Læsetid: 4 min.

Jacob Holdt har konfronteret os med det, vi har allermindst lyst til at vide

Hvordan tager man et billede af strukturel racisme?
Hvordan tager man et billede af strukturel racisme?

iBureauet/Mia Mottelson

6. maj 2017

I filmen Smoke fra 1995 bladrer Paul (William Hurt) på et tidspunkt, lidt forvirret, igennem Auggies (Harvey Keitel) enorme samling af fotografier, der er sirligt dateret og sat op i album efter album. Hvert eneste billede har nøjagtig det samme motiv: Hjørnet af Third Street og Seventh Avenue i New York, hvor Auggies tobaksforretning ligger. De er alle taget kl. 8 om morgenen. Et billede pr. dag, mere end 4000 dage i træk.

»Du vil aldrig forstå det, hvis du ikke sætter farten ned, min ven,« siger Auggie.

»Du ser næsten ikke på billederne.«

»Men de er jo alle ens?«

»De er alle ens, men hvert billede er også forskelligt fra ethvert andet. Du har dine lyse morgener og dine mørke morgener. Du har dit sommerlys og dit efterårslys. Nogle gange de samme mennesker, nogle gange forskellige. Og nogle gange bliver de forskellige de samme, og de samme forsvinder.«

Paul accepterer Auggies påbud og sætter farten ned, og efterhånden ser han det. Først ved den langsomme gentagelse fremmanes lighederne, forskellene og livet, der summer forbi forretningen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Tak for den artikel. Nu ved jeg hvor jeg havde det fra, det år hvor jeg boede i Grønland og fotograferede den samme udsigt til fjorden og bjergene hver dag. Jeg havde en forestilling om at projektet ville være skide interessant at se på bagefter. Men det viste at det var processen der var interessant. Dvs. det at tage sig (have) tid til at gøre det. Har ikke engang billederne mere. Hvad skulle jeg med dem - de viser alle sammen den samme udsigt, godt nok i forskelligt vejrlig. Men det er ikke meget anderledes en hvis man fx. cykler den samme vej på arbejdet hver dag. Forskellen er bare at man som regel ikke lægger mærke til de små forskelle fra dag til dag. Og det behøver man sådan set heller ikke. Det kan jo være man har andet at tænke på.