Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Siden underboen fik hund, er haven fuld af lort

3. juni 2017

Forstadsfruen

Jeg bor i en ejendom med seks lejligheder og indhegnet fælleshave. Siden underboen fik hund, er haven fuld af lort. I weekenden fandt jeg en på græsset og gik hen til hundeejeren, der lå og solede sig, og spurgte, om hun havde en hundepose, så jeg kunne fjerne den.

Det blev til en længere forklaring om, at den vist var kommet fra en ræv, for sådan en pjatlort var under hendes hunds niveau. Da jeg så præsenterede hende for en større en af slagsen et andet sted i haven, mente hun, at den kom fra pensionistens hund, der bor i stuen (mystisk, for den har boet i sommerhus i de seneste to måneder).

Jeg føler mig som muldvarpen i en dårlig børnebog! Jeg sætter normalt pris på underboens afslappede facon. Hun er festlig. Men lorteshowet går mig på. What to do??

Svar I:

Tag det fra en, der har haft hund i 23 år: Hundelort er ikke et ensrettet industriprodukt. Hundepøller kommer i mange former og farver. Lugten kan også variere betragteligt – fra hyggelig landlig til ren surströmming. Alt dette er blot for at sige, at det selvfølgelig er din hunds underbo, der lægger lortene i haven. Også selv om de ser forskellige ud.

Normalt er jeg stor tilhænger af fripølning. Altså, at hunde må skide, hvor de vil, så længe de gør det udenfor – og helst på græs ovre i et hjørne. Men jeg anerkender også, at det selvfølgelig ikke går, at der til sidste ikke er én bar græsplet i fælleshaven, hvor du kan stå uden at blive smurt ind i lort. Så underboens hunds pølselægning skal stoppes.

Da du allerede har konfronteret underboen uden held, er du nødt til at gå hårdere til værks: Saml lortene ind indtil, du har en pæn bunke. Afhængigt af, hvor meget kræet skider, tager det nok en fjorten dages tid. Jeg antager, at underboen bor i stueetagen, så i ly af natten lægger du alle lortene foran underboens havedør. Og når hun så opdager dem, kan du sige: Sikke en fræk ræv, der har tømt ryggen lige dér på dit dørtrin.

– Lærke Cramon

Svar II:

Kan du ikke bare spørge hende ligeud, om det er hendes hund, der har lavet hundelort på græsplænen? Du kan sige det, som det er, at der er kommet flere hundelorte på græsset, siden hun fik en hund, og at det ikke kan være underboens hund, for han har været på ferie i to måneder. Det vil være mit umiddelbare råd.

Det er muligt, at jeg som parcelist undervurderer det diplomati, som det kræver at have en delehave, et delehus, en delebil eller et delekøkken, og at det kan være potentielt konfliktoptrappende at prøve at løse problemerne sådan uden videre, men jeg har tidligere boet i kollektiv og husker det, som om der også var en tendens til at overvurdere de her mindre problemer og dermed gøre dem store.

Det er jo bare at spørge. Pænt. Som for eksempel: ’Undskyld, men jeg har lagt mærke til, at der ligger hundelort på græsset. Du har måske ikke lige set det – men kunne det være din hund?’

– Otto Lerche Kristiansen

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer