’Skam er blevet voksnificeret’

Hvad kan Skam som ingen andre ungdomsserier før har kunnet?

»Skam illustrerer virkeligheden som den er – helt uden, at man føler, at der bag serien står nogle voksne, som prøver at belære. Det har jeg ikke oplevet før. Alle andre ungdomsserier, jeg har set, har tydelige voksne. I Skam er forældrene nærmest fuldstændigt fraværende. Nogle synes, det er underligt. Jeg synes, det er meget realistisk. Min generation optrapper og løser nemlig konflikterne internt uden forældreindblanding. Konflikterne opstår ikke nødvendigvis længere til fester, men kan lige så godt eskalere på de sociale medier, når man sidder alene hjemme i sin seng med mobiltelefonen.«

Skam sæson 4 har været i gang i to uger. Hvordan lyder din umiddelbare dom?

»Jeg synes, det tegner godt. Det er dejligt at være tilbage i pigegruppen, og det bliver spændende at se, om ens fordomme om muslimer bliver be– eller afkræftet. Man kan allerede mærke, at der kommer nogle konflikter omkring kærlighed. Og jeg må blankt indrømme, at jeg ikke har nogen idé om, hvordan unge muslimske piger tænker på kærlighed. Blandt mig og mine veninder fylder spørgsmål om kærlighed næsten det hele. Det gør det sikkert også blandt muslimske piger, men måske på en anden måde, så jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at udspille sig.«

Alle seriens hovedpersoner har noget, de skammer sig over. Hvad tror du, er Sanas skam?

»At hun er fanget mellem to verdener, og ikke kan leve op til nogen af dem. Hun kommer fra et muslimsk hjem, men har samtidig homoseksuelle venner og veninder, som går på knæ for alle fyrene. Jeg tror, hun skammer sig over hverken at slå til derhjemme eller blandt vennerne.«

Hvad er din skam, hvad skammer du dig over?

»Jeg skammer mig over, at jeg ikke tror mere på mig selv. Men det er jo nok en del af at være ung. Jeg er glad for, at pigerne i Skam heller ikke altid tror særligt meget på sig selv.«

Ville du hellere have haft en anden hovedperson end Sana?

»Ja, Vilde. Jeg var sindssygt Noora-fan engang, men så gjorde min kæreste mig faktisk opmærksom på, at det jo sådan set er Vilde, der altid er den seje. Hun virker naiv, men det er hende, der udvikler sig og lærer allermest om sig selv. Hun har haft en spiseforstyrrelse, og det vil jeg egentlig gerne vide mere om, for jeg synes, det er fedt at diskutere kropsbilleder. Vilde har jo heller ikke den krop, moden fortæller os, vi skal have, og derfor tror jeg, at hun kunne være et vigtigt talerør. Hun kunne lære os, at vi alle er specielle, uanset hvordan vi ser ud.«

Hvad mener du om, at så mange voksne dyrker serien?

»Skam er helt klart blevet voksnificeret! Og jeg har en modstand mod, at I voksne tager noget til jer, som faktisk er vores. Medierne laver rigtig mange Skam-artikler, og det er røvirriterende, for vi vil have serien for os selv. Da første sæson af serien udkom, var den for mig en måde at tage ungdommen tilbage. Men nu er de voksne hoppet med og vil være med i snakken.«

Alle vil være ligesom Noora, men hvad er det hun kan?

»Hun er ikke som andre piger. Hun er selvsikker og tør både sige fra overfor pigerne og for drengene. Hun startede med at afvise William og blev alles favorit, fordi hun var stærk. Men hun knækkede alligevel sammen til sidst. Hele den forestilling, vi havde bygget op omkring hende, var ikke rigtig. Hun endte jo netop med at underkaste sig William, og er endnu ikke kommet sig over ham endnu. Så meget Nora fra Henrik Ibsens Et Dukkehjem var der alligevel heller ikke over hende.«

Hvor meget minder de unges liv i Skam om dit og dine venners liv?

»På nogle punkter sindssygt meget. Jeg genkender fuldstændigt drenge- og pigeproblemerne, forholdet til alkohol og Vilde, der tror, hun er gravid. Jeg har nærmest ikke tal på, hvor mange af mine veninder, der har frygtet, at de var gravide. Jeg synes dog godt, at skolen kunne fylde noget mere, for det fylder rigtig meget i mit – og mine venners – liv.«

Tror du, at DR kan lave noget, der er lige så populært blandt unge som Skam?

»Nej, og det er fordi, DR er lidt smådebile, hvad angår unge. De ved ikke, hvem vi er. Jeg er for gammel til Ultra og for ung til DR3. Ring til mig DR, jeg vil gerne hjælpe!«

Hvornår mærkede du første gang, at du var voksen?

»Det gjorde jeg, da jeg i vinter var i Paris alene med min kæreste uden vores forældre.«

Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»I starthalvfemserne, hvor den digitale revolution var ved at tage fat, men endnu ikke helt havde slået igennem. Dengang, hvor man ikke brugte computere i skolen, og gymnasiereformen ikke var en realitet. Jeg tror på mange måder, det var nemmere at være ung dengang. Man kunne komme langt uden at have et sindssygt højt snit.«

Hvad giver dig håb?

»Må jeg sige noget cheesy? Kærlighed. Jeg mærker kærlighed hver gang, jeg er sammen med min kæreste. Jeg sidder og smiler, bare jeg tænker på ham. Han er i Aarhus lige nu, og det føles som meget langt væk. Hvor lyder jeg bare som en teenager lige nu.«