Læsetid: 4 min.

’Et eller andet sted kunne jeg være ligeglad med, hvad en person som Søren Krarup mener om mig’

’Det er meget få mennesker, der er med til at holde homofobien i kog. Det er måske en af grundene til, at man lægger ekstra meget mærke til, når det kommer frem på den her måde,’ siger søofficer Rune Rummel
13. maj 2017

Rune Rummel er flådeofficer. Han har aldrig oplevet nedværdigende behandling eller bemærkninger på grund af sin homoseksualitet hverken i privat- eller arbejdsliv.

Og selv om han burde være ligeglad med Søren Krarups mening om ham, mener han, der er grund til at tage afstand, når en tidligere folkevalgt, præst og debattør bruger udtrykket ’lille bøssedreng’. Men havde Krarup været standupkomiker, var sagen en ganske anden.

For det er konteksten, der afgør, hvornår man må bruge udtrykket, og bøsse bør aldrig være et skældsord. I dette interview giver han desuden sit bud på, hvorfor han godt kunne tænke sig at have oplevet tiden som flådeofficer i 1800-tallet.

– Hvad tænker du, når du hører Søren Krarup bruge udtrykket ’en lille bøssedreng’ til at tale nedsættende om den nyvalgte præsident Macron?

»Han har jo faktisk udtalt lignende ting tidligere, så på en måde er jeg ikke så overrasket. Men det falder mig alligevel for brystet, at en tidligere folkevalgt politiker, præst og debattør bruger ’bøsse’ som skældsord på direkte tv. Det er rimelig forkasteligt, at han ikke magter at tænke sig lidt bedre om.«

At se nogen se, at det er blevet set, at de blamerede sig, er dobbelt pinligt. Det kunne man opleve, da Søren Krarup i ’Debatten’ på DR2 kom til at kalde Frankrigs kommende præsident for en lille bøssedreng
Læs også

– Hvad ville du sige, hvis jeg kaldte dig en lille bøssedreng?

»Det ville jeg tager rimeligt nært, hvis du sagde det som Søren Krarup med den hensigt at bruge det som skældsord. ’Bøsse’ er et ord, man bruger om homoseksuelle generelt. Det er ikke meningen, at ’bøsse’ skal bruges som et skældsord, og gør man det, giver man sin mening om homoseksuelle kraftigt til kende. På en måde kan man sige, at Søren Krarup lader masken falde her.«

– Kan man ikke bare sige: ’Herregud, han er en ældre herre fra Dansk Folkeparti’?

»Jo. Et eller andet sted kunne jeg være ligeglad med, hvad en person som Søren Krarup mener om mig, og det kan være, at folk med meninger som hans er en uddøende race. Men både han og andre fra DF har før ladet bemærkninger falde om homoseksuelle, som er ude af trit med virkeligheden. Han er nok låst fast i nogle mønstre og en måde, tingene har været på engang, og jeg vil opfordre ham til at komme ind i det nye årtusind sammen med os andre.«

– Er der overhovedet nogen situationer, hvor det er o.k. at bruge udtrykket ’bøssedreng’?

»Ja, eksempelvis laver mange standupkomikere jokes med alt muligt, også homoseksuelle, men man ved godt, de ikke er homofober, og de tager også pis på sig selv. Det føler jeg mig ikke stødt over. Men som offentlig person skal man tænke sig bedre om, inden man siger noget nedladende om bestemte grupper.«

– Er det din oplevelse, at der er mere homofobi i Danmark end tidligere?

»Overhovedet ikke. Det er meget få mennesker, der er med til at holde homofobien i kog. Det er måske en af grundene til, at man lægger ekstra meget mærke til, når det kommer frem på den her måde.«

– Har du nogensinde oplevet at blive talt nedsættende til på grund af din seksualitet?

»Nej, personligt har jeg aldrig oplevet noget fra andre mennesker, venner eller kolleger. Jeg færdes i forsvaret, som jo er et mandsdomineret og på nogle områder lidt konservativt miljø, og der har jeg overhovedet ikke oplevet, at der bliver set skævt til mig. Heller ikke i det politiske miljø, jeg færdes i. Jeg synes generelt, at der er en accept af homoseksualitet og større og større tendens til, at det er ligegyldigt.«

Læs også

– Tror du, den her slags diskussioner gavner accepten af homoseksuelle?

»Ja, det tror jeg, og jeg kastede mig også selv ind i diskussionen på Facebook. Det er jo den måde, man som gruppe kan sige fra på, og mange medier og mange af mine venner reagerede med det samme.«

– Findes der ikke emner, som er vigtigere at diskutere?

»Nogle vil måske mene, at man giver Søren Krarup for meget taletid og opmærksomhed. Og jo mere man diskuterer det, jo mere vil det blive udbredt, at der både er mennesker for og imod. Men jeg mener, at så længe der falder sådan nogle bemærkninger, er det nødvendigt at tage kampen.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Som sømand kunne det være spændende at opleve dengang, hvor Danmark var en stor flådenation omkring 1800-tallet. Lige præcis Slaget på Reden i 1801 kunne jeg måske godt undvære, eftersom vi tabte, men det var en periode, hvor flåden spillede en kæmpe rolle, og som sømand må det have været vildt spændende at være med til.«

– Hvad giver dig håb?

»Der er mange udfordringer, vi skal løse både på nationalt og globalt plan – særligt på klima- og miljøområdet. Så når jeg hører om nationale eller globale tiltag på området, giver det mig mere håb for fremtiden.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Mit yndlingsband har alle dage været det svenske band Roxette, og de laver stadig god musik. Deres nummer ’Good Karma’ – fra det seneste album af samme navn – er et af de numre, der går igen på mine playlister for tiden.«

– Hvornår mærkede du, at du blev voksen?

»Jeg gik direkte fra gymnasiet til officersuddannelsen, så i al den tid var jeg i rimelig trygge studierammer, og så var der flere ting, man ikke rigtig behøvede at forholde sig til. Det ændrede sig, da jeg blev færdig på officersskolen i en alder af 25 og pludselig stod med et ret stort ansvar.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu