Læsetid 17 min.

Efter 15 år med terrorfokus øver Forsvaret sig nu også på trusler fra Rusland

Information er taget med på den store Østersø-øvelse BALTOPS for at se, hvordan den danske flåde forbereder sig på fremtidens krig
Fregatten Niels Juel er det ene af Danmarks i alt fem krigsskibe. Der har ikke været penge til at udstyre vores tre fregatter med missiler, som kan imødegå angreb fra f.eks. de mange kampfly og missiler, som Rusland har stationeret i Kaliningrad-enklaven. Luftforsvarsmissiler står derfor højt på både Søværnets og NATO’s ønskeseddel ved det kommende forsvarsforlig.

Fregatten Niels Juel er det ene af Danmarks i alt fem krigsskibe. Der har ikke været penge til at udstyre vores tre fregatter med missiler, som kan imødegå angreb fra f.eks. de mange kampfly og missiler, som Rusland har stationeret i Kaliningrad-enklaven. Luftforsvarsmissiler står derfor højt på både Søværnets og NATO’s ønskeseddel ved det kommende forsvarsforlig.

Jakob Dall
17. juni 2017

»Incoming, two on top

Meldingen over højtaleren varsler angreb fra en langsomt flyvende drone. Two on top indikerer, at dronen vil befinde sig lige over skibet om to minutter.

En klokke ringer, så hele besætningen er klar til at reagere, hvis skibet bliver ramt. I forenden af det store gråmalede krigskib står en stor 76 mm maskinkanon, som langsomt drejer sit lange løb mod højre – klar til at skyde den fjendtlige drone ned.

Information befinder sig om bord på den danske fregat Niels Juel, der deltager i NATO’s store flådeøvelse BALTOPS 17, som har til formål at demonstrere alliancens vilje og evne til at garantere sikkerheden i Østersø-området. I dag er den tyske fregat Mecklenburg-Vorpommern, den britiske fregat Iron Duke og den litauiske patruljebåd Zemaitis med i den danskledede flådegruppe, der skal forsvare sig mod angreb fra alt fra droner til krigsskibe og ubåde.

I alt træner 50 fartøjer og lige så mange fly i at bekæmpe de mange forskellige fjender, som indgår i det mest komplekse trusselsbillede, Danmark og NATO har stået over for siden Anden Verdenskrig.

»Grøn 120!« råber en af de tre soldater på kommandobroen, som spejder efter fjender på den blå sommerhimmel.

Grøn er styrbords – højre side, 120 er retningen den angribende drone kommer fra.

Og pludselig tager det ubemandede fly form. Den to-tre meter lange drone har kurs direkte mod Niels Juel og nærmer sig med foruroligende hast.

»Bekræft sikkerhed. Vi engagerer!«

Flykapring i Aalborg

To dumpe drøn og en lille røgsky fra maskinkanonen viser, at Danmarks største krigsskib kan skyde fra sig. Alle ånder lettet op. Selv om det bare en øvelse, og kanonen kun skyder med jerngranater, og dronen derfor ikke bliver ramt i virkeligheden, har det 101 mand store mandskab vist, at de kan reagere hurtigt og nedkæmpe et fjendtligt angreb fra luften.

Jakob Dall

Det er en såkaldt »LSF-low, slow flyer«-øvelse, fortæller orlogskaptajn Søren Nordby, der kommer fra Søværnets elitestyrke, Frømandskorpset, og er ny næstkommanderende på Niels Juel.

»I virkelighedens verden kunne det f.eks. være et lille Cessna-fly, som en IS-terrorist har kapret på flyvepladsen ved Aalborg og pakket med sprængstoffer. Det er den slags trusler, vi må være forberedt på i dag.«

Terrorangreb som det, Niels Juel netop har været udsat for, har den danske flåde trænet tusindvis af gange siden 2001, hvor al-Qaeda angreb World Trade Center og Pentagon med netop civile fly. I øjeblikket bruger IS-inspirerede terrorister primært biler til at angribe civile mål, men »kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan finde på i fremtiden«, understreger Søren Nordby.

Truslen fra øst

De seneste femten år har det danske forsvar og resten NATO primært beskæftiget sig med såkaldte asymmetriske trusler fra teknologisk underlegne oprørsbevægelser og terrorgrupper uden for NATO’s område.

Hæren har især været beskæftiget med oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan, Flyvevåbnet har været indsat mod den libyske diktator Muammar Gaddafi og Islamisk Stat, og Søværnet har været brugt til at beskytte den danske handelsflåde mod pirater i Aden-bugten, rede flygtninge i Middelhavet og fjerne kemiske våben fra Libyen og Syrien.

Danmarks krigsskibe

Det danske søværn har fem egentlige krigsskibe, heraf tre fregatter og to såkaldte støtteskibe.

Kun fire af skibene er operative, da den ene fregatbesætning p.t. er sparet væk.

Den manglende besætning er p.t. under opbygning, men den vil tidligst være operativ i slutningen af 2018. Indtil da kan Søværnet ikke opfylde forsvarsforligets ambition om at være i stand til løbende at have et af skibene udsendt i en længere periode og to i kortere perioder.

I øjeblikket kan Danmark ikke levere det beredskab, som NATO kræver som led i alliancens såkaldte stående flådestyrke.

Fregatter

  • Fregatterne Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel har en besætning på 101 mand, en Lynx-helikopter, Harpoon-sømålsmissiler, ESSM-luftmålsmissiler, Lockheed Martin-multimissillauncher, en 76 mm maskinkanon, en 35 mm maskinkanon, MU 90 antiubådstorpedo samt et 12,7 mm tungt maskingevær.
  • Fregatterne er Søværnets mest slagkraftige skibe og er velegnede til luftforsvar, eskorte og ildstøtte til landoperationer.

Støtteskibe

  • Støtteskibene Absalon og Esbern Snare har også en besætning på 101 mand og er udstyret med Harpoon-sømålsmissiler, Sea Sparrow-luftmålsmissiler, en 127 mm maskinkanon.
  • M/02, en 35 mm maskinkanon M/04, MU 90 antiubådstorpedo samt et 12,7 mm maskingevær.
  • Støtteskibene er velegnede til operationer i den mere bløde ende af konfliktskalaen og har bl.a. været brugt til piratbekæmpelse og som eskorte og flagskib i forbindelse med fjernelsen af Syriens og Libyens kemiske våben.

