Axel Strøbyes kriminalassistent Jensen fra Olsen-banden havde en præcis sans for at skelne mellem forskellige typer af forbrydelser.
Der var de forbrydelser, som politiet skulle beskæftige sig med, og som det var vigtigt at fremvise som opklarede og afsluttede i tydeligt sprog og stemplede rapporter, og så var der de andre forbrydelser – dem, man (for Guds skyld!) ikke skulle røre ved, dem, der var for store, for komplicerede og indeholdt alt for mange politiske forviklinger på allerhøjeste internationale niveau! Hvis man ville sikre sig forfremmelse, eller i det hele taget bare beholde sit job, var det afgørende vigtigt at lære sig evnen til at skelne mellem disse to.
Det er, som om man har brug for Olsen-banden for at kunne håndtere den fantastiske logik, der udspiller sig omkring fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og de såkaldte ’kvotekonger’ (et udtryk, der næsten i sig selv er Bahs og Balling værdigt).
Lunde Larsen overlevede stormen på sin ministertaburet med »en næse af historiske dimensioner«, som Dansk Folkepartis ordfører beskrev det, men hvis man troede, at det betød, at der nu for alvor ville blive ryddet op i fiskeriforvaltningen, må man høre Axel Strøbye for sit indre øre: »Unge mand, unge mand …«
Lovlig kriminalitet
Kriminalassistent Jensens arvtager i NaturErhvervstyrelsen, fiskerikontrolchef Mik Jensen, sagde i DR2-Dokumentaren Kvotekonger og små fisk, at det at omgå de regler, der egentlig skal forhindre kvotekoncentrationer, ikke nødvendigvis er ulovligt:
»Det er ikke et ulovligt hul … forstået på den måde …« sagde kontrolchefen og fortsatte tøvende: »Det er et kreativt hul.«
Han kunne også have sagt: »Det er ikke ulovlig kriminalitet.« På samme måde er det åbenbart heller ikke ulovlig kriminalitet, når flere Venstre-politikere, blandt andet partiets fiskeriordfører, har fået økonomisk støtte af netop de fiskere, som Larsen undlod at sætte ind overfor.
Vi skal derfor et spadestik dybere i forhold til det, der ikke er ulovlig kriminalitet, men tværtimod beskyttet af staten: Nemlig til selve den lovgivning, der skabte kvotekoncentrationerne i dansk fiskeri. Denne lovgivning blev indført tilbage i 2006, hvor hele det danske fiskeri bogstaveligt talt blev kapitaliseret.
Groft sagt gik man med ét slag fra en tilstand, hvor en fisker kunne ’låne’ retten til at fange en bestemt mængde fisk, til en tilstand, hvor denne ret var en økonomisk værdi, som han ejede. En kvote blev med andre ord til en vare, der kunne købes og sælges.
Og som flere allerede dengang advarede om, førte denne privatisering og kapitalisering til en markant koncentration af fiskerettigheder og medfølgende kvælning af kystfiskersamfundene rundt omkring i landet.
Med en parafrase af Bertolt Brechts gamle spørgsmål om, hvad den forbrydelse at røve en bank er mod den forbrydelse at grundlægge én, kunne man spørge, hvad den forbrydelse at lyve om kvotekoncentrationer er imod den forbrydelse at have skabt dem.
Kvotekoncentrationerne er med andre ord fuldstændig lovlig kriminalitet. Hvad værre er, er det endog en forbrydelse, som er skabt gennem selve lovgivningen.
Fisk eller næse
Som ofte før er der imidlertid en lille krølle på hele historien. En krølle ved navn Dansk Folkeparti. For det var kun med Dansk Folkepartis støtte, at det lykkedes den daværende regering i 2006 at forære landets fiskerettigheder til individuelle fiskere som privat ejendom og accelerere den udvikling, der har ført til kvotekonger og massive økonomiske interesser, der modarbejder idealet om udvikling i Udkantsdanmark, et varieret fiskeri og frisk fisk til forbrugerne fra mindre, naturskånsomme kuttere.
Det er således egentlig ikke så mærkeligt, at partiet ikke har ønsket at fælde ministeren, for måske ville næste spørgsmål så være, hvordan man kunne komme så galt af sted, at det overhovedet var muligt at udpine kystsamfundene og skabe vældige kapitalmonstre, der løb med langt størsteparten af værdien i dansk fiskeri.
Hvad sagen hermed også viser, er med andre ord – endnu engang – det helt forunderlige princip i dansk politik, at Dansk Folkeparti kan slippe af sted med at forringe livsbetingelserne i Udkantsdanmark, blandt ufaglærte arbejdere, hos arbejdsløse, syge og hjemløse, samtidig med, at de fremstår som disse gruppers stærkeste forsvarere.
For at forstå situationens absurditet skal man måske blot lægge mærke til, hvad vi som samfund har fået ud af miseren. I stedet for et velfungerende fiskeri har vi reelt set fået det, som Dansk Folkeparti bryster sig af at have fremprovokeret: en kæmpestor næse.
Center for Vild Analyse
Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.
Seneste artikler
Der mangler et portræt af Casper Christensen
27. maj 2023Måske mangler der lige præcis ét talkshow mere med Casper Christensen i centrum. Men et, hvor temaet slet og ret skal være: intetVi bliver nødt til at tale om Siegfried
20. maj 2023Fra Richard Wagner til Benny Hill: Operaens storladne dumhed er genopstået som slapstickpolkaOm natten drømmer vi om tandlægeregninger. Om dagen plages vi af mareridtsagtige forestillinger om sataniske børne-tv-figurer
13. maj 2023Engang var statslige institutioner kedelige og statsligt børne-tv måske bare lidt langtrukkent. Men i dag er der knald på, og pædofile, satanister og reptiler ses overalt
Tak til denne analyse som desværre er alt andet end "vild". Den er så sand som det sande kan være.
For lige i hælene på daværende minister for fiskeri, Hans Christian Schmidt og partiet Venstre, følger Dansk Folkeparti som den store skurk i 2006, da et snævert politisk flertal gav (forærede) fiskerne ejendomsretten til havets ressourcer.
For da de (få) grådige i fiskere (selvfølgelig) opfører sig som de andre grådige i samfundet, tog det nogle få år for de grådige at få det hele raget til sig, hjulpet på vej af de politikere som de også finansieret.
På samme måde som Liberal Alliance, i dag, alene, kan takke bankerne og erhvervslivet for at de nu også har ministerbiler. I fiskeriet sad de folk som nu ejer fisken, sammen med regeringen og planlagde og opbyggede systemet, som gav dem ejendomsretten over havets ressourcer. Og ligesom oligarkerne var dagens kvotekonger de første til at handle, for de havde selv designet deres fremtid sammen med bl.a. omtalte fiskerioverkontrollør Jensen.
Vi taler meget om de mange mia. vi som samfund (fejlagtigt) skulle have foræret til Mærsk for olierettighederne i Nordsøen. Det er sikkert rigtigt, men som samfund har vi da i det mindste fået noget tilbage, vi fik noget ud af denne foræring. Vi har fået mia. og vi har fået et operahus og meget andet.
Vi har intet fået tilbage fra fiskeriet, intet, ikke en krone har vi fået. De grådige i fiskeriet bruger alt det de tjener til at få opkøbt de sidste kvoter og rettigheder og selvfølgelig kan en helt alm. ung fisker der gerne vil ind i fiskeriet intet stille op over for de mange mia. kvotekongerne har fået raget til sig.
Den lovgivning og de regler der fulgte med i 2006 i forsøget på at forhindre de store kvotekoncentrationer, ja den var (selvfølgelig under og med den store kreative bogfører i spidsen) ikke det papir værd den var skrevet på.
Dansk fiskeri, før 2005, blev opbygget vha. den kreative bogføring, gennem brugen af kvotejoller, omskrivninger, sorte og grå fisk, godt støttet af fiskeriets embedsmænd og kvinder. Dansk fiskeri, efter 2005, er opbygget af de samme embedsmænd og kvinder, men nu godt støttet af den politiske svindel, humbug og korruption.
Livet er en jammerdal fuld af sorg og kvide, næppe har man ædt sig mæt, førend man skal skide.
Nogle kunne ellers blive bekymret for, at DF-fiskemanden ville overgive sig til et indre gasovertryk med sine lyserødtmossede ballonkinder og andet kraftigt udspilet organ, men desværre kun evnede at efterlade en pyramidalsk virtuel ’gynter’ til et måbende og skuffet teaterpublikum, dog heldigvis proppet med en postmoderne ironisk resignation … ;-)
Men hvorfor har udkantens befolkning stemt de politikere ind som har "ødelagt udkanten"?
For er det ikke her de partier vælgere bor, der har lavet denne lovgivning om fiskeriet bor?
Er det ikke her medierne "oplyser" om hvad det er disse vælgere tror?
Tror på hvordan tingene hænger sammen og derfra har den viden om hvilke politikere der gør dem godt for. De læser næppe information sligt medium og hvis de gjorde, ville de så tro hvad de læste. Og de medier de ser og hører, hvis devar "kritiske" overfor det deres politikere lovgiver var med til ville det gå an? Vh Torkil Forman
R skriver ikke SL
Danskerne burde kigge til Island, for at se hvordan fisken i havet er blevet foræret til islandske fiskekonger, uden etiske overvejelser og med bananrepublikmetoder. Mennesker, der kunne starte egen virksomhed i fiskeriet bliver derved frataget muligheden, fordi man dyrker uetiske og ligefrem ulovlige forretningsmodeller. Lene Espersen tidligere minister fra K talte for princippet, hendes familie lever også af dette erhverv. Espen Lunde Larsen som er så kristen, dyrker ukristelige metoder. Tænk, en havn som Gilleleje, Rødvig, Hundested, samt havne på Bornholm. D.v.s. havne i det østlige Danmark kunne dø af samme årsag. De vestlige beboes af fiskekovotekongerne.
R ikke SL
Lene Espersen var fra de Konservative. Der skulle have stået C. Beklager fejlen.
Kapitaliseringen af fiskeriet er dumt og uretfærdigt. Kapitaliseringen af Danmarks jord er den virkelige forbrydelse, som middelklassen forsvarer, fordi den bliver belønnet med arbejdsfri og skattefri friværdier.
Der er mange grunde til at kvoterne blev overdraget fra offentlig til privat ejendom. En af de helt store grunde vil også kunne finde gehør hos Informations læsere. Det er hele sagen som stammer fra det meget omtalte studie fra slutningen af 60'erne "The Tragedy of the Commons". Toppen af videnskaben herhjemme og forvaltningen af fiskeriet brugte argumentet "alles ansvar, ingens ansvar" osv. Hele den skole, som tog rigtig fart i midten af 90'erne, mente jo at de fælles værdier i samfundet blev misforvaltet og værdierne derfor måtte privatiseres.
Hvis kvoterne blev privatiserede, ville ejerne passe bedre på den ejendom. Det var en meget bredt opfattelse og den kom ikke fra fiskerne eller herude fra det vestjyske, hvor folk som Lunde Larsen er valgt.
Forestillingen om at det fælles var noget skidt og det private det gode, kom fra den akademiske verden. Fiskerne kunne ikke råbe videnskaben, de og forvaltningen var immune over for fiskernes argumenter. Og det er en udbredt misforståelse hvis man stadig tror at det var fiskerne som ønskede sig denne private ejendom. Det var et meget lille mindretal af fiskerne og bankerne som ønskede det.
På et stort møde i Aalborg i 2004, lige før privatiseringen blev vedtaget, stemte næsten 80 % af de tusind fremmødte fiskere imod privatiseringen.
I dag er det kun de store fiskere tilbage i fiskeriet, de få som fik deres vilje i 2005. Nu er spørgsmålet til de kloge - er vores fælles værdier i havet bedre forvaltet i dag end før, målt på hele kæden fra hav til bord? De få har sorte tal på bundlinjen, selvfølgelig. Men overskuddet er brugt til at få købt de sidste kvoter, med det resultat at de mange havne er blevet tømt for fiskere, virksomheder lukket og tusinder af arbejdspladser er forsvundet.
Fiskeriet anno 2017 er virkelig blevet The Tragedy of the Private.
Lidt opfølgning på denne tragedie i fiskeriet. Fiskeriet er kompliceret og inden kvoterne blev private i 2005 var der også meget store og voksende problemer, men de var alle skabt af fiskeriforvaltningen. Fiskeriforvaltningen og ikke mindst biologerne forsøgte at råde bod på at ressourcen og adgangen var åben for alle ved at indføre regler for fiskeriet og så gik det selvfølgelig helt galt. https://da.khanacademy.org/economics-finance-domain/microeconomics/consu... denne intro skærer problemet ud i pap. Problemet i fiskeri forvaltningen var og er at man mener man kan forvalte fiskeriet biologisk, dvs. ved brug af kvoter. Det kan man selvfølgelig ikke og derfor var privatiseringen af netop kvoterne også dømt til at mislykkes. Der er kun en kurs for en god forvaltning og det er en forvaltning af måden vi fisker på sammen med kreteriet om flest mulig arbejdspladser. Det vil sige vi tillader kun det fiskeri som foregår skånsomt og skal man vælge mellem det skånsomme vælger man det fiskeri som skaber flest arbejdspladser. Det er måden vi fisker på, målt på havet, bestande, klima og arbejdspladser der burde være fremtiden. For gør man det får man det modsatte af en tragedie.
Den sædvanlige historie om røveri ved højlys dag og inkompetent administration af folkets fælleseje udført af en forvaltning med bind for øjnene og hovedet så langt oppe i r*ven på sig selv, at de er helt formørkede - og dermed styres landet af dumhed og/eller korruption. Har folket virkelig de ledere, som de fortjener? Og tak for forklaringen på at dansk forræderparti nøjes med en næse til lunde.
Denne historie bør i det mindste medføre, at det nu ikke længere kan bortforklares at alle røverhistorierne, om at det private erhvervsliv forvalter fællesejet bedre end fællesskabet selv, er det rene bedrag og blot en udspekuleret form for selskabstømning af fælleskassen.
Kurt bertelsen 11.14 : "For lige i hælene på daværende minister for fiskeri, Hans Christian Schmidt og partiet Venstre, følger Dansk Folkeparti som den store skurk i 2006, da et snævert politisk flertal gav (forærede) fiskerne ejendomsretten til havets ressourcer"
Og 8.28 : "Forestillingen om at det fælles var noget skidt og det private det gode, kom fra den akademiske verden. Fiskerne kunne ikke råbe videnskaben, de og forvaltningen var immune over for fiskernes argumenter"
Jeg græmmes .... og tvivler stadig mere på, at der med denne grad af monumental dumhed er håb for menneskeheden. I så fald må læringskurven være brat stigende og mere end ligefrem proportional med denne dumhed. I takt med at denne dumhed får konsekvenser, der gør ondt, kan man jo håbe.