Læsetid: 2 min.

Vi giver jer Tyskland tilbage

Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker
Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker

Ritzau Foto

1. juli 2017

Tysklands nederlag er grundlaget for det, vi i dag kalder den frie verden. Det var efter Anden Verdenskrig og nazismens bestræbelse på at erobre verden, at den verdensorden, som bygger på respekt, menneskerettigheder og anerkendelse af folks egen ret til at vælge deres regering, blev grundlagt.

USA har i årtier været regnet for den frie verdens leder. Amerikanerne har ofte i praksis undermineret deres egne idealer, men de har principielt forsvaret dem og deres præsidenter har rejst rundt i verden som politiske og moralske autoriteter.

Men en undersøgelse i denne uge foretaget af Pew Research viste, at den tyske leder Angela Merkel har langt større global opbakning end den amerikanske, kinesiske og russiske leder.

Det er den tyske regering, som forsvarer den internationale orden imod den amerikanske præsident, og det var Merkel, som for nogle uger siden i en tale i Munchen sagde, at europæerne må tage deres skæbne i egne hænder. Liberale i USA og Storbritanien appellerer nu til tyskerne om at stå fast på det, som deres egne regeringer gør op med.

Vi er nu i den paradoksale historiske situation, at Tyskland står som den nye leder af den frie verden. Det gør de på en anden måde end USA, for tyskerne ønsker ikke et globalt Stortyskland, men de vil være stærke gennem Europa og præge verden gennem de liberale institutioner.

Tyskerne er den stærkeste økonomi i Europa og i en alliance med den franske præsident Émmanuel Macron har Den Europæiske Union fået ny politisk styrke og autoritet.

Det mærkelige er, at vi i Danmark ved mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog. Vi ser amerikanske og engelske film og tv-serier, og vi hører amerikansk og engelsk populærmusik. Den store tyske kultur fylder ikke meget i den danske offentlighed.

Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant.

Hvis USA er verdens populærkulturelle stormagt, så er Tyskland en højkulturel gigant.

Information vil de kommende uger give læserne den store tyske kulturarv tilbage. Vi begynder helt forfra med at præsentere de vigtigste tænkere, romanforfattere, lyrikere, komponister, kunstnere og filmkunstnere.

Det er sommertid, det er tid til den store kulturhistorie, og det er på tide, at vi genopdager den fantastiske kulturarv i et land lige ved siden af os selv. Nye læserne kan stå på her – vi giver jer Tyskland tilbage.

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Christian Mondrup
  • Jakob Trägårdh
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Søren Veje
  • Jørn Vilvig
  • Poul Erik Pedersen
  • Carsten Munk
  • Niels-Simon Larsen
  • Slettet Bruger
  • Oluf Husted
  • Jens Carstensen
  • Mihail Larsen
Jan Weis, Christian Mondrup, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, David Zennaro, Hans Jørn Storgaard Andersen, Søren Veje, Jørn Vilvig, Poul Erik Pedersen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Slettet Bruger, Oluf Husted, Jens Carstensen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

"Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører."

Jeg ved ikke, om det er Informations redaktion bekendt, at nogle af de allerstørste landevindinger inden for naturvidenskaben - især kemi og fysik - gennem de sidste halvandet hundrede år er kommet fra Tyskland. Det er i høj grad en del af tysk kultur!
Men hvis man ser på citatet her, er der intet, der tyder på, at redaktionen er klar over dette - eller også går den bare hastigt forbi det med sagte skridt..........

Bjarne Bisgaard Jensen, Ali Muhammad, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Fouad Fartous, Anne Eriksen, Per Torbensen, bjørn matsen, David Zennaro, Jan Weis, Hans Jørn Storgaard Andersen, Mihail Larsen, Olav Bo Hessellund og Benno Hansen anbefalede denne kommentar
Claus Kristoffersen

Ja, ja, så må vi jo håbe på også at blive oplyste om Tyskland som det neoliberale kerneland, hvorfra forarmelsespolitikken udspringer og om die Muttis og hendes kumpaners velgerninger mod de græske fattige for at redde tyske banker og tysk rustningsindustri.

Jørgen Garp, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Madsen, Flemming Berger, bjørn matsen, Jes Balle Hansen , kjeld jensen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Al den snak om Tyskland som den frie verdens nye leder, bygger på en misforståelse af hvad der egentlig ligger i dette begreb. USA blev ikke betragtet som den frie verdens leder, ud fra nogen moralsk opfattelse af, at landet var den førende fortaler de rette politiske, ideologiske eller moralske principper. USA er, eller var, derimod den frie verdens leder, ud fra det enkle grundlag, at USA er det eneste frie og demokratiske land, som har de militære og økonomiske magtmidler til at byde en hvilken som helst modstander til den frie og demokratiske verden trods. Tyskland vil aldrig komme i nærheden af en sådan position.

Søren Nørgaard

@Erik Karlsen, @Claus Kristoffersen og @Peter Jensen
Hvad har i gang i?
Det er overordentlig relevant, at oplyse eller genkalde sig den indflydelse tysk tænkning og kultur har haft og har for ikke kun den danske men i bredere forstand på den europæiske ditto. Så hvorfor disse vrangvillige opstød.
Erik, du har da ret i, at tysk naturvidenskab er stærk og betydningsfuld - men er det nu også lige relevant for projektet? Intentionen er et fokus på tysk kultur i en moralsk og politisk sammenhæng. Kultur og politik har naturligvis betydning for forskningsproduktivitet på samme måde som kultur kan eller må forstås at have betydning for samfundsproduktiviteten generelt, men det vil vel være meningsløst at reversere denne kausalitet.
Claus, du er ude på simplificeringens overdrev. Som begreb "neoliberalisme" i omvendt betydning en rolle, der er sammenlignelig med populærfiktionens kærlighedsbegreb. Kærlighed er af det gode og neoliberalisme er af det onde - og så er alle med. Udspringer forarmelsespolitikken virkelig fra Tyskland eller er den græske forarmelse et produkt af græsk kultur og politik. Det er som at sige, at det er bankens skyld, når din økonomi med afsæt i kviklån er gået nedenom og hjem og banken afviser at give dig flere penge. Børn og nogle voksne hyler og synes det er uretfærdigt - de fleste voksne og derimellem det græske regeringsparti anerkender det græske ansvar.
Peter. Jeg er ikke uenig i, at den militære magt har betydning. men jeg er, måske på linje med redaktionen, af den opfattelse, at kulturel, moralsk og politisk magt repræsenterer kræfter, der evner at bevæge verden. De kan bevæge verden i klima- og miljøspørgsmål og de kan bevæge Europa henimod militær autonomi. Tyskland vil med dit udtryk aldrig igen blive en militær stormagt, men et samlet Europa kunne og vil måske bevæge sig i den retning. Og det er jo netop derfor, redaktionens projekt er relevant. Tyskland er en stormagt i EU og tysk kultur, moral og politik har behov for at blive afmystificeret - forstået og beskrevet i nutid.

Klaus Ipsen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Anders Sybrandt Hansen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Mihail Larsen, kjeld jensen, Tomas Hoch, Hans Aagaard, Peter Knap og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

”Vi giver jer Tyskland tilbage”
Spis nu lige brød til. Jeg holder meget af landet og ein Volk der Dichter und Denker. I maj fik vi så indenrigsminister De Maizières (CDU) 10 punkts plan til den tyske ” Leitkultur”. I punkt 8 og 9 kan man bl.a. læse: „Wir sind aufgeklärte Patrioten,“ og "tyske interesser er ofte bedst repræsenteret af Europa og omvendt, kan Europa ikke trives uden et stærkt Tyskland. "Vi er måske den mest europæiske land i Europa ”. Fraktionschef Kauder (CDU): "Jetzt wird in Europa Deutsch gesprochen"
Man forstår Habermas i Politiken: Når man kigger tilbage, er det også Tyskland, der har nydt godt af den europæiske valutaunion – ikke mindst under eurokrisen. Og da den tyske regering siden 2010 har domineret Det Europæiske Råd med sine ordoliberalistiske argumenter for at føre sparepolitik over for Frankrig og Sydeuropa, har det været nemt for Angela Merkel og Wolgang Schäuble at optræde for den hjemlige offentlighed som de sande forsvarere af den europæiske ide. Det er et meget nationalt syn på tingene, men regeringen behøver ikke frygte, at den uafhængige tyske presse skal oplyse befolkningen om de gode grunde, der findes til, at man i andre medlemslande ser helt anderledes på situationen«.
Merkel: ”Aflytning blandt venner går ikke an”. Spørgsmålet er om ikke Tyskland har toppet? De gamle (Brandt, Bahr, Helmut Schmidt og Kohl, der alle har oplevet WW 2 er væk) og Merkel har indirekte medvirket til, at en krig mod Rusland er en mulighed. Derfor kunne den tidligere indiske ambassadør
M K Bhadrakumar i January 12, 2016 bl.a. skrive:
Putin ‘declassified’ certain Soviet archival materials for the first time during the Bild interview relating to that defining moment in world politics and modern history. The ‘working discussions’ in 1990 involved Soviet leader Mikhail Gorbachev, German Chancellor Helmut Kohl, and German Foreign Minister Genscher, who were assisted by two influential foreign-policy aides from either side – Valentin Falin who headed the International Division of the Soviet Communist Party’s Central Committee at that time, and Egon Bahr, the brilliant SPD politician who is most remembered today as the creator of the historic ‘Ostpolitik’ (Germany’s ‘Look East’ policies) under Chancellor Willy Brandt.

Putin was making the point that against the backdrop of the fall of the Berlin Wall, some crucial assurances were held out to the Soviet leadership by the western powers, especially by German politicians, that NATO would not expand to the East. Putin said the minutes of those ‘working discussions’ have never been made public. Then he went on to read out the excerpts of remarks made by Bahr (minuted by Falin) at two meetings in the Kremlin (on February 27 and June 26, 1990). To quote Putin,
You and your readers will be the first to learn about this talk of 1990. Look what Mr Bahr said: “If while uniting Germany we do not take decisive steps to overcome the division of Europe into hostile blocs, the developments can take such an unfavourable turn that the USSR will be doomed to international isolation.” That was said on June 26, 1990.
Mr Bahr made concrete proposals. He spoke about the necessity to create a new alliance in the centre of Europe. Europe should not go to NATO. The whole of Central Europe, either with East Germany or without it, should have formed a separate alliance with participation of both the Soviet Union and the United States. And then he says: “NATO as an organisation, at least its military structures must not extend to include Central Europe.” At that time, he already was the patriarch of European politics, he had his own vision of Europe’s future, and he was telling his Soviet colleagues: “If you do not agree with it, but on the contrary agree with NATO’s expansion, and the Soviet Union agrees with it, I will never come to Moscow again.” You see, he was very smart. He saw a deep meaning in that, he was convinced that it was necessary to change the format radically, move away from the times of the Cold War. But we did nothing.

Putin then added:
So what has actually happened? What Mr Bahr had warned about – that’s what has happened. He warned that the military structure – the North Atlantic Alliance – must not expand to the East. That something common, uniting the whole of Europe must be created. Nothing like that has happened; just the opposite has happened what he had warned about: NATO started moving eastwards and it expanded.

Of course, NATO is still expanding, and the alliance, under relentless American prodding, hopes to grant membership to the remaining bits of the former Yugloslavia, Ukraine, Georgia, et al. To my mind, what is utterly fascinating here is the hint that Bahr most certainly dropped about Germany’s unspoken desire to get rid of the NATO yoke.

From the German point of view, it implied the intense desire to get rid of the US’ continued military occupation (under the guise of NATO) so that an independent, unified Germany could plot its own destiny in the post-Cold war era. Bahr spoke of a new alliance system for Central Europe which would also include post-Soviet Russia (and the US). Put differently, Germany wished to develop its future relations with post-Soviet Russia independently and not in terms of American diktat.

Putin rightly asks why Kohl didn’t resist subsequently when the Bill Clinton administration first mooted the idea of NATO’s expansion circa 1994. Of course, some of these questions questions have no easy answers — that is, unless one knows how effectively Washington exercises its hegemony over Germany.

Conceivably, one of the many considerations in the US decision to push for NATO expansion, ignoring Boris Yeltsin’s protestations, would have been the need to somehow anchor Germany firmly within the western alliance system in the post-Cold War setting. The US occupation of Germany continues even today under the NATO banner. And the US continues to prescribe the alchemy of Germany’s relations with Russia.

Washington engineered the regime change in Ukraine in February 2014 triggering a sequence of events leading to Russian retaliation by annexing Crimea, which in turn provided the alibi to impose sanctions against Russia. The US insisted that Germany fell in line, which Angela Merkel reluctantly did. (Why Merkel feels so very vulnerable to American pressure tactic also remains to be understood, but that is a different issue.)

The result is plain to see: US has virtually thrown into disarray the flourishing Russian-German relationship. Trade between Germany and Russia dropped from $80 billion to $40 billion.

Karsten Aaen, Torben Arendal og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Til gengæld er tyskere for visse årsagers skyld bedre til fremmedsprog som f.eks. engelsk og amerikansk end deres danske 'Volksgenossen' nord for grænsebyerne Padborg og Krusaa m.fl. ... ;o)

Benno Hansen

Det er en ommer. Hvis læserne skal kende Tyskland, som de kender USA, skal Information snarere skrive om Hansi Hinterseer og BMW.

Herhjemme rangdeler vi tænkere og har brug for en fører.

Om kulturforagten og kulturtabet hos de moderne danske mennesker kan der skrives tykke bøger, men hvor nævnes her i det chefredaktionelle essay om ”de største tyske tænkere” – ud over filmmagere (sic!) – et par levende originaler i stedet for den afdøde gale troldmand Heidegger, der indførte nationalsocialismen i filosofien - så tillad at foreslå et par nutidige kritiske og befriende spidse penne, når det drejer sig om at gøre sig lystig over dette gamle tyskkejserlige bon mot – i overført betydning, naturligvis -

Und es mag am deutschen Wesen
Einmal noch die Welt genesen.
-

dejlige sprogvoldtagere som Hans Magnus Enzensberger og Peter Sloterdijk, selv om de ikke éntydigt kan stemples som filosoffer – eller er det for skrap kost for masseforagten i dette kulturforvirrede land besat af ’den engelske syge’ og den amerikanske kulturimperialisme uden de helt store filosofiske guldkorn, bortset fra måske Anders And & Co., i den seneste menneskealder …

PS: Nævnes skal naturligvis Hannah Arendt, der for øvrigt ikke ville kaldes filosof, men hvorfor ikke også samtidig filosoffen Karl Jaspers frem for – nå ja, ham dér Troldmanden …

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"men er det nu også lige relevant for projektet? Intentionen er et fokus på tysk kultur i en moralsk og politisk sammenhæng."

Søren,
så vidt jeg har læst mig til, står der intet om, hvad intentionen er. Og hvis man vil have et korrekt indblik i tysk kultur, kan man ikke bare udelukke de ting, man måske ikke bryder sig om eller har indsigt i og så lade som om, de ikke eksisterer.
Jeg har intet imod, at Information kun tager de bemeldte ting op i artikler. Men man skal bare ikke foregive, at det alene så er tysk kultur (eller ikke "finkultur").
Apropos tysk kultur og filosofi, så var Immanuel Kant (som omtales i en af artiklerne) i øvrigt ikke tysker i nutidig forstand, men derimod østpreusser. Tyskland eksisterede ikke dengang. ;-)

Benno,
Hansi Hinterseer er ikke tysker, men derimod en tidligere østrigsk skiløber, der har ladet sin karriere tage en lidt anden drejning......... ;-)

Hans Jørn Storgaard Andersen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Erik Karlsen.
Mht. om Kant er tysk i nutidig forstand - eller ikke, så er alle de nævnte tænkere født før 1871 vel heller ikke tyske i nutidig forstand, i og med at Tyskland først formelt samles på dette tidspunkt i et forenet kejserrige. Herder boede i øvrigt i Riga, i det nuværende Letland. Dette antyder noget andet, nemlig at den tysksprogede kultur må forstås som andet og mere, end blot den udvikling der udspillede sig inden for det der blev grænserne for den tyske nationalstat. I parantes bemærket: opholder man sig i Riga, er det meget tydeligt hvor store aftryk netop den tyske tilstedeværelse, der strakte sig over århundreder, har sat på byen både arkitektonisk og kulturelt. mvh. poul.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er da udmærket at sætte fokus på tysk kulturarv, men lad være med at bruge det til at fremme aktuelle politiske dagsordener.

Flemming Berger, Jes Balle Hansen , kjeld jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

En vinkel på den kulturelle betydning naboskabet til det der med tiden blev til et samlet tyske rige, kan være følgende: den periode vi kender som Biedermeier (dvs. tiden efter afslutningen af Napoleonskrigene/Wienerkongressen 1815 og frem til revolutionsåret 1848) var i høj grad præget af et ganske nært samarbejde mellem Danmark og det tysktalende område. Der var i samtiden en opfattelse af at om kunstnerne uddannede sig i København, Berlin, München eller Wien for så vidt var af lige stor betydning. Dvs. der har altså på dette tidspunkt fundet en betydelig kulturel udveksling sted, mellem store dele af det tysksprogede område og Danmark. Det foregik både inden for malerkunst, brugskunst og møbelkunst. Mange af samtidens danske kunstnere kunne sagtens sammenlignes med de andre landes kunstnere, her hævdede de danske kunstnere sig ganske godt i selskabet.
Forbindelserne blev iøvrigt dokumenteret på en stor udstilling i Berlin, for år tilbage. Udstillingen afholdtes i det historiske museum under titlen Biedermeier. Udstillingen og det dertil hørende katalog var for undertegnede noget af en øjenåbner, fordi den viste at det begreb, Biedermeier, som man vel normalt opfatter som forbundet med en småborgerlig og noget indskrænket verden i høj grad kan forstås som det fundamentalt modsatte. Der var tale om dygtigt udviklet kunst og håndværk, som på en del områder foregreb tankerne i funktionalismen ca. 100 år senere. Det er en sag forsig.
Væsentligt, i sammenhængen her, er at udstillingen på mange områder dokumenterede den kulturelle udveksling der har været mellem det dansksprogede og det tysksprogede område. Denne udveksling og påvirkning foregik samtidig med at vi, her i landet, begyndte at udvikle tankerne om dansk nationalitet (som vel ofte netop er sket ud fra en formulering af et modsætningsforhold til tysk). Det er i sig selv tankevækkende.
For de der måtte beherske tysk: kataloget til den omtalte udstilling kan varmt anbefales. Forfatteren er Hans Ottomeyer mfl. Titlen: Biedermeier. Die erfindung der Einfachheit. Ostfildern 2006.
mvh. poul.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Jørgen Mathiasen, bjørn matsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Benno Hansen,
Hansi Hinterseer er østriger - man kan med fordel lytte til Marius Müller Westernhagen, hvis man vil lære lidt om moderne, tysk rock.
Måske skulle du alligevel følge med?
:-)

Ej at forglemme, de største industrier. Tysklands industrihistorie hænger uløseligt sammen med krige og sandelig også forskning.
Danskere skulle skamme sig over bare at høvle hjernedødt igennem Tyskland på vej til Italien eller andre sydeuropæiske lande. Der er så meget at se og opleve i Tyskland udenfor Berlin, Hamburg og andre metropoler.

Klaus Ipsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Erik Karlsen, Poul Erik Pedersen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det mærkelige er, at vi i Danmark ved mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog.

