Læsetid: 2 min.

Vi giver jer Tyskland tilbage

Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker
Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker

Ritzau Foto

1. juli 2017

Tysklands nederlag er grundlaget for det, vi i dag kalder den frie verden. Det var efter Anden Verdenskrig og nazismens bestræbelse på at erobre verden, at den verdensorden, som bygger på respekt, menneskerettigheder og anerkendelse af folks egen ret til at vælge deres regering, blev grundlagt.

USA har i årtier været regnet for den frie verdens leder. Amerikanerne har ofte i praksis undermineret deres egne idealer, men de har principielt forsvaret dem og deres præsidenter har rejst rundt i verden som politiske og moralske autoriteter.

Men en undersøgelse i denne uge foretaget af Pew Research viste, at den tyske leder Angela Merkel har langt større global opbakning end den amerikanske, kinesiske og russiske leder.

Det er den tyske regering, som forsvarer den internationale orden imod den amerikanske præsident, og det var Merkel, som for nogle uger siden i en tale i Munchen sagde, at europæerne må tage deres skæbne i egne hænder. Liberale i USA og Storbritanien appellerer nu til tyskerne om at stå fast på det, som deres egne regeringer gør op med.

Vi er nu i den paradoksale historiske situation, at Tyskland står som den nye leder af den frie verden. Det gør de på en anden måde end USA, for tyskerne ønsker ikke et globalt Stortyskland, men de vil være stærke gennem Europa og præge verden gennem de liberale institutioner.

Tyskerne er den stærkeste økonomi i Europa og i en alliance med den franske præsident Émmanuel Macron har Den Europæiske Union fået ny politisk styrke og autoritet.

Det mærkelige er, at vi i Danmark ved mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog. Vi ser amerikanske og engelske film og tv-serier, og vi hører amerikansk og engelsk populærmusik. Den store tyske kultur fylder ikke meget i den danske offentlighed.

Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant.

Hvis USA er verdens populærkulturelle stormagt, så er Tyskland en højkulturel gigant.

Information vil de kommende uger give læserne den store tyske kulturarv tilbage. Vi begynder helt forfra med at præsentere de vigtigste tænkere, romanforfattere, lyrikere, komponister, kunstnere og filmkunstnere.

Det er sommertid, det er tid til den store kulturhistorie, og det er på tide, at vi genopdager den fantastiske kulturarv i et land lige ved siden af os selv. Nye læserne kan stå på her – vi giver jer Tyskland tilbage.

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Christian Mondrup
  • Jakob Trägårdh
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Søren Veje
  • Palle Pendul
  • Poul Erik Pedersen
  • Carsten Munk
  • Niels-Simon Larsen
  • Slettet Bruger
  • Oluf Husted
  • Jens Carstensen
  • Mihail Larsen
Jan Weis, Christian Mondrup, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, David Zennaro, Hans Jørn Storgaard Andersen, Søren Veje, Palle Pendul, Poul Erik Pedersen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Slettet Bruger, Oluf Husted, Jens Carstensen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Ja nabo er måske lidt flot, men han kom ofte på den lille ø der er forbundet med Ulvshale, hvor han boede i vogterhuset og her talte jeg flere gange med ham.

søren jensen

Kierkegaard

Lykkeberg skriver i Moderne Tider, at Kierkegaard havde læst Hegel overfladisk. Det har han måske ret i, til gengæld er det på sin plads at få frem, hvad det egentlig var, Kiekegaard så som det komiske i Hegel.

Oftest snakker vi om Kierkegaard med udgangspunkt i Hiin Enkelte, som om det er her vi skal starte. Et bedre sted vil være Kierkegaards sociologi, som han skriver frem mange steder, men specielt i ”En litterær anmeldelse”. Det er et menneskeligt grundvilkår at være i kommunikation, kærligheden er dèt mennesker altid forsøger at komme overens med. Derfor er den andens blik, de andres øjne, altid-allerede der. Men hvad der ligger i det, er netop humlen i den ulykkelige bevidsthed – som er udgangspunktet. Blikket er ontologisk sammenligning, uden at vi tænker over det ligger der i vor søgen efter anerkendelse en angst for hos hver enkelt af os, at de andre ser os som mindreværdige i forhold til den målestok det sociale uden bevidst intention sætter op. Så det at være menneske er i udgangspunktet at dukke sig for publikum, som vi altid har på skuldrene- også når vi sover. Vi lever i et spejlkabinet, som i kraft af den evindelige sammenligning med ”de andre” producerer nivelleringer, der tvinger os i retning af den lavere fællesnævner, som ingen egentlig vil, men alligevel skaber i en fortvivlet misundelse på det bedre og anderledes – Sandemoses Jantelov, der er sædvanens lov.

