Læsetid: 2 min.

Pandaer får alle til at miste besindelsen – og de er jo ikke engang truede længere

De samlede danske pandaomkostninger ventes at løbe op i en kvart milliard kroner: Pandaerne æder hver 30 kilo bambus om dagen, som en sjællandsk landmand er blevet sat til at producere. Zoo skal bygge en ny ’tågeskov’, som Bjarke Ingels står bag. Og Beijing skal have en årlig pandaleje på en million dollar
De samlede danske pandaomkostninger ventes at løbe op i en kvart milliard kroner: Pandaerne æder hver 30 kilo bambus om dagen, som en sjællandsk landmand er blevet sat til at producere. Zoo skal bygge en ny ’tågeskov’, som Bjarke Ingels står bag. Og Beijing skal have en årlig pandaleje på en million dollar

Privatfoto/Ritzau Foto

6. maj 2017

Lars Løkke Rasmussen sidder på et klippestykke med fingrene begravet i en blød bamsemave. Han har trukket et blåt plastikslag over jakkesættet i tilfælde af, at pandaungen på hans knæ, der gnasker i en bambusgren, skulle tisse på ham.

Billedet er fra Chengdu Panda Base i Kina, hvor de to bjørneunger, som Københavns Zoo snart skal lease af Kina, bor. Siden 1950’erne har Kina brugt pandaer som et diplomatisk værktøj, en blød erkendtlighed til lande med et særligt forhold til Riget i Midten. Forskere fra Oxford har ligefrem fundet en sammenhæng mellem Kinas pandaudlån og landets handelsaftaler.

Det er en forhandlingstaktisk genistreg, for de færreste statsledere kan holde hovedet koldt, når der er pandaer i nærheden.

Bambus og tågeskov

I syv år har danske diplomater arbejdet for at skaffe de nuttede bamser til København, og dronningen og prins Henrik beseglede aftalen på deres Kinarejse i 2014 – hvilket er sjovt, fordi Henrik engang til en royal middag klædte sig ud i et kæmpestort pandakostume og viftede alle gæsterne under næsen med en kvist.

De samlede danske pandaomkostninger ventes at løbe op i en kvart milliard kroner: Pandaerne æder hver 30 kilo bambus om dagen, som en sjællandsk landmand er blevet sat til at producere. Zoo skal bygge en ny ’tågeskov’, som Bjarke Ingels står bag. Og Beijing skal have en årlig pandaleje på en million dollar.

Det lyder absurd. De store pandaer er ikke engang truede længere, og man kan godt nok få meget zoologisk have for en kvart milliard, inklusive en opdatering af det gamle abebur og måske en isbjørn, som ikke bliver vanvittig. Men pandaer får alle til at miste besindelsen.

Psykologer har forklaret pandaernes magiske tiltrækning med, at bjørnenes træk minder om menneskebabyer: store runde hoveder, barnagtige tumlebevægelser og sorte pletter i ansigtet, som får øjnene til at se ekstra store ud – den slags kan vores krybdyrhjerne simpelthen ikke stå for.

Ekstra Bladet dækkede Løkkes pandafoto under overskriften »Løkke bidt af cuteness: Drømmer om pandababyer.« Man kunne også have kaldt det ’et bamsemøde’. På Venstres landsmøde i 2009 fik Løkke nemlig et spørgsmål fra salen af en art, som ofte tænkes, men alt for sjældent stilles til politikere: »Hvis du skulle være et dyr, hvilket dyr ville du så være?«

Og Løkke svarede: »En bamse.«

Naturligvis, fristes man til at sige. For alle elsker åbenbart bamser. Betingelsesløst.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Pandaer og delfiner er med i en gigantisk konspiration om at overtage verdensherredømmet ved hjælp af nuttethed.
Bevis: vi bruger en kvart milliard på 2 stks af kræene, i stedet for at tage os pænt af vores gamle. Vi stuver børn sammen i nedslidte kasser, osv osv.

Egon Stich, Mona Blenstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Torben Skov, Ole Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Kühl

En kvart milliard kroner lyder som et fantastisk tilbud, der bliver trukket helt latterligt mange turister til Zoo som alle lige skal have en pandais fra Frisko, en trængt sjællandsk landmand har fået beskæftigelse for livet. Zoo får en verdensstjerne arkitekt som tilmed er dansk til at bygge en ny ’tågeskov’, hvilket vil lokke endnu flere turister til, kineserne kommer ikke længere kun for at kigge på den lille havfrue, de kommer også for at se hvordan man holder pandaer i en dansk zoologisk have, og hvordan man putter skibakker på affaldsforbrændingsanlæg og bygger huse i 8-taller, jeg vil vædde med at når Bjarke Ingelse er færdig med at bygge WTC2 så drager han til Kina og vender et eller andet arkitektonisk på hovedet.

Kineserne laver handelsaftaler til milliarder med Danmark, Mærsk sejler hele lortet verden rundt i kæmpeskibe, det lyder ærlig talt meget godt alt sammen...

Kung Fu Panda 3 får premiere i danske biografer, Panda Express skyder op i København som Starbucks, Fiat Panda og Seat Panda bliver de bedst sælgende biler, Rotterdam Panda's vinder ishockeyturneringen.

Frank Hansen

Jeg synes at pandaer er noget overvurderede. Jeg har selv set mindst 24 af dem, nogle i bur andre siddende rundt omkring i et indhegnet stykke natur. Der er en panda forskningsinstitution i Chengdu i Sichuan provinsen, hvorfra pandaerne kommer, og som også modtager besøgene. Jeg besøgte stedet i maj 2015. Problemet er at pandaerne skal spise enormt mange bambusgrene i løbet af en dag for at blive mætte, og det betyder, at de ikke orker at gøre meget andet. Jeg husker særligt en panda, som havde placeret sig med ryggen til publikum, så den kunne sidde og gnave i fred. Der er også røde pandaer. De er mindre og mere sociale. Jeg mødte en af dem på en sti udenfor indhegningen. Jeg tror at vi var lige forbavsede.

uffe hellum, Bjarne Bisgaard Jensen, Grethe Preisler, Jørn Andersen, Torben Skov og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis X eksemplarer af en art overlever i i en zoologisk have, er arten ikke længere truet. Er det sådan det skal forstås?

Anne Eriksen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Artiklen skriver at Løkke godt kan lide bamser.
Burde der ikke have stået Fad-bamser ?

uffe hellum, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Løkke synes, at trives bedre ude end hjemme, i landet ses han i alt fald sjældent. Pandaer, Trump, Kina eller ej. Hans resultater r svære at øjne.

Anne Eriksen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er fordi, han sætter sine egne behov først - spotlight...
Resultaterne er mildest talt heller egnet til at komme frem i lyset.