Kilde: Forsvaret.dk

I dag ser trusselsbilledet mod Danmark imidlertid væsentlig mere komplekst ud.

I sin seneste risikovurdering peger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på Ruslands oprustning i Østersø-området og Vestrusland, islamistiske terrorangreb fra især Islamisk Stat samt cyberangreb og -spionage som de tre største trusler mod Danmark både nu og i de kommende år. Men også Mellemøsten samt Arktis er områder, som det danske forsvar skal være opmærksomme på.

Jon Rahbek Clemmensen, sikkerhedpolitisk forsker ved Center for War Studies på Syddansk Univeristet bekræfter, at Rusland udgør en sikkerhedspolitisk trussel.

»Rusland har oprustet kraftigt i Østersø-området, først og fremmest i Kaliningrad-enklaven, hvor de bl.a. har mellemdistanceraketter og langs grænsen til Baltikum, hvor de har udstationeret store troppestyrker,« siger han og henviser til en nylig rapport fra den amerikanske tænketank RAND, der viser, at Rusland kan løbe de baltiske lande over ende på bare 60 timer.

Jakob Dall

Nye fjender, nye opgaver

Ombord på Niels Juel taler besætningen også meget om truslen fra øst, som de risikerer at møde i de kommende år.

»Den største fjende i øjeblikket er fanatismen, både den, der kommer fra Islamisk Stat, og den, der kommer fra Rusland,« siger efterretningsmanden Erik, der af sikkerhedsgrunde ikke ønsker at optræde med sit fulde navn.

»Det bliver farligt, når modparten mener at have patent på, hvordan verden ser ud, eller hvordan de ønsker den skal se ud – specielt når det ikke længere er muligt at kommunikere med dem.«

Før annekteringen af Krim-halvøen i 2014 var russerne med i BALTOPS, og Erik tilbragte dengang noget tid på et af de russiske skibe, der var med i øvelsen.

»Der er sket meget siden da. Dengang trænede vi sammen, og den største forskel på os og de russiske enheder var kvaliteten af maden. I dag kan vi desværre ikke længere tale sammen. Til gengæld holder vi skarpt øje med hinanden. Både Danmark og NATO er kontinuerligt på vagt over for, hvad Rusland finder på,« fortæller Erik.

»Det skaber relativ stor usikkerhed, at vi ikke helt kan forudsige, hvad Ruslands intentioner er.«

Søværnet træner i dag anderledes end tidligere. Danmarks i alt fem krigsskibe skal selvfølgelig stadig kunne bekæmpe en asymmetrisk trussel, men de skal også være i stand til at forsvare sig mod en konventionel fjende som Rusland.

»Vi er vendt tilbage til at træne de gamle dyder,« siger orlogskaptajn Michael Linden-Vørnle, der er sektionschef i Søværnets taktiske stab.

»De sidste ti år har vi primært løst en række politiagtige opgaver, f.eks. piratbekæmpelse, men vi skal selvfølgelig også være i stand til at imødegå angreb fra både fly, ubåde og overfladeskibe. Derfor træner vi nu igen allroundkapaciteter, ligesom vi gjorde under Den Kolde Krig.«

Oprustning i Østersøen

»Vi skal have klart skib klokken tretten hundrede tre nul,« lyder en ny melding over højtaleranlægget.

»Og det gælder også vaskerummet, hvor der er en del tøj, som ikke er surret!«

Den næste øvelse, som Niels Juel skal igennem, skal træne netop dette. Fra menig til admiral gør besætningen den danske fregat klar til kamp. Køjetøj, skidtpøs og kaffekrus. Alt, hvad der kan flyve gennem luften, hvis skibet skulle blive ramt, bliver omhyggeligt surret fast.

Denne gang er øvelsen væsentlig mere kompliceret og omfatter både angreb med kampfly og angreb fra andre krigsskibe, der kan ramme Niels Juel og de andre NATO-skibe både over og under vandet – sådan, som virkeligheden kunne se ud, hvis det en dag kom til åben konfrontation med Rusland, der råder over alt fra missiler til fly, krigsskibe og ikke mindst ubåde, der let kan gemme sig for NATO’s sonarer i Østersøens mange salt- og temperaturlag.

De seneste års russiske oprustning i Kaliningrad-enklaven og langs grænsen til de baltiske lande gør øvelsen meget realistisk, mener kommandør Carsten Fjord-Larsen, der er chef for 2. eskadre, som Niels Juel tilhører. Senest har Ruslands store baltiske flåde fået selskab af både kampfly, krigsskibe med stealth-funktion samt et væld af forskellige missiler, baseret i Kaliningrad-enklaven mellem de baltiske lande og Polen. Heriblandt de såkaldte Iskander-missiler, der kan nå både København og Stockholm.

Risiko for misforståelser

På Niels Juel er alle besætningsmedlemmer nu udstyret med fuld kampuniform, skudsikre veste og hjelme, selv om de fleste opgaver ombord foregår ved avancerede computerskærme. Brandbeskyttende hætter, der dækker hår og skæg, og lange, hvide brandhandsker bidrager til illusionen og får alle til at tage den forestående kamp alvorligt. Hvis blot en enkelt vælger at gå på toilettet i stedet for at spille spillet, falder en hel kæde af reaktioner sammen, og øvelsen mister en stor del af sin værdi.

Jakob Dall

Når Niels Juel træner basale flådefærdigheder, er det ikke, fordi NATO eller det danske forsvar regner med at komme i konfrontation med Rusland, understreger eskadrechefen. Den største fare er, at NATO og Rusland misforstår hinanden, f.eks. i forbindelse med en af Ruslands store såkaldte SNAP-øvelser, der kommer som lyn fra en klar himmel og flytter rundt på store mængder personel og udstyr – eller i forbindelse med en øvelse som den igangværende BALTOPS.

»Den største fare er, at vi eller Rusland fejlvurderer, hvilke intentioner den anden part har og går et skridt for langt,« siger Carsten Fjord-Larsen.

»Derfor gør vi meget ud af at være gennemsigtige over for Rusland, f.eks. i forbindelse med øvelser som denne. Vi vil for alt i verden ikke eskalere en situation.«

Fjendebilleder trives

Det er bestemt ikke kun på NATO-siden, at fjendebilledet trives. Selv om BALTOPS løber af stablen hver eneste år og har gjort det ikke mindre end 45 gange, pisker de statskontrollerede russiske medier en stemning op. NATO’s største krigsskibe befinder sig mindre end 50 km fra Ruslands grænse, lyder den alarmistiske melding fra netmediet sputnik.com, der ledsager artiklen med et billede, der får det til at se ud som om en række NATO-skibe sejler direkte ind på en »russisk« kyst.

»Vi har nu indikationer på, at fjendens fly befinder sig i området. Derfor går vi nu i klart skib,« melder højtaleren efterfulgt af et langt alarmsignal og et væld af forkortelser, der fortæller besætningen, at de kan vente angreb både fra luften samt over og under vandoverfladen.

»Vi foretager os ikke noget aggressivt,« understreger efterretningsmanden Erik, mens han gør sig klar til at deltage i den næste del af øvelsen.

»Vi demonstrerer over for Rusland og andre, at vi er NATO, og vi står sammen. Vi bekræfter musketéreden, det er vores narrativ. På den anden side er russernes narrativ, at vi er en trussel. Det er ærgerligt, at det har udviklet sig sådan,« siger han.

»I min optik burde vi træne sammen og i fællesskab bidrage til verdensfreden.«

»Tally two, grøn 90, inbound,« brøler en af spejderne oppe på broen.

To kampfly med »dirty wings« er på vej med deres dødelige last af krydsermissiler direkte mod Niels Juel.

»Brace, brace, brace,« råber en af kommandanterne på broen. Hold fast, hold fast, hold fast. Alle griber fat i nærmeste boltede bord og forbereder sig på nedslaget.

»Banger, banger, banger!«

Niels Juel er ramt!

Jakob Dall

Huller i forsvaret

Øvelsen er pludselig meget realistisk. For det stolte danske krigsskib Niels Juel har ligesom de to andre danske fregatter intet om bord, der kan skyde missiler ned. Luftforsvar blev simpelthen sparet væk, da de tre nye krigsskibe blev leveret i 2012-2013, og i dag, fem år senere, står de såkaldte missilbrønde midt på den 138 meter lange fregat stadig gabende tomme.

Hvis Niels Juel virkelig blev angrebet af et kampfly, ville det med andre ord være ret begrænset, hvad skibet kunne stille op. Som en galgenhumorisk officer siger:

»Det er jo absurd at bruge milliarder på nye skibe og så ikke sætte dem i stand til at forsvare sig selv. Jeg har aldrig set andet i de brønde end en kold kasse øl.«

De tre danske fregatter er ellers bygget til at kunne huse både luftforsvarsmissiler, krydsermissiler, der er gode til at ramme mål på landjorden, og endda avancerede Sam3-missiler, der anvendes til at skyde ballistiske missiler ned, mens de endnu er langt oppe i luftrummet.

Lektor Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi bekræfter, at Danmark har brugt milliarder af skattekroner på nye krigsskibe, som ikke kan forsvare sig selv.

»Lige nu er fregatterne som en Storebæltsbro, hvor flere af de bærende piller mangler,« siger han.

»Det er naturligvis et problem, hvis fregatterne er på missioner, hvor der ikke er andre NATO-allierede, der beskytter dem.«

Selv om Peter Viggo Jakobsen mener, at skibene godt kan klare sig uden, regner han med, at Søværnet får de forsvarsmissiler, det ønsker sig i forbindelse med de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

»Det er i al fald, hvad forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har lagt op til,« siger han.

Lang ønskeseddel

På Niels Juel viser situationen sig hurtigt at være kritisk. Skibet er sprunget læk, der er udbrudt brand i en kahyt på officersgangen, flere besætningsmedlemmer er sårede, og værst af alt: Den store radar, der advarer Niels Juel om alle indkommende fly og skibe i området, er gået ned.

Uden radaren er det højtteknologiske krigsskib ude af stand til at se, om der er nye angreb på vej. Spejderne kigger febrilsk i deres kikkerter efter angribende fly og fjendtlige krigsskibe.

For eskadrechef Carsten Fjord-Larsen er den slags missilangreb en klar mulighed i forbindelse med en krise i Østersøen, og derfor står luftforsvar meget højt på hans ønskeseddel.

»Jeg så gerne, at vi fik et langtrækkende luftforsvar til fregatterne, en øget kapacitet til ubådskrigsførsel, strike-missiler til angreb på landmål og så nogle mindre kampenheder, f.eks. korvetter, som er optimeret til at operere i de forholdsvis små danske farvande,« siger han.

Og den liste er stort set identisk med det materiel, som professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Center for Militære Studier mener er nødvendigt at anskaffe, hvis Søværnet skal levere det, som NATO forventer af Danmark i de kommende år.

’En for alle, alle for en’

På den danske fregat er to havaripatruljer i fuld gang med at finde og udbedre skaderne. I næsten et kvarter har Danmarks bedste krigsskib reelt været sat ud af spil på grund af den manglende radar.

Men heldigvis viser årsagen sig bare at være et knækket kabel, som hurtigt bliver repareret. Til gengæld er den ene af skibets motorer nu sat ud, og branden på officersgangen er stadig ikke slukket. Selv om den fjende, som angriber Niels Juel denne eftermiddag kan minde temmelig meget om Rusland, regner de færreste militærfolk og eksperter med, at Rusland reelt tør udfordre NATO, f.eks. ved at provokere eller invadere de baltiske lande, der alle er medlem af alliancen.

Jakob Dall

Besætningen er også meget opmærksom på netop båndet til Baltikum. Stort set alle, Information taler med, fortæller om den baltiske patruljebåd Zemaitis, der er med i den danske flådegruppe under dagens øvelse. Det er en af i alt fire danske patruljebåde, som Danmark har doneret til Litauen som et håndgribeligt bevis på samarbejdet.

Ifølge NATO’s officielle beskrivelse af BALTOPS er formålet da også at »forsikre medlemslandene om NATO’s vilje til at opretholde sikkerheden og stabiliteten i området omkring det Baltiske Hav«.

Én for alle, alle for én, lyder indholdet af NATO’s artikel fem, som præsident Trump har skabt tvivl om, efter han for nylig nægtede at bekræfte den på sit første møde med den transatlantiske alliance.

Sparetider

Én ting er imidlertid viljen til at forsvare balterne. Noget andet er evnen.

I øjeblikket har Danmark kun besætninger til to af sine tre fregatter: Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel. Ifølge eskadrechef Carsten Fjord-Larsen vil den tredje fregat tidligst være sejlklar i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019. Og mindre krigsskibe, som er gode til at manøvrere i Østersøen, har Danmark ingen af.

På broen fortsætter det massive angreb. Gang på gang svarer Niels Juel igen med sine kanoner. Men kun med to skud ad gangen for hver gang, de britiske og tyske fregatter fyrer lange salver af. Der må spares på ammunitionen, og desuden skal man ikke risikere at ramme de ubemandede droner, der illuderer kampfly. For sådan et koster trods alt 250.000 kr., fortæller orlogskaptajn Søren Nordby. Så det er kun de gamle og udtjente droner, som må skydes ned under øvelse.

»Normalt markerer vi blot, at vi kan ramme, hvis vi vil.«

Musketéreden

  • Artikel 5 i NATO-traktaten er kernen i alliancens samarbejde. Artiklen forpligter NATO til at forsvare ethvert medlemsland, der bliver angrebet. Artikel 5 har kun været anvendt én gang, da USA bad om NATO’s hjælp efter 11. september.

Artikel 5 lyder:

»Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.

Ethvert sådant angreb og alle som følge deraf trufne forholdsregler skal uopholdeligt indberettes til Sikkerhedsrådet. Sådanne forholdsregler skal bringes til ophør, når Sikkerhedsrådet har truffet de til genoprettelse og opretholdelse af den mellemfolkelige fred og sikkerheds fornødne forholdsregler.«

Kilde: NATO

De dyreste våben om bord på Niels Juel er de såkaldte Harpoon-missiler, men det er meget sjældent, at besætningen får mulighed for at skyde med dem, både fordi de koster op mod 300.000 kr. stykket, og fordi der af sikkerhedsmæssige grunde ikke er plads til at skyde med dem i danske farvande.

De har kun været affyret nord for Norge, hvor der er plads til at skyde med dem. I dag må Harpoon-missilerne derfor også blive i deres rammer og afskrækker ikke mange.

Afskrækkelse skal virke

Afskrækkelse er netop én af søværnets fremtidige hovedopgaver, fastslår Jon Rahbek Clemmensen fra Center for War Studies.

Og i den forbindelse spiller Danmark en nøglerolle for NATO.

»Danmark ligger som proppen i Østersøen, og derfor kan de danske stræder bruges til at forhindre den russiske Østersø-flåde, men også en stor del af den russiske handelsflåde i at komme ud,« siger han.

Derudover spiller Danmark en væsentlig rolle, hvis Rusland på et tidspunkt truer de baltiske lande.

»De baltiske lande er NATO’s store svaghed i øjeblikket. I tilfælde af en krise vil Danmark skulle bidrage til at holde Østersøen åben, så NATO’s øvrige styrker kan komme balterne til hjælp. Og det kan blive vanskeligt, hvis de danske krigsskibe ikke kan forsvare sig mod russernes missiler i Kaliningrad.«

Én ting er imidlertid et områdeforsvar, som kan beskytte NATO i Østersøen. Noget andet er spørgsmålet om, hvorvidt Niels Juel og de andre fregatter skal indgå i NATO’s ballistiske missilforsvar, BMD, der er rettet mod enkeltstående missilangreb fra slyngelsstater som Iran og Nordkorea og terrorgrupper.

Allerede i 2012 lovede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark vil bidrage til missilforsvaret, men indtil videre har kun USA, Rumænien og Polen investeret i de såkaldte SM3 missiler, der skal skyde evt. fjendtlige ballistiske missiler ned, inden de rammer. En anden og mere realistisk mulighed er ifølge Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet at opgradere eller udskifte fregatternes radar, så den kan bidrage til missilforsvaret.

Eskadrechef Carsten Fjord-Larsen regner da heller ikke med at få de dyre BMD-missiler i denne omgang.

»Det er jo ekstremt dyrt og en nichekapacitet, så spørgsmålet er, om det giver mening for Danmark at investere i dem,« siger han og peger på, at der også findes andre, mere kortrækkende forsvarsmissiler, som ikke er så dyre og kan anvendes til flere formål.

Jakob Dall

Søværnets tur

Krisen ombord på Niels Juel er ved at være under kontrol. Maskinisterne har fået motoren i gang igen, og havaripatruljen har fået slukket branden på officersgangen og lukket hullet i bunden af skibet. Med en lang brandslange pumper de nu det indtrængende vand ud over rælingen og tilbage til havet.

Det er nu tid til at tage sig af de sårede. En kvindelig soldat er tilsyneladende faldet ned af en stige og har slået ryggen, mens en mand er bevidstløs. Skibslægen mener, at han bør evakueres til nærmeste hospital med skibets Lynx-helikopter.

Selv om det kan virke hårdt, har besætningen ordre til først at redde skibet og dernæst mandskabet, forklarer Carsten Fjord-Larsen.

»Men det er virkelig et problem, hvis vi mister en mand. Vi er lige præcis de folk, vi skal være og ikke en mand mere. Det er det, vi kalder lean manning. Så hvis en eller to bliver såret, mangler vi dem virkelig.«

Ifølge Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen kan Carsten Fjord-Larsen se frem til bedre forhold fremover, både med hensyn til bemanding og materiel.

»Alt tyder på, at Søværnet bliver den store vinder ved det kommende forsvarsforlig,« siger han.

»I hvert fald på den korte bane. På længere sigt får hæren helt givet også noget, eftersom forsvarsminister Hjort har lovet, at hæren fremover bliver i stand til at stille med en hel brigade til internationale operationer.«

En brigade er en selvstændig enhed, som består af mellem 3.500 og 5.000 mand.

Ikke flere pirater

Imens har lægen opgivet at evakuere sin bevidstløse patient. Soldaten er gået på WC, da han skal tilses af lægen, og den helikopter, der skulle flyve ham væk fra skibet, er fløjet hjem for at skifte besætning.

Orlogskaptajn Søren Nordby er ikke helt tilfreds med den tissetrængende soldat, der har brudt spillets regler. Men til gengæld får Mathias fra haveripatruljen stor ros af skibschefen for sin effektive stopning af hullet i skibssiden.

Sammen med sin patrulje fik han stoppet hullet i rekordfart med en særlig metalpresse, de har konstrueret og spændt på hullet. Ved større lækager ville en bordplade og nogle af de træstolper, der ligger parat til netop den slags situationer, formentlig have løst problemet.

