Læsetid: 15 min.

Tag ikke fejl. Ældre Sagen er en supermagt

Medietække, god kontakt med politiske ordførere og velvilje fra Dansk Folkeparti er en del af opskriften på Ældre Sagens succes, der har bremset finanslovsforslag og sikret de ældre milliarder. Selv taler medlemmerne mere om fritidsaktiviteter end om politik – men en så stærk forening kræver modspil og åbenhed om magten, påpeger lobbyist og ekspert
Hver tirsdag går omkring 30 medlemmer af Ældre Sagen stavgang i lokalafdelingen i Greve.

Hver tirsdag går omkring 30 medlemmer af Ældre Sagen stavgang i lokalafdelingen i Greve.

Jakob Dall

13. maj 2017

Hver anden dansker over 65 år er medlem af Ældre Sagen, som har knap 800.000 medlemmer. Selv kalder Ældre Sagen sig en social og humanitær organisation, men ifølge flere eksperter er de en magtfaktor, politikerne ikke kan komme uden om, og hvis indflydelse både medlemmerne og samfundet må forholde sig til.

»Hvis en politiker lægger sig ud med Ældre Sagen, er det som at slås med Midgårdsormen,« skrev Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver Noa Redington i et debatindlæg i Politiken sidste år, mens Mads Christian Esbensen fra lobbyorganisationen Policy Group ser Ældre Sagen som en uomgængelig magtfaktor i dansk politik:

»Ældre Sagen har udviklet sig til at være i top tre over lobbyorganisationer i kraft af deres styrke og evne til at påvirke politiske beslutninger. I mine 15 år har jeg mødt få politikere, der tør gå imod ældresagen. Og jeg har været involveret i over 100 forskellige lobbyopgaver.«

Og mens Ældre Sagens egne medlemmer mest taler om nærvær og fritidsaktiviteter, har organisationen fået stribevis af store sejre igennem i politik. Begge dele vender vi tilbage til.

Medlemmer taler ikke om magt

Hver eneste tirsdag trasker 30 stavgængere over stok og sten i al slags vejr, ned langs stranden i Greve og forbi Mosede Fort.

De er alle medlemmer af Ældre Sagen, hvorigennem mange af dem også mødes og dyrker gymnastik, spiller bridge og spiser sammen.

»Det handler om at holde armen i en vinkel på 45 grader ud fra kroppen og hånden løst om stangen,« forklarer den 72-årige stavgænger Bente, inden hun i pink fleecetrøje og neonfarvede kondisko traver afsted sammen med ’det hurtige hold’. På ’det mellemhurtige hold’ forklarer den »højredrejede socialdemokrat« og pensionist Jørgen Jespersen på 72 år, at Ældre Sagens mange aktiviteter hjælper ham med at holde sig i gang.

En stor del af Ældre Sagens omkring 800.000 medlemmer er tiltrukket af at være frivillige sammen, enten ved at spille bridge, gå ture, spise eller hjælpe andre ældre med IT og selskab. Som Pia Bregenholt, et af de helt unge medlemmer på 42 år, der besøger Tony med Alzheimers og går ture i solen.

Sille Veilmark

I 2040 vil der være 2,5 gange flere ældre end unge stemmeberettigede vælgere. Det viser en beregning lavet for Magisterbladet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det er næsten en fordobling i forhold til i dag, viser beregningen fra 2016. Hos stavgængerne i Greve lægger medlemmer dog ikke særlig meget vægt på indflydelse og magt, når de taler om Ældre Sagen. I stedet forbinder de organisationen med fritidsaktiviteter, rabatter, god ældrepleje og IT-hjælp.

»Det er ikke så velset at tale om politik her. Man helliger sig staven,« fortæller Jørgen Jespersen og vinker til en forbipasserende på stavgangsturen. Han har tidligere arbejdet med lokomotiver og har altid sejlet og været i naturen. Men hans kone vil ikke så gerne med ud, så han er glad for at kunne mødes med andre og gøre noget sammen. Han vil hellere tale om stavgangens oprindelse i Finland, end Ældre Sagen som magtfuld organisation.

»Jeg ser dem ikke som sådan som en magt. Du ser ikke demonstrationer eller møder i borgerhuset,« siger Jørgen Jespersen, der ikke rigtig kender nogen i Greve, som ikke er medlem af Ældre Sagen.

En ydmyg lobbygruppe

72-årige Bjarne Haastrup har været Ældre Sagens direktør siden 1986, og ifølge flere iagttagere er han et symbol på, hvorfor organisationen klarer sig så godt. Han er kendt for at være saglig og ydmyg, han render ikke rundt i fine jakkesæt, og han spiller ikke med musklerne. Han er flere gange blevet placeret i toppen i Berlingske Business’ magtanalyse over de mest magtfulde ledere af interesseorganisationer i Danmark. Efter topplaceringen i 2013 udtalte Bjarne Hastrup: »for mig ligger det meget fjernt at blive kaldt magtfuld,« og han gav alle andre end sig selv æren for indflydelsen.

»De er ekstremt gode til at underspille deres magt,« siger Mads Christian Esbensen.

»Dansk Industri er mere offentlige og viser deres indflydelse med hovedkontor på Rådhuspladsen, mens Ældre Sagen underspiller deres magt. Men man skal ikke tage fejl. Ældre Sagen er en supermagt, og når de ringer, bliver der lyttet. De behøver ikke engang flashe deres magt.«

For imens en interesseorganisation som Dansk Industri har mange penge, har Ældre Sagen mange medlemmer og taler med ordførere og politikere på begge sider af det politiske spektrum.

Til Information siger Bjarne Hastrup, at han kun går i jakkesæt, når det er nødvendigt, men til daglig går i sweater. Og så vil han stadig ikke vedkende sig ordet magt. »Det forkerte ved ordet magt er, at så bruger man antallet af medlemmer. Vi bruger vores faglige styrke.«

Til sammenligning har Yngresagen, der blev stiftet i 2007 for at skabe bedre vilkår for unge, lidt over 1.000 medlemmer. Den førnævnte undersøgelse i Magisterbladet viser samtidig, at politikerne i stigende grad varetager de ældres interesser, mens de unge får stadigt mindre indflydelse.

Det hænger ifølge Mads Christian Esbensen sammen med Ældre Sagens indflydelse. To af de store sejre i de seneste år har været en ’værdighedsmilliard’ til ældre og en bremsning af nedskæringer på boligydelsen til ældre.

71-årige AnneMøller Riis er frivillig vågekone og er en blandt stadig flere, som de senere år har meldt sig til vågetjenester over hele landet. Sammenlagt er antallet af frivillige i Ældre Sagens vågetjeneste og Vågetjenesten i Røde Kors steget fra omkring 300 i 2010 til over 1700 i dag
Læs også

»Effektiv lobbyisme handler om at definere agendaen. De påvirker finanslove og er ekstremt gode til at komme i medierne med historier. Dét, at vi nu har et Ældreministerium viser magt, fordi det definerer, hvad vi taler om. Vi har ikke et Ungdomsministerium eller et Handicapministerium. Forestil dig et indslag i TV-avisen om unge, der ikke kan få rabat på deres DSB-udgifter? Nej, vel.«

Direktør Bjarne Hastrup ser ingen grund til generationskonflikt mellem unge og ældre og foreslår organisationer som Yngresagen at komme forbi hans kontor:

»Så laver jeg gerne en 10-punktsplan for, hvordan man får en forening op at stå. Der står vi gerne til rådighed.«

Er der en fælles ’sag’ for ældre?

I lokalafdelingen i Greve siger flere, at de er medlemmer, fordi det er ’en god sag’. Og netop det er vigtigt for i hvert fald halvdelen af medlemmerne, fortæller Jens Højgaard, der er politisk analysechef hos Ældre Sagen: »Der er to hovedårsager til, at folk melder sig ind. Den ene er en tro på sagen, den anden handler om rabatterne.«

På Ældre Sagens hjemmeside kan man få en alenlang række rabatter. For eksempel 25 procents rabat på Schackenborg Slotskro og tilbud på dyrefoder, IT-hjælp, nøglefindere og rejser. Foreningen har et stærkt lokalengagement med 215 lokalafdelinger med et væld af forskellige aktiviteter. Bare på det digitale område har Ældre Sagen 2.000 IT-frivillige, der løfter en stor del af den udvikling, der skal gøre al skriftlig kommunikation med kommunen digital.

Men hvordan kan Ældre Sagen samle stadigt flere og vidt forskellige ældre om én fælles sag?

Det forklarer Anne Skorkjær Binderkratz, professor ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i interesseorganisationer, magt og demokrati. Også hun peger på Ældre Sagen som en af de mest magtfulde organisationer i Danmark.

»De holder sig til en snæver fortolkning af, hvad ældre har til fælles. Man har brug for støtte, bliver ramt af sygdomme, og på et tidspunkt kommer man på plejehjem. Der er en fællesmængde, og selv om man ikke har brug for hjemmehjælp lige nu, er det for mange inden for en overskuelig årrække. Derudover er ældre lige så forskellige som resten af befolkningen.«

Frivilligheden fylder for de ældre

Ældre Sagen har 18.000 frivillige. En af dem finder man i lokalafdelingen i Hillerød. Hun hedder Pia Bregenholt, er 42 år gammel og har lavet frivilligt arbejde med demente størstedelen af sit liv.

Med kort rødt hår, sorte støvler og et stort smil sidder hun i strålende sol i Hillerød sammen med Tony på 73 år og drikker kaffe. Tony har Alzheimers, og som demenshjælper under Ældre Sagen kommer Pia Bregenholt bare på besøg, når hun har lyst.

»Det er utroligt givende, fordi man ikke er bundet af alle de krav og rapporter, som de professionelle,« fortæller hun. Tony klapper hende med en let rystende hånd på kinden og kalder hende »en dejlig dame« med et stort smil. Udover Pias besøg ser han ikke rigtigt nogen til daglig, siger han.

Ældre Sagen får flere medlemmer og indflydelse i takt med, at der kommer flere ældre i samfundet. Med medietække, god kontakt til ordførerne og en stor frivillighedsbase har de et solidt tag i både yngre, erhvervsaktive medlemmer, og ældre med hårdt brug for støtte og hjælp i hverdagen.

Sille Veilmark

Pia Bregenholt og Tony er et eksempel på forskellige mennesker, der kan se sig selv i Ældre Sagen og deres mange aktiviteter. De går ofte ture i naturen, plukker blomster eller samler kogler. På gåturen i dag er det anemoner, Tony går med i hånden, mens han i langsomt tempo og med let bøjet ryg går og taler med Pia Bregenholt. Indimellem klapper han hende på kinden og smiler. Der er tid til nærvær, og ligesom hos stavgængerne i Greve handler Ældre Sagen hverken for Pia Bregenholt eller Tony særlig meget om politik, men om at være sammen og støtte en vigtig sag.

»Vi bliver jo alle sammen gamle,« siger Pia, der tror, at den ældre generation er bedre til at samles end de yngre, som »er mere individualiserede.«

– Hvis jeg nu siger, at Ældre Sagen er en af Danmarks mest magtfulde organisationer, hvad siger I så?

»Det har jeg ikke tænkt. Nej, det vidste jeg ikke,« siger Tony.

Men Pia Bregenholt, der har været til flere konferencer med organisationen og direktør Bjarne Hastrup, er udmærket klar over det: »Jo, de har meget kontakt med politikerne.«

Hun mener, det er helt naturligt, at mange støtter ældres sag, fordi der er brug for ressourcer til blandt andet demente.

Analysechef Jens Højgaard fortæller, at Ældre Sagen da også har udfordringer med at spænde over den stadigt større gruppe, der bare på de sidste 10 år er vokset med omkring 300.000 medlemmer.

»Der er meget stor forskel på den ældste gruppe, hvor nogle er vokset op under eller før krigen og nu  er nået til et punkt i deres liv, hvor de er svækkede helbredsmæssigt. Og så på den anden side de nye ældre, hvor mange er ressourcestærke og veluddannede. Det er da meget at spænde over,« siger Jens Højgaard og tilføjer, at fremtidens ældre er en ny og anderledes samfundsgruppe.

»De har store ønsker om selvbestemmelse og indflydelse, og de er mere individuelle. Så det at skulle rumme alle de forskellige medlemmer er den afgørende udfordring. Vi har klaret det hidtil, men det kræver, at vi hele tiden har fingeren på pulsen,« tilføjer han.

Ældre Sagens metoder

Ifølge forsker Anne Skorkjær Binderkratz adskiller Ældre Sagen sig fra de gamle og klassiske magtfulde organisationer som arbejdsmarkedets parter, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, der har tæt kontakt med embedsværket og sidder med i offentlige råd og nævn. I stedet går Ældre Sagen gennem medierne og har direkte kontakt med folketingspolitikerne.

»Her har Ældre Sagen en meget gunstig politisk situation. Vi ser især Dansk Folkeparti, der har støttet op om mange af dens krav og ønsker og brugt deres position som støtteparti til at få de ting igennem.«

– Kan du komme i tanke om andre grupper i samfundet, der på samme måde får så stor en indflydelse af at gå sammen?

»Nej. Forældre til børn i daginstitutioner kunne måske komme igennem med en børnepolitisk dagsorden. Men det kræver et virkeligt dygtigt organisationsarbejde at banke sådan noget op.«

Mange enlige pensionister er i tvivl om, hvor mange gange de må overnatte hos en ven, før der er tale om socialt bedrageri, fortæller Ældre Sagen, som derfor efterlyser klare regler.
Læs også

Anne Skorkjær Binderkratz vurderer, at det er afgørende for Ældre Sagens fortsatte succes, at de kan balancere mellem ressourcestærke ældre på arbejdsmarkedet og de ældre, der har brug for meget hjælp. Og så at de kan tale med alle partier.

»Ældre Sagen vil på den ene side gerne fremstå stærke, men på den anden side vil de gerne have støtte til de ældre og tegner derfor et billede i medierne af svage ældre. De vil gerne kommunikere begge dele, og det kan være en svær balancegang. Men så længe de kører så benhårdt på et snævert fokus, tror jeg, de kan holde fast på deres medlemmer. De siger ikke, at man skal stemme på DF, fordi de kæmper for de ældre, og du ser dem ikke tale kritisk om indvandrere, fordi pengene hellere skal gå til de ældre. De holder deres sti ren.«

Boligydelsen som tydelig sejr

Information har talt med flere ordførere fra begge fløje, der alle nikker genkendende til, at de ofte er i dialog med Ældre Sagen. Og spørger man organisationen selv om deres indflydelse, får man en alenlang liste af politikområder på alt fra gratis influenzavaccine til folk over 65 år til et højere beløb på ældrechecken. Lige nu arbejder de for at sætte fokus på ensomhed, for at bevare den nuværende pensionsalder samt at få kommunerne til rent faktisk at bruge værdighedsmilliarden på de ældre.

Et af de punkter, der nævnes af både Ældre Sagen selv og iagttagere som den største sejr, var da foreningen satte en stopper for nedskæringer på boligydelsen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2016. Oprindeligt vedtog Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, at der skulle spares 90 millioner, men det blev taget ud efter kritik fra Ældre Sagen.

Analysechef for Ældre Sagen, Jens Højgaard, fortæller:

»Vi havde slet ikke hørt om de besparelser, så det kom bag på os. Der gik vi så ud og lavede nogle beregninger, der viste, at det for nogle pensionister kunne betyde en stor nedskæring. Det stod i modsætning til de oplysninger, der var kommet frem om, at det drejede sig om småbeløb.«

Ældre Sagens tal kom i flere medier og skabte stor debat i december 2015 med overskrifter som »DF stemmer for at give svage pensionister færre penge,« hvor finansordfører René Christensen (DF) gik ud og forsvarede det samlede finanslovsforslag, selv om boligydelsen var »en af tidslerne« i aftalen.

Ældre Sagen blev ved og kontaktede ordførerne og offentliggjorde også deres høringssvar i medierne. Det fik regeringen og DF til at trække finanslovsforslaget tilbage og udskyde beslutningen om besparelsen på de 90 millioner.

Læs også

For beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti er sagen om boligydelsen et eksempel på, at Ældre Sagen bibringer saglig viden og bliver lyttet til:

»Boligydelsen var lidt af en fadæse. Vi havde fået nogle oplysninger fra regeringen, og Ældre Sagen henvendte sig så og gjorde os opmærksomme på, at de havde nogle andre tal. Vi erkendte, at den var gal, så derfor trak vi forslaget,« siger ordføreren.

»De måtte erkende, at vores beregninger var korrekte, og så trak de det ud, selv om der var indgået finanslovsforlig,« siger Jens Højgaard.

»De udskød det til året efter, men det er siden blevet droppet. Det er en af de allerstørste politiske sejre, vi har haft.«

Hvem ønsker ikke værdighed?

Et andet eksempel på indflydelse fra Ældre Sagen er den omdiskuterede værdighedsmilliard, der blev vedtaget i 2016.

I 2013 havde særligt Enhedslisten presset på for at indføre minimumsstandarder, så de ældre skulle have minimum to bade om ugen. Men det var der ikke politisk opbakning til.

»Det var i den periode, hvor vi sammen med FOA og Dansk Sygeplejeråd begyndte at tale om værdighed i ældreplejen,« fortæller Jens Højgaard.

Det med værdigheden battede i medierne. I februar 2015 præsenterede Ældre Sagen og FOA ’10 bud på en værdig ældrepleje’ med ’værdighed som den røde tråd’, og i månederne efter efterlyste de værdigheden i flere debatindlæg og medier under parolen ’værdigheden tilbage’.

I september samme år meldte Kristian Thulesen Dahl ud på DF’s landsmøde, at partiet ville kæmpe for en ’Værdighedsmilliard’.

»Vi skal have værdigheden tilbage i ældreplejen,« sagde formanden på landsmødet.

Da det blev vedtaget på finansloven, fik DF da også æren for det, der siden er blevet kaldt »DF’s værdighedsmilliard« i flere artikler. I en betænkning til forslaget henviser DF da også selv direkte til ønsket om mere værdighedspolitik i kommuner fra blandt andre Ældre Sagen.

Her er Jens Højgaard godt tilfreds med, at der udover milliarden bliver stillet krav til kommunerne om at udforme en værdighedspolitik for ældreplejen, »så kan vi holde dem op på det,« for som han siger, er der en tendens til, at flere kommuner i landet bruger milliarden til at lappe huller i stedet for at støtte de ældre.

Demokratisk problem

Men hvor tæt er Ældre Sagens forhold egentlig til DF?

Mads Christian Esbensen fra lobbyorganisationen Policy Group er ikke i tvivl:

»Der er en direkte linje, og DF fører et decideret aftryk af Ældre Sagens politik. Den relation er også efterhånden ganske kendt i lobbykredse.«

Han mener, at Ældre Sagens indflydelse, ligesom andre stærke organisationer, kan blive et demokratisk problem, hvis ikke de får modspil.

»Det er altid et demokratisk problem, når nogen får uhæmmet magt. Det er det også, når Dansk Industri er i stand til at definere al uddannelses- og skattepolitik. Der skal helst være en konkurrence. Ellers kan det fremover blive noget nær umuligt at lave reformer af eksempelvis pensionsalderen.«

Ældre Sagen laver ifølge Jens Højgaard ikke opgørelse over, hvilke ordførere, foreningen taler med. Han fastholder, at Ældre Sagen ikke kun taler med DF, men derimod alle partier.

Heller ikke DF’s Bent Bøgsted laver faste opgørelser over, om han mødes mere med eller lytter mere til Ældre Sagen end andre organisationer.

»Jeg tror ikke, vi er kommet dertil, hvor vi kan sige, at en organisation styrer DF. Men der er organisationer, vi lytter meget til. Det gør vi blandt andet til Ældre Sagen. Vi er ikke bundet op, men vi håber, vi fører en politik, som Ældre Sagens medlemmer synes om.«

En nyere sag, hvor DF har haft en hel del kontakt med organisationen, handler om, hvorvidt nye folkepensionister skal have sendt breve ud om at huske at melde sig til folkepension, og om de skal have ret til at melde sig til med tilbagevirkende kraft, hvis de glemmer det. Her presser Bent Bøgsted for minimum tre måneder og enklere skemaer i et høringssvar, hvor han direkte citerer Ældre Sagen.

»Her går jeg ind for minimum tre måneder, som Ældre Sagen også har ønsket, og som jeg havde med til min ordførertale i tirsdags (i marts, red.) Nogle gange tager jeg det med videre, men ikke altid. «

– Kunne i finde på at gå imod noget, Ældre Sagen talte for?

»Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det kommer an på, hvad det er for noget. Det er måske ikke så meget det med at gå imod Ældre Sagen, men mere om medlemmerne er utilfredse. Bare fordi vi måske er lidt uenige med Bjarne Hastrup, betyder det jo ikke, at medlemmerne ser det på samme måde. Dér var det med boligydelsen ikke lige sagen, fordi vi ville komme til at ramme en stor gruppe, som ikke var hensigten.«

Forsker Anne Skorkjær Binderkratz mener ikke, at hverken Ældre Sagens magt eller relation til DF nødvendigvis er et demokratisk problem – så længe medlemmer og vælgere er klar over, at selv om de primært møder Ældre Sagen gennem frivilligt arbejde, er de samtidig en del af en magtfuld lobbyorganisation.

»Det er ikke nødvendigvis et problem, at bestemte organisationer har en stærk position. Så længe det er synligt, hvem de er, hvad de arbejder for, og når DF

Jakob Dall
får forbedringer igennem, som Ældre Sagen har presset på for.

Det vigtige er bare, at man som vælger kan se og forholde sig til det. Så kan man jo lade være med at stemme på DF, og man kan melde sig ind i andre organisationer.«

Direktør Bjarne Hastrup anerkender vigtigheden i, at medlemmerne skal vide, at de er medlem af en enormt indflydelsesrig klub.

»Det er vigtigt for os altid at melde det ud. Derfor er vi også begyndt på en ny linje i vores medlemsblad, hvor vi fortæller mere om det ældrepolitiske arbejde.«

Samtidig er det ifølge ham naturligt med Ældre Sagens indflydelse, fordi de ifølge ham er en »folkebevægelse.«

»Børn og børnebørn betyder rigtig meget for vores medlemmer. Så vi kan aldrig komme med et forslag, der skader de næste generationer. Vi rækker ud til både skoler og børnebørns-organisationer, og på den måde har vi fået hele befolkningen med os. Jeg betragter os som en folkebevægelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Rolf Larsen
Flemming Berger og Rolf Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

I gamle dage lyttede man velopdraget og respektfuldt til de ældre. Det har man slet ikke tid til mere. I dag lytter man til Ældre Sagen.

Bjarne Tingkær

Ældre-Sagen (ÆS) er utvivlsomt en magtfuld lobbyorganisation. Den er også med til at forplumre det politiske spektrum, så det bliver til alles kamp mod alle. Interessen for at deltage i debatten reduceres til særinteresser. "Dem og Os". Æ.S. fører en aggressiv kampagne for at optage nye medlemmer. Jeg har oplevet telefonopringninger, hvor jeg bliver bebrejdet for ikke at ville støtte den gode sag, som sælges mod et tilbyde særlige rabatter. De uopfordrede telefon-opkald ligner til forveksling dem man får fra mobil- og teleselskaber og andre virksomheder.

Hans Larsen, Peter Jensen og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Jeg har som medlem af ÆldreSagen svært ved at få øje på de milliarder organisationen har forbedret mit liv med, og jeg bryder mig bestemt ikke om Æ.S.s blad, som er fyldt med reklamer for en hel masse lort, jeg som ældre bestemt ikke har brug for. Det kan godt være, at nogen synes at organisationen er en magtfaktor, som tjener penge på reklamer, hvor kun få er til gavn for ældre medlemmer.

Jan Eskildsen

Ingen andre end Ældre Sagen holder øje med politikerne,og det er der behov for. flere partier er meget ivrige efter at spare på indsatsen over for de ældre. En del af KL-opfindelser, hvis man gider undersøge det,men det gør Information vel ikke. Hellere deltage i de djøj-forelskede politikeres kor, der angriber det sociale område og de, der forsvarer det. Der skal indføres robotter, som kan made de ældre, der skal indføres selvkørende støvsugere, og så har man opfundet begrebet "den rehabiliterende organisation" som af en socialdemokratisk politiker i mit område er blevet kaldt "en fod i døren til plejehjemmet", (der skal spares plejehjemspladser). Desuden har man travlt med at indføre Frivillighedsfora i kommunerne, så mankan trække på frivillige til de kommunale opgaver i fremtiden. Man bruger penge, som er bevilget til omsorg (varme hænder) til nyansættelser af konsulenter og administrativt personale – det kan man selv google sig til, for det fik en kort nyhed i et medie. Der er nok at holde øje med, og det gør Ældre Sagen. Tragisk at Information spiller med på nedskæringspolitikernes falske melodi.

Erik Nissen, Tino Rozzo, Egon Stich, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"I gamle dage lyttede man velopdraget og respektfuldt til de ældre."

I gamle dage (skal vi sige for 40-50 år siden) var ældre mennesker typisk faktorer i både børns, unges og voksnes hverdagsliv - man kunne ikke rigtigt undgå dem, ikke rigtigt slippe for dem - så man lærte at de typisk var en integreret del af hverdagslivet - og at man måtte danne nogenlunde duelige relationer til dem, hvilket krævede noget af én selv. Bl.a. derfor blev der lyttet til ældre, derfor havde ældre indflydelse, agt og magt - de var elementer i livsløbene for alle. I dag kan de bedst beskrives som brikker i nogens netværk; diffuse og elevérbare; såvel materielt som eksistentielt.

Anne Eriksen

Der er stadig samfund, hvor ældre bliver lyttet til...Der er en del i FT, hvilket dog ikke synes at afspejle sig så meget, nu økonomien er i højsædet sammen med narcissismen.
D. d. hører man, at det bliver tilladt at bo i sommerhuset (så kan deres formue afspejles i landsbyerne).
Men ikke alle er jo rige og så er det godt med en forening, som holder øje og forsvarer int., det burde være legitimt.

Egon Stich, Jette M. Abildgaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Bjarne Tingkær, Ældre Sagen varetager ikke mere "særinteresser" end fx fagforeningerne og LO. De - om nogen - har historisk gjort politik til et spørgsmål om at sikre varetagelse af særinteresser længe før Ældre Sagen oprustede.

Jens Winther

Desuden er Dansk Folkepartis kyniske leflen for fx gruppen af ældre et langt større problem end Ældre Sagen. Det er jo fsv ærligt nok at være en interesseorganisation - en interesseorganisation har jo ikke nogen forpligtelse overfor samfundet som helhed, det har derimod et parti.

Peder Kruse

Der er buler af midler at stjæle her. De har kun ældresagen at forsvare sig med, og de kørte med klatten op gennem 60erne, 70erne og firserne. Hvis vi skal have København op i gear - fremadrettet - må vi være indstillet på en mere geografisk funderet, moden evaluering af fordelingspolitikken, generelt.

Erik Nissen

Søg efter magten, der hvor den kan være, og der hvor den tjener samfundsfjendtlige særinteresser og der, hvor der er helt utrolige mange ressourcer til rådighed med henblik på at varetage sådanne interesser. Hvis man bedriver kritisk journalistik på dette område, var det måske ikke lige Ældre Sagen, der først kom i fokus.