Når man til fods nærmer sig Estadio Vicente Calderon, er det via en smuk rute i parken langs Manzanares-floden nær den spanske hovedstads bymidte. Stadion ligger ved flodens bred, og stedet emmer af historie, minder og tradition – bedst symboliseret ved stadionets museum, der rummer trøjer, billeder og andre artefakter fra Atletico Madrids succesrige år på hjemmebanen.
Men snart er det slut, for efter denne sæson gør Atletico Madrid som flere andre europæiske topklubber har gjort de senere år: flytter hjemmefra og rykker ind på et nyt stadion til den nye sæson. Det skal styrke klubbens økonomi og kommercielle brand, men skeptikere frygter, at man samtidig mister en stor del af klubbens sjæl.
Estadio Vicente Calderon har været Atletico Madrids hjemmebane siden 1967. Den er opkaldt efter klublegenden af samme navn, som var klubpræsident i en 20-årig periode med masser af succes i form af mesterskaber og pokaltitler. Og selv om det er et slidt stadion, der ikke lever op til nutidens standarder, er det et samlingspunkt for bydelen og dens borgere. Når Atletico Madrid flytter til nye omgivelser langt væk fra byen, mister lokalsamfundet sit sportslige centrum og en base, det har haft i 50 år.
Penge versus sjæl
Den nye arena kommer til at ligge 20 kilometer uden for Madrid tæt på lufthavnen og kommer til at bære navnet Wanda Metropolitano, fordi det kinesiske entreprenør-konglomerat Dalian Wanda har købt navnerettighederne til stadion. Det bliver et topmoderne fodboldstadion med lækre VIP-faciliteter, flere parkeringspladser og en kapacitet på 73.000 tilskuere – 18.000 flere end Estadio Vicente Calderon.
Flytningen skal give økonomisk vækst og en stærkere fremtid for Atletico Madrid, så klubben fremover kan være en seriøs udfordrer til titlen i Spanien og blive en del af den absolutte top i europæisk fodbold. Håbet er, at Champions League-finalen skal spilles på det nye stadion i 2019 med Atletico Madrid som deltager. Der er altså masser af positive tanker bag det nye stadion, men alligevel er der modstand mod flytningen.
En fremtrædende Atletico Madrid-supporter ved navn Jose Luis Sanchez satte i januar ord på mange fans’ bekymring, da han blev interviewet af det engelske medie The Independent:
»Ingen har haft problemer med Estadio Calderon. Dets placering er perfekt, 20 minutters gang fra Plaza Mayor eller Puarta del Sol (i byens centrum, red.). Det er perfekt anlagt og omgivet af tætbefolkede kvarterer, der kan fylde tribunerne. Der var ingen problemer. Men klubbens mål har været noget andet – at tjene penge på stedet og bruge de penge på at fylde de huller, som bestyrelsen selv har gravet med dårlig ledelse og uagtsomhed.«
Flyttefrustrationer i London
At skifte hjemmebane er et klassisk dilemma for en fodboldklub, for hvor langt væk fra sin egen historie og identitet kan må gå i jagten på succes og penge? Siden år 2000 har flere klubber forladt deres hjem til fordel for nye omgivelser. Klubberne rykker ind i moderne og dyre fodboldtempler, og med det følger højere billetpriser og et andet publikum. Hvor stadion tidligere blev fyldt op med lokale fans, er det i højere grad turister fra hele verden, der kommer til byen for at se en fodboldkamp.
Eksemplerne er mange. I 2005 flyttede Bayern München fra det traditionsrige Olympiastadion til Allianz Arena 15 kilometer væk centrum, og i 2006 flyttede Arsenal fra Highbury til det nybyggede Emirates, hvor man stadig kæmper med at skabe en stemningsfyldt atmosfære.
I denne sæson er London-klubben West Ham i gang med sin første sæson væk fra sin gamle hjemmebane Boleyn Ground, som man forlod i sommeren 2016. I stedet har West Ham nu hjemmebane på det olympiske stadion, der blev bygget til legene i 2012 og i dag bærer det officielle navn London Stadium.
Det har givet problemer med de lokale fans. I marts deltog mere end 6.000 West Ham-fans i en undersøgelse, hvor 38 procent svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt det var en god ide at flytte til London Stadium. I undersøgelsen blev fansene også spurgt, hvornår London Stadium vil føles som et rigtigt hjem. 30 procent svarede ’aldrig’.
Samme negative holdning til stadionet gik igen i spørgsmål om stemningen på stadion, og hele 64 procent svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt de tror, at West Ham vil blive en topklub som resultat af stadionflytningen. I denne sæson har effekten da heller ikke vist sig på banen. West Ham ligger i den nederste halvdel af Premier League, hvilket flere fodboldkommentatorer har tilskrevet skiftet til det olympiske stadion.
»Denne nye slags ’fodboldstadioner’ stjæler det sidste stykke af det smukke spil, som vi fans havde tilbage,« skrev fodboldskribenten Daniel Blazer i efteråret i en klumme med overskriften »West Ham er den seneste klub, der har solgt sin sjæl«.
Et spørgsmål om følelser
I bogen The Sociology of Sports: An Introduction undersøger de amerikanske sportssociologer Tim Delaney og Tim Madigan forholdet mellem fans og klubber, der flytter væk fra lokalområder og byer for at slå rødder i andre og mere købestærke områder. I bogen forklarer forfatterne, hvorfor det går fansene på:
»Lokale borgere har generelt en stærk følelsesmæssig tilknytning til det lokale professionelle sportshold. De er følelsesmæssigt stærkt involveret i en kamps udfald, og i visse tilfælde betyder det måske for meget for dem. Sportsfans glæder sig sammen over en sejr og trøster hinanden efter et nyt nederlag. De investerer en stor del af deres fritid i at følge op- og nedturene for deres favorithold, og de tror på det gamle mundheld om, at ’vi tager sejren i næste sæson’. År efter år møder fans op i starten af sæsonen og støtter deres hold,« skriver Delaney og Madigan og spørger:
»Men hvad hvis der ikke er noget næste år? Hvad hvis fansene møder op, men holdet ikke er der længere? Har professionelle sportshold den samme commitment og loyalitet over for deres fans som fansene har for det professionelle foretagende? Ofte har de desværre ikke.«
Det handler altså om følelser, og ifølge sociologerne er det ikke givet, at fansene fortsat vil støtte et hold, der flytter hjemmefra.
Atletico Madrids flytning til det nye stadion er blevet et symbol på den kommercialisering, klubben har været igennem de senere år. Udover navnerettighederne til stadion har kinesiske Dalian Wanda købt 20 procent af klubben, og Atletico Madrid har også indgået et samarbejde med indiske investorer og skabt hybridklubben Atletico Kolkata i Indien. Tidligere har Aserbajdsjan været Atleticos trøjesponsor, og netop kommercialiseringen af fodboldklubber er i disse år med til at skabe en kløft mellem klubber og de fans, der af natur er konservative romantikere, der har det svært med forandringer.
»Ejerne af et professionelt sportshold forventer, at fans og skatteydere i lokalområdet støtter dem ubetinget og konstant. Ejerne er motiveret af grådighed, og når de føler, at de ikke tjener penge nok, truer de med at flytte foretagendet. De holder lokalsamfundet som ’gidsler’ for bedre stadionaftaler og overskudsdelinger, eller de bruger forskellige strategier for at sikre større overskud. Hvad kan den gennemsnitlige fan gøre ved sådan nogle magtdemonstrationer? Kort sagt intet. De er hjælpeløse,« skriver Delaney og Madigan i The Sociology of Sports: An Introduction.
Folkets klub bliver global
Atletico Madrid har i årevis defineret sig i opposition til byens store klub Real Madrid, der har et ry som »de riges klub«, mens Atleticos træner, Diego Simeone, har omtalt sit hold som »folkets klub«. Selv om det er en forsimpling, bliver Atleticos fans set som middelklassefolk, der larmer så meget under en kamp, at de efter slutfløjt er lige så udmattede som spillerne.
Ikke alle er vilde med, at ’Folkets klub’ i Madrid er ved at blive en global klub. Da avisen AS i en afstemning spurgte sine læsere, om de kunne lide stadionnavnet Wanda Metropolitano, svarede 79 procent nej, selv om ’Metropolitano’ refererer til navnet på det stadion, Atletico spillede på i årene 1923-1966.
Atletico Madrid forsøger dog at få sine fans med på det nye stadion, og en af de vigtigste fortalere for flytningen er klubikonet Fernando Torres, der nyder stor anseelse blandt klubbens fans. Atletico Madrid bruger ham i promoveringen af det nye stadion, og da stadionnavnet Wanda Metropolitano blev præsenteret, var Torres også klar med opbakning.
»Det kan ikke være bedre, og i disse tider er det vigtigt at gå hånd i hånd med sådan nogen som Wanda,« sagde han.
Torres kan om nogen appellere til fansene, men selv om der allerede er blevet solgt mange sæsonkort til det nye stadion i den kommende sæson, er der lagt op til en følelsesladet afsked med Estadio Vicente Calderon, når Atletico Madrid spiller sin sidste ligakamp på det gamle stadion den 21. maj.