Skibschef Carsten Fjord-Larsen er i det hele taget stolt af sin besætning, der netop er blevet certificeret ved en stor NATO-test i Storbritannien.

»Kvalitet er vigtigere en kvantitet,« understreger han, mens dagens store øvelse rundes af.

Inden gummibåden gøres klar til at sejle tilbage til fastlandet, får han dog lige tid til at vise Information skibets store maskinrum og det fleksible lastrum.

»Her holdt vi pirater fanget, da vi var i Aden-bugten,« griner han og peger rundt i et hermetisk lukket rum med meget højt til loftet.

Nu er her i stedet fyldt med gamle madrasser, der skal smides ud, næste gang skibet kommer i havn.

»Det var perfekt som fængsel, men den slags opgaver får vi formentlig ikke ret mange af fremover.«

Jakob Dall

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

En lidt komisk situation. På den ene side vestlig militær som frygter en russisk invasion og på den anden side det vestlige civile som forhandler Nord Stream 2 gas ledning med russerne. Men sådan er der jo så mange interesser at holde styr på.

Niels Nielsen, Sus johnsen, Solveig Jensen, John Andersen, Torben Arendal og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Truer russerne Danmark, eller er det mon NATO, der i sine vedvarende bestræbelser på at inddæmme Rusland via optagelse af Ukraine, Georgien m.fl. tidl. Sovjetrepublikker, truer Rusland. Er russernes adfærd i Østersø-området ikke blot hvad man kan forvente, af et land, der modsætter sig, at en dem fjendtlig indstillet militæralliance, er ved at komme lige lovlig tæt på. At det russerne foretager sig er simpelt selvforsvar?
Vi er så forargede over at russerne flyver tæt på Bornholm, men som de hyklere vi er, så forstår vi ikke - vil ikke forstå - at NATO's og DK's placering af F-16- fly og patruljering af grænsen mellem Estland og Rusland, er en lige så stor provokation.

Henrik Leffers, Erik Mikkelsen, Flemming Berger, Thomas Carstensen, Anders Barfod, christen thomsen, Hans Larsen, Odin Rasmussen, Simon Lyn, Torben K L Jensen, Niels Nielsen, Jacob Jensen, Tue Romanow, Tonny Helleskov, Thomas Petersen, Olav Bo Hessellund, Sus johnsen, Anders Graae, Solveig Jensen, Hans Aagaard, John Andersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Truer russerne Danmark, eller er det mon NATO, der i sine vedvarende bestræbelser på at inddæmme Rusland via optagelse af Ukraine, Georgien m.fl. tidl. Sovjetrepublikker, truer Rusland. Er russernes adfærd i Østersø-området ikke blot hvad man kan forvente, af et land, der modsætter sig, at en dem fjendtlig indstillet militæralliance, er ved at komme lige lovlig tæt på. At det russerne foretager sig er simpelt selvforsvar?
Vi er så forargede over at russerne flyver tæt på Bornholm, men som de hyklere vi er, så forstår vi ikke - vil ikke forstå - at NATO's og DK's placering af F-16- fly og patruljering af grænsen mellem Estland og Rusland, er en lige så stor provokation.

Brugerbillede for Peter Frost

Arne Lund, det er jo et interessent spørgsmål, men er det rimeligt at Rusland skal bestemme over suveræne stater og hvilke militære alliancer de ønsker at indgå i? Er det et lands geografiske placering og dets historiske forhold til Rusland som er afgørende for hvor frit et givent land må agere internationalt? Det er jo ikke de bedste minder lande som Estland, Letland, Litauen og Polen har med Russisk magtanvendelse, så de har måske endda endnu flere argumenter for at se sig om efter nye alliancer end som så.

Martin Kristensen, René Arestrup, Charlotte Aagaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Lad tingene ske. Påstanden er, at russerne vil overtager eller dominerer russerne et baltisk land - hvor der iøvrigt er en stor andel russisksindede - så vent og se om de gør det. Og tag den derfra på internationalt plan. En forbrydelse straffes ikke før, den er begået.
Drop den militaristiske sandkasseleg.

"Lektor Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi bekræfter, at Danmark har brugt milliarder af skattekroner på nye krigsskibe, som ikke kan forsvare sig selv.
»Lige nu er fregatterne som en Storebæltsbro, hvor flere af de bærende piller mangler,« siger han."

Brugerbillede for Sus johnsen

Så for nyligt ' the Putin interview' med Oliver Stone på YouTube.(Der er tre stk)
Meget lærerigt hvis man vil vide hvad manden tænker. Vi oplærer alle vores børn og unge i kildekritik. I at lytte til begge sider af sagen, og derefter danne vores egen mening.
I virkeligheden kunne det være medierne som hjalp til med med balanceret oplysninger til danskerne.
I stedet er befolkninger over det meste af verden overladt til selv at kuglegrav hver eneste information, mht. Hvem skriver det, hvem bringer det, hvorfor lige nu, er der andre vinkler, og er det sandt - ikke mindst....
Kan huske den dag for et par år siden, da vi næsten ud af det blå efter årtier, pludselig skulle hade eller frygte russerne.
Jo, Ukraine havde været udsat for et regeringskup(vistnok støttet af kræfter i USA), og Rusland gik ind i et hjørne landet hvor de fleste er vist er russere. Men hvorfor skulle den begivenhed føre til massiv oprustning og fjendebilleder? Hvorfor ikke diplomati indtil en løsning er fundet?
Hvorfor benævnes alt hvad der sker i Rusland med Putin? Vi taler da ikke herhjemme om regeringens styrker laver manøvrer i Østersøen? Eller Lars Løkkes offensive militærøvelse?
Det er ren Newspeak.
Hvem har interesse i at skabe fjendebilleder, trusselsbilleder og frygt?
Rusland kan overrende de Baltiske lande hurtigt, men med alle de konventionelle og nucleare våben som findes rundt omkring i verden, er der vel tusinde scenarier. Saudi Arabien smadrer lige nu Yemen og støtter isis? Pakistan, Indien, Israel, USA, Rusland jar alle atomvåben...
Ingen tror Nordkorea vil angribe nogensomhelst. De er sikkert bare dødbange, hvilket til dels skyldes traumet fra Koreakrigen, som næsten ingen tager med i billedet. https://theintercept.com/2017/05/03/why-do-north-koreans-hate-us-one-rea...
Vi må, os befolkningerne, råbe højt imod våbenspredning, krige og fjendebilleder. Det er altid meningmand som betaler prisen, og våbenindustrien og politikere som bliver rige, og får styrket deres egoer og karriere.
Krig er for farlig at overlade til politikere, og i min livstid er det os i vesten som har medvirket til at skabte de største totale krige og ødelæggelse i andre lande.
Jo, der findes lande som er mindre demokratiske, som er religiøse, hvor frihederne er mindre. Men det giver os ikke ret til at ødelægge deres hjem, deres forretninger, deres skoler, hospitaler og fabrikker, deres veje og mest af alt, tage deres liv og fremtid.

Olav Bo Hessellund, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Anders Barfod, Igor Dokic, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Arne Lund, Niels Nielsen, Jacob Jensen, Lars Bo Jensen, Holger Madsen, Leo Nygaard og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Hvor er det typisk dansk - at gøre noget halvt i et forsøg på at bilde omverdenen ind, at vi har gjort det helt. Enten har vi et forsvar eller også har vi ikke. Alt andet er et meningsløst spild af penge.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

”Den største fjende i øjeblikket er fanatismen, både den, der kommer fra Islamisk Stat, og den, der kommer fra Rusland, for det bliver farligt, når modparten mener at have patent på, hvordan verden ser ud. Eller hvordan de ønsker den skal se ud – specielt når det ikke længere er muligt at kommunikere med dem”, siger efterretningsmanden Erik om Ruslands militære optrapning i Kaliningrad-enklaven.

”Fanatismen???”

Her sammenligner den militære danske efterretningstjeneste Rusland med de religiøse fanatikere hos Islamisk Stat og fortæller på samme tid, ”at det skaber relativ stor usikkerhed, at vi ikke helt kan forudsige, hvad Ruslands intentioner er”. Alt imens Danmark selv sejler rundt med drabelige krigsskibe i Østersøen, der er parat til at affyre missiler og alt muligt andet imod den russiske stat, hvis der kommer en direkte ordre fra NATO i Bruxelles, der siden oprettelsen i 1949 har været totalt domineret og kontrolleret af den amerikanske regering.

Nej, fanatismen udøves i øjeblikket af de eksisterende NATO-lande med USA i spidsen, der taler en ny periode med kold krig op, så EU-landene til sidst dropper al økonomisk samhandel med Rusland, især leverancerne af gas igennem de mange opbyggede pipelines til Europa, så oliesheikerne i Qatar og de amerikanske olieselskaber i stedet bliver faste leverandører af gas til det europæiske fastland med Tyrkiet som distributionsland.

Russerne kan sikkerhedspolitisk under ingen omstændigheder leve med, at supermagten USA og NATO-alliancen forsøger at inddæmme Rusland militært ved at opstille alverdens missilsystemer i de tidligere sovjetiske republikker som Estland, Letland, Litauen, Ukraine og Georgien med flere. Nøjagtig som amerikanerne ikke kunne leve med, at det tidligere Sovjetunionen ville opstille atommissiler på Cuba i oktober 1962, da John F. Kennedy var præsident for USA, og som bragte kloden tæt på en ny verdenskrig.

Derfor opruster Rusland kraftigt i Kaliningrad-enklaven og på Krim-halvøen samt andre steder, fordi de ikke vil leve med, at USA militært kan true dem med total ødelæggelse fra tidligere sovjetiske republikker, hvis de ikke makker ret på den internationale scene i geopolitiske spørgsmål. Russerne føler med rette, at amerikanerne mere eller mindre afpresser de baltiske stater og Ukraine med flere til at lade NATO opstille fremskudte missilbaser i deres lande, men ingen europæiske NATO-lande protesterer imod dèn udvikling.

Man skulle ellers tro at NATO-landene har rigeligt at se til med den stigende trussel omkring global terror og migration fra de islamiske lande, men i stedet vælger man at opbygge et fuldstændigt hysterisk fjendebillede af det samme Rusland, der leverer omkring 35% af al gas til medlemslandene i EU, og gerne vil levere endnu mere, så måske var det på tide med en rational og pragmatisk tankegang omkring Ruslands militære hensigter.

Vladimir Putin er trods alt ikke komplet idiot.

Den russiske præsident ved udmærket, at hvis Rusland på nogen måde angriber de baltiske lande og Polen samt andre europæiske stater, ja, så mister landet enorme milliardindtægter på salg af gas og olie. Hvilket er lige hvad amerikanerne ønsker. Nemlig at europæerne i stedet køber gas og olie fra sheikstaten Qatar, der længe har kæmpet for at få bygget en pipeline gennem blandt andet Syrien og frem til store distributionsterminaler i Tyrkiet, der sender gassen videre til Europa.

Alle de store amerikanske olieselskaber er dybt involveret med Qatars regime, der også er USA’s største militære base i Mellemøsten, og adskillige internationale politiske analytikere har mange gange påpeget den interessante kendsgerning, at Islamisk Stat lige siden opstarten ”tilfældigvis” har besat netop de områder i Syrien, hvor den planlagte Qatar-pipeline skal gå igennem, selv om præsident Bashar al-Bashar og den syriske regering ikke ønsker det.

Rusland vil sammen med præsident Bashar al-Assad i Syrien gøre alt for, at forhindre Qatars pipeline i at nå frem til de tyrkiske distributionsterminaler gennem Syrien, for så mister russerne milliarder af kroner i salg af gas til Europa, som de amerikanske olieselskaber hellere end gerne vil overtage, og så kan Danmark og andre europæiske lande i stedet blive afhængige af gas og olie fra et af de værste islamiske regimer på kloden.

Ja, Rusland kan militært løbe de baltiske lande over ende på bare 60 timer, hvis de ønsker det, men det kan USA også gøre mod de fleste andre stater på kloden, men den side af sagen bliver næppe analyseret af den amerikanske tænketank RAND, der i mange år har været kendt for at være et talerør for det amerikanske militær-industrielle kompleks, som har store økonomiske interesser i at tale problemerne med Rusland op til en ny kold krig med de vesteuropæiske lande.

