Læsetid: 4 min.

Biavler: ’Jeg følte sorg, da jeg åbnede bistaderne’

’Einstein har engang udtalt, at fra den sidste bi dør, har vi fire år tilbage på jorden at leve i. Det er måske i overkanten, for honningbier er jo ikke den eneste bestøver. Men jeg ser bidøden som et advarselstegn fra naturen,’ siger Klaus Hviid, efter at en opgørelse viser, at hver femte bifamilie døde denne vinter
»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem«, siger Klaus Hviid, der har været biavler i 11 år.

»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem«, siger Klaus Hviid, der har været biavler i 11 år.

Lærke Posselt

24. juni 2017

– Hvorfor blev du biavler?

»Jeg er den mellemste af en søskendeflok på tre. Min storebror gik meget op i edb, min lillesøster var meget på sine venner, og jeg er naturmennesket i flokken. Som barn var jeg den, der jokkede ned bagerst i haven og såede solsikker. Det med at kunne skabe noget og se det udvikle sig kan jeg godt lide.«

– Hvor mange gange er du blevet stukket?

»Uha, det har jeg slet ikke tal på. For nogle år siden talte jeg det, men da jeg nåede til 30 stik, holdt jeg op med at tælle.«

– Har du oplevet bidød?

»Ja, desværre. I år i 36 ud af mine 90 bistader.«

– Hvad tænkte du, da det gik op for dig, at du havde mistet så mange bier?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Wolff
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Torben Arendal
  • Ruth Gjesing
  • Per Torbensen
  • Nanna Wulff M.
  • Morten Balling
  • Kristen Carsten Munk
  • Roselille Pedersen
  • Dina Hald
Jens Wolff, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Arendal, Ruth Gjesing, Per Torbensen, Nanna Wulff M., Morten Balling, Kristen Carsten Munk, Roselille Pedersen og Dina Hald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Siden 1970 har vi mistet gennemsnitligt 60 procent af verdens bestand af vilde dyr - både i havet, på jorden og i luften. Selv om det er et gennemsnitstal er reduktionshastigheden særdeles uhyggelig og burde være top-historie i samtlige medier. Men da tallene fra den videnskabelige rapport blev offentliggjort for ca et år siden, blev de kun refereret i et Ritzau- telegram og glemt dagen efter.

Prognosen siger, at i 2020 er reduktionen i bestandene siden 1970 steget til 67 procent og dermed vil flere og flere arter selvsagt uddø i hastigt stigende tempo og forsvinde for altid.

Det skræmmende er, at denne skræmmende udvikling indenfor få år tilsyneladende ikke er skræmmende, jf manglende debat mv.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Arendal, Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Per Torbensen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Hans Larsen, Roselille Pedersen, John Andersen og Rolf Larsen anbefalede denne kommentar

Kommende generationer klogere end os, når Christiansborg ikke ved hvad øko-logisk betyder...

Morten Balling

Jeg synes ikke en haj er ond, når den spiser en fisk. Det samme gælder for en løve når den spiser et gazellekid. Jeg vil gå så langt som til at sige at homosapiens er en omnivor art.

Vi kender også til invasive arter som kan spolere et biologisk sytem. De forrykker de balancer naturen har fundet efter rigtigt mange millioner af år. Her i Danmark har man f.eks. i mange år betragtet bjørnekloen som en invasiv art, og på det seneste er der kommet meget fokus på dræbersneglene.

Hvad er løsningen ift. de invasive arter? Vi mennesker prøver efter bedste evne at udrydde dem, i et forsøg på at hjælpe naturen.

Kigger man på et landkort over kloden, fylder byerne ikke ret meget, og hvis man tog alle mennesker på hele Jorden og stillede dem tæt sammen kunne de stå på Fyn. Og Fyn er ofte så lille at man slet ikke kan se den på et verdenskort. Derfor er det nemt at vildledes til at tro at den uberørte natur er derude og at der er meget af den.

Kigger man derimod på den del af biomassen som består af pattedyr, så er vi i dag oppe på at 90% af denne er husdyr. Der er kun 10% vildtlevende pattedyr tilbage. Her er det svært ikke at komme til at tænke på Homo Sapiens som en overordentlig invasiv art.

Set fra klodens synspunkt er det noget lort, men ikke så meget at der ikke findes en løsning. Set fra menneskets perspektiv er det straks mere dystert. Naturen skal nok finde en løsning. Det har den gjort i 4 milliarder år siden den første celle begyndte at have et stofskifte, og på trods af udfordringer som var langt værre end den den står overfor i disse år. I al den mellemliggende tid er der mange arter som uddøde, og med mindre vi får fingeren ud, kan vi meget vel blive en af dem. Hajen derimod lader til at have nået en eller anden form for evolutionær endestation. Også selvom den lever af at spise små søde fisk.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Den her biavler fortæller indirekte om, hvordan mennesker alt for ofte griber ind i naturen, som vi er en paradoksal del af, på en underlig spaltet måde. På den ene side taler han om, at bier har det bedst, hvis de "bliver hjulpet" af mennesker og udviser bekymring for de mere vilde bier. På den anden side fortæller han om sin vrede over at blive stukket, fordi de, helt forståeligt, er vrede på ham over, at han stjæler deres honning. Så han er forvalteren OG tyven i deres liv, som på en eller anden måde forsøger at få det til at hænge sammen. Selvkonstruktion og selvdestruktion arbejder med og imod hinanden, i en livsfilosofi hvori mennesket fortæller sig selv, at mennesker ejer alt som udgangspunkt, og først fra det vanvittige udgangspunkt forsøges der at blive fundet en løsning på problemer, der er selvskabte, hvilket, selvfølgelig, er umuligt.

Viggo Okholm, Noah Möller-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

“Whenever people say, 'We mustn't be sentimental,' you can take it they are about to do something cruel. And if they add, 'We must be realistic,' they mean they are going to make money out of it.”
― Brigid Brophy

Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Martin Madsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Forbrugsdrevet økonomisk vækst er urentabelt, baseredet på den samlede bedste videnskabs verificerede data, udviklingen kan kun vendes ved en adfærdsændring og ansvaret er vores alene.

Morten Balling

@Hans Henrik
Udover Churchill er Einstein formentlig den person som er blevet fejlkoblet til flest citater. Hvis man går igang med kilderne opdager man hurtigt at rigtigt mange citater er fejlkoblinger.

Nanna Wulff M.

Bier! Jeg glæder mig over hver og 'en af de mange bier i min have. Og nej, jeg er ikke blevet stukket - min hund er blevet, og det så snuden blev dobbelt så stor. Jeg spiser dem jo ikke, kun deres honning...

Else Marie Arevad

En skønne dag kommer der en pandemi, som udrydder alle eller næsten alle mennesker. Så får naturen en ny chance.