Depression indsnævrer bevidstheden, psykedelika udvider den – og så er adfærdsændringer meget mere mulige

Det lille barn kigger bekymret på hende, inden hun tager det ind til sig. Hun ligger på en madras med det lille uskyldige væsen i sine arme, mens hun har bind for øjnene og en psykedelisk jungledrik nede i sin mave. Hun begynder at kede sig.

På den anden side ligger en fri og fræk kvinde, der vil udforske sin egen ubegrænsede seksualitet, og hun kan ikke lade være med at vende sig om mod hende. Barnet bliver igen uroligt, og hun vender sig rundt.

Her ligger hun og drejer sig i flere timer i sit eget tidløse rum, mens hun fører en indre dialog med sig selv som barn og den udforskende og modige kvinde, hun er blevet til som voksen: En 54-årig inkassokonsulent fra Aabenraa, der aldrig har taget stoffer eller røget cigaretter, og som lige dér har det, forskere i bevidsthed kalder en »komplet mystisk oplevelse«.

En oplevelse, som videnskaben er godt på vej til at bevise er helbredende. Vel at mærke, hvis den bliver håndteret forsvarligt. Kvinden hedder Gitte Saldern, og det var ayahuasca-te, der i 2015 sendte hende ud i denne tilstand:

»Jeg har aldrig anset mig selv for at være specielt religiøs, men jeg kan godt se, at jeg er nødt til at anerkende mig selv som et spirituelt menneske på grund af de oplevelser, jeg har fået med ayahuasca,« fortæller hun.

Ayahuasca er en psykedelisk te, brygget hovedsageligt på lianer og blade. Den er blevet indtaget til ceremonier i Amazonasjunglen gennem flere tusinde år og er gået hen og blevet et eftertragtet terapeutisk redskab i Vesten – både blandt søgende sjæle, der valfarter til Sydamerika, og blandt hjerneforskere, farmakologer og psykologer fra anerkendte universiteter, der bruger psykedeliske stoffer i forsøg med behandling af psykiske lidelser.

Gitte Saldern tænker på, hvorfor hun føler, at hun har transformeret sit liv oven på en skilsmisse og en personlig krise. På de mystiske oplevelser, hun har fået til terapeutiske ceremonier i Danmark. Hun betegner selv sine erfaringer med psykedelika som en »rejse«, og oplevelsen på madrassen er med til at sende hende af sted.

Effektiv behandling

Siden 1950’erne har forskere undersøgt mystiske oplevelsers helbredende potentiale ved hjælp af psykedeliske stoffer. De har undersøgt oplevelser, der rykker ved vores virkelighedsopfattelse, vores opfattelse af et ‘jeg’ og om den verden, vi er en del af. Oplevelser, der også kan opstå, når vi løber en tur og får et runners high, når vi tror på og beder til en gud, eller hvis vi sætter os ned og lukker øjnene, mens vi mediterer.

Videnskaben kalder dem spirituelle, religiøse eller mystiske oplevelser, og det er blevet påvist, at den spirituelle praksis gennem bøn eller meditation kan føre til oplevelser, der minder om de oplevelser, man kan få, når man indtager et psykedelisk stof som ayahuasca, LSD eller svampestoffet psilocybin og lader sindet flyde ud i ukendte farvande. Med psykedelika bliver de mystiske oplevelser kraftigere, de varer længere, og derfor er de lettere for forskerne at undersøge.

Det mest interessante er dog, at de kraftigere oplevelser også har vist sig at gøre behandlingen af for eksempel afhængighed eller depression mere effektiv, fortæller en amerikansk psykolog, der har lavet den slags forsøg gennem fem årtier.

»Det er med skabelsen af en ny bevidsthed, at vi kan tale om, at de dybere og mere komplette oplevelser ser ud til at skabe de kraftigste og mest varige terapeutiske resultater,« siger William A. Richards over en Skype-forbindelse fra Johns Hopkins Universitet i Baltimore, USA.

»Selv uden psykedeliske stoffer kan vi alle sammen få de her oplevelser. Forskellen er, at de andre former er mere flygtige og svære at undersøge, mens det vidunderlige ved psykedelika er, at oplevelserne er så potente. De kan vare seks timer, og efterfølgende kan vi analysere dem til bunds og integrere dem terapeutisk. Med traditionel medicin vil det måske tage flere årtier at opnå samme resultat.«

William A. Richards har blandt andet givet LSD til heroinmisbrugere og svampestoffet psilocybin til dødsangste kræftpatienter uden håb om helbredelse. Og så er han en del af spirende forskningsfelt. Et felt, der tæller universiteter som Yale, Harvard, Imperial College, forskere fra Europa, Israel, Canada og USA, og som har fået selv det anerkendte tidsskrift Journal of Pharmaceutical Sciences til at skrive om et muligt paradigmeskifte inden for behandlingen af psykiske lidelser.

Tidsskriftet bragte i december 2016 resultaterne fra Johns Hopkins Universitet, der viste, at over 80 procent af de 51 kræftpatienter, der deltog i et forsøg med behandling af angst eller depression, stadig oplevede »en signifikant klinisk mindskning« af deres sygdomssymptomer seks måneder efter endt behandling.

Kærlighed og hengivenhed

Samtidig bliver der lige nu foretaget større forsøg med brug af psykedelika i behandlingen af afhængighed af alkohol, kokain eller cigaretter. Det sker på baggrund af pilotstudier fra New York og New Mexico Universitet, der har ført til udbredt afholdenhed efter indtagelsen af det selvsamme svampestof.

Det er ikke selve det psykedeliske stof, som har en effekt, fortæller William A. Richards:

»Med psykedelisk terapi er det ikke stoffet i sig selv, der er helende, det er selve mindet om den oplevelse, det har skabt, der laver arbejdet. Det er en anden måde at anskue behandling på, og vi ser nu, hvilke opløftende resultater det har skabt i forhold til behandling af afhængighed, depression og dødsangst,« siger han og henviser ligeledes til undersøgelser fra Imperial College i London og New York Universitet, der er udgivet inden for det seneste år.

Resultaterne er fra mindre studier uden placebogrupper, men forsøget fra Imperial College viste, at behandlingen med psilocybin var op mod tre gange så effektiv som traditionelle behandlingsformer. Og igen konstaterede forskerne en korrelation mellem de dybe mystiske oplevelsers intensitet og de forsøgspersoner, der oplevede den mest markante reduktion af symptomer på angst og depression.

I bogen Sacred Knowledge – how psychedelics shaped an academic's life beskriver Richards, der også har studeret religion og filosofi, hvad der kendetegner en mystisk oplevelse ved hjælp af seks kategorier. De tæller blandt andet en følelse af at være forbundet enten med nye dele af sig selv eller omverdenen, en følelse af at opleve noget helligt – og her kommer det religiøse eller spirituelle ind i billedet – samt oplevelser af paradokser og ting, der kan være svære at begribe.

Den sidstnævnte kategori har i forsøgene fra flere tilfælde fra Johns Hopkins og New York Universitet bestået af, at en uhelbredelig kræftpatient oplever sin egen død, men ikke føler nogen angst forbundet med det at skulle forlade den fysiske verden.

»Den mystiske oplevelse indeholder ofte en intuitiv viden om kærlighed, hengivenhed over for andre mennesker eller til naturen. Og så kan den virkelig ændre et menneskets opfattelse af sig selv. Hvis du er afhængig af alkohol eller stoffer, siger du måske til dig selv, at du har fejlet – ’jeg har mistet mit arbejde, mit ægteskab, jeg kan ikke gøre noget rigtigt’ – og lige pludselig oplever du den her kærlighed, skønhed og ubetingede accept som en del af dig selv og dine omgivelser. Du oplever, at bjerget virkelig har en top og bliver villig til at gøre det arbejde, der skal til for at bestige det.«

Forberedt på tilgivelse

Gitte Saldern begyndte at se bjerge uden toppe, da hun blev skilt i 2010. Hun ønsker ikke at inddrage sin eksmand i en beskrivelse af, hvad de uoverkommelige udsigter konkret bestod af, men her er nogle ord på, hvad der startede hendes rejse med ayahuasca:

»Det var en skilsmisse, der trak tæppet væk under mig. Krisen bestod i, at jeg ikke længere vidste, hvem jeg var som person, fordi jeg oplevede noget i den her skilsmisse, der kom så meget bag på mig. Jeg fandt ud af, at jeg havde brugt mig selv på en måde, så jeg var gået hen og var blevet tappet for al energi.«

– Hvordan skete det?

»Som person er jeg løsningsorienteret, men jeg kan godt se nu, at løsningerne ofte førte til, at jeg gik på kompromis med mig selv, og at blev jeg drænet for energi. Selvfølgelig skal man nogle gange gå på kompromis, men mit problem var, at jeg ubevidst gjorde det for meget.«

Gennem en veninde hørte hun om en psykedelisk te fra Amazonas, der efter sigende skulle have magiske egenskaber. En te, der kunne vise hende sider af sig selv, hun måske havde undertrykt, og som kunne hjælpe hende til at komme op til overfladen igen med en fornyet kærlighed til sig selv og sine omgivelser. Hun fandt et sted på Djursland, hvor de tilbød drikken som en del af et terapeutisk forløb.

»Jeg er skeptisk anlagt, og jeg har det sådan, at alt skal kunne forklares, men det indså jeg ret hurtigt, at det kunne jeg ikke med ayahuasca. Min fantasi rakte slet ikke til at forestille mig, hvad der ville ske ved at indtage en drik som den her.«

Oplevelserne åbnede en dør. Hun deltog i det samme weekendforløb med ayahuasca fire gange i løbet af 2015, men først efter flere efterfølgende terapeutiske samtaler og sessioner med kropsterapi begyndte hun at forstå, hvorfor hun havde ligget og krammet sig selv som barn på en madras med bind for øjnene. Hun så det som en reaktion på, at hun altid har følt, at hendes mor har foretrukket sin ældste søn frem for hende, og senere dukkede der også andre svigt op fra hendes opvækst.

»Med ayahuasca kom det til mig, at jeg skulle forberede mig på at skulle tilgive mine forældre. Jeg fik følelsen af, at de virkelig havde gjort deres bedste for mig, sådan at jeg kunne bevare min kærlighed til dem.«

De næste skridt var så at integrere oplevelserne, acceptere dem og forene dem med den kvinde, Gitte Saldern er blevet til som 54-årig. Undervejs begyndte hun at anse sig selv for at være spirituel – som det også sker for mange af dem, der deltager i de videnskabelige forsøg med psykedeliske stoffer. Eller for dem, der går fra at være ikketroende til at tro på Gud gennem et forløb med Anonyme Alkoholikere (AA). Gennem forsøgene med psykedelika forsøger videnskaben at forklare, hvordan den forandring sker.

'Jeg er skeptisk anlagt, og jeg har det sådan, at alt skal kunne forklares, men det indså jeg ret hurtigt, at det kunne jeg ikke med ayahuasca. Min fantasi rakte slet ikke til at forestille mig, hvad der ville ske ved at indtage en drik som den her', siger Gitte Saldern efter sine oplevelser med psykedelisk behandling.

Sille Veilmark

Spirituel dimension

Inde i hjernen handler ændringen af bevidsthed konkret om skabelsen af nye forbindelser. Forskning fra Imperial College i London har vist, at raske, voksne forsøgspersoner, der som de fleste mennesker har dannet rigide tankemønstre i form af faste netværk, pludselig får skabt et kaos af nye forbindelser ved indtagelsen af det psykedeliske stof psilocybin. Et kaos af kraftig kommunikation mellem kognitive områder, der ellers ikke plejer at være forbundne.

»Depression – for eksempel – er en indsnævring af bevidsthed, og psykedelika fremkalder en udvidelse af bevidsthed. Du indser, at du indeholder meget mere, end du troede, og du begynder måske at se dig selv i et andet lys, hvilket gør adfærdsændringer meget mere mulige,« fortæller William A. Richards.

Men hvad de nye forbindelser består af, er straks sværere at sætte formel på.

»Vi ved, at der er trillioner af synapser (kontaktflader mellem to nerveceller, red.) inde i hjernen, og at psykedeliske stoffer skaber nye korrelationer. Men en korrelation viser altså ikke nogen årsagssammenhæng, så derfor er spørgsmålet om, hvem vi er, stadig et mysterium.«

»Det svarer til, at vi forsøger at dissekere en transistor i et fjernsyn for at forsøge at finde damen, der lige har præsenteret vejrudsigten. I sidste ende bør vi nok overveje, om vi overhovedet kan begribe bevidsthed, vores eget væsens mysterium,« siger Richards.

»Jeg tror helt sikkert, at nogle af de fremmeste forskere på området vil skubbe til grænserne og undersøge en masse nye idéer, men i sidste ende vil de formentlig også blive ført hen til en følelse af ærefrygt – til en påskønnelse af mystikken ved bevidsthed.«

Det er den tilgang, Richards selv har. Han påskønner mystikken og forsøger at sætte ord på den, selv om han ikke kan forklare, hvordan den opstår. Det tætteste, han er kommet, er ved at sammenligne beretningerne fra forsøgspersonerne og nå frem til, at vi alle sammen indeholder det, han kalder »en spirituel dimension«.

»Vi havde for nylig en forsøgsperson, der efter sin seance sagde: ’Jeg er ateist, men jeg oplevede altså, at der var en gud. Det er jeg nødt til at tænke nærmere over’.«

William A. Richards skriver i sin bog om de arketyper, der går igen på tværs af de mystiske oplevelser, og hvordan en ung heroinafhængig mand fra den fattigste del af Baltimore pludselig ser de hinduistiske guder Shiva og Vishnu danse for sit indre. Hvordan forsøgspersonerne beskriver de samme guddomme og landskaber, og hvordan de – når den mystiske oplevelse bliver komplet og dyb – får en følelse af at dø, at blive genfødt eller af at alt levende er forbundet med hinanden.

Gennem spørgeskemaer har Richards konstateret, at 75 procent af de flere end 200 mennesker, han har haft igennem sine forsøg, har fået en oplevelse af en »forenet bevidsthed«.

»De mere komplette oplevelser medfører typisk en død og genfødsel af egoet eller af vores personlighed. Når egoet bliver genfødt, opdager det i sin hukommelse en intuitiv viden om naturen, andre mennesker og om verden. Ét aspekt af den viden bliver ofte beskrevet (af forsøgspersonerne, red.) på samme måde som Indras Net fra hinduismen eller som menneskehedens broderskab fra kristendommen: som en intuitiv følelse af en forbundethed mellem os alle, dybt inde i den menneskelige bevidsthed.«

Intern diskussion

Andre gange opstår den komplette mystiske oplevelse slet ikke. Eller også er dem, der indtager et psykedelisk stof, slet ikke parat til at tage imod den. Martin Balslev Jørgensen er professor i psykiatri ved Rigshospitalets Forskningsenhed og understreger, at terapeutisk behandling med psykedelika bestemt ikke vil være for alle. Derfor mener han heller ikke, at stofferne bare skal udbredes for enhver pris.

»Erindringen om, hvordan det kan gå, skræmmer stadig, og derfor tror jeg heller ikke, at vi bare skal slippe de her stoffer løs i samfundet. Der er for mange mennesker, der keder sig for meget, for mange vil begynde at springe ud ad vinduet, og så er der vist en bred enighed om, at det ikke er noget, man bør indtage, hvis man er i fare for at få skizofreni.«

Martin Balslev Jørgensen beskæftiger sig med behandlingen af psykiske lidelser som depression og har fulgt forskningen i psykedeliske stoffer på sidelinjen. Han fortæller, om hvordan psykoanalytikerne som de første begyndte at omfavne hallucinogenerne i 1950’erne ud fra en tro på, at de kunne hjælpe til at eksponere og behandle for eksempel traumer, og at ingen rigtig kom til skade ved indtagelsen af dem, før de fik deres folkelige gennembrud i 1960’erne. Først her hørte man om de første – omend ganske få i forhold til udbredelsen – der blev skizofrene, sprang ud ad et vindue eller begik mord under påvirkning af for eksempel LSD.

Han henviser også til de forsøg, der blev foretaget på Frederiksberg Hospital, hvor patienter fik LSD uden terapeutisk støtte alene i et aflukket og tomt lokale i kælderen under hospitalet. Flere begik selvmord, og andre lever fortsat med mén fra den behandling.

Derfor skændtes man også dengang internt i psykiatrien om, hvorvidt det var det rigtige at gøre, da de fleste af stofferne blev gjort ulovlige i starten af 1970’erne. Mange hæftede sig ved de gode resultater, der allerede var opnået, mens andre lagde vægt på risikoen gennem eksemplerne på dødsfald og udbrud af vanvid.

»Og det kommer vi også til at skændes om igen. Der er bare sket det, at det er et meget mindre risikovilligt samfund, vi lever i i dag,« siger professoren og henviser til, at et flertal af Danmarks befolkning i dag mener, det burde være ulovligt at cykle uden cykelhjelm.

»Derfor kan det hurtigt få en ende, hvis vi ikke passer gevaldigt på med, hvordan vi bruger de psykedeliske stoffer.«

Naturlig proces

Gitte Saldern mener også, at det er vigtigt at være beredt, før man begiver sig ud på en rejse i sit eget sind. Hun mener selv, hun var klar til at tage imod beskeden fra underbevidstheden.

Hun fik at vide, at hun skulle elske sig selv. Hun fik at vide, at hun var god nok på trods af traumerne, og at hun sagtens kunne åbne sig for andre mennesker igen. Beskederne er også grunden til, at inkassokonsulenten fra Aabenraa sideløbende med sit arbejde uddanner sig til integral sexolog. I dag har hun lagt skilsmissen bag sig og hun omfavner både det sårede barn og den frække, frie kvinde.

»Den her rejse har øget min bevidsthed. Uden tvivl. Alligevel føler jeg ikke, at det lige præcis er dén eller dén oplevelse, der gør, at jeg er blevet mere oplyst, eller at ayahuascaen kan stå alene,« siger Gitte Saldern.

Hun forklarer rejsens indhold sådan her: Oplevelserne med ayahuasca har hjulpet hende til at få et åndeligt gennembrud, terapeutiske samtaler har hjulpet hende til at kunne relatere oplevelserne til hendes hverdag, mens åndedrætsøvelser har hjulpet traumerne ud af kroppen.

»Ayahuascaen har været med til at fremskynde processen for mig. Jeg vil sikkert kunne have opnået det samme med 20 års psykologhjælp, men hvorfor bruge så lang tid på at gøre arbejdet?« spørger hun retorisk.

»Det er ikke noget, du kan tage, og så fikser det alt med et snuptag. Det er et stykke arbejde, du får tildelt. Det er den rene natur. Jeg er blevet bragt tilbage til mit naturlige jeg – til den natur, ayahuasca også kommer fra.«

Professor i psykiatri Martin Balslev Jørgensen mener, at psykoterapi altid bliver sat ind i en kulturel kontekst af både patient og behandler, og han understreger, at de omtalte forsøg på at forklare mystiske oplevelser bare er én måde at tolke dem på. De kan sagtens betyde noget helt andet, og derfor er det svært at konkludere videnskabeligt ud fra én oplevelse. Samtidig er de videnskabelige forsøg stadig på et stadie, hvor der kan gå flere årtier, før virkningen kan adskilles fra den placeboeffekt, der også spiller ind, siger han.

»Men det er da skønt, at der sker noget nyt, for rigtig mange har det stadig rigtig skidt psykisk, og mange har ikke glæde af den medicin, vi har i dag,« siger han.

Vigtig forberedelse

William A. Richards vil gerne brede brugen af psykedeliske stoffer mere ud under kontrollerede forhold. Hans næste forskningsprojekt handler om at give religiøse ledere mystiske oplevelser med psilocybin i et håb om, at de derved vil få en større forståelse for konkurrerende religioner. Risikoen for skadevirkninger er meget lav med den rette forberedelse, understreger han.

»De færreste tager LSD eller psykedeliske svampe gentagne gange. Tværtimod. Dem, der får en dybdegående oplevelse, har som oftest ikke lyst til at prøve det i flere år efter, fordi der er så meget, de skal have integreret. Det er noget helt andet end at tage psykofarmaka eller nogle af de afhængighedsskabende stoffer,« siger han.

Til gengæld medgiver han, at det ikke er alle, der er klar til de oplevelser, psykedelika kan fremkalde. Og det er der, hvor de går hen og bliver farlige. Det er også derfor, at de i de kliniske forsøg gør så meget ud af forberedelsen af forsøgspersonerne – at de får bind for øjnene, blid, klassisk musik i ørerne, og at der sidder en psykolog eller psykiater ved deres side, der holder dem i hånden undervejs.

»Der er behov for en stor grad af tillid for at kunne vokse spirituelt. Hvis du bare vil have en god oplevelse, så kan det være svært pludselig at skulle genopleve sin mors død. Det er det, mange vil kalde et bad trip,« siger William A. Richards.

»Derfor skal du være villig til at tage imod det arbejde, du bliver tildelt – som man for eksempel siger i Brasilien: Det arbejde, som Mother Ayahuasca tildeler dig.«