Men hvis dèn manøvre skulle lykkes for amerikanerne, nemlig at få Europa til at droppe russisk gas, så risikerer vi ganske rigtigt en regulær krig, for så er russernes økonomiske eksistensgrundlag for alvor truet. I forvejen kæmper de for at holde præsident Bashar al-Assad ved magten i Syrien, så Qatar og USA ikke uden videre kan bygge deres pipeline med gas færdig til Europa. Og nu skal de også forholde sig til, at amerikanerne presser Danmark til at forbyde russerne etablering i Østersøen af gaspipelinen Nord Stream 2.

Det er meget farligt og dumt af Europa at tirre ”den russiske bjørn”.

Jacob Jensen, Henrik Leffers, Flemming Berger, Per Torbensen, Anders Barfod, christen thomsen, Sus johnsen, Søren Jacobsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Hansen
Peter Hansen

@Ole Brockdorff

Hvem tirre hvem, det er Rusland der har vist aggression, ikke NATO eller andre lande, Rusland har besættelses tropper i 3 Europæiske lande, Moldova, Georgien og Ukraine, og angriber i Ukraine hver eneste dag ukrainske soldater og civile, bare dette alene, og hvis der var hold i noget af det du skriver, burde være overbevisning nok på, at NATO og andre lande da naturligt bør reagere og være beredt.

Og så slutter du med et true Europa om, at hvis de ikke danser efter Putins pipe, så skal de passe på, kan du selv se hvor langt ude det er!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Nato - Er det forsvar eller angreb at føre krig i mellemøsten på 15`ende år.
Ikke Nato ! Jo, alliancen er de samme lande, anført af den samme.
Begge parter lider af samme sygdom - den indbildte syge - medicinen er samtale.

Flemming Berger, Sus johnsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Det er af afgørende betydning for Europas og EU's sikkerhed at vi har et godt forhold til Rusland. At tale en ny koldkrig mellem Nato og Rusland op er den helt gale vej at gå og tjener på ingen måder Europa og EU. Tyskland og Merkel har for længst indset dette og går aktivt ind for Nord Stream 2 som en af EU's største aftager af russisk gas. Et stabilt økonomisk og politisk forhold til Rusland er den eneste farbare vej og tjener som sagt Europa og EU bedst.

Anders Nielsen, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

...truede USA - ikke troede. Sorry.
Måske skulle Aagaard bruge lidt af spalteplads en til at grave i hvorvidt Kohl vitterlig lovede Gorbatjov, at betingelsen for den tyske genforening resp. annektion var, at NATO ikke ville ekspandere øst for Oder.
For hvis russerne har fået et sådant løfte, så er det ikke noget at sige til, at de oplever at de er blevet taget i røven.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Ja, Peter Hansen, desværre har Rusland militære styrker i Moldova, Georgien og Ukraine, men du er nødt til at se det i et geopolitisk perspektiv, nemlig at USA længe har prøvet at få opstillet missilsystemer i disse tidligere sovjetrepublikker, som de godt nok siger, er rettet mod truslen fra Nordkorea, men dèt argument vil russerne under ingen omstændigheder købe af nationale og geopolitiske hensyn.

Nej, jeg truer sgu ikke Europa med, at hvis vi ikke danser efter Putins vilje får vi krig, men jeg er bare helt overbevist om, at muligheden for en sådan krig bliver kraftigt forøget, hvis Rusland pludselig mister sit økonomiske eksistensgrundlag med levering af 35% af den europæiske gas på grund af USA, der lige nu presser EU og NATO-landene til en total boykot af russiske varer og gasleverancer.

Og, nej, Peter, når jeg skriver, at det er farligt og dumt af Europa at ”tirre” den russiske bjørn unødigt, tænker jeg udelukkende i samme baner som Niels Nielsen med hans gode kommentar klokken 14.52, nemlig at årtiers nationalistisk propaganda har indpodet en forsvarsvilje i den russiske befolkning, som ingen af de vesteuropæiske lande med undtagelsen af måske Polen kan matche, og præsident Vladimir Putin vil i en given situation ikke betænke sig et sekund på at udnytte denne forsvarsvilje militært.

EU og NATO skal tænke sig godt om i forholdet til Rusland.

Viggo Okholm, Per Torbensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Desværre er Søværnets fire inspektionsskibe ikke er nævnt: https://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/sovaernets_materiel/inspekti....
Det skyldes sikkert, de aldrig kommer i Østersøen, men er enten i Frederikshavn eller Nordatlanten. Inspektionsskibenes luftforsvar består af Stinger missiler.

Det er næsten absurd, at Søværnet har forberedt sig på angreb fra et lille fly, der er kapret i Aalborg. Meget andet er vist gået galt i det danske forsvar, hvis et lille enmotors propelfly fra Aalborg udgør en trussel mod krigsskibe i Østersøen. På den anden side er alt muligt, når de danske jagerfly revner, hver gang de indsættes mod en terrorbevægelsen i Mellemøsten.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

'Vladimir Putin vil i en given situation ikke betænke sig et sekund på at udnytte denne forsvarsvilje militært.'
Hmm, så derfor skal vi gøre som han siger? Eller undlade at gøre noget som helst, uanset hvad han finder på?
Besynderlig, underdanig, argumentation.

Brugerbillede for Peter Frost

Hvorfor er det afgørende for vores sikkerhed at vi har et godt forhold til Rusland? Hvis Rusland ikke udgør nogen trussel, så kan vi da synes om dem hvad vi vil? Påstanden er jo direkte selvmodsigende.
Hvad er det vi skal frygte?

Brugerbillede for Leo Nygaard

Frost - Vi skal frygte den indbildte frygt hos os selv. Vi gejler stemningen op og bruger penge på unyttigt isenkram. Koldkrigstankegangens købmænd støtter illusionen.
Vores politikere er som børn, der frygter trolden under sengen.

Brugerbillede for Anders Nielsen
Anders Nielsen

Peter, det er vel fordi, at hvis man trænger en op i en krog, så vil han på et tidspunkt slå fra sig i panik. Det er absurd at tale om en trussel fra Rusland. EU's forsvarsbudget er knap 4 gange større end Ruslands. NATO's er 15 gange større. Forholdsmæssigt svarer det til, at Danmark alene skulle angribe Rusland. Tænk lidt over det.
Er Rusland en trussel skal EU sørge for, at Rusland bliver afhængige af dem. F.eks. gennem import fra Rusland. Rusland skal nok udvikle sig demokratisk helt uden vores hjælp, hvis den menige russer får styr på privatøkonomien, så han kan interessere sig for politik og demokrati i stedet for at kæmpe for overlevelse. At prøve at kvæle Rusland økonomisk vil give grobund for ekstremisme præcis som i 30'ernes Tyskland.

Brugerbillede for Peter Frost

Lad nu være med at frygte Rusland og lad nu være med at acceptere at Rusland har nogen som helst ret til at bestemme over frie nationer, som en gang var underlagt deres overherredømme.
Russerne skal bare tie stille, og acceptere at selvstændige nationer netop er selvstændige.
Rusland har jo ganske gode forhold med Hviderusland, Serbien og visse Centralasiatiske lande.
Argumentet for at Rusland, så længe EU, vesten og Nato fortsætter med at øge deres virkeområder, skulle resultere i at Rusland reagerer aggressivt voldsomt er jo ikke andet end en sørgelig accept af at Rusland skal have lov til at bestemme over andre lande. Det skal de da ikke have lov til.
Rusland kan, som de allerede er i gang med, forme deres egne alliancer både militært og handelsmæssigt, det står dem frit for, og det er der ingen herinde som brokker sig over - og med rette.
Der er ingen grund til at frygte Ruslands reaktioner.

Brugerbillede for Stig Bøg

Som en søvngænger vandrer vi ind i WW 3. Forholdet Vesten – Rusland er fjendskab og sådan vil det være de næste 10 – 20 år, hvis det ikke bliver afbrudt af et hændeligt uheld i luften over Syren. Der er ingen regler længere, alt er nu konkurrence. Der er ikke længere en symmetri som under den kolde krig, derfor vil den svagere part (Rusland) benytte sig af asymmetriske midler. Man skal ikke forvente, at Rusland overgiver sig (Martin Lidegaards standpunkt, man skal bare presse russerne). Putin dæmoniseres i Vesten og de vestlige ledere latterliggøres i den russiske presse, aldrig har den gensidige disrespekt for den politiske elite været så stor. Det vigtigste våben i international politik er tillid og den er helt væk. Jeg har skrevet speciale i Cubakrisen og jeg skal love for, at USA har interesser. Det gælder naturligvis også for den i 1823 vedtagne Monroedoktrin. Læser man Brzezinskis ”The Grand Chessboard”, er man ikke længere i tvivl om, hvem der er hegemon. De andre vestlige lande omtales slet og ret som vasaller. Man kan naturligvis sige: ”Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”, men så har Vestens 12 % et problem med resten af verden.

Brugerbillede for Anders Nielsen
Anders Nielsen

Peter, selvfølgelig skal Rusland ikke bestemme over andre, men i min verden er det mere effektivt at alle børnene i skolegården leger sammen i stedet for at lave kliker og pege fingre ad hinanden. Og apropos ikke bestemme over andre, skulle vi så ikke kigge lidt på os selv? Ukraine har hver eneste gang valgt en pro-russisk præsident, og hver eneste gang har en revolution fået en 'amerikaner' tilbage på posten i stedet. Vi gik kolde over at Tyrkiet ville sende en minister til Danmark i forbindelse med et valg, men samtidig var en perlerække af ministre i Ukraine for at støtte en væbnet revolution imod en folkevalgt.

Vi er bange for at Putin skal bruge russiske mindretal i Baltikum som undskyldning for at invadere, men var det ikke os, der invaderede Serbien og delte landet i to for at 'beskytte' Kosovo?

Nu har vi så invaderet Syrien, forbi de i modsætning til alle Sharia landende er åh så farlige. At de så er Ruslands eneste allierede i regionen, og de har sagt 'nej' til en Saudi-Qatar gasforbindelse til EU har naturligvis ikke noget med sagen at gøre.

Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan man kan synes vores ageren i verden er ok.

Brugerbillede for Peter  Hansen
Peter Hansen

@Ander Nielsen

Fordi der er en kæmpe forskel på intentionerne, og det tror jeg også godt du selv godt ved!

Kosovo fordi dets eget land var ved at foretage en etnisk udrensning.

I Ukraine var der ingen væbnet revolution, men hæren gik over på folkets side, og sagde at den ikke ville skyde på sit eget folk, og så flygtede den såkaldte folkevalgte meget prorussiske præsident fra land, folk og hans overdådige paladser af luksus og afslørende dokumenter...

Mht. Balterne, så prøv selv at spørge en fra Baltikum om, hvilket pres de føler fra Rusland i form af propagande, grænseovertrædelser, bortførelser osv.

Men når det er sagt, så ønsker jeg da også, at alle kan tale sammen i skolegården, men det kræver lige, at skolegården største dreng (verdens største land), Rusland, stopper med at mobbe og slå på de andre, det er ikke nemt at føre en konstruktiv samtale med en der samtidigt slå på en, eller har overtaget noget af ens hjem, før denne bølleopførsel stopper og vedkommende begynder at opføre sig civiliseret og ikke anser sig selv som mere end de andre, men ønsker, at mødes på lige fod og lige vilkår, ville det ikke kun være fair?

Brugerbillede for Peter Frost

Anders Nielsen, hvorfor skal du bringe Syrien og Ukraine ind i det her? Så kan jeg smide tilsvarende lande ind i puljen hvor Rusland også blander sig. Det er geopolitik i konfliktområder. Mig bekendt er der ikke decideret konflikt i Polen og Baltikum, men de har al grund til at overveje deres forhold netop fordi de har været underlagt Russisk styre.
Syrien er en helt anden historie, og Rusland er der KUN fordi de har store militære og økonomiske interesser i landet. De er der ikke pga. ISIS, men for at støtte deres eneste allierede i regionen. de besatte Krim for at sikre sin flådebase. Så begge disse scenarier har en militærstrategisk interesse, hvor Syrien også har betydning for russiske økonomiske interesser. Østukraine har en lang række fabrikker der er vigtige for Ruslands militære oprustning, og selvom de forsøger at lave helikoptermotorer ved St. petersborg nu, så kan de ikke helt få kvaliteten derop hvor den skal være. Østukraine er altså vigtig for Ruslands militære ambitioner.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Søren Jacobsen
jeg har svært ved at se det sindsyge i at Europa i højere grad tager ansvar for egen sikkerhed - at vi frigør os fra amerikanerne og nogle udenrigs- og sikkerhedspolitiske dagsordener, som ikke nødvendigvis er i europæisk interesse.