Baggrund
Læsetid: 2 min.

Krisen er i Italien

Tusinder flygtninge ankommer hver eneste uge til Italien over havet, der tager langt flere liv end turen fra Tyrkiet. Mindst 800 er druknet eller meldt savnet bare i 2017.
Moderne Tider
22. april 2017

I orange soveposer kommer i alt 816 migranter – potentielle asylansøgere og flygtninge – på linje ud fra den røde båd. De er ankommet til byen Cagliari på øen Sardinien i Italien efter den farlige tur over Middelhavet, hvor flere ifølge fotografen til billedet blev reddet ud for Libyens kyst.

De ser trætte ud efter rejsen, og selvom de måske er ankommet sammen, bliver de nu opdelt hver for sig. De får et nummer, får taget deres billede og kommer så videre ind i en ventehal, hvor de krampagtigt holder fast i det nummer, der står på det hvide papir.

Der er ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) ankommet 27.000 personer til Italien i 2017, heraf 2.800 bare i ugen inden påske. Vejret er blevet varmere, men ikke for varmt til de beskyttende soveposer. Langt de fleste, der kommer til Italien, er dem, vi ser på billedet – mænd fra Nigeria, Elfenbenskysten, Senegal og Gambia.

Mændene på billedet illustrerer, at ruten til Europas lokkende grænser har rykket sig, og at det lige nu er i Italien, at flygtninge- og migrantkrisen er mest presserende. Men efter Erdogans valgsejr sidste søndag er det Tyrkiets grænser, vi taler om.

EU frygter, at Erdogan i sin magtkamp med EU vil ’åbne sluserne’ for syriske, irakiske og afghanske flygtninge. Alt imens ankommer tusinder hver eneste uge til Italien over havet, der tager langt flere liv end turen fra Tyrkiet – mindst 800 er druknet eller meldt savnet bare i 2017.

EU’s ledere har i løbet af året talt om nye hjemsendelsesaftaler med lande som Libyen – et land uden en fungerende regering – men længe har EU-lederne i stedet fokuseret på Brexit og frygt for, at højrepopulisterne vinder frem i de kommende valg i Frankrig og Tyskland. Billedet viser os, hvad Frontex og grænsemyndighederne ved Europas ydre grænser håndterer hver eneste dag.

Det viser os, at vores fokus ikke blot bør være på syriske flygtninge, men derimod på unge mænd fra Nigeria, der ikke ser nogen fremtid i et land, hvor arbejdsløsheden er den største trussel lige efter terrororganisationen Boko Haram. Og konkret viser det en af de holdepladser, hvor migranter bliver parkeret, når de når til Italien.

For mange af de unge mænd, der putter sig i de orange soveposer, er drømmen om et nyt liv i Europa allerede slut. De får efterfølgende en brikjuice, noget brød og et nummer. Men lige nu har Europa ingen løsninger til hverken at forhindre, at flere tager ud på den tur, de netop har overlevet, eller til at sikre dem et fungerende liv efter Sardinien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Tine Toft

Du sætter i for høj grad lighedstegn mellem flygtninge og migranter.

Vi har selv accepteret og underskrevet konventioner om asyl til flygtninge og flygtninges ret til familiesammenføring - og Danmark lever op til de aftaler landet indgår.
Der er ingen tilsvarende forpligtelse overfor migranter.