Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: En nysgerrig sjæl, der levede for at lære

For Søren Rask Albret handlede livet om at lære og lære fra sig. Han var uddannet skolelærer og en nysgerrig mand med stor tiltro til livet og en enorm ro. For ham handlede det om at tage verden ind og leve i nuet
For Søren Rask Albret handlede livet om at lære og lære fra sig. Han var uddannet skolelærer og en nysgerrig mand med stor tiltro til livet og en enorm ro. For ham handlede det om at tage verden ind og leve i nuet
Moderne Tider
6. maj 2017

Hvis der blev stille på en speciel måde i lejligheden, vidste Søren Rask Albrets kone, at nu var han gået i stå igen. Så kaldte hun på ham og spurgte, hvad han nu stod og kiggede på. For det meste var det bare menneskene på gaden eller solen uden for vinduerne. Sådan var Søren Rask Albret. Han tog sig altid tid til at stoppe, det han var i gang med, og tage verden lidt ind. Og spurgte man ham, om han havde overvejet, hvad der skulle ske i morgen, havde han det sjældent. Sådan levede han bedst.

Han var en fundamentalt rolig mand. Når datteren Louise ikke kunne sove som barn, kom hun ind og sad hos »kedelige far«, for han var så rolig, at det smittede af, og Louise faldt i søvn i hans arme med det samme.

Samtidig var Søren Rask Albret også en urolig sjæl med krudt i røven, stor nysgerrighed og stor interesse for mad.

Han voksede op i Hvidovre, hvor både hans far og mor var lærere. Som barn sang han i DR’s drengekor, og med koret var han i USA ad to omgange. De ture kom til at betyde meget for hans idé om, at man skulle ud og opleve verden. Han stoppede i koret, da stemmen gik i overgang, og da det var svært for familien at sætte noget i stedet for, blev han rodløs og vidste ikke rigtig, hvor han skulle gøre af sig selv.

Derfor fik hans forældre ham ind på Sankt Annæ gymnasium i 8. klasse, hvor han også gik i gymnasiet. Det var her, han mødte sin kone Rikke Kock Albret. De var begge 19 år og blev hinandens bedste venner.

Madglæde

Som ung var det Søren Rask Albrets drøm at blive kok, men efter et praktikforløb på en restaurant smuldrede drømmen. Han brød sig ikke om kokkene, som han fandt både sexistiske og racistiske. I stedet uddannede han sig til folkeskolelærer, hvor han underviste de små klasser i matematik, de ældste i religion og mellemtrinet i hjemmekundskab.

På den måde blev interessen for mad brugt i hans lærergerning, ligesom den fyldte meget privat, hvor han altid introducerede sin familie for nye ting. Han tog tomater med hjem fra Korfu og fisk med hjem fra Vestjylland, så hans kone og datter kunne smage de dejlige ting, han selv havde smagt.

Hele Søren Rask Albrets liv handlede om at lære og lære fra sig, og selv om han syntes, Folkeskolereformen var tåbelig, fik det ham blot til at lægge endnu mere energi i arbejdet. Som for to år siden da han kom i kontakt med to italienske skolelærerinder i en by nord for Rom og inviterede dem til Danmark. Damerne kom, lidt skeptiske, men da de tog hjem, havde de lavet en aftale om udvekslingsbesøg. Søren Rask Albret tog til Italien med sine klasser og modtog også italienske elever.

Blå bog: Søren Rask Albret

  • Skolelærer på den Classenske Legatskole
  • Født 27. juni 1960
  • Død 23. august 2016
  • Bisat 26. August 2016
  • Efterlader sig sin kone Rikke Kock Albret, sin datter Louise Maria Kock Albret og sin mor og søster.

Han var ikke bange

I juli måned følte Søren Rask Albret sig ekstra træt. Han havde haft mange elever til eksamen, været i Italien med 56 elever og haft italienske elever på besøg, så trætheden var forståelig, tænkte han og hans familie.

Da det alligevel føltes forkert, og Søren Rask Albret kom til lægen, blev han diagnosticeret over en weekend. Der sad en tumor i bugspytkirtlen og metastaser i leveren, og han fik en åben indlæggelse på Bispebjerg Hospital, der gives til alvorligt syge, så de kan indlægges direkte fra hjemmet.

Om den åbne indlæggelse spøgte han med, at det jo var smart nok at have et andet sted at sove. Sådan forsøgte han at tage det hele. Han var ikke bange, selv om det hurtigt stod klart, at der ikke var noget at gøre, og snak om retfærdighed blev der taget afstand fra.

Ærgrelse var den følelse, der fyldte. Over de ting han gerne ville se og opleve, men ikke ville komme til. Søren Rask Albret havde levet hele sit liv med åbenhed, og det blev han ved med til det sidste. Og da det stod klart, at han var dødeligt syg, reagerede han ved at spørge sig selv og sin familie: »Hvad kan man så lære af det her?«

Som troende kristen havde han et godt forhold til en præst, der besøgte ham, få dage før han døde. Præsten havde selv overlevet et klinisk hjertestop, og de to talte om døden, som præsten beskrev som »egentlig ikke ubehagelig«. Til det svarede Søren Rask Albret: »Man har jo lov at være nysgerrig.«

Nysgerrigheden og det rolige sind, hvor verdens finurligheder fik plads, beholdt han.

De sidste dage af sit liv var han indlagt på Bispebjerg Hospital. Her var de psykisk syge fra den åbne afdeling ved at anlægge en blomsterhave, hvor de kunne plukke blomster til dem på den lukkede afdeling. Midt i det sad Søren Rask Albret i sin morgenkåbe og snakkede med dem. For selv om hans tid var knap, så var han i det, han var i.

Dagen inden han døde, sad hans datter og kone på sengen og fortalte ham, at de elskede og passede på ham.

»Jamen så skal det jo nok gå alt sammen,« svarede han.

Bisættelsen blev holdt en varm sommerdag i august i Vor Frelsers Kirke i København. Søren Rask Albret havde selv været med til at planlægge den. Præsten var hans ven, musikken havde han selv valgt, og hans yndlingsorganist spillede.

Alt var sådan, som han ville have det. Det eneste, der ifølge Søren Rask Albret var ærgerligt, var, at han ikke selv kunne være med.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her