Læsetid: 9 min.

’De spiser med sølvskeer, mens vi må finde os i globaliseringen’

Fabrikkerne lukker i den traditionelle industriby Amiens, hvor arbejderne forudser et ulmende oprør, og selv byens borgmester taler om et vendepunkt for civilisationen. Særligt én kandidat står til at vinde mange stemmer blandt de franskmænd, der føler sig kørt over af globaliseringen: Marine Le Pen
Medarbejdere fra fabrikken Whirlpool i Amiens demonstrerer den 18. april ude foran virksomhedens hovedkvarter i forbindelse med lukningen.

Medarbejdere fra fabrikken Whirlpool i Amiens demonstrerer den 18. april ude foran virksomhedens hovedkvarter i forbindelse med lukningen.

Benoit Tessier

22. april 2017

AMIENS, FRANKRIG – Der er vagtskifte på Whirlpool-fabrikken i den østlige udkant af Amiens. De ansatte på eftermiddagsholdet ankommer drypvis, parkerer deres biler og bipper sig gennem glasslusen med deres id-kort. Det vil sige, de ansatte, der er tilbage på fabrikken.

»Vi må bare holde ud. Der er ikke noget, vi kan gøre,« siger Christian Lefevre, der lige er ankommet på sin store, orange motorcykel. Tidligere arbejdede han på Goodyear-fabrikken i Amiens, men blev afskediget, da den lukkede for et par år siden.

»Nu mister jeg mit job igen,« siger han.

Tilbage i 2002 beskæftigede Whirlpool-fabrikken 1.300 mennesker, men efter en række nedskæringsplaner er der i dag kun 286 ansatte tilbage på fabrikken. Og snart er det slut. I januar annoncerede fabrikkens amerikanske ejere, at produktionen flyttes til Polen, og fabrikken i udkanten af Amiens lukker til juni 2018.

Frédéric Chantrelle er tillidsmand for metalarbejderne og giver et knusende håndtryk. Iført en orange vest og flankeret af tillidsmænd fra de øvrige fagforeninger, der organiserer arbejderne, udlægger han sagen set fra de ansattes side.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Ervin Lazar
Flemming Berger og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Også i Danmark er i tusindvis af arbejdspladser outsourcet til billig lande som Polen, hvor løn niveauet er markant lavere og arbejdsforholdene dårligere end i Danmark. Og helt grotesk er det, at udflytningen er blevet støttet med hundrede millioner af skatte kr. af såvel EU som den danske stat. Samtidig sker der massive nedskæringer af dagpenge og sociale ydelser herhjemme for at give skattelettelser til de rige.

Politikerne prøver at bullshitte vælgerne med nødvendighedens politik. Men virkelgheden er en neo liberalt EU dagsorden, som vil udkonkurrerer lønmodtagernes løn- og arbejdsforhold, samt en grotesk grådig økonomisk overklasse som vil skide resten et stykke.

Hovedårsagen til EU og politiker leden, grænsende til oprør, er EU's arbejdskraftens frie bevægelighed af særligt ufaglærte og lavtuddannede, som ødelægger løn- og arbejdsforhold for lønmodtagere i vest EU.

Torben Arendal, Anne Mette Jørgensen, Niels Kjøller, Anders Barfod, Hans Kvisgaard, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Anders Graae, Ervin Lazar, kjeld jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Og EU ændre sig ikke frivilligt - Trods neo liberalistiske Jean-Claude Junckers bullshite udtalelser om, at EU må ændre sig med en social dimension i kølvandet efter brexit i et forsøg på at rede stumperne.

Søren Jacobsen

Det kommer lige så lidt til at ske som DF's udtalelse for nogle år siden under en strejke blandt offentligt ansatte at SOSU ansatte skulle have 5.000 kr. mere i løn om måneden for deres hårde arbejde. Ikke andet end billig snak uden handling den ene gang efter den anden.

Benjamin Bach

Så altså, lad mig lige forstå det her rigtigt: I har på Information skrevet en artikel, der handler om arbejdere og fagforeninger? Om erodering af rettigheder og arbejdere, der bliver snydt af globalisering? Om forskellen på overklassen og arbejderklassen?

Og så spørger I: Stemmer folk på Le Pen eller ej.

Og hvad så med Mélenchon? Hvad med ham, hva? Altså ham dér fra Parti de Gauche, som de allesammen stemmer på? Ikke 1 ord, ikke et f*cking ord.

Jeres Europas Skæbnesvalg rubrik er også en stor fed løgn:

Næste valg er i Frankrig over to runder, hvor den første finder sted 23. april. Her er Marine Le Pen næsten sikker på at nå anden runde, mens kampen om at blive hendes modstander står mellem den skandaliserede François Fillon fra det konservative parti, socialisternes Benoît Hamon og den fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche.

Mélenchon? Altså ham med 19,5% i meningsmålingerne? Nøh

Jeg fatter slet slet ikke jeres dækning, da I lavede den dér forside, hvor I kaldte ham for Venstrepopulist. Og nu tror I bare, at man kan fuldstændig fjerne ham fra sendefladen?

Flemming Berger, Hans Larsen, Niels Kjøller, Ivan Breinholt Leth, Anders Barfod, Randi Christiansen, Ole Frank, Gustav Alexander og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Benjamin Bach pointerer meget godt dissonancen i Informations dækning af valget. Det lader til at være symptomatisk for avisen, at man uden videre problemer identificerer samtidens politiske utilfredsheds materielle årsager, men når det kommer til løsninger, ja, så falder man til patten hos det neoliberale status qvo.

Lykkeberg har lovpriset Macron som det "stærkeste svar på populismen". Styrken af hans 'svar' måles imidlertid meget godt på hans kommentar til fabrikslukningerne i Amiens: "Hvad skal jeg gøre? Lukningerne fortsætter uanset hvad". Her har vi Informations "stærke svar" på samtidens økonomiske problemer i Frankrig. Fantastisk. Det tegner sig på alle måde som en avis, der er klar til, på ny, at hoppe i den politiske naivitet med begge ben. I 2008 faldt man for Obamas floskler om "Yes we can" og "change". Nu er det det ukonkrete feel-good vrøvl fra Macron, som hyldes.

De eneste som addresserer de egentlige problemer i Frankrig er pt Melenchon og i nogen grad Le Pen. Information har imidlertid allerede censureret førstnævnte ud af valget og er godt i gang med at dæmonisere sidstnævnte. Vi må for alt i verden ikke se en kandidat, der rent faktisk ønsker at hjælpe arbejderen, må man forstå på information.

Her har vi det "åbne samfunds" (endnu et Lykkebergsk term) sande værdier - det er ikke deres ukonkrete fatamorgana om åbenhed, tolerance, og internationalisme. Det er snarre deres evne til af obfuskere systemets objektive modsætninger samt dets resulterende konflikter. Det er "populisme" og "lette løsninger" hvis vi forsøger at gøre noget ved rodproblemerne; i stedet håbes det at de franske vælgere endnu engang kan spises af med vage løfter, så fra de danske socialliberalister lyder der endnu et varmt "Yes we can!". Det kan blive svært når de politiske centrum-kamæleoner i stigende grad simpelthen indrømmer, at de ikke har i sinde at hjælpe arbejderne.

Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Niels Kjøller, Ivan Breinholt Leth, Benjamin Bach, Anders Barfod og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Arbejdernes medskyld befinder sig i, at de har accepteret en arbejdsdeling, hvor den ene procent ikke blot ejer men også groft profiterer på deres arbejdskraft. De er frivilligt gået i fængsel, de har bidt på maddingen, som hedder fjernsyn, fordbold og forglemmelse af et liv i skønhed og frihed. Tillid til privatkapitalisterne og deres ikke bæredygtige forretningsmodel? Hvormange køleskabe er det lige, verden har brug for? Så mange, at eet eller få produkter vinder konkurrencen om markedsandele, og resten forurener vores biotoper, som er vores spisekamre, ryger i havene og på de lossepladser, hvor de fattige og deres børn må rode rundt efter rester, der kan omsættes til overlevelse? Hvis man frivilligt lader sig indrullere i den fortælling, er man medskyldig i det forfald, som i sagens natur derfor uundgåeligt vil ramme een selv.

Med de finansielle dereguleringer, som også socialdemokraterne - hvilken uhørt dumhed - i ly af murens fald var med til at indføre, blev arbejderne, de 'frivillige' slaver, endnu mere ubeskyttede.

Vi så i går på dr2, hvordan de indonesiske skove - som er verdens fælleseje - af primitive reptilvæsner hjernedumt afbrændes, og at de, som udfører det beskidte arbejde, tjener latterlig lidt på deres arbejde. Vi ser også, hvorledes mennesker - de steder i verden, hvor der er bare en smule intelligens tilbage hos ofrene for reptilhjernernes rovdrift på det fælleseje, som naturressourcerne udgør - skaber lokale, selvforsynende, opfindsomme, bæredygtige fællesskaber.

Det er nu i den 12'te time, at livs-og frihedselskende mennesker må tage sig sammen og smide det kleptokratiske terrorregime på porten. De er som horder af hærgende græshopper, der efterlader intet. Og ledelseslagene har kun dumme svar, også le pen, trump og co som tror, at løsningen er at fastholde og bevare det gamle i stedet for at se, at menneskehedens håb om at undslippe det kollektive selvmord - som er i fuld gang, og som åbenbart kun de få kan få øje på - er at finde nye miljø-og socioøkonomiske løsninger, der ikke skaber det ragnarok, som nuværende metoder tillader.

Hvis man tier, samtykker man. Det er for sent først at råbe op, når man står efterladt og ribbet for alt. Det er ikke rettidig omhu for eget liv, når man ikke kan se, at man deltager i et kæmpebedrag, hvor man selv er taber. Så er man næsten så dum, at man har fortjent sin hårde skæbne - som kollektivt set ikke er ønskværdig, fordi social uro ikke er god for nogen - heller ikke for de idioter der tror, at de kan æde guld, og som græshopper bare kan hoppe videre.

Det dummeste, man derfor kan gøre, er at stemme på le pen. Hun lever i fortiden, hun har ikke den livsnødvendige vision for fremtiden. Håbet befinder sig i at stemme på melanchon og kræve af ham, at han forstår og fastholder visionen og ikke tillader systemet at kværne ham i 'nødvendighedens politik', som vi fx så det ske i grækenland.

Liberté, Egalité, Fraternité ! Vive la revolution !

Anne Mette Jørgensen, Frede Jørgensen, Niels Kjøller, Olav Bo Hessellund, Ivan Breinholt Leth, Hans Kvisgaard og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

“Alle disse multinationale selskaber, der arbejder med pensionsfonde, de har ét eneste ønske, og det er at tjene mere og mere og rykke ind i andre lande. Først i Østeuropa, så Asien, så Bangladesh. Dét er globalisering. De vil have mere og mere, og vi får mindre og mindre.”

Vær forvisset om, at pensionsfondene lynhurtigt vil rykke med. OECD har skønnet, at OECD landene tilsammen har ca. $50 billioner stående i private pensionsfonde. Ikke just småpenge, eftersom beløbet overstiger OECD-landenes samlede BNP. Ved at gøre pensionsopsparinger private har man opnået at få lønmodtagernes penge til at arbejde for lønmodtagernes egen elendighed. I mange tilfælde med fagforeningernes aktive medvirken, når pensionen er en del af overenskomsterne.

Den moderne finansialiserede kapitalisme opfinder til stadighed nye former for udbytning, som får Marx' blotlæggelse af merværdiproduktionen til at tage sig ud som en antikvitet. Først gældsætning ved at udvide muligheden for at optage lån til forbrug. Lån som ofte træder i stedet for lønstigninger. Betaling af renter til finanskapitalen, er herefter den nye form for 'merværdi' – blot minder denne form for udbytning mere om prækapitalistiske udbytningesformer som slaveri dog uden lænker og pisk. Dernæst privatisering af pensionsopsparinger, hvor enorme kapitalophobninger bestående af lønmodtagernes egne penge understøtter oursourcing, globalisering og arbedskraftens og kapitalens fri bevægelighed. Når hunden har ædt sin egen hale, hvad bliver så det næste, man vil fodre den med?

Torben Arendal, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det er blevet uhyggeligt nemt at udvikle "tunnelsyn", er det virkeligt blevet så svært, at skabe et anstændigt samfund, som folk ikke bliver syge af....:(