Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Ikke en dag uden jazz

Musikken og de politiske forbilleder på venstrefløjen var uadskillelige dele af John Anders Christensens liv. Selv spillede han saxofon og klarinet, indtil hans mund blev så ødelagt af kræft, at han ikke længere kunne sætte bladet for munden
Musikken og de politiske forbilleder på venstrefløjen var uadskillelige dele af John Anders Christensens liv. Selv spillede han saxofon og klarinet, indtil hans mund blev så ødelagt af kræft, at han ikke længere kunne sætte bladet for munden
Moderne Tider
15. april 2017

»Hvorfor mig – jeg elsker jo livet?«

Sådan spurgte John Anders Christensen sin soulmate, Bente Elkjær, da han i 2002 fik sin første kræftdiagnose. Da han i januar 2015 fik konstateret modermærkecancer og senere fik at vide, at der ikke kunne gøres mere, blev der stille i det fælles hjem. Indtil da var livet fyldt med jazz- og bluesmusik og glæden ved fuglenes lyde.

’1,2,3,4,5,6, syyyyyyv’ er lyden af en gulspurv, hvilket han lærte både sine elever, niecer og nevøer, der altid blev trukket med på gåture eller til Fyn for at vente i timevis på én særlig fugl. ’Det-det-det, kan jeg si' li' så tit det skal være’ var bogfinken, fortalte han, når han trak en flok elever ud af betonbygningerne i Ballerup og ud i naturen. Han overvandt dem med sine fortællerevner og sit aktive snakketøj.

Da han og Bente Elkjær på en af deres rejser til USA tog til den canadiske grænse for at finde den amerikanske ørn, fandt de efter lang tids søgen de majestætiske fugles koloni. Her var ’Fuglejohn’ – et John Anders Christensens mange kælenavne – for én gangs skyld helt stille i længere tid.

Fortællerglæde i metermål

Moderen døde tidligt, og søskendeflokken havde et stærkt sammenhold i Nykøbing Falster, hvor han kom i lære og arbejdede som håndsætter på Stiftstidende. Da faget blev overhalet af teknikken, skiftede han til lærergerningen på Hedegårdsskolen i Ballerup. Han plejede selv at sige, at han var særligt god til at undervise i matematik, fordi han selv havde svært ved det.

Han blev senere skolebibliotekar, og eleverne elskede at komme forbi og opleve ham fortælle og vække gyserhistorier til live. Det var også hans lyst til dybe samtaler, der foruden hans maskuline udtryk fik Bente Elkjær til at falde pladask for ham, da hun første gang mødte ham på Den Rejsende Højskole. Da planlægningsprocessen med højskolen blev for meget, brød de ud og tog i stedet turen til Cuba, Mexico og USA på egen hånd. På de mange rejser faldt han altid i snak med skæve eksistenser og gik allerede dengang op i social uretfærdighed.

Bente Elkjær behøvede aldrig lave mad. Som entusiastisk gastronom tog John Anders Christensen sig god tid til lyden af jazz i højtalerne, og selv på mandage anrettede han maden, så den fremtrådte æstetisk og indbydende. Der var – til niecer og nevøers skræk – intet fjernsyn i hjemmet i Hornemansgade på Østerbro, men derimod stakke af aviser og hjemmelavede boller i ovnen.

John Anders Christensen

Født den 10.10.1939 i Nykøbing Falster, død i København den 06.12.2016.

Efterlader sig konen Bente Elkjær, tre søskende, en stor flok venner og en stor familie.

Et liv fuld af lyd

Han bakkede altid op om sin kones arbejde, og mens hun forskede i pragmatisme på Berkeley University i Californien, tog han tit ned forbi et antikvariat eller flere for at købe plader og bøger, som hobede sig op i store samlinger. En bog om jazz- og blueslegendernes gravsteder blev anledning til én af mange temature, hvor parret både besøgte Billie Holidays grav i Baltimore og den politiske anarkist Emma Goldmans grav i Chicago.

Både musikken og de politiske forbilleder på venstrefløjen var uadskillelige dele af hans liv, og selv spillede han saxofon og klarinet. Gerne ude på en vens badeværelse, eller hvor akustikken nu var bedst. Det blev han ved med, indtil hans mund blev så ødelagt af kræft, at han ikke længere kunne sætte bladet for munden.

Socialist med Noam Chomsky som helt

Han afsluttede lærergerningen, dagen før han blev 70 år, men fortsatte indtil kort før sin død som frivillig for Enhedslisten i Folketinget to gange om ugen. Her fik selv folketingspolitikerne blæst håret tilbage i diskussioner, hvor John Anders Christensen kæmpede imod et brud med Folkebevægelsen mod EU. Han var modstander af EU, der ifølge ham var kapitalismens – den forkerte – form for internationalisme.

Han var en klassisk socialist, der holdt fast i idealerne fra 60’erne og nægtede at acceptere kapitalismens globale triumf, »brød-og skuespilsamfundet«, som han kaldte det.

Når vennerne samledes til hestebøf og portere og senere i højt humør tog ind i Parken for at se fodbold, blev han tilbage og hjalp med at vaske op. Han nærede stor modvilje mod hysterisk nationalisme, som han så i den danske form for fodbolddyrkelse med dens højstemte sange. Selv om John Anders Christensen selv havde dyrket meget sport, mente han, at man i stedet for en dødssyg fodboldkamp burde gå til demonstrationer. Folk af en anden mening fik det at vide, og han hævede gerne stemmen og stod fast i politiske debatter. Den amerikanske filosof og aktivist Noam Chomsky var hans store helt, fordi han skar igennem og ville afsløre virkeligheden.

Selv da kræften tydeligt kunne ses i han ansigt, blev han ved som frivillig på Christiansborg. Det var svært for ham at erkende, at han denne gang måtte give slip på livet.

Som signatur på sin e-mail havde han et citat af blueslegenden Bumble Bee Slim: »It don’t pay nobody to live this life fast. Just take it slow and easy as long as it will last.«

Det skete efter 15 års sygdom. Han havde han kun ét ønske i forbindelse med at blive båret ud af kirken: »Burgundy Street Blues #2« af hans store jazzidol, George Lewis, blev spillet som afskedssalut.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her