Læsetid: 6 min.

Seks spørgsmål og svar, der forklarer sagen om Trump, Comey og russerne

Det har været endnu en dramatisk uge i amerikansk politik med memoer, Mossad og forvirring om ’what the hell is going on’. Er Trump på samme vej som Nixon, eller er sagen om Comey og russerne bare en storm i et glas vand? Bliv klogere på sagen her
Det har været endnu en  dramatisk uge i amerikansk politik med memoer, Mossad og forvirring om ’what the hell is going on’. Er Trump på samme vej som Nixon, eller er sagen om Comey og russerne bare en storm i et glas vand? Bliv klogere på sagen her

Phil Roeder/CC BY 2.0

20. maj 2017

1. Hvorfor er sagen vigtig?

Fordi den rejser to store spørgsmål: Kan man stole på Trump? Og gik valget i november fair for sig?

Det begyndte under valgkampen, hvor russiske hackere stjal fortrolige e-mails og dokumenter fra Det Demokratiske Parti og Hillary Clintons kampagnechef og gav dem til WikiLeaks. Det kan have påvirket valgresultatet. Det store spørgsmål er: Skete det i samarbejdede med Trumps folk? Det bliver lige nu undersøgt af både FBI, Repræsentanternes Hus og Senatet.

»I sin grundessens handler sagen om, at man frygter, at russerne gennem Trump får lov at påvirke amerikansk politik,« siger Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor i amerikansk politik ved Københavns Universitet.

Trump har nægtet alt. Hele historien er »opdigtet af Demokraterne som en undskyldning for at tabe valget«, har han sagt. Men især fire ting trækker tråde mellem Trump og Kreml:

  • Flere af hans rådgivere har været i kontakt med russerne under og efter valgkampen, bl.a. den fyrede toprådgiver Michael Flynn.
  • Da Trump i sidste uge mødtes med den russiske udenrigsminister, gav han ham hemmelige efterretningsoplysninger.
  • Trump fyrede i sidste uge FBI-chef James Comey, som ellers stod midt i en efterforskning af de mulige forbindelser mellem Trumps folk og den russiske regering.
  • Ifølge et memo, som Comey har skrevet, har Trump tidligere forsøgt at overtale Comey til at droppe FBI’s efterforskning af Michael Flynn.

Særligt det sidste er slemt.

Der er kun to magtinstanser tilbage, der i nævneværdig grad kan lægge bånd på Donald Trump – domstolene og medierne – og han har nådesløst angrebet begge
Læs også

»Hvis det kan dokumenteres, at det, der står i memoet, er sandt, så har Trump gjort sig skyldig i obstruction of justice,« siger Anders Agner Pedersen, der er redaktør på Kongressen.com.

»Så vi er gået fra at have en masse røg til at have flammer.«

2. Hvorfor er den her sag særlig? Er den værre end Mexicomuren, indrejseforbuddet og ’grab them by the pussy’…?

Sagen er anderledes, fordi den ikke kun handler om politiske uenigheder, men om potentielt embedsmisbrug, som måske kan ende med en rigsretssag.

»At ville bygge en mur til Mexico er kontroversielt, men det er et politisk synspunkt, hvorimod det her er et potentielt lovbrud, og derfor har det langt mere vidtrækkende konsekvenser,« siger Anders Agner Pedersen.

»Det er et brud med magtens tredeling, hvis præsidenten har blandet sig i, om FBI skal undersøge spørgsmålet omkring Rusland.«

3. Hvad skal der til for, at Trump bliver afsat eller tvunget til at gå af som præsident?

Det handler ikke om jura, men om politik, for Trump kan reelt kun afsættes, hvis han mister støtten fra sit eget parti.

En amerikansk præsident ryger kun i det juridiske fedtefad, hvis han bliver stillet for en rigsret – impeachement – hvilket kun kan ske via et flertal i Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne sidder på 238 ud af 435 pladser. Og hvis præsidenten skal dømmes for anklagerne, skal 67 procent af Senatet stemme for det – og her sidder republikanerne på 52 ud af 100 pladser.

Bill Clinton blev i sin tid impeached i Repræsentanternes Hus, men ikke dømt i Senatet, hvor hans parti bakkede ham op. Nixon gik selv af, inden det hele nåede så langt. Mange mener derfor, at meningsmålingerne bliver afgørende for Trumps fremtid. Der er valg til både Repræsentanternes Hus og Senatet i november 2018, og hvis Trumps skandaler ser ud til at kunne ødelægge valget for de republikanske politikere, vil mange måske vende sig i mod ham.

»Republikanerne i Kongressen er ligeglade med Trump,« siger Helle Porsdam, lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

’I sidste ende er det republikanerne, der skal fælde Trump. Det kræver jo, at der er nok republikanere, der er tynget af egen samvittighed eller frygter for deres politiske fremtid med Trump som fortsat præsident,’ siger Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, SDU.
Læs også

»Men de kigger frem mod midtvejsvalget.«

Andre er uenige – for der er stadig halvandet år til midtvejsvalget.

»Den offentlige mening er vigtig, men den betyder ikke alt,« siger Frederik Hjorth, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Trump er meget mere upopulær nu, end Nixon var op til Watergate. Den begrænsende faktor er ikke vælgerne, det er Kongressens uvilje mod at skride til handling.«

De tunge republikanere i Kongressen vil nemlig ikke forpasse chancen for at gennemføre konservativ politik, nu hvor partiet endelig har et solidt flertal. Måske er det derfor, toprepublikaneren Paul Ryan onsdag manede til besindelse.

»Vi kan ikke beskæftige os med spekulation og insinuation,« sagde han.

Evan Vucci

4. Er det kun den liberale overklasse og de østkystintellektuelle, som er optaget af det her?

Meget tyder på, at republikanske vælgere er mere ligeglade med Trump/Comey-sagen end demokratiske vælgere. Lige efter Comey-fyringen lavede The Huffington Post, Politico og NBC målinger, som alle viste, at de fleste demokrater var vrede, mens republikanere var mindre vrede.

Men generelt er Trump faldet og faldet i meningsmålingerne lige siden valget ­­– også blandt de højreorienterede vælgere. Og udviklingen har taget ekstra fart i maj måned.

»Det er en bred tilbagegang på tværs af grupper: venstre og højre, land og by,« siger Frederik Hjorth.

Det er dog svært at sige, om Comey-sagen gør det hele værre. Generelt viser valgforskning, at vælgere straffer politikere, som har skandalesager. Men valgforskningen siger også, at vælgere ikke går særlig meget op i, om deres politikere følger demokratiets spilleregler.

Som Frederik Hjorth formulerer det: »Transparens og god demokratisk skik er en relativt elitær værdi, som den typiske vælger ikke går op i.«

5. Hvor langt holder sammenligningen med Nixon og Watergate?

»Donald Trump har begået nøjagtige den samme lovovertrædelse, som tvang Richard Nixon til at træde tilbage.«

Sådan lød overskriften onsdag på netmediet Vox. Og det er i teorien rigtigt.

Det er aldrig blevet bevist, at Richard Nixon selv beordrede det berømte indbrud i Demokraternes partikontor i Watergate-bygningen. Nixon faldt fordi, han forsøgte at skjule sagen. Den rygende pistol blev en båndoptagelse, hvor han instruerer sin nærmeste rådgiver i, hvordan han skal presse FBI til at afblæse deres efterforskning af Watergate-sagen. Nixon styrtdykkede i meningsmålingerne og mistede støtten fra sit eget parti.

Lyndon B. Johnson (th.) forsøgte angiveligt at komme af med FBI-chef J. Edgar Hoover (tv.). Men forgæves. Hoover sad som FBI-chef i fra 1924 til 1972. Her ses de to sammen i 1967.
Læs også

Nixons handling – at forsøge at stoppe en undersøgelse af sine egne folk – minder om det, Trump nu bliver anklaget for. Men modsat i 1970’erne er der endnu ikke dukket en båndoptagelse op, så vi har stadig kun Comeys skrevne ord for, hvad der er sket. Den rygende pistol mangler.

»Men man skal huske, at der gik to år fra Bernstein og Woodward begyndte at skrive om sagen i Watergate, til Nixon måtte gå af,« siger Anders Agner Pedersen.

»Så det er ikke bare noget, der sker med et fingerknips.«

6. Hvad skal vi holde særligt øje med i det næste stykke tid?

For det første er det vigtigt, om der dukker nye papirer frem – eller ligefrem en båndoptagelse. The New York Times og The Washington Post graver i hvert fald alt, hvad de kan.

På den politiske front skal man holde et øje med tre toprepublikanere: Paul Ryan, formand for Repræsentanternes Hus, Mitch McConnell, formand for Senatet og vicepræsidenten Mike Pence.

»Det er dem, der tegner ledelsen i partiet, så hvorvidt de slår ring om Trump eller holder ham ud i strakt arm, kan give os nogle klare indikationer på, hvor alvorligt republikanerne ser på denne sag,« siger Anders Agner­ Pedersen.

Desuden bør man holde øjne med James Comey, som formodentlig bliver indkaldt til en offentlig høring, hvor han muligvis vil gentage sine anklager imod Trump.

»Et FBI-memo tæller næsten altid som et tungtvejende juridisk bevis, men i denne her sag skal vi høre Comey sige det selv,« siger Anders Agner­.

Endelig skal man se på den tidligere FBI-chef Robert Mueller, som onsdag aften blev udpeget til at lede en uafhængig undersøgelse af forbindelserne mellem Trump-lejren og Rusland. I Anders Agner Pedersen­s optik bliver han nu den vigtigste mand i USA og undersøgelsen den vigtigste, der er nedsat siden Watergate.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer