Læsetid: 7 min.

Union Berlin: ’Shit, vi rykker op’

Danskerklubben Union Berlin har en realistisk chance for oprykning til Bundesligaen. Det er ellers ikke spillet på banen, som klubben er kendt for
Union Berlins Felix Kroos i luften til højre i konfrontation med FC Nürnbergs Hanno Behrens i ligaopgøret på Stadion An der Alten Foersterei i Berlin i sidste måned. Kroos er en af Berlin-klubbens største profiler i dag.

Union Berlins Felix Kroos i luften til højre i konfrontation med FC Nürnbergs Hanno Behrens i ligaopgøret på Stadion An der Alten Foersterei i Berlin i sidste måned. Kroos er en af Berlin-klubbens største profiler i dag.

Søren Stache

8. april 2017

Der skal noget ganske specielt til, at en klub, der aldrig har været i nærheden af den tyske top, bliver et yndet rejsemål for fodboldfans. Men Union Berlin er heller ikke som alle de andre. Siden årtusindeskiftet har hovedstadsklubben fra østforstaden Köpenick udviklet sig til en regulær kultklub. Og det er altså selv om, at den fineste bedrift på banen er en østtysk pokaltriumf i 1968.

Da klubben var på randen af konkurs i sommeren 2004 efter nedrykning til Tysklands fjerdebedste række, Regionalliga Nord, skaffede fansene penge ved at donere blod til Berlins hospitaler.  Da den stemningsfulde hjemmebane Stadion An der Alten Försterei skulle renoveres i 2008, trådte 1.600 frivillige Union-tilhængere til med mørtel og muskler. Og ved VM i 2014 omdannede man stadion til verdens største stue med over 800 sofaer og en storskræm, så de lokale kunne følge med i slutrundens kampe.

Dertil kommer en politisk arv fra efterkrigstidens intense rivalisering med bysbørnene BFC Dynamo, der var støttet af efterretningstjenesten Stasi. I de senere år har Union-fansene markeret sig ved at opkøbe en nedlagt supermarkedsbygning og gøre den til et vinterly for flygtninge samt ved protester mod energidriksvirksomheden Red Bulls fodboldsatsning i Leipzig, der bryder afgørende med tysk fodbolds solidariske medlemsstruktur.

Men turen til Stadion An der Alten Försterei kan efterhånden også begrundes med god fodbold.

Efter en række sæsoner i midten af den næstbedste række kæmper Union Berlin med om oprykning til Bundesligaen for første gang nogensinde. Oven på seks sejre på stribe i begyndelsen af 2017, har holdet godt nok tabt to kampe i træk, senest i denne uge til Erzgebirge Aue, men alligevel har de på fjerdepladsen kun to point op til Hannover 96 på førstepladsen. Som nummer henholdsvis to og tre ligger VfB Stuttgart og Eintracht Braunschweig i en historisk tæt 2. Bundesliga, hvor de to bedste rykker direkte op, og 3’eren skal ud i kvalifikationskamp mod Bundesligaens 16. plads

I efteråret var Union Berlin ovenikøbet kun en straffesparkskonkurrence fra at slå store Borussia Dortmund på udebane i DFB Pokalen. Det er en helt ny virkelighed, der melder sig for Union-fansene, som i 2-0-sejren over Würzburger Kickers i begyndelsen af marts rullede et sarkastisk banner ud med teksten »Scheisse, wir steigen auf!« –  Shit, vi rykker op!

Med en række Bundesliga-erfarne traditionsklubber i årets 2. Bundesliga, var det ikke forventet, at Union Berlin skulle spille med i toppen, endsige have oprykning inden for realistisk rækkevide efter 27 kampe.

Vigtige danskere

Historien om Union Berlin har også en dansk vinkel. I sommer blev 39-årige Henrik Pedersen ansat som assistent for den tyske cheftræner Jens Keller efter halvandet år i den danske 1. division hos HB Køge. De to mødtes tilfældigt i januar 2016 på et hotel i Tyrkiet, hvor begge var rejst ned for at holde sig opdateret på en række klubber, som var på træningslejr i området. En faglig respekt og en personlig kemi opstod, så da Jens Keller fik tilbudt jobbet i Union Berlin, ringede han til den skarpe vestjyde, der fra 2008 til 2014 var tilknyttet Red Bull-koncernes fodboldkonglomerat.

»Det gik hurtigt op for os, at vi har samme syn på fodbold, men at vores forhold ville blive så godt, som det er blevet, havde jeg hverken håbet eller troet på,« sagde Keller til Der Tagesspiegel tidligere på sæsonen.

Også i spillertruppen er Danmark repræsenteret. Med Henrik Pedersen fulgte HB Køges 22-årige venstreback Kristian Pedersen, og allerede et halvt år inden havde tyskerne hentet målmanden Jakob Busk i FC København. Mod Erzgebirge Aue var kun Kristian Pedersen på banen, men det skyldtes kun, at Jakob Busk er på vej tilbage i form efter en skade, og reserven Daniel Mesenhöhler har gjort det fint i hans fravær.

Begge danskere har således været blandt Jens Kellers foretrukne det meste af sæsonen. Det er ellers kun lidt over et år siden, at Jakob Busk vendte hjem til FC København som tredjemålmand efter et lejeophold i Norge hos Sandefjord Fotball, mens Kristian Pedersen så sent som i 2014 var amatør i Danmarksserien for Ringsted IF. Om få måneder kan de have deres hverdag i en af Europas bedste og største ligaer.

Bundesligaen er til gengæld ikke fremmed land for Jens Keller, der kender ligaen som både spiller og træner. I 90’erne og begyndelsen af 00’erne var han som forsvarsspiller på kontrakt hos blandt andre VfB Stuttgart og VfL Wolfsburg, og fra 2012 til 2014 stod han i spidsen for den store Ruhr-klub Schalke 04.

I første omgang blev han kun ansat på en halvårig kontrakt, da den rutinerede hollænder Huub Stevens blev fyret midt i sæsonen, men Keller, der tidligere havde været U17-træner i klubben, fik i løbet af forårssæsonen skubbet Schalke op på en hæderlig fjerdeplads og skaffet sig selv en kontraktforlængelse. Han endte med at blive fyret små to år efter, men den slags er ikke den helt store skam i Schalke, der siden årtusindeskiftet næsten har slugt en træner om året.

Efter fyringen holdt Keller halvandet års selvvalgt pause fra sporten. Men ikke for at lægge sig hjem på sofaen. Først fulgte han Louis van Gaals træninger i Manchester United gennem et par måneder, og siden tog han en efteruddannelse i sportsmanagement på universitet i St. Gallen, Schweiz. Han afviste et par klubber undervejs, og havde egentlig ikke travlt med at komme i arbejde igen, men så ringede Union Berlins præsident Dirk Zingler.

»Her fandt jeg en klub, hvor jeg kunne bygge noget op i mit tempo. Det kunne jeg ikke i Schalke, hvor der aldrig var ro,« sagde han for nyligt i et interview med Die Welt.

Øst og vest

Hvis Eiseren Union rykker op og gør Hertha fra den vestberlinske bydel Charlottenburg selskab, vil det være første gang, at hovedstaden er repræsenteret med to hold i Bundesligaen. Det vil også være tiltrængt for fodbolden i Østtyskland, der efter Murens fald aldrig er nået op på omgangshøjde med klubberne i vest.

Inden RB Leipzig i sommer rykkede op i Bundesligaen – hvor de overraskende ligger nummer to – havde det tidligere DDR ikke haft et hold i rækken siden Energie Cottbus i 2009. Forhenværende dominerende hold i DDR-Oberliga som Carl Zeiss Jena, Dynamo Berlin, Dynamo Dresden, Lokomotive Leipzig, FC Magdeburg, Erzgebirge Aue, Rot-Weiss Erfurt og Hansa Rostock har aldrig fået etableret sig i Bundesligaen. Nogle pendler frem og tilbage mellem 2. og 3. Bundesliga, andre spiller helt nede i de regionale divisioner.

Det har mest af alt med økonomi at gøre. Efter sammenlægningen blev DDR-klubberne ribbet for profiler af deres rigere og større vestlige konkurrenter, og i de kommende år søgte de østlige regioners største talenter mod vest i jagten på en Bundesliga-karriere.

Det er en udvikling, de østtyske klubber har lidt af lige siden. Nuværende – mere eller mindre – landsholdsaktuelle spillere som Toni Kroos (Real Madrid), Marcel Schmelzer (Dortmund), Leonardo Bittencourt (Köln), René Adler (Hamburger SV), Maximilian Arnold (Wolfsburg) og Ralf Fährmann (Schalke 04) har alle rødder i østklubber,  men skiftede allerede til større vestklubber i de tidlige teenageår.

Også Toni Kroos lillebror, Felix, forlod den østtyske hjemstavn i Greifswald 80 kilometer fra den polske grænse i en ung alder, men i dag er han en af de største profiler i Union Berlin. Mens Toni som bare 16-årig blev hentet til selveste Bayern München, hvorfra han skiftede til Real Madrid i 2014, skiftede Felix Kroos til den nordtyske Bundesliga-klub Werder Bremen i 2010 som 19-årig.

Her spillede han de første tre år på reserveholdet, inden han i 2012/2013-sæsonen fik sit gennembrud på Bundesliga-mandskabet. Men ikke som angriber, der ellers var positionen i ungdomsårene i SV Greifswalder og Hansa Rostock. Efter at være blevet kastet rundt på banen i Weser-klubben, fik Felix Kroos etableret sig som central midtbanespiller. Og det er også her, at han i dag spiller for Union Berlin.

Felix Kroos skiftede til Köpenick-klubben i januar sidste år efter en halvsæson uden fast spilletid i Werder Bremen. Det har han fundet 400 kilometer mod øst ud af Bundesautobahn 2, hvor han er en selvskreven del af tremandsmidtbanen i Jens Kellers fremadrettede og tempofyldte 4-3-3.  I sommer blev han ovenikøbet udnævnt til anfører.

Udover Kroos ligner Sebastian Polter en afgørende spiller for Union Berlins oprykningschancer. Den firskårne angriber kom til klubben i januar fra engelske Queens Park Rangers, da efterårstopscoreren Collin Quaner skiftede til Premier League-aspiranterne Huddersfield. I en til tider begrænset Union Berlin-offensiv er det påkrævet, at han finder målformen frem.

Der bliver næppe behov for Union-fansenes blod igen, men måske de snart skal finde murerskeen frem. Med så godt som udsolgt til alle hjemmekampe og en oprykning i sigte er man begyndt at snakke om en udvidelse af det 22.000 pladser store Stadion An der Alten Försterei. Hvis man har været der, ved man, at man på de tre ståtribuner gnubber skulderblade med sidemakkeren. Men man ved også, at det er en del af charmen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer