Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: En musikalsk aktivist, der gjorde præcis, hvad hun ville

Ikke mange over 80 år oplever at blive båret ud af Udlændingestyrelsen midt i en siddende demonstration, men Asta Land Olesen gjorde. Hendes politiske indignation blev kun større, jo ældre hun blev
Ikke mange over 80 år oplever at blive båret ud af Udlændingestyrelsen midt i en siddende demonstration, men Asta Land Olesen gjorde. Hendes politiske indignation blev kun større, jo ældre hun blev

Klaus Berdiin Jensen

20. maj 2017

Efter et langt liv flyttede Asta Land Olesen fra den lille andelslejlighed med flygel og proppede bogreoler på indre Nørrebro til et demenscenter i samme område. Selv om flere og flere af hendes tanker forsvandt i glemsel, ville hun ikke tro på det, da hendes datter Anne-Marie Vangkilde forsøgte at forklare, at det var på grund af demens.

»Det må være dig, der glemmer,« sagde hun til datteren og illustrerede dermed, at hun stadig besad den oprørskhed, hun havde haft hele sit liv.

Asta Land Olesen havde nemlig altid gjort, hvad hun ville, og det var hun blevet ved med, så længe det var muligt. Da det københavnske bussystem blev for besværligt at overskue, vandrede den gamle kvinde fra Nørrebro til Christianshavn, hvor Internationale Socialister holdt deres møder. For de politiske møder ville Asta Land Olesen med til.

Det hele begyndte i en landsby lige nord for Kongeåen, da hun som treårig kravlede op til hjemmets klaver og begyndte at spille med stort talent. Der var ingen, der kunne lære hende noderne, så dem lærte hun sig selv.

Chicago og tilbage igen

Da hun som 16-årig meddelte sine forældre, at hun ville på musikkonservatoriet og altså ikke ville gå den traditionelle akademiske vej, som forældrene ellers havde håbet, vidste de godt, at det ville være forgæves at presse datteren i en anden retning. Asta Land Olesen kom på konservatoriet i Aarhus.

Det var under Anden Verdenskrig, så når ungdomsfesterne sluttede, var udgangsforbuddet trådt i kraft. Derfor blev den unge Asta nødt til at overnatte hos sine venner, og det var i denne periode, at hun mødte den tre år ældre Hans Vangkilde, som også gik på konservatoriet. Asta beundrede hans aktiviteter som modstandsmand, og de to blev hurtigt gift.

Asta Land Olesen

Født den 27. januar 1927.

Uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og musikleder fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Var aktiv hos først ATTAC, dernæst Internationale Socialister (IS) og senere Enhedslisten.

Mor til Anne-Marie Vangkilde, Niels Vangkilde og Peter Vangkilde.

Død den 12. marts 2017.

Da krigen var slut, stod Hans Vangkilde desillusioneret tilbage i et frit Danmark, der ikke levede op til hans forventninger, og parret besluttede sig for at begyndte på en frisk i USA. I Chicago fik de deres første barn, Asta blev servitrice på en italiensk restaurant, og Hans Vangkilde blev ansat på en radiostation. Den overstrømmende venlighed, parret havde modtaget i begyndelsen af deres ophold, sluttede dog brat, da Asta roste de danske sygekasser i Danmark. I Chicago blev det tolket som om, at parret prædikede kommunisme, og den lille familie vendte i 1950 en anelse skuffet tilbage til Danmark.

Endnu to børn kom til, men ægteskabet mellem Asta og Hans Vangkilde gik i stykker. Asta ville ikke være hjemmegående husmor, men ud og bidrage til familiens økonomi, og det faldt ikke i god jord hos hendes mand.

Antikapitalist ind til benet

I en periode var hun alene med de tre børn. De flyttede en del rundt nær København, og Asta optrådte med sin musik alle steder, hun kunne komme til det. Da hun giftede sig med Thøger Olesen i 1960, faldt der ro på familien. De to havde også musikken til fælles, for Thøger Olesen skrev danske pophits, og mens hans karriere var på sit højeste, tog Asta endnu en musikuddannelse.

Det var under studierne på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, at hendes politiske interesse for alvor blev vakt. Hun var antikapitalist ind til benet og aktiv i forskellige bevægelser. Da Thøger Olesen døde, skabte hun en fond for hans midler især med henblik på at skaffe øvelokaler til unge musikere.

Hele livet igennem forsøgte Asta Land Olesen at sprede musikglæden. Hun nød at undervise, var musiklærer på Statens Teaterskole og bragte rytmisk musik ind på Det Kongelige Musikkonservatorium, da hun blev ansat dér som docent. Senere inviterede hun børn hjem til flyglet i lejligheden, hvor hun underviste og hyggesnakkede med dem.

Interessen for politik voksede, jo ældre hun blev. Man skulle behandle mennesker ordentligt, og det mente Asta Land Olesen ikke altid var tilfældet. Når hun tændte for tv’et eller læste avisen, kunne hun blive meget vred, og den politiske indignation bragte hende vidt omkring. I en høj alder rejste hun til London, Firenze og Göteborg for at demonstrere imod ’den truende globalisering’.

Mere end 80 år gammel deltog hun i en sitdown-demonstration i Udlændingestyrelsen og gjorde sammen med andre aktivister oprør mod udlændingepolitikken. Politiet greb ind, og Asta Land Olesen måtte bæres ud fra bygningen.

Episoden blev gladelig gengivet for familien, før den forsvandt i glemslen sammen med alle andre minder.

Asta Land Olesen blev 90 år.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu