Læsetid: 3 min.

Er FedFront en antikapitalistisk bevægelse?

For FedFront-bevægelsen hænger kropsaktivisme og antikapitalisme uløseligt sammen, og det undrer ikke kun de borgerlige. Den kapitalistiske analyse og kritik må skærpes, lyder det også fra andre fløje
Den kropsaktivistiske bevægelse FedFront, stiftet af komiker Sofie Hagen og aktivist Andrea Storgaard Brok, går til kamp imod ’fedthadet’ og for ’fedtglorificering’. Alle kroppe er lige meget værd. Og det arbejde er ifølge bevægelsen selv antikapitalistisk.

Den kropsaktivistiske bevægelse FedFront, stiftet af komiker Sofie Hagen og aktivist Andrea Storgaard Brok, går til kamp imod ’fedthadet’ og for ’fedtglorificering’. Alle kroppe er lige meget værd. Og det arbejde er ifølge bevægelsen selv antikapitalistisk.

Ivan Boll

15. april 2017

Den kropsaktivistiske bevægelse FedFront, stiftet af komiker Sofie Hagen og aktivist Andrea Storgaard Brok, går til kamp imod »fedthadet« og for »fedtglorificering«. Alle kroppe er lige meget værd, og ingen krop skal udskammes eller diskrimineres. Der findes ingen forkert måde at se ud på.

Sådan lyder de vigtige og prisværdige budskaber, FedFront kæmper for at udbrede. Og det arbejde er ifølge bevægelsen selv nødvendigvis antikapitalistisk.

Det beskrives på FedFronts hjemmeside, hvordan enhver progressiv kropsaktivisme også må være antikapitalistisk, da det i sig selv er antikapitalistisk at gå imod de kropsnormer og -idealer, som skønheds-, mode- og sundhedsindustrierne glorificerer og fastholder. Den absurd tynde kvindekrop, eksempelvis. Dens »glorificering« er en milliardindustri, der understøtter et kapitalistisk system. Der har altid være penge i at få folk til at føle sig forkerte og derfra tilbyde dem produkter, der kan hjælpe lidt på det.

At gå imod de magthavere og industrier, der tjener penge på undertrykkelse og forkerthedsfølelser, er i sig selv antikapitalistisk, mener Hagen og Brok. Som de formulerede det i en kronik i Politiken:

»Til slanke- og skønhedsindustrien og alle dem, der understøtter et kropshadsk kapitalistisk system, vil vi sige: I bærer en stor del af skylden for, at kropshadet stortrives. Og til medierne: Det er jeres ansvar, at tykke mennesker får eksponering og bliver repræsenteret som subjekter i debatten.«

Der er ingen tvivl om, at FedFronts budskab og projekt er vigtigt. Udskamningen og diskriminationen af den tykke krop skal stoppe. Og enhver bevægelse, som har til hensigt at skabe et trygt netværk, der kan slå forkerthedsfølelser i gulvet, er prisværdig. Punktum. 

Men er projektet nødvendigvis et antikapitalistisk projekt? Det er der derimod flere, der er i tvivl om.

Marx kendte ikke til skønhedsidealet

Det er de borgerlige, eksempelvis. Bevægelsen har – forudsigeligt nok – modtaget en del kritik fra højre. Ifølge to borgerlige politikere, der er indehavere af det, de selv kalder »en betydelig livvidde«, nemlig Nicolai Svejgaard Poulsen, medlem af Venstre, og Chris Bjerknæs, medlem af Dansk Folkeparti, så går FedFront helt galt i byen.

De kritiserer – også i en kronik i Politiken – FedFront for »at forsøge at forrykke kampen for at være i fred og fri over til kampen mod kapitalisme og alle de andre bøhmænd, man ellers dyrker på venstrefløjen.«

Rasmus Brygger, borgerlig feminist og debattør, tilslutter sig kritikken på Facebook og mener, at det er ret nødvendigt at »konsumerisme« og »kapitalisme« skilles ad her.

Men det er altså ikke kun hos de borgerlige, at betegnelsen »antikapitalistisk« vækker skepsis.

Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori og skribent ved Information, er ikke interesseret i at bidrage til kritikken af FedFront. Men han er interesseret i, at brugen af betegnelsen ’antikapitalistisk bevægelse’ både udfordres og præciseres. Via en ultrakort gennemgang af kapitalismens historie på Facebook, konkluderer han, at bevægelsen nærmere er »antikonsumeristisk«.

For den industrielle kapitalisme, beskriver Ibsen, var ikke afhængig af kommerciel behovskabelse og en købedygtig middelklasses »luksusbehov«. Det var først i efterkrigstidens velfærdssamfund at kommerciel markedsføring af eksempelvis skønheds- og modeindustrier begyndte at føre til efterspørgsel og dermed penge.

»FedFront er altså ikke i stringent forstand et antikapitalistisk foretagende, men har snarere et antikonsumeristisk sigte, der så kobles med den (for Marx ukendte) kritik af kommercielt (re)producerede skønhedsidealer,« konkluderer Malte Frøslee Ibsen.

Analysen må skærpes

Weekendavisens kulturjournalist Anna Ullman er også skeptisk over for den manglende præcision. Den kapitalistiske analyse er simpelthen for dårlig, mener Ullman, der i en kommentar efterlyser, at kropsaktivistiske bevægelser på venstrefløjen lader deres evne til at benævne kapitalismen ledsage af en evne til at analysere den.

»Det har været tydeligt den seneste tid, hvor den kropsaktivistiske del af den intersektionelle (også kaldet identitetspolitiske) og normkritiske venstrefløj er begyndt at gøre sig gældende,« skriver hun.

Den manglende analyse gør sig gældende hos FedFront, hvis opgør med diskrimination af kroppe, der afviger fra snævre normer og skønhedsidealer, i sig selv er prisværdig for Ullman.

Men det er ikke kapitalismekritik, mener hun. Logikken i, at det i sig selv er kapitalismekritik at synliggøre normafvigende kroppe, holder ikke. Det er nærmere en reklame- og forbrugskritik, der bygger på moral og æstetik og dermed er pokkers nem at blæse omkuld.

Anna Ullman skriver:

»Og på det punkt er kropsaktivismens analytiske fattigdom symptomatisk for samtidens svækkede venstrefløj generelt: Den har ganske store problemer med systematisk politisk tænkning. Hvis den kropsaktivistiske venstrefløj skal kunne genrejse en effektiv kritisk bevidsthed, må den skærpe sine analyser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu