Læsetid: 7 min.

Amerikanerne laver nyheder som varer, der bekræfter, at kunderne har ret

Amerikanernes nyhedsforbrug er lige så fragmenteret som det amerikanske samfund – og dagbladene spiller en vigende rolle i et land, hvor TV stadig er den absolut største nyhedskilde
Amerikanerne har hundreder af nyhedsmedier at vælge imellem, og de vælger i stigende grad medier, som de er enige med. Flere undersøgelser viser, at tilliden til mange af dem – inklusive fyrtårne som The New York Times – ikke er, hvad den har været.

Amerikanerne har hundreder af nyhedsmedier at vælge imellem, og de vælger i stigende grad medier, som de er enige med. Flere undersøgelser viser, at tilliden til mange af dem – inklusive fyrtårne som The New York Times – ikke er, hvad den har været.

Kathy Willens

27. maj 2017

Forrige torsdag døde Roger Ailes, 77 år gammel. Som ultrakonservativ republikaner satte han ifølge nekrologen fra Associated Press »på godt og ondt et permanent stempel« på både amerikansk politik og amerikanske medier. Ikke mindst på tv. Stemplet var Fox News, som han startede for mediemogulen Rupert Murdochs penge i 1996.

Som USA’s i dag mest sete kabelnyhedsstation har Fox effektivt spillet den rolle, som Murdoch og Ailes gav den: At være modvægt til det, som grundlæggerne så som de dominerende, venstreorienterede medier. Dem, som præsident Trump kalder FAKE NEWS MEDIA og »fjender af folket«. Medier som tv-selskaberne CBS, NBC og ABC, nyhedskanalen CNN og avisen New York Times.

Kort tid før Ailes startede Fox News, var han chefproducer på et tv-show med den ultrakonservative radiovært Rush Limbaugh, hvis landsdækkende daglige program er USA’s mest lyttede radioprogram, der giver ham en anslået årsindtægt på over 75 millioner dollar.

Nyheder splitter

Limbaugh og Ailes har været hovedaktører i den forandring, som har præget amerikansk nyhedsformidling de senere år. Det, man kan kalde fra News til Views. Brugerne vælger i stigende grad nyhedskilder, som bekræfter deres politiske ståsted. Det gælder særligt de millioner af meget konservative amerikanere, som manglede nyheder, de kunne spejle sig i.

I takt med at Fox News erobrede det konservative USA, drejede den konkurrerende nyhedskanal MSNBC mod venstre, mens kabelnyhedskanalen CNN forsøgte at balancere på midten. Nyhedsmedier blev i stigende grad fragmenterede og politisk målrettede. Flere og flere amerikanere får nu deres ’nyheder’ fra det, som The Washington Posts tidligere redaktør Robert G. Kaiser kalder »sympatiserende kilder«.

I et essay fra Brookings-tænketanken fra 2014 skriver Kaiser: »Nyhedsmedierne er nu fragmenterede, ligesom det amerikanske samfund er det. Splittet i klasser, regioner, religioner, alder, etnisk tilhørsforhold, politik og meget mere.«

Fra at være udgangspunktet for en fælles samtale, der forener USA, er »nyhederne blevet endnu en kilde til splittelse«, skriver Kaiser.

Den digitale revolution

For tre uger siden offentliggjorde Pew Research Institute en undersøgelse, hvor amerikanerne blev spurgt til deres opfattelse af medierne som ’vagthund’. Der har altid været en mindre forskel på republikanske og demokratiske amerikaneres holdning til spørgsmålet, men det har på afgørende vis flyttet sig.

I sidste års undersøgelse mente begge grupperinger med et stort flertal, at medie-vagthundene »sørgede for, at politikere ikke gjorde ting, de ikke burde gøre”, mens kun et mindretal mente, at medierne »forhindrede politikerne i at passe deres arbejde«.

I år afslørede undersøgelsen den største kløft, siden man påbegyndte målingerne i 1980. Mens 89 procent af de demokratisk sindede amerikanere støttede vagthundeprincippet, var den republikanske opbakning til princippet faldet til 42 procent. Fragmenteringen i tilliden til medierne og forholdet til mediernes rolle har aldrig været større. Det er en Trump-effekt, men også et resultat af noget større og mere dybtliggende.

Fragmenteringen er mest synlig og hørlig på radio og tv, men langt mere omfattende online. Den digitale revolution har ændret alle medier og borgernes forhold til dem – tilsyneladende mest i USA.

Britiske medier er troværdige

I 2014 spurgte Pew Research Center et bredt udsnit af amerikanerne, hvilke nyhedskilder de stolede mest på, og svaret blandt både demokratiske og republikanske brugere var overraskende: De mest troværdige medier er britiske. The Economist og BBC var nummer et og to, efterfulgt af de to amerikanske Public Service-stationer National Public Radio og Public Broadcasting Service.

Pew Research-undersøgelsen viser med grafisk tydelighed, hvordan opfattelsen af troværdighed i høj grad er præget af undersøgelsespersonernes politiske ståsted fra trofaste liberale til lige så trofaste konservative.

Men den viser også, at de to yderfløje er ret enige om, hvilke nyhedsmedier der er mest troværdige. De udtalt politiserende medier som Fox News, Breitbart News, The Daily Show og Drudge Report ligger langt nede på skalaen. Traditionelle medier, der hylder traditionelle nyhedskriterier som væsentlighed og driver selvstændig journalistik, ligger på de første 14 pladser. Men deres troværdighed er ikke det samme som deres udbredelse.

Penge i holdninger

Klassisk journalistik er blevet en vigende forretning. Markedet er ubønhørligt, og pengene ligger i de målgrupper, der rammes præcist. Når det drejer sig om nyheder eller det, der ligner nyheder, er de største moneymakers at finde blandt de republikanske, konservative medier på radio og tv med Fox i spidsen.

Fox høstede under præsidentvalgkampen en stigning i seertallet på 37 procent, og kanalen havde i 2017 en omsætning på over to milliarder dollar – mere end de to øvrige kabelnyhedskanaler (MSNBC og CNN) tilsammen.

Kanaler som Fox producerer kun i begrænset omfang nyheder selv. Nyheder præsenteres med tydelige holdninger, og seertallene topper, når der er kommentatorer og debattører på skærmen, der er nøje udvalgt på linje med kanalens holdninger.

Præsident Obamas sundhedslovgivning, ’Obamacare’, præsenteres på Fox som djævelens værk, på MSNBC som progressiv og positiv.

Fox News ses gennemsnitligt kun af 1 procent af amerikanerne. Totalt ser under halvdelen af amerikanerne nyheder på tv. De fleste – 23 millioner – ser dagligt nyhederne på de tre store nationale tv-selskaber, CBS, NBC OG ABC. Men dagene med karismatiske og tillidsvækkende nyhedsværter som Walter Cronkite er definitivt forbi.

Network News er kun en skygge af sin egen glorværdige fortid, hvor man havde snesevis af udlandskorrespondenter, gravergrupper, kæmperedaktion i Washington og reportere i alle storbyer. Nu er de skåret til benet. Men TV er – som i Danmark – USA’s største nyhedskilde. Uanset traditionelt tv’s stilfærdige tilbagegang, er fjernsynets nyhedsrolle uantastet. 57 procent af alle amerikanere siger, at de får deres nyheder fra tv.

Facebook udvider nyhedsbegrebet

Internettet er nyhedskilde nummer to ifølge den store Pew Research-undersøgelse. 38 procent af amerikanerne bruger nettet som nyhedsleverandør, men nettet er et vidt begreb. Længere nede i undersøgelsen kan man læse, at 28 procent får deres nyheder fra egentlige nyhedssites – fra de store avisers netudgaver over webnyheder fra Politico og Huffington Post til de totalt politiserede nyhedssites som Trumps favorit Breitbart News.

De sidste 18 procent af webnyhedsbrugerne har sociale medier, som vigtigste nyhedskilde – primært Facebook. Men i marts i år gennemførte det amerikanske internetmedie BuzzFeed en måling, hvor 3.000 amerikanere blev spurgt til deres brug af – og forhold til – Facebook som nyhedsmedie. Over halvdelen havde kun lille eller slet ingen tillid til nyheder på Facebook.

Og da de skulle pege på, hvad de anså som ’nyheder’, svarede 70 procent, at ’nyheder’ var nyheder fra traditionelle nyhedskilder som New York Times eller CNN. En tredjedel mente, at indhold fra utraditionelle nyhedskilder som BuzzFeed, VICE eller Breitbart News var ’nyheder’ – og en fjerdedel mente, at opdateringer fra vennerne på Facebook var ’nyheder’.

Nyhedsbegrebet svingede fra nyheden om et terrorangreb til en oplysning fra en Facebook-ven om, hvad hun spiste til middag. Både BuzzFeed-undersøgelsen og en undersøgelse fra The Media Insight Project viser, at amerikanerne primært ikke ser Facebook som et nyhedsmedie, men som et værktøj til kontakt med andre mennesker. Med andre ord: Et socialt medie, ikke et nyhedsmedie.

Men væksten i brugen af nettet som nyhedskilde er tydelig – ligesom alle studier i stort set alle lande viser, at yngre nyhedsforbrugere i hast vender de traditionelle medier ryggen og kun bruger nettet til nyheder.

Kongen af radio

På tredjepladsen ligger radiomediet med 25 procent af det amerikanske nyhedsforbrug, og her er fragmenteringen tydelig. En fjerdedel af de 20 mest aflyttede nationale radioprogrammer er konservative talkshows med Rush Limbaugh som den urørlige konge. Da han forleden fortalte, at Donald Trumps besøg i Saudi-Arabien var en triumf for en fantastisk præsident og et sviende og ydmygende nederlag for præsidentens kritikere, lyttede 26 millioner amerikanere med.

Til gengæld ligger Public Service-stationen NPR på anden- og tredjepladsen med nyhedsudsendelserne All Things Considered og Morning Edition. Tilsammen har disse to P1-lignende nyhedstalkprogrammer to millioner flere lyttere end The Rush Limbaugh Show. Præsident Trump har i sit budgetforslag fjernet al statsstøtte til NPR.

Ikke kun størrelsen

Dagbladene indtager med 20 procent fjerdepladsen i målingen af det amerikanske nyhedsforbrug. Kun lidt over en fjerdedel af amerikanerne læser en avis hver dag, og statistikken taler det samme sprog som i Danmark: Dagblade foretrækkes især af ældre mennesker, mens de unge falder fra.

Læserne køber oftest en lokal eller regional avis, men det er blevet sværere, fordi en række af dem har drejet nøglen om de sidste 10 år. USA har kun to egentlige landsdækkende aviser, USA Today og Wall Street Journal, som hver især sælger næsten dobbelt så mange som indehaveren af tredjepladsen, The New York Times. Nok er den verdenskendt, men den sælges mest i New York, og med et papiroplag på 1,1 millioner svarer det til Dagbladet Informations oplag i Danmark, når man tager befolkningstallet i betragtning.

En anden verdenskendt avis, The Washington Post har med sine godt 600.000 solgte aviser en størrelse i USA, der svarer til Århus Stiftstidende i Danmark. Men det er som bekendt ikke kun størrelsen, det kommer an på.

Amerikanerne har hundreder af nyhedsmedier at vælge imellem. De vælger i stigende grad medier, som de er enige med. Flere undersøgelser viser, at tilliden til mange af dem – inklusive fyrtårne som The New York Times – ikke er, hvad den har været.

Og det hænger ifølge medieanalytikeren og radioværten Brooke Gladstone sammen med tre ting: »væksten af internetdrevne polariserende nyheder, tabet af tillid til alle amerikanske institutioner og den kendsgerning, at amerikanerne påstår, at de ønsker upartiskhed, mens alle undersøgelser viser, at de fleste af os i virkeligheden ønsker at blive bekræftet i det, vi tror på.«

Sådan skrev hun i The New York Times i december 2015. Det var året før, Donald Trump blev valgt. Alle undersøgelser siden har vist, at alle tre begrundelser holder vand. Og lidt til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu