Læsetid: 7 min.

Tottis afsked efterlader generationer af romere i et eksistentielt tomrum

Der findes næppe en tættere symbiose i moderne fodbold end den, der er opstået mellem AS Romas Francesco Totti og Roms indbyggere. Men efter en karriere, der spænder over tre årtier, må alle nu indse, at ingen er evigt ung
Totti fejrer sin udligning i lokalopgøret mod Lazio i 2015 med en selfie under Curva Sud.

Totti fejrer sin udligning i lokalopgøret mod Lazio i 2015 med en selfie under Curva Sud.

Gregorio Borgia

27. maj 2017

Søndag aften er en epoke i italiensk fodbold forbi. Hjemmekampen mod Genoa, som sætter punktum for sæsonen 2016-17, bliver Francesco Tottis sidste optræden i AS Romas trøje – 24 år og to måneder efter hans debut for holdet i en udekamp mod Brescia.

Tottis betydning for hovedstadsklubben og dens tilhængere har i løbet af knap et kvart århundrede vokset sig så stor, at ingen rigtig kan forestille sig tiden efter ham. Måske især ikke Totti selv. Han har udskudt sit farvel, siden han på trods af en alvorlig knæskade blev verdensmester med Italien i 2006.

Hvis han var stoppet dengang – som 30-årig og efter at vundet Romas blot tredje italienske mesterskab i sæsonen 2000-01 – ville han alligevel være gået over i historien som klubbens største spiller nogensinde. Forinden havde han sagt nej til kontrakttilbud fra Europas mest vindende klubber. VM-finalen i Berlin blev Tottis sidste kamp på landsholdet, mens klubkarrieren er fortsat i endnu 11 sæsoner, hvor han i gennemsnit har scoret 14 mål.

Så nu er han blevet en levende legende, der med sin modvillige afsked måske sågar har forhindret, at romerne i år kunne give Juventus kamp helt til stregen om mesterskabet. For det afgørende for mange af Romas fans er efterhånden ikke, om holdet vinder, men hvor mange minutter il capitano får på banen.

Siden Totti i februar 2016 i et tv-interview forlangte »respekt for det«, han har »givet til holdet og klubben«, har hans konflikt med træner Luciano Spalletti været under konstant optrapning og overskygget holdets ellers udmærkede resultater. Dilemmaet er, at selv om Totti tydeligvis efterhånden er blevet for tung til at kunne følge med, kan han alligevel stadig glimtvis løfte spillet op på et højere niveau. For et år siden blev han skiftet ind i slutminutterne i en hjemmekamp mod Torino, hvor Roma var bagud, og vendte med to scoringer resultatet til en sejr.

Det øjeblik er blevet forvandlet til en fælles drøm om evig ungdom:

»Man kan sige ’under Totti’, ligesom man siger ’under Julius Cæsar’ eller under en eller anden regering. Vi er vokset op under Totti,« skriver forfatteren Paolo Di Paolo i avisen Il Fatto Quotidiano, »og han har hele tiden været et fast holdepunkt. Ikke kun fodboldmæssigt, men også eksistentielt«.

Også fjendens folkeeje

Med alderen har Totti opnået en særstatus, som får selv modstanderne til at holde af ham. Lokalrivalerne SS Lazios fans hyldede helt uhørt deres »fjende gennem et helt liv« med et banner på Stadio Olimpico ved hjemmekampen mod Inter i søndags.

Men så idyllisk har det ikke altid været. I Danmark huskes han selvfølgelig især for den spytklat, som han under EM i Portugal i 2004 afleverede i Christian Poulsens ansigt. Derfor opfattes ’Snotti’, som han straks blev omdøbt til, af mange danskere som usympatisk og arrogant. Til DR fortalte Poulsen, at han efter kampen i Guimarães »ikke gad« spørge Totti, om de skulle bytte trøjer, »selv om jeg gerne ville have haft den«.

Episoden rokkede dog ikke ved Romas fans’ syn på deres idol, og mange af dem iførte sig i den følgende sæson T-shirts med teksten meglio lama che danese – hellere lama end dansker.

I romernes øjne er Totti det stik modsatte af arrogant. Han er indbegrebet af romanità, en skeptisk, selvironisk og generøs romerskhed med hedenske overtoner. Totti – som er født i nærheden af Colosseum og vokset op på den anden side af Tiberen, i Trastevere – er blevet et symbol på Roms arbejderklasseadel på linje med eksempelvis sangerinden Gabriella Ferri og skuespilleren Alberto Sordi. Han har altid understreget, at hans eneste ambition er at spille for Roma, og at han ellers nok var blevet tankpasser – »fordi jeg som barn godt kunne lide lugten af benzin«, har han sagt.

Totti er gift og har tre børn med fotomodellen og tv-stjernen Ilary Blasi. Hun er også indfødt romer, og de har optrådt sammen i et hav af sammenhænge som et lykkeligt par med sunde værdier og realistiske forventninger til tilværelsen – en slags folkets Frederik og Mary.

»Vi har et godt ægteskab, for Francesco er næsten aldrig hjemme,« har Blasi for nylig udtalt – måske som udtryk for bekymringen over snart at skulle bo sammen med en fodboldpensionist.

Som offentlig personlighed spiller Totti altid lidt – eller rettere: meget – dummere, end han i virkeligheden er.

»Som fodboldspiller er han en af – hvis ikke den – mest intelligente i de seneste 25 år,« skrev den nyligt afdøde sportsjournalist Oliviero Beha i sin sidste klumme i Il Fatto Quotidiano.

I tv-reklamer optræder han altid som en person, der absolut ikke har forstand på noget som helst andet end fodbold – senest som il presidente i en kampagne, hvor han fremstår lige så inkompetent og clueless som øjeblikkets mest omtalte statsmand fra virkelighedens verden. Totti er kort sagt rigtig god til at tage pis på sig selv, så komplimenterne ikke risikerer at stige ham til hovedet.

»Han er og bliver den bedste spiller, jeg nogensinde har set i mit liv,« skrev Diego Maradona forleden på Facebook.

Kommerciel selvlemlæstelse

Det er måske især denne status som ikon – Roms ottende konge, som han også kaldes – der gør det så svært for ham at stoppe. Det var ikke ham selv, der for nogle uger siden gav meddelelsen, men derimod Romas nye sportsdirektør, spanieren Monchi.

Selv siger Totti, at han først vil afsløre sine fremtidsplaner efter kampen mod Genoa. Roma har haft det store held at kunne råde over et af de største talenter nogensinde, der tilmed har sværget klubben evig troskab, men hans afsked har alligevel udviklet sig til et psykodrama – »selvlemlæstelse« kalder Beha situationen.

Klubledelsen forsøger at skabe en ny rolle til Totti – i trænerstaben eller som en slags ambassadør – men samtidig går der rygter om, at han overvejer at fortsætte karrieren i udlandet.

Totti i tal

  • Francesco Totti har spillet 785 officielle kampe for AS Roma og scoret 307 mål for klubben.
  • Han er den ældste spiller, der har scoret i Champions League: som 38-årig.
  • Han er den spiller, der har scoret flest år i træk i Serie A: 23 sæsoner.
  • Han er den spiller, som i flest sæsoner i Serie A har scoret et tocifret antal mål: 13 gange, heraf ni gange i træk.
  • Han er den spiller, der har spillet flest romerske derbyer: 45 kampe, hvor han scoret 11 gange.

Romas nye ejer, amerikaneren James Palotta, ved godt, at Tottis fortsatte tilknytning er afgørende for bestræbelserne på at forvandle klubben til et internationalt brand i underholdningsindustrien. Der er ifølge en undersøgelse, som den internationale sammenslutning af fodboldhistorikere og -statistikere, IFFHS, foretog i 2012, tale om den mest populære fodboldspiller i Europa. Så når Palotta er i byen, bliver Totti indkaldt til topmøde på Hotel de Russie ved Piazza del Popolo, hvor han altid medbringer en tolk.

Traditionelt har Roma været ejet af personer med en vis forståelse for klubbens sociale kontekst og forankring i Rom, men Palotta, der ikke anstrenger sig for at forsøge at tale sine italienske forfædres sprog, har sit fokus helt andre steder. Der er planer om at bygge et nyt stadion, så klubben ikke længere skal bo til leje sammen med Lazio og kan få nye kommercielle muligheder. Men fansene frygter, at den amerikanske milliardær –  han kommer garanteret også ketchup på pastaen! – er ved at sælge klubbens sjæl.

I forbindelse med Tottis farvel har viceanføreren Daniele De Rossi, som også er indfødt romer, ladet forstå, at han overvejer ikke at forlænge sin kontrakt med klubben. Hvis også De Rossi forsvinder, vil diskontinuiteten være total.

Bitter afslutning

Samtidig forsøger klubbens sponsorer at presse citronen til det sidste. Inden kampen mod Lazio sidst i april lancerede Nike en særlig dragt til Tottis sidste derby og fik ham sågar til at spille i specialdesignede guldstøvler.

Denne smagløse americanata var selvfølgelig dømt til at gå galt. For det første har Roms kommune klaget over, at bogstaverne SPQR var trykt på trøjerne – det antikke akronym tilhører det romerske folk og ikke Nike. Og for det andet blev kampen en sportslig ydmygelse. Roma var lige kommet bagud, da Totti blev skiftet ind med den urimelige forventning om, at han ville gentage miraklet fra kampen i fjor og vende resultatet. I stedet blev han som optakt til Lazios tredje mål overspillet med en tunnel midt på banen og formåede i det hele taget ikke at gøre sig gældende.

Således forspildte Roma også muligheden for at udfordre Juventus. I den næste hjemmekamp mod de italienske mestre, som Roma overraskende vandt, blev Totti først skiftet ind til allersidst og nåede end ikke at røre bolden.

I sin første periode som træner for Roma opfandt Spalletti en ny rolle til Totti i en opstilling uden fast frontangriber, som gav ham mulighed for at udfolde sit tekniske og taktiske potentiale. Men siden Spalletti sidste år vendte tilbage til klubben, er den aldrende anfører snarere blevet et problem. Det har skabt en bitter afslutning på en enestående karriere. Alligevel er der naturligvis helt udsolgt til afskedskampen mod Genoa.

Men Totti bryder sig ikke om at sige farvel:

»Sig til alle, at Francesco ikke kommer,« instruerer han en lille pige til at sige i en video på klubbens hjemmeside.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • ulrik mortensen
Benno Hansen og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Madsen

Måske kunne Midtjyllands træner have lavet noget af det samme med Van der Vart. Respekteret ham, set set ham som spiller. Problemet i dansk fodbold med bl.a tilskuerekrise, og grunden til de manglende resultater på landsholdet, er at vi ikke længere kan lave denne symbiose mellem dygtige moderne spillere, unge spilleres kraft, vilje og engagement og så de virkelig dygtige. Hvad må Van der Vart dog ikke have tænkt da han så på fra sidelinjen? Så niveauet, så de unge udskiftere stå og give hinanden flapøre, når der fejledes i opvarmningsøvelsen? I en superligakamp! Det er vores problem herhjemme, symbiosen mellem vores kollektive, relationelle pres, fysik og pass and move og så at forstå de kloge, dygtige spilleres betydning for niveauet. En konsekvens af mange års fokus.

Bo Stefan Nielsen

Ethvert romersk barn ville kunne oversætte (eller rettere undersætte) det i artiklen omtalte folkets akronym, SPQR, til "Sono pazzi questi Romani". Men de er nu slet ikke så "skøre, de romere" (Snotti eller ej). Ciao e grazie, Totti.