Læsetid: 9 min.

’Der er fint plads til danskerne i en europæisk republik’

I sin radikale og retorisk velkørende EU-kritik forudser hun borgerkrigslignende tilstande i et demokratisk fejlslået Europa, men hun har samtidig en løsning: en europæisk republik. Tag med til frokost med den tysk-franske politolog Ulrike Guérot, der gerne tænker utopisk og skriver stridbart – og kaldes en tosse, der bare vil have Tyskland til at betale for festen
Med både tysk og fransk som modersmål synes Ulrike Guérot for tiden at være overalt i den centraleuropæiske offentlighed – i interviews, foredrag, talkshows og debatter. Selv de tyske medier er vilde med at høre hende rive EU og euroen fra hinanden og gnide salt i den europæiske konstruktions åbne rifter

Med både tysk og fransk som modersmål synes Ulrike Guérot for tiden at være overalt i den centraleuropæiske offentlighed – i interviews, foredrag, talkshows og debatter. Selv de tyske medier er vilde med at høre hende rive EU og euroen fra hinanden og gnide salt i den europæiske konstruktions åbne rifter

Eric Fougere

10. juni 2017

»Først ignorerer de dig. Så griner de af dig. Så bekæmper de dig. Men til sidst vinder du. (Mahatma Ghandi).«

Mailen ryger ind kort efter den hurtige afsked. Frokosttallerkenerne står der endnu, da mobilen brummer på cafebordet ved siden af bogen Den nye borgerkrig − det åbne Europa og dets fjender.

Netop den bog har den fransk-tyske politologiprofessor Ulrike Guérot talt om i de lovede 90 minutter − i et så rasende tempo, at cafeen og Berlin er som forduftet om ørerne på os.

»I begyndelsen var der mange, der grinede af mit europæiske projekt, og jeg blev persona non grata i visse kredse. Men nu ruller bølgerne. Det store flertal vil ikke have det nuværende EU, men de vil heller ikke have intet EU. De vil have et andet EU,« siger Ulrike Guérot halvanden time tidligere.

»Én valuta, ét marked, ét demokrati. Hallo! Europa skulle være et politisk projekt. Vi har ét marked og én valuta. Vi er to tredjedele af vejen, vi mangler bare demokratiet. Folk er ved at fatte, at marked, valuta, arbejdsmarked og stat uløseligt hører sammen. Ellers ender vi med at blive regeret af markedet.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Henriksen
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • Henning Kjær
  • Poul Erik Pedersen
Ole Henriksen, Carsten Munk, Christian Mondrup, Henning Kjær og Poul Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man bringes til at erindre Hans Magnus Enzensberger: -
”Aussichten auf den Bürgerkrieg”. (1993).

Wir machen uns etwas vor, wenn wir glauben, es herrsche Frieden, nur weil wir immer noch unsere Brötchen holen können, ohne von Heckenschützen abgeknallt zu werden. Der Bürgerkrieg kommt nicht von außen, er ist kein eingeschleppter Virus, sondern ein endogener Prozeß.

In Wirklichkeit ist der Bürgerkrieg längst in die Metropolen eingewandert. Seine Metastasen gehören zum Alltag der großen Städte, nicht nur in Lima und Johannesburg, in Bombay und Rio, sondern auch in Paris und Berlin, in Detroit und Birmingham, in Mailand und Hamburg.

Ekstrapolér selv fra 1993 til i dag – og man kan i dag tilføje Stockholm, London, København – kort sagt et Europa med alle sine metastaser - ’arabiske bosættelser’ …

http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-13683377.html

Det er nu noget af en intellektuel præstation af et historisk ikke-subjekt i dagens risikosamfund, at forudse en farlig europæisk aggregattilstand, som Enzensberger allerede forudså i – 1993 og deromkring … ;-)

niels astrup

Hvor ville jeg ønske, at folk som Ulrike Guérot, der er så skråsikre på, hvad "die dumme dänen" har bedst af, endelig bliver spurgt om deres faktuelle kendskab til det her land. Bagved bullshit-bingoen og buzz-ordene er der som regel kun - intethed.

Alan Strandbygaard

Fint, Ulrike Guérot.

Men kunne i nu ikke bare lave jeres europæiske republik på Jersey-øerne, du og alle dine kosmopolitiske venner?
Så kan i stadig dufte når rugen drær inde på fastlandet, og forjage fornemmelsen af isolation, mens i skriver den næste i rækken af '"Levemand i ...?

Søren Kristensen

Først ignorerer de dig, så kalder de dig Ulrike Gulerod og griner af dig. Så bekæmper de dig og til sidst får du ret. I fremtiden vil der kun være ti lande: Amerika, Europa, Arabien, Australien, Rusland, Kina, Afrika, Grønland, Indien og Norge.

John Michael Foley

Tyskland har tidligere kastet Europa og verden ud i kaos. Det er de nok også på vej til igen. Think about it.

Erik Karlsen

John,
hvorfor ikke Frankrig (jf. Napolen)? Tyskland er alt for tilbageholdende til den slags nu, men der er selvfølgelig altid ønsketænkere spredt rundt omkring....

Søren,
Nordafrika vil nok enten være en del af Arabien eller Europa. ;-)