Tysk har ALDRIG været obligatorisk i folkeskolen. Indtil 1994 var det dog det eneste fremmedsprog to efter engelsk. Fra 1994 skal tysk tilbydes, mens fransk kan tilbydes. Det har i praksis betydet at 80 % af alle elever har valgt tysk, 10 % fransk og 10 % ingenting. Før 1994 var der omkring 85 % der havde tysk og 15 % der ikke havde et fremmedsprog nr. to. Engelsk kunne man ikke slippe for.
I store dele af DK, i en linie cirka syd om Varde , Odense , Næstved kunne man se tysk tv. Og det gjorde vi. Og vi var nogle stykker der blev ret gode til tysk. I Østdanmark så man svensk tv og blev faktisk ret gode til nabosproget. På Møn og Falster kunne man se begge dele og her forsøgte man at lokke med dette forhold i stillingsannoncer.
Med betalingskanalerne er disse muligheder nok tilstede, men "man" ser ikke nabotv. Alle serier indkøbt ti DR er stort set på engelsk. En eftermiddag på DR består af australske, britiske og amerikanske produktioner. En tysk serie om spionage er vel den eneste der blevet vist i de sidste to år. Franske er lige så sjældne. Når DR's medarbejdere, med de hæderlige undtagelser der er, skal interviewe en tysker eller en franskmand foregår det på engelsk. Shame. Tysk popkultur er stort set ukendt i DK, mens det var særdeles fremme i sluthalvtredserne, med Peter und Connie, Heidi Brühl og Liselotte Malkowski, i alle tilfælde i det jyske.
På universiteter og CBS lukker man ned for tysk, fransk, spansk, italiensk og russisk og selv om erhvervslivet påstår at det meget vigtigt at kunne fx tysk så ansætter de ikke en der kan sproget. Deres bekymring er tom buldren. I den globale tid vi lever i er det grotesk at sprogundervisningen i gymnasiet er nedprioriteret, IKKE i folkeskolen Lykkeberg, men de fleste elever behersker blot engelsk. Hvad stort set alle under 50 år i DK behersker. Også bedre end tyskerne, hvad der måske ikke siger så meget.
På universitetet havde jeg et modul om tyske medier fra 1920 til 1933. Spændende. Underviseren undskyldte meget at der kunne forekomme tekster på tysk!! Adspurgt på et hold, hvor vi var 20, var der én der mente han kunne noget spansk, han var halv argentiner, tre der mente de kunne noget tysk og én der kunne noget fransk. Jeg gamle mand var blandt de to sidste kategorier.
Nu begynder engelsk i 1. klasse og tysk eller fransk og snart spansk i 5. klasse. Folkeskolen går altså foran, mens gymnasiet halter slemt efter.
Hvis Tyskland ikke kommer ind på medierne i form af gode serier og mere folkelig underholdning bliver det aldrig populært blandt de unge. Se bare på Skam. Hvem havde forestillet sig at norsk pludselig blev hipt!. Den smule jeg har set på tysk tv, når jeg har været i Berlin har nu ikke ligefrem været anbefalelsesværdigt, så måske skulle preusserne oppe sig lidt også. Kant er vist for de færreste og Goetheinstuttet ligger nu på anden sal. Mahlzeit!

Egon Stich, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Poul Erik Pedersen, Hans Aagaard, Mihail Larsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Godt gået af Information.
Det får mig næsten til at få lyst til et abonnement.
Katastrofen fra 1933-45 er svær at glemme, især for de gamle, der oplevede den.
De unge er sprunget over, hvor gærdet er lavest, eg. lært engelsk og glemt nabosprogene.
England er på vej ud af EU, USA er halvtossede for øjeblikket, så kom bare med flere gode ting fra vores sydlige nabo.

Noget kommer man næppe udenom, automobilet blev opfundet dernede, fodbold kan de også til næsten fuldkommenhed, og klassisk musik og litteratur til den store guldmedalje.

Pragtfuldt land, som de færreste kender udover motorvejene....

Så tak til Information denne sommer :-)

Klaus Ipsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Henriksen, Niels Duus Nielsen, Poul Erik Pedersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Information har fået en glimrende idé, men den er mindst lige så sendrægtig som lovændringen om ægteskaber i Forbundsdagen i fredags.

Jeg havde fornøjelsen af at se kranerne på Potsdamer Platz i den anden halvdel af 90erne; man behøvede blot et halvt øje for at se, at en sværvægter var undervejs. I DK var alle øjne var derimod rettet mod vest, man anstrengte sig med at tilpasse dansk til engelsk, og afskaffede den direkte togforbindelse til Berlin. Publikationer af Per Øhrgaard (medarbejder på Information og forfatter til "Tyskland. Europas hjerte") var kun kendt af en lille kreds af mennesker, som også kunne træffe hinanden på Louisianna og høre på Günter Grass evt. via Øhrgaards oversættelser eller overvære Marc Christoph Wagner interviewe Klaus Rifbjerg.

10 år efter at kranerne ved filharmonien var pillet ned, begyndte turisterne at strømme til Berlin. 20 år efter kan Tyskland vanskeligt undslå sig et internationalt ansvar, hvad Brexit og Trump har forstærket, ligesom begge har sørget for at DKs internationale strategi er knækket. Tysklands indflydelse kan kun udøves gennem EU og det klogeste kongeriget kunne gøre var endelig helt fundamentalt at ændre sin betragtning af EU.

Karsten Aaen, Mihail Larsen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Poul Erik Pedersen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Som supplement til Poul Erik Pedersens kommentar 1:22 er det værd at nævne, at ingen andre end Caspar David Friedrich, der var født i det svensk-pommerske Greifswald, fik uddannelse som maler ved kunstakademiet i Danmark, men nogle årtier senere måtte Niels W. Gade forlade samarbejdet med Mendelssohn-Bartholdy i Leipzig som følge af spændingerne mellem kongeriget og Preußen.

Karsten Aaen, Christian Mondrup og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Nobel pristager Herman Hesse oversættes ikke en gang til dansk mere. - men det skyldes måske de mange prekristne referencer i nogen af hans bøger.

Poul Erik Pedersen

Følgende er lidt tilføjelser til, hvad jeg tidligere har været inde på.
Omkring forholdet mellem Danmark og Tyskland: det er måske værd at have med i erindringen, at der tidligere har været tætte forbindelser også på det økonomiske område. Det datereres også til 1800-tallets historie. På bankområdet var Hamborg toneangivende for hele det danske banksystem, derved fik byen stor betydning for den økonomiske udvikling her i landet. Dette findes dokumenteret i S. Aa. Hansens Økonomisk vækst i Danmark bd. 1 - 2, en nyere fremstilling der har samme pointe er Claus Bjørn: Danmarks Historie bd. 10, 1800 - 1850. Denne udgave kan findes på nettet, under Den Store Danske.
Idehistorisk er det interessant at udviklingen i det danske socialdemokratis ideologiske positioner jo også var under indflydelse af den samtidige udvikling i det tyske socialdemokrati.
På den kulturradikale fløj: Georg Brandes havde i perioder af livet fast adresse i Berlin og skrev om udviklingen i det nye Tyskland. Se her bla. Jørgen Knudsens omfattende biografi, samt Brandes egen: Berlin som tysk rigshovedstad (for god ordens skyld: sidste titel har jeg stadig til gode at få læst).
En anden væsentlig pointe: vi har en tendens til at tænke og omtale Tyskland i bestemt form ental. Den måde at tale på, lukker, tror jeg, af for den erkendelse at Tyskland er ganske mange ting - en erkendelse der er af betydning når vi vil vurdere det tyske bidrag til den europæiske kulturelle udvikling. I modsætning hertil er det vigtigt at være sig bevidst at der er forskel på om man taler om det gamle preussiske område, Berlin-Brandenburg, Slesvig-Holsten, områderne der grænser op til Frankrig eller Bayern. Der er her tale om klart defineret forskellige identiteter, noget der også gør sig gældende i de aktuelle forhold. I vurderingen af hvad Tyskland er, må man nødvendigvis have denne dimension med i overvejelserne.
Det er et forhold der også rækker ind i overvejelserne over hvorledes man skal forstå den historiske udvikling, der ligger forud for den aktuelle situation. Det lønner sig her at være åben over for, at den /de tyske historier jo i det mindste rækker helt tilbage til det middelalderlige Europa. Ser man på den udvikling, er det muligt at erkende at både reaktionære og progressive ideer inden for både kultur, politik/ideologi, sociale forhold mv. i stor udstrækning er blevet udviklet i den tysksprogede kultur. Dette vil også kunne åbne op for en revision af en mere stereotyp definition Tyskland og tyskere, hvilket nok i sidste ende ikke er så tosset endda - måske kunne vi endda lære noget.
vh. poul.

Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Mihail Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Der er her tale om klart defineret forskellige identiteter, noget der også gør sig gældende i de aktuelle forhold."

Poul,
nu, hvor du bl.a. nævner Bayern, så vil jeg gerne nævne, at selv om det nuværende Bayern stort set geografisk er identisk med kongeriget af samme navn (efter 1814), bortset fra en bid af Pfalz, og folk her derfor har haft mere end 200 år til at finde en fælles identitet, så er der blandt mange bajuvarer forskel på, om de kommer fra Franken, Oberpfalz, Allgäu osv. Det gælder både sprogligt, kulturelt og "tilhørsforholdsmæssigt".

Søren Jacobsen

Inden rusen tager for store højder er det hver at bemærke, at bl.a. Frankring og Storbritanien var skeptiske mod en tysk genforening tilbage i 1989. Tyskland har fortsat tendenser til en herre mentalitet, som skal holdes i skak. Den fremtidige ledelse af den frie verden skal ikke være i Tysklands hænder alene. Den ledelse skal ligge i et samlet EU, som efter min opfattelse er det eneste sted på kloden, hvis kultur og værdier kan sikre en positiv social, global og bæredygtig afballanceret udvikling af verden fremover.

Klaus Ipsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Der er vist ingen af mine ærede meddebattører, der har nævnt den særlige dimension ved emnet, at tysk sprog og litteratur historisk har været en del af den danske kultur. Som et 1700-tals eksempel nævner jeg den førromantiske digter Friedrich Gottlieb Klopstock, der i en årrække blev understøttet af den danske stat. Det skal ikke mindst ses på baggrund af, at det tyske sprog har været talt også udenfor hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I sin fornøjelige bog "Pebersvend og poltergejst" oplyser sprogforskeren Vibeke Winge, at i slutningen af 1700-tallet var ca. 20% af befolkningen i København tysksproget. Bandt tyskskrivende danske forfattere finder man Friederike Brun, i hvis saloner på Sofienholm tysk litteratur og musik blev dyrket. Blandt deltagerne heri var ikke mindst den store danske digter Jens Baggesen, der har efterladt sig et stort tysksproget forfatterskab. En anden bidragyder til denne del af den danske kultur var den danske komponist Georg Gerson. De fleste af hans mange sangkompositioner er til tekster af samtidens store tyske digtere, inkl. Brun og Baggesen og udgør et modstykke til den samtidige Schuberts Lieder. Der er nyudgivelser tilgængelige på creative commons vilkår af denne desværre alt for upåagtede tysk/danske kulturskat: http://imslp.org/wiki/List_of_works_by_Georg_Gerson

Jørgen Mathiasen, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

I denne tyske, kulturelle sammenhæng kan jeg simpelthen ikke dy mig for at bringe en hjemmelavet vits, som jeg kreerede for en måneds tid siden:

Friedrich Schiller kommt nach Hause mit einem blauen, geschwollenen Auge.
Seine Frau frägt entsetzt: "Wer hat denn das getan?"
Schiller: "Es war Goethes Faust!"

PS. Jeg undskylder meget, hvis den er bragt i upassende sammenhæng.

Egon Stich, Ole Henriksen, Jan Weis og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Erik Karlsen: de forhold du nævner, eksempelvis i Bayern, er jeg opmærksom på. Jeg kom ikke ind på det af hensyn til indlæggets længde.

Søren Jakobsen: jeg ved ikke om jeg er en af de berusede, i så fald lever jeg fint med det. Mere principielt: for mig må udgangspunktet for en ordentlig diskussion være, at man har en vis viden om de forhold der er til diskussion. I den forbindelse synes jeg Informations initiativ fortjener al den ros, det kan tilkomme. I forlængelse heraf: det er vel svært at komme uden om at den sydlige nabo har stor betydning, for udviklingen i nutidens Europa. På den baggrund må viden om naboen vel være alt afgørende. Set ud fra et lidt mere snævert fagligt synspunkt, så mener jeg at en forudsætning for at forstå vores nutid er at vi har en viden om hvilke udviklinger nutiden er et resultat af. Endvidere: hvis vi, i den demokratiske samtale, skal gøre os håb om at kunne påvirke fremtiden, er viden om og analyse af nutidens forhold af afgørende betydning.

En betragtning der for så vidt også kan gøres gældende, når diskussionen drejer sig om den tyske økonomiske politik og dens konsekvenser for resten af Europa. Her må det vel være vigtigt at udfordre de tanker der ligger til grund for politikken, beskrive og diskutere dens følger og tage hul på en diskussion af om der findes alternativer. Det kunne vel udgøre en del af fundamentet for en demokratisk Tysklands- og Europadebat. Jesper Jespersen og Preben Vilhjelm har leveret bidrag i den debat.

Den demokratiske debat bygger på et ideal om den oplyste og informerede borger. Det var en tysk filosof der formulerede idealerne for det oplyste menneske, Kant skrev: Oplysning er menneskets frigørelse fra dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er den manglende evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når man er nødt til at lade sig lede af andre ikke på grund af mangel på forstand, men af mangel på vilje og mod. (...) Hav mod til at bruge din egen forstand, det er altså oplysningens valgsprog.
Her citeret fra Hans Siggaard Jensen mfl. Tankens magt, bd. 3, s. 2360. København 2006 - 2007. Kant er vel også i denne debat en tanke værd.
mvh. poul.

Mihail Larsen, Karsten Aaen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Danskere og tysk kultur.

Det er da morderlig sødt af Jer med den gave, men de fleste herhjemme behersker nok ikke sproget til at kunne læse filosofferne på originalsproget, det er så også lige meget, for tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, som sagt, og i gymnasiet i 60-erne var det valgfag sammen med engelsk, hvor engelsk stort set vandt hver gang …

At erhvervslivet slet ikke har det så let med at kunne rekruttere medarbejdere på lidt højere niveau, der behersker sproget, siger de selv – men det værste er, at dem, de sender derned, ofte falder totalt igennem i mødet med de normalt mere kultiverede tyskere – dernede ser man normalt ikke mildt på manglende kundskaber, og slet ikke på, at man så må skifte til engelsk for overhovedet at kunne kommunikere …

En længerevarende ansættelse hos Siemens A/S herhjemme, og hyppige forbindelser med de bonede gulve i stamhusene i f.eks. Erlangen og Karlsruhe gav også den erfaring, at man dernede godt nok normalt anså danskerne som flinke folk, men i forhold til at kunne kommunikere og tale med om hvad som helst under diverse møder og sammenkomster om aftenen, og ikke mindst ’udflugterne’ til de små listige steder, stod det ikke så forfærdeligt godt til …

Man kan kun håbe, at synet på tysk i skolen vil ændre sig til det bedre – Tyskland var trods alt 2015 vores største eksportland …

Jørgen Mathiasen, Mihail Larsen, Per Torbensen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Faktisk Europa befinder sig på korsvej, efter Brexite og "psykologisk Grexite"og ikke mindst Isolasíonspolitik fra Trump. Europa skal fortsætte, men ikke helt som Hegel har foltolket "Napoleon" (han har set ham) så begyndte filosofien at rulle. Hegel var den mest berømt hvad angår den filosofiske arbejde. Man kan dele han værk i to; den ene kan fortsætte lige meget hvilke vej Europa tager, den anden , den kolonialistiske kan aldrig fortsætte, den er død for altid? Hegel kunne ikke se forskel mellem revolutionen og imperialismen. Det er det Europa skal vælge nu : Går ned til en ny "middelalder" eller fortsætte Europa civilisation med de demokratisk værdier. Her Tyskland kan redde Europa men ikke for at erstatte USA, det´er for tidligt. USA har adskillige århundert foran Europa, Fra Amerkansk borger krig indtil nu. USA er stor og kan overleve alene med interrn handel mellem USA´s stater.. Udover deler USA ikke den Europeiske opfattelse af historien. For USA er der ikke Vestlig civilisation men noget mere jordnær så som Religion. Vi husker Trump i Saudi Arabien brugte ord som "godt og ond". kamp mellem "godt og ond"; de findes ikke i europeisk horisont.

Søren Kristensen

Åh, de tysktimer: aus, bi, mit, nach, seit, von, zu ... an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen. Die terperei hat keine ende, und man habt immer nich das verdamte sprache gelernt, no matter how hard one tried!

Henriette Bøhne

Præcis, Søren Kristensen :-)
Jeg er datter af en tysklærerinde, som godt nok var kanonsød, men også streng og møgkedelig, som langt de fleste tysklærere er. Man behøver jo ikke starte med "Lorelei" og "Die Glocke", vel? Er der noget at sige til, at de unge mennesker står helt af på projektet?
Min redning kom i 1983 i form af punkrock bandet Die Ärzte, som i Tyskland har nogenlunde samme funktion, som Shubidua har hos os. Et par år senere var jeg heldig at få en tysklærer, som var i færd med at skrive en lærebog om østtysk rock og her var det især bandet Silly og forsangerinden Tamara Danz, som fangede min interesse.
Ikke er ondt ord om Heine og Schiller, men man kunne også starte med noget lettere, nutidigt og ikke mindst humoristisk. Hvis man skal begå sig blandt tyskere i hverdagen, er det ingen skade til at kende den musik, de lytter til.

Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jan Weis, kan vi nu ikke én gang for alle få skudt den obligatoriske tyskundervisning ned. Tysk har aldrig været obligatorisk. Jo i Mellemskolen og 1. og 2. real, men alle gik jo ikke i i eksamensskolen. Siden 1975 har alle elever fået tilbudt tysk, men det var altså ikke alle der modtog undervisningen. Det var netop IKKE obligatorisk. De fleste fik, men omkring 15 % fik ingen eller havde kun prøvet kort tid. Nu har 80 % tysk i folkets skole. Altså næsten det samme procentvise antal. Sølle 10 % har fransk og 10 % ingenting. Når tysk drosles ned på de højere læreanstalter er det jo fordi der ingen afsætning er på disse germanofiler. Der kan naturligvis fortælles meget morsomme historier om hvor dårlige danskerne er til tysk, men mon ikke selv en dansker med efterhånden 6 års undervisning og interesse for tysk ville være i stand til at tilegne sig en slags tysk hvis han/hun skulle arbejde med tyskere ?. Hvad der mangler er snarere et uformelt input af tysk, som vi var nogle stykker der fik tilbage i tiden da vi gloede på tysk tv. Tysk er fraværende i på dansk tv. Mon ikke de færreste sidder og læser filosofi på engelsk, men får udvidet deres ordforråd og kendskab til britisk og amerikansk kultur gennem mindre krævende programmer og de utallige serier der sendes på angelsaksisk ? Hvis Tyskland har noget i denne uformelle form ville jeg og mange andre tage imod det med kyshånd. Jeg husker endnu, Der Alte, som dengang for mange år siden var god underholdning og især filmatiseringerne af Falladas, Ein Mann will nach oben og Bauer, Bonzen und Bomben. Lige nøjagtig den slag ses ej mere. Warum ?

Egon Stich, Poul Erik Pedersen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

jens peter hansen,
du hænger dig i bagateller, men siger det jo selv - for os der frekventerede mellemskolen, var det obligatorisk – den sørgelige sproglige tilstand i dag er vi vel enige om …

Christian Mondrup

Bedrevidende arrogance gavner ikke nysgerrighed på tysk sprog og kultur.

Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Så længe man kan holde sig til TV-tysk, hvilket jens peter hansen øjensynlig er flasket op og mest bekendt med, kan man behageligvis undgå at skulle beskæftige sig med et mere akademisk-, forretnings- eller teknisk tysk og dermed et større nødvendigt ordforråd for bl.a. at kunne få tilfredsstillet sin individuelle nysgerrighed, som forekommer på flere niveauer uden at nogen bør nedgøres af den grund ...

jens peter hansen

Hør nu her hr. Besserweis. Når mangel på undervisning bliver brugt som argument for det dårlige kendskab til tysk så er det ikke en bagatel, vel ? Tysk bliver givet til 80 % af alle unger. Da du og jeg var unge var der under 50%, nemlig de der gik i eksamensskolen. De fleste af de store årgange fra 44,45,46 og 47 gik ud af 7. klasse. Først i 1972 blev der 9 års undervisningspligt. Nu går 75 % i gymnasiet og der burde man altså, hvis man vælger det som fortsættersprog, kunne lære noget tysk. Tysk er imidlertid ikke populært. Ja selv tysklærerne i folkeskolen klager herover og vil gøre tysk obligatorisk. Så tror man at holdningen blandt eleverne bliver mere positiv. Det skal man da vist være tysklærer for at tro.
Jeg tror helt bestemt at mange danskere taler et gebrækkeligt tysk, men på trods af dette så er Tyskland altså vores største eksportland, Berlin vores foretrukne rejsemål og Fleggård den største leverandør af sprut til det meste af det forsumpede segment i Syddanmark.
56 % af tyskerne siger de taler engelsk, 86 % af alle svenskere og danskere gør det samme. Selv om tyskerne also ikke er så gode til engelsk så sælger de som bare fanden. Jeg savner, selv om jeg er fransklærer, ordentlige og gode udsendelser på tysk. Jeg har set lidt på tysk tv , det var vist noget med en Doktor von Untervorhinten, der boede på en idyllisk bondegård med sin familie med masser af heste.. Det var så tæerkrummende at jeg godt forstår, at man ikke vil indkøbe det bras. Tyskland mangler at lave noget med bid . Jo der har været et par stykker. Tysklands historie de sidste godt 200 år er den mest dramatiske i Europa. Kom nu i gang. Det kan ikke passe at de engelske serier der omhandler perioden fra 1914 til 1965, fra dengang verden ikke var af lave, og som alle har fabelagtige skuespillere, dygtige manuskriptforfattere og sammenhængende historier skal dække 90% af det danske marked.

Henriette Bøhne

jens peter hansen,

Jamen, der findes jo masser af gode serier og film af høj kvalitet i Tyskland, som vi danskere aldrig får at se.
Check f.eks ægteparret Anna Loos og Jan Josef Liefers filmografi - et par af de mest populære nutidige skuespillere i Tyskland.
Eller serien " Weissensee".
Eller Oskar Roehlers film "Quellen des Lebens"
https://m.youtube.com/watch?v=073JS-hS5V8
Og efterfølgeren "Tod den Hippies - es leve der Punk".

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Henriette Bøhne, jeg tror det og mange tyske film er gode og dem ser vi da også. De serier du taler om kender jeg ikke. Heimat var fantastisk, men der ER for langt mellem dem i DK. Franske serier er også sjældne. Én der var rigtig god, Engrenages, blev vist for nogle år siden. Den blev fyret af på en hverdag lidt over kl. 19.00. Den var ret voldelig så det var en rigtig godnatfilm til de små. Jeg synes i øvrigt at alle de muligheder EU kunne give for sprogundevisning burde tages op. Det er mig uforståeligt at der i hele det enorme projekt EU står for, ikke er et langt større beløb til udveksling af skoleelever mellem landene. Det burde være obligatorisk og gratis.

Mihail Larsen, Karsten Aaen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Og så laver tysk tv jo et hav af krimier - hvis man er til den genre.
Hvis man ikke er så skrap til tysk, så er ret mange udsendelser på ARD og ZDF med danske undertekster. De bliver ganske vist ofte lidt ufrivilligt sjove, da man på ARD næsten konsekvent oversætter "Sie" med "du," selvom personer tiltaler hinanden med hr., fru. og titler. En halv time inde i filmen spørger så den ene person den anden, om de ikke skal være dus.

jens peter hansen

Ja jeg er opflasket med tv-tysk, hvad jeg skulle bruge teknisk tysk til er mig en smule uforståeligt. Forretningstysk er jo rigtig godt for dem der handler med tyskerne, men det der får folk på krogen er næppe hverken teknisk, forretnings eller akademisk tysk, men noget andet som måske kunne føre dem hen til det. Det er det hvad jeg snakker for. Jeg har læst masser faglitteratur på tysk i forbindelse med mit historiestudium og har lige læst Die Welt von Gestern på tysk såmænd. Hvad en knastaksel hedder på tysk er interessant for en, der reparerer tyske biler, men jeg er egentlig ret ligeglad hermed. Engrenages betyder egentlig tandhjul, gear, men medbetydningen er snarere at noget griber ind i hinanden. Som ikke tysker, ikke franskmand kommer jeg aldrig til at beherske de to sprog perfekt og har ej heller lyst til eller behov herfor.

Niels Duus Nielsen

Jeg tror, at det handler om at gøre Tyskland mere attraktivt, hvorfor forsøget på at give os Tyskland tilbage ved at fortælle om alt det spændende, der foregår og foregik er et skridt på vejen.

Selv lærte jeg aldrig tysk i skolen på trods af diverse tysklæreres indsats, da jeg var opvokset i en germanofobisk atmosfære under den kolde krig, hvor folk stadig havde Besættelsen i frisk erindring.

Det var først, da jeg rent tilfældigt fik fingre i general von Mansteins erindringer, at jeg blev motiveret til at stave mig igennem dette kaudervælsk af et sprog, konstant afbrudt af opslag i tyskordbogen - det var simpelthen for spændende at læse, hvad tyskernes største strateg havde at sige til sit forsvar. Ved den lejlighed lærte jeg at læse tysk flydende, men jeg kunne stadig ikke føre en samtale på tysk.

Nogle år senere var jeg så i embeds medfør nogle måneder udstationeret i Tyskland, og det var først ved denne lejlighed, at jeg lærte at tale sproget. Ikke perfekt, så langt fra, der går stadig ged i diverse genus, men det er godt nok til husbehov.

Min søn nægtede at lære tysk i skolen, hvorfor han senere har bebrejdet mig, at jeg ikke tvang ham til at lære sproget (sic!). Han er teknoflipper, eller hvad det hedder, og Berlin er det europæiske centrum for teknorock, så jeg gav et bidrag til togbiletten hvorefter han tog ned og besøgte sine venner/kolleger. Det hjalp - i dag taler han bedre tysk end mig.

Morale: Man skal til Tyskland for at lære tysk. Det er en hjælp at kunne et par gloser og lidt grammatik i forvejen, men det kræver daglig omgang med tyskere at lære at tænke og formulere sig på sproget. Skab interesse for tysk kultur, og de unge vil helt af sig selv lære sproget.

Hast Du etwas Zeit für mich
Dann singe ich ein Lied für Dich
Von 99 Luftballons
Auf ihrem Weg zum Horizont

https://www.youtube.com/watch?v=La4Dcd1aUcE

Mihail Larsen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Hans Jørn Storgaard Andersen, jens peter hansen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

jens peter hansen,

Weissensee sagaen kan jeg anbefale, første sæson har været vist på DR2, selvfølgelig på hverdage mellem 12 og 13!
Serien er en af de populæreste tyske serier i nyere tid og omhandler 2 familier og deres forbundne skæbner i et DDR, som langsomt går til grunde. Så vidt jeg ved er tyskerne ved at indspille 4. sæson lige nu og planen er at følge østtyskerne skæbner helt op til vores tid.
Min tyske samlever og jeg kan desværre ikke se tysk tv, hvor vi bor, men vi har købt serien på Amazon.de for en slik.

Jeg er fuldstændig enig med dig i dine betragtninger vedrørende mulighederne for europæisk udveksling for skoleelever.

Karsten Aaen, Hans Jørn Storgaard Andersen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Hvad angår folks (heriblandt skoleelevers) holdning til tysk sprog, så hænger det ofte sammen med den misforståelse, at sætninger på tysk konsekvent er bygget op som en hovedsætning, efterfulgt af en række bisætninger og det hjælpeverbum, som burde læne sig op ad hovedsætningen, til allersidst.

Men sådan er det jo ikke i virkeligheden. Jeg har læst (nærstuderet) et hav af tyske naturvidenskabelige artikler fra første tredjedel af det 20. århundrede, og de indeholdt typisk sætningsopbygninger, som ville have fået en dansk tysklærer til at græmme sig.

Hvad angår tyske TV-serier, så er flere af de udsendelser, man ser i dansk TV, og som har engelsk tale, faktisk tyskproduceret.

PS. jens peter, hvis du er opflasket med TV-tysk, må jeg så gætte på, at den tyske sætning, du husker bedst, er "Müller - und Tor!"....? :-D

Karsten Aaen

Nu er DR jo ikke alene om at levere tv til danskere mere. Og på TV2 Charlie kan man faktisk lige nu se en fransk krimi! Jeg tror den hedder 'næse for mord' om en fransk vinkender som også opklarer diverse mordsager. Og så kan man også nogengange se Das Traumschiff på TV2 Charlie, om et skib, der stævner ud og sejler fra kyst til kyst og verdensdel til verdensdel. Og så må man altså heller ikke glemme, at TV2 Charlie også er ret gode til at sende Der Bergdoktor - en serie om en østrigsk? læge,
som arbejder i en lille landsby i Østrig (mener jeg da det er?). TV2 Charlie er også ret gode til at sende diverse romantiske film - ikke pladder-romantiske film som i Hollywood - nej - nej - men romantiske film, hvor det er tydeligt, at der gjort noget både ud af manuskriptet, instruktionen og skuespillet. Og mens vi er ved Tyskland så kan man altså på tysk tv se kriminalfilm på tysk om en detektiv, som opklarer mord i Istanbuls gader og stræder.

Mens vi er ved krimierne vil jeg gerne lige fortælle om to krimier jeg har set på tysk tv (jeg mener den ene var Der Alte og den anden var Tatort eller også var de begge to Tatort eller også var det noget andet?). Nå, men den ene krimi tog faktisk det svære spørgsmål om kvindelig omskæring op, set fra en somalisk kvindes synsvinkel, den anden krimi handlede om en flygtningedrengs skæbne i Tyskland. Her følger vi drengen fra han ankommer til han måske får asyl - en af de personer, han kommer i kontakt med lover at hjælpe ham, men så skal han også lige gøre noget for denne person. Det viser sig så, at det han skal hjælpe med er et tyveri - og det går helt galt. Her kan så se, hvordan tyskerne modigt og dygtigt tager svære problemstillinger i samfundet op - i de krimier de viser i tysk tv.

Karsten Aaen

Jeg har også set Weissensee, mest dog på svensk og norsk tv! De kan nemlig godt finde ud af at sende tyske serier på et andet tidspunkt end klokken 9.00 om morgenen - som DR TV ellers gør. Eller fra klokken 14 til klokken 16. Jeg tror, det skyldes - desværre - at DR er tvunget - mere eller mindre - til at købe dem sammen med Norge og Sverige - for at få de her serier billigere. Men så kan man jo så programsætte dem så dårligt, så ingen mennesker har en chance for at se dem. Og nogle af dem kan man så ikke engang streame på DR's hjemmeside...

En lille kuriøsitet: En gang viste DR en fremragende udsendelse om Ibn Sina (Healeren hed den vist?) den muslimske læge, der var vidt berømt. Der var af en eller anden grund engelsk dubbing på - selvom det altså oprindeligt vist var en tysk serie? Og sådan er der så meget...

Og en lille personlig historie:
Selv var jeg bestemt ikke glad for tysk, hverken i folkeskolen, eller i gymnasiets 1.g, hvor jeg havde tysk (det skulle man nemlig have et år som sproglig student, da jeg gik i gymnasiet for mere end 30-35 år siden). Indtil mine forældre kom hjem med et kassettebånd med sange af en vis Peter Maffay - så kan det da nok lige være, at jeg kunne lytte til tysk, og via mine tysk-danske ordbøger forsøge at oversætte de ord, hr. Maffay sang til dansk. Så jeg kunne forstå, hvad i al verden det var han sang om - denne Peter Maffay. Og det viser bare, at er motivationen der, så kan man lære alt - og er den der ikke, så er det lærerens opgave at lave en undervisning, der motiverer eleverne - til at lære - og til at ville lære - mere...uanset om vi taler om engelsk, dansk, eller tysk...

Henriette Bøhne, jens peter hansen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Karsten Aaen: Du roser TV2 for at bringe tyske serier. Men jeg vil da anbefale nabolandskanalerne, hvor du ser dem direkte ... med danske undertekster?
Somme tider kan man lære tysk ved at benytte tekst-tv og undertekster ... på tysk.

Især NDR har fremragende lokalprogrammer nær Sønderjylland, som ikke har danske undertekster.

jens peter hansen

Jeg så kun tysk fjersyn fra 1962 til 1965 da jeg gik i gymnasiet og boede i Esbjerg. Som matematisk student havde som de fleste engelsk, jeg tror der var et halvt hold med tysk. Jeg lærte til gengæld stort set alle fodboldklubber i Tyskland at kende især dem i nord. Bundesligaen var ikke startet endnu. Det udtryk jeg husker bedst var dog : Wir schalten um, da hver region havde sin egen sendeflade. Rot Weiss Essen, 1.FC Sct. Pauli og HSV var navne man hurtigt blev bekendt med. Jeg så gamle spillefilm og herunder stumfilm, som var dybt fascinerende. Jeg lærte hurtigt at høre om man talte sydtysk eller nordtysk og der var mange udsendelser om de tyske forbrydelser under naziregimet. Så var der også : Das Wort zum Sonntag eller som visse tyskere sagde Das Wort zum Bier holen. Det gav mig et enormt ordforråd, i alle tilfælde passivt og jeg kan uden besvær læse skønlitteratur og faglitteratur på tysk, selv om fx noget af det Grass skrev kunne være vanskeligt. Jeg blev bidt af Brecht, Böll og Lenz og læste Der Spiegel på biblioteket. Tv er en supergod øjenåbner og kan lokke en til mere end blot underholdningskonsum. Grass blev i øvrigt nemmere at kapere efterhånden som han blev ældre og jeg var i mange år faktisk også var nabo til ham indtil han døde. Han var en meget venlig mand, der ikke hidsede sig op over at ens tysk ikke var helt perfekt, men syntes det var dejligt at der var nogle kunne hans modersmål. Ach ja.

Sider