Læsetid 8 min.

I Kina ved de godt, at retten til privatliv er en illusion

Omfattende pointsystemer indsamler oplysninger om kinesiske borgeres adfærd på nettet. ’Kinas nye værktøj til social kontrol’ bliver fænomenet kaldt i vestlige medier, men også på vores breddegrader kontrollerer et lille antal virksomheder en stor andel af onlineaktiviteten
Det er ikke noget nyt, at Kina systematisk indsamler oplysninger om landets borgere. Det nye er, at landet har bedre muligheder for at integrere data fra private virksomheder med statens egne arkiver.

Det er ikke noget nyt, at Kina systematisk indsamler oplysninger om landets borgere. Det nye er, at landet har bedre muligheder for at integrere data fra private virksomheder med statens egne arkiver.

Qilai Shen

6. maj 2017

Yang Yifan køber alt på nettet og betaler alle regninger digtalt. Med det kinesiske svar på Mobilepay, Alipay, betaler hun for alt fra dagligvarer, tøj og restaurantbesøg til serviceydelser, el, vand, internet og telefon. Hun er 37 år, har en mellemlang uddannelse og er en af de mange kinesere, der har set fordelene ved at bruge digitale betalingstjenester.

Hver gang hun gør det, efterlader hun digitale spor. De bliver registreret og analyseret af Ant Financials digitale kreditvurderingssystem, Zhima Credit Management, der ejes af det kinesiske konglomerat Alibaba. Et system, der lige nu testet i en Beta-version på 36 millioner kinesere, hvis digitale liv bliver opsummeret til én samlet score, der fortæller banker og serviceudbydere, om de er til at stole på.

Yang Yifan, der har et lille hostel i Shangrila i den sydvestlige Yunnan-provins er registreret som en god, pålidelig betaler og har en høj troværdighedsscore på 760 point. Med så høj en score har hun mulighed for hurtigt at optage billige lån, leje en bil eller en lejlighed uden at skulle betale depositum. Alt det ville en dårlig score i princippet afskære hende fra.

Et avanceret system til overvågning af internettrafik kan være på vej fra Danmark til Vietnam. Selv om det kommunistiske regime er kendt for at fængsle bloggere, har Erhvervsstyrelsen udstedt en foreløbig tilladelse
Læs også

Ingen brugere kan komme under nul, men det er uigennemskueligt, hvilken adfærd der trækker op og ned. Manglen på transparens får privatlivsfortalere til at frygte, at det kinesiske styre på længere sigt vil kræve, at Alibaba udleverer al den data, de indsamler om brugere som Yang Yifan.

Kinas styre udvikler eget system

Sideløbende med Alibabas eksperimenter er den kinesiske regering i gang med at udvikle et lignende system, der fra 2020 skal munde ud i et socialt kreditvurderingsystem, shehui xinyongtixi — et system, der skal indsamle oplysninger om kinesiske borgeres adfærd på nettet og koble dem til de offentlige registre.

En pressemeddelelse fra Kinas centralbank, Folkets Bank, fra 2015 viser, at otte af Kinas største e-handelsvirksomheder, heriblandt Alibaba, deltager i det statslige projekt om at udvikle et nationalt kreditvurderingssystem.

Selv om det statslige kreditvurderingssystem i princippet ikke har nogen sammenhæng med Alibabas kommercielle initiativ, så er de to ofte blevet blandet sammen i vestlige medier. The Economist og Business Insider beskriver »Kinas nye værktøj til social kontrol« og sammenligner den kinesiske stats ambitioner med overvågningssamfundet i George Orwells i 1984.

Vi bruger nye intelligente teknologier for at gøre vores liv lettere og slippe for de sure pligter. Men af frygt for, at de udnytter data om vores adfærd imod vores egne interesser, ændrer vi handlemønstre. Så i stedet for at blive frisat af teknologien kan vi ende med at bygge et fængsel for os selv
Læs også

Det er der god grund til, vurderer professor Rogier Creemers, der forsker i kinesisk informationsteknologi ved Leiden University i Holland og peger på, at der ikke er vandtætte skotter mellem virksomheden Alibaba og den kinesiske stat:

»Vi ved, at den kinesiske regering i en række dokumenter om deres Big Data-strategi har fremlagt ambitioner om at integrere regeringens data med private data.«

»Der er meget lidt information om, hvad systemet går ud på. Men vi ved, at den kinesiske regerings formål er, at hver eneste borger og virksomhed i Kina får en kreditscore knyttet til deres personlige ID-nummer eller CVR-nummer,« siger Rogier Creemers.  

Private data er for længst blevet en vare, der indsamles, analyseres og sælges videre til annoncører. Også i Vesten, hvor de private virksomheder hedder Google og Facebook.

»Både i Vesten og Kina ser vi, at et meget lille antal virksomheder kontrollerer en ekstraordinært stor andel af onlineaktiviteten,« siger Rogier Creemers og peger på, at vi i Vesten har tendens til at overvurdere forskellen mellem demokratiske og ikkedemokratiske stater.

»Uanset hvilken stat vi har med at gøre, kan vi se, at når en teknologi bliver udviklet, vil der før eller siden være en efterspørgsel efter at få det brugt.«

Privatliv

Det er ikke noget nyt, at Kina systematisk indsamler oplysninger om landets borgere. Det nye er, at landet har bedre muligheder for at integrere data fra private virksomheder med statens egne arkiver.

For en generation siden havde alle kinesiske borgere i byerne en personlig fil eller arkiv — dang’an, der blev oprettet, når de begyndte i skolen og fulgte dem hele livet, uden at de fik adgang til at læse den. De indsamlede oplysninger kunne have konsekvenser for deres muligheder for forfremmelse og tilladelse til at rejse ud af landet.

Amazon har opfundet en platform, som kan spille musik, besvare spørgsmål, give nyheder og vejret. Reklamefilm viser, hvordan den hjælper en familie. Men platformen, som hedder Amazon Echo, giver også Amazon adgang til familiens personlige data. Foto fra Amazon-reklamefilm
Læs også

Men i takt med de sidste tredive års markedsreformer har kinesiske borgere fået frihed til at søge karriereveje og livsmønstre, der ikke altid blev opfanget i det finmaskede, men analoge statslige overvågningssystem. Det gælder blandt andre Yang Yifan, der bor det meste af året i Yunnan-provinsen, men ofte opholder sig i Beijing i længere perioder, uden at det officielt bliver registreret nogen steder. Med det nye system vil hendes midlertidige bopæl hurtig blive registreret, når hun køber ind på nettet.  

I dag bliver kinesiske borgere i stigende grad bedt om at registrere sig med deres person-ID, hver gang de opretter et telefonnummer, internet eller køber varer og serviceydelser digitalt. Når det bliver koblet sammen med oplysninger fra retssager, politistationer eller uddannelsesinstitutioner, kan staten tegne et mere præcist billede af landets borgere, deres adfærd og omgangskreds.

Ingen transparens

På samme måde som med konkurrencer på Facebook og LinkedIn bliver brugere af kreditvurderingssystemet Zhima Credit opfordret til at dele deres score med andre, men oplysninger om, hvad der trækker op eller ned, er ikke offentlige, fortæller Shazeda Ahmed, der er ph.d.-studerende på Berkeley Universitet og forsker i brugen af digitale betalingssystemer i Kina.

Der er for eksempel spekulationer om, hvorvidt det kan trække op, hvis brugere omtaler Kinas Kommunistiske Parti positivt, eller om det omvendt kan trække ned, hvis de deltager i kritiske debatter. Det er dog, som meget andet med systemet, ikke blevet officielt bekræftet, siger Shazeda Ahmed, der i sit forskningsprojekt har sammenlignet alle officielle udtalelser om Zhima Credit:

»På baggrund af de udtalelser kan man komme i tvivl, om de overhovedet selv ved hvilke oplysninger, der bliver taget med, når algoritmen udvikler sig over tid og i takt med, at der bliver fyldt flere informationer på,« siger Shazeda Ahmed.

Fem parametre

Der findes i dag 731 millioner internetbrugere i Kina.

Alibabas Alipay er den førende kinesiske digitale betalingsplatform med 500 millioner registrerede brugere.

Det Alibaba Group-ejede Zhima Credit Managements score bliver til på baggrund af fem parametre, der handler om henholdsvis personlig information, betalingsevne, kredithistorik, socialt netværk og opførsel.

Brugerne får tildelt en samlet score på mellem 250 og 950 point.

  • Det første parameter i app’en er en personlig profil om ens job, civilstatus, uddannelse og antal børn.
  • Det andet parameter er onlineshopping, hvor det ikke så meget er kvalitet, der vurderes – for eksempel om man køber økologiske bananer – men hvor meget man køber. Som en slags lydigheds- eller loyalitetsprogram, hvor man får point efter, hvor meget man køber gennem Alibabas apps.
  • Det tredje parameter måler, om man er en stabil betaler og betaler sine mobilregninger og forsikringer til tiden.
  • Det fjerde parameter drejer sig om onlinerelationer, altså i hvilket omfang man er forbundet med andre brugere på sociale medier – et system, der, hvis det blev implementeret, i princippet kan straffe brugere for at have de forkerte venner.
  • Det femte parameter er en stabilitetsindikator, der måler, hvordan éns score ser ud over tid.

Bekvemmelighed

Selv om kritikere af Zhima Credit frygter lemfældig brug af private oplysninger og social kontrol, peger fortalere omvendt på, at det kan være med til skabe mere tillid mellem banker og låntagere. Det fortæller Liu Jun, der er adjunkt ved Center for Kommunikation og Computing ved Københavns Universitet, hvor han forsker i informationsteknologi.

I Kinas overgang til markedsøkonomi har det været et problem for banker at turde låne penge ud, fordi kunderne ikke har en lang kredithistorik, de kan kigge tilbage i. Økonomiske investeringer kræver lån, lån kræver tillid og pålidelige betalere. Det er en del af det, den kinesiske regering ønsker at skabe, forklarer Liu Jun:

»Kun 15 procent af bankernes lån går til forbrugerne, mens også små- og mellemstore virksomheder har svært ved at låne.« 

Med Social Fabric-projektet kan forskerne blandt andet blive klogere på, hvilken betydning de studerendes sociale relationer har for, hvordan de klarer studierne.
Læs også

Bruddet med det kontantløse samfund er også blevet budt velkommen af unge kinesere, der glæder sig over fleksibiliteten og muligheden for hurtigt at kunne optage små lån eller betale regninger over mobilen. For Yang Yifan betyder Alibabas betalingsløsning Alipay ikke kun, at hun slipper for kontanter, hun sparer også ventetiden i banken, når hun hver måned skal betale for el, vand eller telefon — nogle gange i forskellige banker:

»Det er så bekvemt, at man ikke kan undvære de nye digitale betalingsløsninger,« siger hun og peger på, at det største skår i glæden over de mange fordele ved de digitale betalingsløsninger er risikoen for svindel med hendes private oplysninger:

»Jeg ved godt, at I i Vesten tænker, at I har demokrati og ret til privatliv. Men i Kina er vi slet ikke vant til at have privatliv, så det bekymrer os ikke så meget, så længe der ikke er nogen, der misbruger vores informationer til at begå svindel.«

I januar 2014 gav Alipay en offentlig undskyldning, efter at det var lykkedes en tidligere ansat at downloade og videresælge 20 GB med brugerdata, heriblandt brugernavne, kontaktoplysninger og oplysninger om indkøb.

Kampen mod terrorisme

Risikoen for, at private data bliver indsamlet og videresolgt vækker bekymring hos Anja Bechmann, der forsker i personlige dataflows og social opførsel på nettet og er bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.

Men selv om Kina bliver fremhævet som et skrækscenarie, er den teknologiske udvikling og tendensen med at indsamle så meget data som muligt uden restriktioner også presserende i USA og Europa, mener hun. Det samme er den manglende gennemsigtighed i forhold til, hvornår og hvilke data der indhentes af virksomheder og deles videre:

»Vi har længe kigget på Kina som det her statsstyrede regime, og det er det også, men mekanismerne er meget de samme.«

Mens indhentning af data i Kina især handler om økonomisk og politisk stabilitet, handler argumenterne i Vesten ofte om, at dataindsamling er nødvendig i kampen mod terrorisme. Det blev især tydeligt i debatten om privatliv og indsamling af data, der fulgte efter Edward Snowdens afsløringer af NSA’s overvågningsapperat.

I USA blev det med Donald Trumps underskrift i april lovligt for virksomheder at videresælge kunders personfølsomme data, herunder deres browserhistorik, geografiske placering og informationer om deres finansielle og sundhedsmæssige situation.

»Både i Kina og i Vesten er problemet mangel på transparens,« siger Anja Bechmann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu