Læsetid: 4 min.

Biavler: ’Jeg følte sorg, da jeg åbnede bistaderne’

’Einstein har engang udtalt, at fra den sidste bi dør, har vi fire år tilbage på jorden at leve i. Det er måske i overkanten, for honningbier er jo ikke den eneste bestøver. Men jeg ser bidøden som et advarselstegn fra naturen,’ siger Klaus Hviid, efter at en opgørelse viser, at hver femte bifamilie døde denne vinter
»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem«, siger Klaus Hviid, der har været biavler i 11 år.

»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem«, siger Klaus Hviid, der har været biavler i 11 år.

Lærke Posselt

24. juni 2017

– Hvorfor blev du biavler?

»Jeg er den mellemste af en søskendeflok på tre. Min storebror gik meget op i edb, min lillesøster var meget på sine venner, og jeg er naturmennesket i flokken. Som barn var jeg den, der jokkede ned bagerst i haven og såede solsikker. Det med at kunne skabe noget og se det udvikle sig kan jeg godt lide.«

– Hvor mange gange er du blevet stukket?

»Uha, det har jeg slet ikke tal på. For nogle år siden talte jeg det, men da jeg nåede til 30 stik, holdt jeg op med at tælle.«

– Har du oplevet bidød?

»Ja, desværre. I år i 36 ud af mine 90 bistader.«

– Hvad tænkte du, da det gik op for dig, at du havde mistet så mange bier?

»Jeg følte sorg, da jeg åbnede bistaderne. Jeg er jo en mand og meget løsningsorienteret, så jeg vil gerne gøre noget ved det. Derfor blev jeg utroligt ked af det, for jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre. For to år siden oplevede jeg bidød om sommeren, og det er næsten endnu mere frygteligt, når man kan se sin familie blive mindre og mindre. Jeg ved fra forskningen og fra at tale med andre biavlere, at det sandsynligvis er fordi, de er blevet forgiftet af blandt andet de sprøjtegifte, man bruger på kartofler. Giften sætter sig i blomster og nektar og ødelægger biernes navigationssystem, så de ikke kan finde hjem, og så dør de.«

– Hvad ville der ske med vores verden, hvis alle bierne døde?

»Einstein har engang udtalt, at fra den sidste bi dør, har vi fire år tilbage på jorden at leve i. Det er måske i overkanten, for honningbier er jo ikke den eneste bestøver. Men jeg ser bidøden som et advarselstegn fra naturen. Når jeg som biavler kigger ned i bistadet, hvor der er 70-80.000 bier, er det et termometer for, om det går godt eller dårligt med naturen i et område. Og hvis honningbierne har det skidt, selv om de har mennesker, der kommer med mad, hvis det er koldt, og som hjælper med at bekæmpe sygdomme, hvordan har de vilde bier, hvepse, svirrefluer og humlebier det så? Dem kan jeg godt frygte for. For der er ikke nogen, der hjælper dem.«

– Hvor meget skal bierne arbejde for at lave et glas honning?

»Der findes et regnestykke, der siger, at til et glas honning på 450 gram kræver det, at 1152 bier flyver 180.246 kilometer og besøger 4,5 millioner blomster.«

– Hvad kan vi som forbrugere gøre for at mindske bidøden?

»Som almindelig forbruger kan man fravælge produkter, som ikke støtter naturen og i stedet købe økologisk. Som privatperson kan man også lade være med at fjerne mælkebøtter og hvidkløver i græsplænen. Og hvis man vil støtte de vilde bier og humlebier, skal man lade en god kvasbunke blive ovre i hjørnet af haven, for det er gode redesteder for dem.«

– Hvad kan samfundet gøre?

»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem. Men der mangler blomsterkulturer i kanterne af markerne, for alt er fjernet for at komme udbyttet til gode. Landmænd er faktisk nogle af de største naturelskere, jeg kender, men de er jo presset på økonomien. Så pilen peger også på forbrugerne. For når vi kræver billigere brød og øl, for at vi kan få råd til en ny 60 tommers fladskærm, er vi med til at presse priserne i landbruget.«

– Hvad er det mest fascinerende, bier kan?

»De kan kommunikere i bælgravende mørke midt i stadet og via luftstrømme fortælle andre bier, hvor de skal flyve hen efter blomster, alt efter hvor solen står på himlen. Og jeg elsker dem også, når de sværmer. I en sværm er der mellem 25.000 og 40.000 bier, som skal blive enige om, hvor de flyver hen. At sværme er bifamiliens måde at formere sig op på. Når de går i sværmtilstand, sender de spejdere ud, der finder forskellige steder, hvor de kan bo. De flyver hjem og fortæller om de steder, og så bliver bierne enige om, hvor de skal flyve hen. Jeg synes, det er fascinerende, at så mange tusinde bier kan blive enige, når 179 medlemmer af Folketinget ikke engang kan.«

– Hvad er det værste ved bier?

»Jeg må indrømme, at når jeg skal hente den sidste sommerhonning, og det er en lummer dag, så jeg ikke kan holde ud af have heldragt på, og de er sure på mig, fordi jeg tager deres honning, og stikker mig for syvende gang i benet eller bagdelen, så synes jeg ikke, de er søde. Så kan jeg godt skælde ud.«

– Hvad giver dig håb?

»Lige nu giver det mig håb at se venner og bekendtes billeder af børn på Facebook med studenterhuer på. Det giver mig håb, at der kommer nye generationer, som er klogere end os.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Simon Kvamm med ’Solo’, hvor han synger om, at vi alle, både kassedamer og brandmænd, lige meget hvem vi er, kæmper for at få et så godt liv som muligt.«

– Hvad har du i din taske?

»Der har jeg mit pas, vi bor nemlig ved grænsen. Og kørekort, kreditkort, mønter, nøgle og plaster. Og så har jeg en genoplivningsmaske. Jeg har været uddannet brandmand, og hvis jeg møder en, der skal have kunstigt åndedræt, så har jeg den klar.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Wolff
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Torben Arendal
  • Ruth Gjesing
  • Per Torbensen
  • Nanna Wulff M.
  • Morten Balling
  • Carsten Munk
  • Estermarie Mandelquist
  • Dina Hald
Jens Wolff, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Arendal, Ruth Gjesing, Per Torbensen, Nanna Wulff M., Morten Balling, Carsten Munk, Estermarie Mandelquist og Dina Hald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Siden 1970 har vi mistet gennemsnitligt 60 procent af verdens bestand af vilde dyr - både i havet, på jorden og i luften. Selv om det er et gennemsnitstal er reduktionshastigheden særdeles uhyggelig og burde være top-historie i samtlige medier. Men da tallene fra den videnskabelige rapport blev offentliggjort for ca et år siden, blev de kun refereret i et Ritzau- telegram og glemt dagen efter.

Prognosen siger, at i 2020 er reduktionen i bestandene siden 1970 steget til 67 procent og dermed vil flere og flere arter selvsagt uddø i hastigt stigende tempo og forsvinde for altid.

Det skræmmende er, at denne skræmmende udvikling indenfor få år tilsyneladende ikke er skræmmende, jf manglende debat mv.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Arendal, Karsten Aaen, Carsten Munk, Per Torbensen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, John Andersen og Rolf Larsen anbefalede denne kommentar

Kommende generationer klogere end os, når Christiansborg ikke ved hvad øko-logisk betyder...

Morten Balling

Jeg synes ikke en haj er ond, når den spiser en fisk. Det samme gælder for en løve når den spiser et gazellekid. Jeg vil gå så langt som til at sige at homosapiens er en omnivor art.

Vi kender også til invasive arter som kan spolere et biologisk sytem. De forrykker de balancer naturen har fundet efter rigtigt mange millioner af år. Her i Danmark har man f.eks. i mange år betragtet bjørnekloen som en invasiv art, og på det seneste er der kommet meget fokus på dræbersneglene.

Hvad er løsningen ift. de invasive arter? Vi mennesker prøver efter bedste evne at udrydde dem, i et forsøg på at hjælpe naturen.

Kigger man på et landkort over kloden, fylder byerne ikke ret meget, og hvis man tog alle mennesker på hele Jorden og stillede dem tæt sammen kunne de stå på Fyn. Og Fyn er ofte så lille at man slet ikke kan se den på et verdenskort. Derfor er det nemt at vildledes til at tro at den uberørte natur er derude og at der er meget af den.

Kigger man derimod på den del af biomassen som består af pattedyr, så er vi i dag oppe på at 90% af denne er husdyr. Der er kun 10% vildtlevende pattedyr tilbage. Her er det svært ikke at komme til at tænke på Homo Sapiens som en overordentlig invasiv art.

Set fra klodens synspunkt er det noget lort, men ikke så meget at der ikke findes en løsning. Set fra menneskets perspektiv er det straks mere dystert. Naturen skal nok finde en løsning. Det har den gjort i 4 milliarder år siden den første celle begyndte at have et stofskifte, og på trods af udfordringer som var langt værre end den den står overfor i disse år. I al den mellemliggende tid er der mange arter som uddøde, og med mindre vi får fingeren ud, kan vi meget vel blive en af dem. Hajen derimod lader til at have nået en eller anden form for evolutionær endestation. Også selvom den lever af at spise små søde fisk.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Den her biavler fortæller indirekte om, hvordan mennesker alt for ofte griber ind i naturen, som vi er en paradoksal del af, på en underlig spaltet måde. På den ene side taler han om, at bier har det bedst, hvis de "bliver hjulpet" af mennesker og udviser bekymring for de mere vilde bier. På den anden side fortæller han om sin vrede over at blive stukket, fordi de, helt forståeligt, er vrede på ham over, at han stjæler deres honning. Så han er forvalteren OG tyven i deres liv, som på en eller anden måde forsøger at få det til at hænge sammen. Selvkonstruktion og selvdestruktion arbejder med og imod hinanden, i en livsfilosofi hvori mennesket fortæller sig selv, at mennesker ejer alt som udgangspunkt, og først fra det vanvittige udgangspunkt forsøges der at blive fundet en løsning på problemer, der er selvskabte, hvilket, selvfølgelig, er umuligt.

Viggo Okholm, Noah Möller-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

“Whenever people say, 'We mustn't be sentimental,' you can take it they are about to do something cruel. And if they add, 'We must be realistic,' they mean they are going to make money out of it.”
― Brigid Brophy

Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Martin Madsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Forbrugsdrevet økonomisk vækst er urentabelt, baseredet på den samlede bedste videnskabs verificerede data, udviklingen kan kun vendes ved en adfærdsændring og ansvaret er vores alene.

Morten Balling

@Hans Henrik
Udover Churchill er Einstein formentlig den person som er blevet fejlkoblet til flest citater. Hvis man går igang med kilderne opdager man hurtigt at rigtigt mange citater er fejlkoblinger.

Nanna Wulff M.

Bier! Jeg glæder mig over hver og 'en af de mange bier i min have. Og nej, jeg er ikke blevet stukket - min hund er blevet, og det så snuden blev dobbelt så stor. Jeg spiser dem jo ikke, kun deres honning...

Else Marie Arevad

En skønne dag kommer der en pandemi, som udrydder alle eller næsten alle mennesker. Så får naturen en ny chance.