Læsetid: 5 min.

’Det er ikke det samme at ligge i ødemarken på et liggeunderlag, som det var engang’

’Jeg tror, at jæger-samlere i fremtiden bliver en optik, vi kan gentænke os selv i,’ siger Rane Willerslev, ny direktør for Nationalmuseet
’Jeg tror, at jæger-samlere i fremtiden bliver en optik, vi kan gentænke os selv i,’ siger Rane Willerslev, ny direktør for Nationalmuseet

Miriam Dalsgaard

29. april 2017

Kulturantropolog Rane Willerslevs blev i denne uge udnævnt til ny direktør for Nationalmuseet. Det er både hans drømmejob og hans personlige midtlivskrise – for når man er fyldt 45 år, er det knap så sjovt at overnatte på liggeunderlag i den sibiriske ødemark. Så hellere et kontorjob i København.

Moderne Tider fangede Willerslev til en snak om, hvorfor han gerne ville have været været pelsjæger i Rocky Mountains i 1820’erne sammen med Leonardo DiCaprio; hvorfor opfindelsen af landbrug måske var en fejl; hvordan elgmælk smager; og hvorfor han ikke kan genkende en kvalitetstandard, når han ser én.

– Hvor tit bliver du forvekslet med din tvilling, Eske Willerslev?

»Ret ofte. Når det sker på gaden, at nogen råber ’hej Eske!’, så råber jeg bare ’hej, hej!’ og går videre.«

– Da du blev udnævnt til ny direktør for Nationalmusset skrev en glad ironiker på Facebook: ’Ledelse med faglig tyngde i den offentlige sektor? Hvordan kan det være, at Moderniseringsstyrelsen ikke har fået stoppet det? (…) Kan manden overhovedet genkende en kvalitetsstandard, når han ser én?’ Kan du det?

»Hvad er en kvalitetstandard? Et økonomisk system …?«

– Det er et djøf-ord fra den uofficielle håndbog i offentlig ledelse …

»Nå. Nej, det kender jeg ikke.«

– Kommer det nu til at blive gratis at gå på Nationalmuseet?

»Det er der ikke noget, der tyder på. Hvis vi ikke tager betaling, så skal vi fyre, og standarderne falder. Det skyldes statens 2-procents besparelse om året.«

– Du endte for nylig i en mindre mediestorm, fordi du røg pot og tog svampe i DR-programmet Operation Menneskejagt. Det var for hård tobak for Statsradioen, så de fjernede programmet. Hvad er dine erfaringer med psykedeliske stoffer?

»Jeg er utrolig bange for stoffer. Udover i programmet har jeg kun røget pot én eneste gang, og det var som 14-årig, hvor jeg fik en sindssyg nedtur. Og én gang i Sibirien har jeg prøvet at spise en bid rød fluesvamp, men jeg fik ikke rigtig noget ud af det. Jeg tror ikke, mit sind er skabt til at tage den slags. Men jeg er fascineret af det, for i de kulturer, jeg studerer, bliver det brugt til at få adgang til en bagvedliggende virkelighed – det var det, vi ville vise i programmet.«

Der foregår en uendelig cirkulation af sjæle mellem denne verden og en parallelverden, mener kulturantropolog Rane Willerslev. Både de døde og de levende tror selv, at de lever – så måske er vi faktisk de døde. Vi ved det ikke
Læs også

– Blev verden et dårligere sted for individet, da vi opfandt landbruget – slid dagen lang og en lille elite, som skummede fløden?

»Jeg har studeret jæger-samlere i tyve år, så jeg mener, at der er noget om snakken. Vores fortælling er normalt, at landbruget opstår, fordi det giver os et bedre liv, men det er forkert. Sandsynligvis har landbrugsteknologien eksisteret i årtusinder, uden at mennesket har taget den op. Det folk i Sibirien, som jeg studerer, er omgivet at rensdyrbønder, men de vælger det fra, fordi de godt ved, hvad der følger med: eksplosion i ulighed, kønshierarkier og en dagligdag, hvor du arbejder hele tiden.«

»Vores billede af jæger-samlere er generelt forkert: Vi forestiller os en stenaldermand med en lille flintkniv i hånden, der skal slås mod en hulebjørn for at overleve. Sandheden er, at mange levede med en overflod af mad og vildt, de skulle ikke arbejde særlig meget, og deres økonomiske system byggede på deling: Hvis nogen havde for meget, skulle man give det væk. Ingen kunne akkumulere rigdom.«

»Lige nu ser vi en slags tilbagevenden til jæger-samlerne: Løsere familiestrukturer, en stærkere relation til naturen, kønskamp, deleøkonomi og virksomheder, der omorganiserer sig væk fra industrimodeller til løsere strukturer med mere selvledelse – det minder om jæger-samlerne. Jeg tror, at jæger-samlere i fremtiden bliver en optik, vi kan gentænke os selv i.«

– Hvordan smager elgmælk egentlig?

»Det smager meget godt. Det er meget fedt. Flødeagtigt, men med en skarp bismag af vildt.«

– Hvornår mærkede du første gang, at du blev voksen?

»Da jeg blev skilt for nogle år siden. Jeg troede nok, at jeg kunne få det hele: familie, kone, børn og samtidig arbejde hele tiden. Men det gad hun ikke, og det giver jo stof til refleksion. Jeg indså, at valg her i livet har konsekvenser.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Min musiksmag stoppede i 1984, så ’Electric Ocean’ med The Cult.«

– Hvad har du i lommen?

»En pakke snus, der hedder General White, og i den anden lomme en lighter til at tænde min pibe. Piben ligger i jakkelommen, ellers går der ild i bukserne, for jeg lægger den i lommen uden at slukke den.«

– Hvorfor dropper du egentlig forskningen?

»Dels har jeg forsket og rejst så meget alle de steder, jeg gerne vil, så jeg har brug for en ny stor udfordring – her er Nationalmuseet det helt rigtige. Dels er det min midlife crisis. Jeg er 45 år og de områder, jeg opererer i, er helt vildt fysisk krævende, det er ikke det samme at ligge i ødemarken på et liggeunderlag, som det var engang.«

– Hvad giver dig håb?

»For et par år siden var jeg inviteret til at holde en tale på Christiania til noget, der hedder Science and Cocktails, jeg skulle tale om empatiens mørke side, og der kom 1.500 mennesker, som alle var i alderen 18 til 30 år. De sad stille og lyttede, selv om det var meget komplekst – og så gav de den gas med druk bagefter. Jeg troede, det var en umulighed at tiltrække ungdommen på den måde, men det viser, at der er en kæmpe masse af mennesker derude, som er fascineret af videnskab og videnskabelige spørgsmål.«

– Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»I 1820’erne. Så var jeg taget til The Rockies og levet som pelsjæger. Dengang kunne man både være pelsjæger, møde indianere, bo i en bjælkehytte og blive rig! Det er den periode, ’The Revenant’ foregår i (film af instruktøren Alejandro González Iñárritu fra 2016 med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, red.).«

– Jeg var sikker på, du ville svare noget med stenalderen …

»Det ville jeg jo få med, for jeg ville kunne møde sortfodsindianere, og de er jæger-samlere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
Mette Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Runa Lystlund

Citat fra Rane Willerslev.
"Et 12-tal gives i dag til den 100 procent korrekte besvarelse, dvs. at vi belønner dem, der er gode til at lave korrekte opgaver, men de, der prøver nogle radikale og vilde tanker af måske måske ikke altid kommer helt i mål- bliver straffet med lave karakter. Men stor videnskab er netop at risikere noget og det forudsætter, at man accepterer en fejlkultur, hvor der er plads til at træde forkert. Det gør vi ikke i dag. I stedet er det alle de korrekte 12-tals piger, der stryger igennem universitetet og ender med at få ph.d men det er sgu sjældent dem, der kommer til at bedrive stor forskning. Det er det bare ikke."

Sådan var ordene fra Rane Willerslev ph.d.
Vi hører meget om Rane Willerslev fra Danmark 12 tal eller ej. En forsker, der er utrolig dygtig til at promovere sig selv, ved at skrive og tale nedgørende om kvinder, men har Rane Willerslev f.eks. hørt om Inge Lehmann og hende og hendes forskeres forskning af jordens kerne. Fordi, som vi andre ved, så er det oftest et team, der forsker. Inge Lehmann hører vi ikke om i Danmark. Vi hører to gengæld meget om mandlige doktorer i Andedammen. Inge Lehmann er til gengæld kendt i udlandet.

Til lykke med det nye arbejde Rane Willerslev og gid, at du ansætter et stort antal 12-tals piger og drenge, for de findes også kreative. Nu må du se at komme over din 12 tals fobi.

Runa Lystlund

Tidligere kommentar er skrevet af R og ikke SL.

Jeg kan godt være enig i nogle af de kommentarer som Rane Willerslev kommer med, vedrørende blind jagt å 12 taller. Desværre kommer disse kommentarer oftes i forbindelse med kvinder. Jeg har undervist på en højere læreanstalt i mange år, et sted hvor kreativitet er alfa og omega. Det forekommer mig ikke, at unge kvinder er mindre kreative end mænd og vise versa. Man skal også huske, at kvinder fik stemmeret i 1915. Pigerne skal nok blive mere vovede. Se bare Zaha Hadid. Hun var oven i købet endnu mere nytænkende end f.eks. Bjarke Ingels. Han er nu iøvrigt en dygtig yngre mand.

Lad os håbe, at Rane Willerslev også ansætter kvinder i sit nye job.

Et godt råd til den nye direktør. Det er ikke 12-tals piger man skal passe på med, som leder, det er alle de mennesker, der fedter for en og ikke kan noget andet end at snakke, nutidens orale mennesker.

Eva Schwanenflügel

Problemet er vel 12-tals KULTUREN, og ikke 12-tals PIGERNE? Ellers roder vi os ud i en helt anden diskussion om køn. 13-skalaens afskaffelse, i konformitetens øjemed, var efter min mening en fejl, og medfører ganske rigtigt en forfladigelse af det specielle, det søgende og det, der ej bygger på fasttømrede bagklogskaber og postmoderne ensretning.
Når det er sagt, opfatter jeg netop Eske Willerslevs tilgang til det 'nye' Nationalmuseum ret forfriskende. Han fremhæver jo at jæger-samler samfundet byggede på en langt højere egalitet, både mellem køn og grupper. At man deltes om tingene, og at det der var prestige i, var at dele fremfor at akkumulere til egen vinding. Noget vi i høj grad burde tage seriøst igen, for vores egen skyld.

Eva Schwanenflügel

@Søren Lystlund
Hvordan forstås udsagnet :
"Tidligere kommentar er skrevet af R og ikke SL"?
Er der to forskellige personer, eller to måder at skrive på?

Marie Jensen

Valget af Rane W som ny direktør for Nationalmuseet er lige i øjet. Han har været leder af Etnografisk samling på Moesgaard og af det norske nationalmuseum i Oslo. Derudover er han brilliant til sit fag og tør tænke anderledes. De tænker, han gør sig i artiklen er virkeligt spændende. Jeg kan ikke få hænderne ned over at vi har fået en rockstjerne antropolog, som ikke bare fortæller os de historier, vi gerne vil høre.
Jeg har selv haft ham som underviser og var glad for ham og hans tanker, der var meget inspirerende. Jeg mærkede intet til at han skulle være kvindefjendsk og har ikke læst hans udtalelse om 12-tals piger. Jeg synes ikke det er helt fair at dømme manden på den udtalelse, men kan ikke nægte at han sikkert lider af privilegieblindhed, som er meget udbredt hos succesfulde mænd.

Eva Schwanenflügel

Ups, en undskyldning er på sin plads her. Jeg kom til at skrive Eske i stedet for Rane.
Pinligt, især i betragtning af, at Rane W. åbenbart ofte er udsat for forudindtagethed om sin identitet.

Eva Schwanenflügel

Jeg bifalder i høj grad valget af Rane W. som leder af Nationalmuseet, og glæder mig til at følge de nye initiativer han utvivlsomt vil sætte i værk!