Så selvom det for mennesker kommer an på kommunikation, er ensomheden på samme tid grundvilkår. De andres blikke kaster os tilbage på os selv, vi bliver aldrig eet med sædvanen, men må som bevidste skyldige væsner forholde os til den – som ulykkelige bevidstheder.

Her møder vi fortvivlelsen, tungsindet, depressionen. Og det var det Kierkegaard ville finde ud af, hvad er. Under fortvivlelsen fandt han skylden og angsten, angsten i den frihed der ligger i ensomhedens tilbagekastethed, dens karakter af sympatetisk antipati og antipatetisk sympati, skylden i den kærlighedens kommunikation der altid standses – af involveringen i det sociale.

Går paradokser over af sig selv, hvis man tænker sig om? Nej, derfor har vi religioner, syner, abstrakte tåger, som vækker abstrakte følelser, dvs på et indbildt absolut plan giver rum for bestandig, skyldfri kommunikation – deraf idealismerne, herunder Hegels objektive og afsluttede. Wittgenestein så det samme- en abstrakt filosofisk upersonlig nimbus – over det moderne, da han gik fra sit hegelske projekt til sprogspilsteoriens pluraliteter.

Det sociales processer producerer religion, særligt modernitetes sociale processer, fordi den overleverede autoritære religion er ladt tilbage – ”ophævet” med Hegel.
Er det tilfældigt at Hegel var tysker? Det er et spørgsmål man skal passe på med at stille, pga den forfærdelige historie i det århundrede vi lige har forladt. Men Hegels verdensånd -den spøgelsesagtige ingen- (Arendt), hvor alle begivenheder og handlinger blot er ”moment” i den historiske udvikling, er måske en tankefigur som var med i nazisternes folkemord. ”I værenshistorien (Heideggers) er der ikke plads til ofrenes kvalte skrig. Der er hverken plads til rædsel eller traumer. Som om værenshistorien gik uforstyrreligt frem, helliget en metafysisk tilbøjelighed, der ser ud til at ligge i forlængelse af Nietzshe, Hegel og sågar Platon”. Donetta Di Cesare, Heidegger og jøderne.

Sådan kunne Kierkegaard have sagt, det komiske er nemlig set nedefra, det tragiske.

Forøvrigt er vi ikke et forsumpet segment her i Sønderjylland, Jens Peter Hansen.

jens peter hansen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg skrev: Fleggård den største leverandør af sprut til det meste af det forsumpede segment i Syddanmark.
Ikke at syddanskere eller for den sags skyld sønderjyder var forsumpede.

Ib Jørgensen

Må det i al beskedenhed være mig tilladt at gøre opmærksom på den filosofiske antropologi, som den blev udøvet i begyndelsen af 1900-tallet af folk som Max Scheler, Arnold Gehlen og ikke mindst Helmuth Plessner. I denne filosofiske opfattelse af menneskets situation, baseret på naturvidenskabelig viden, ligger der et potent afsæt til et opgør med dels vor epokes rationalistiske amokløb, dels de metafysiske vildledninger, som ikke mindst de monoteistiske religioner promoverer med større eller mindre konsekvens. Artens skæbne ligger hos mennesket, og afhænger af vor evne til at se og erkende den overordnede sammenhæng, vi indgår i.

Poul Erik Pedersen, Karsten Aaen, Stig Bøg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
søren jensen

tak for præciseringen, Jens Peter Hanen - der er nemlig mindst lige så mange slags sønderjyder om danskere:-)

Karsten Aaen

Hans Jørgen Storgaard Andersen:

Ja, det ved jeg godt. Men det var mest et svar til Jens Peter Hansen, som beklagede sig over -
med rette! - at DR ikke sender flere tysksprogede serier. Så ville jeg bare lige påpege, at det gør TV2 Charlie altså. Så man kan gå derhen - eller finde TV2 Charlie - på sin fjernbetjening.

Ib Jørgensen
Jeg ved ikke, om det er Løgstrup, du tænker på, når du skriver:

”dels de metafysiske vildledninger, som ikke mindst de monoteistiske religioner promoverer med større eller mindre konsekvens.”
Scala naturae
Menneskets plads i kosmos.
Det centrale tema i Ophav og omgivelse er spørgsmålet om menneskets placering i universet. Grunden til at dette spørgsmål er to videnskabelige gennembrud, som har rystet mennesket i dets selvforståelse. 1. Kopernikus`(1473-1543) afsløring af, at jordkloden ikke er universets centrum. 2. Darwins (1809-1882) evolutionsteori, der ser mennesket som en udviklet abeart, hvorved det frakendes en særstilling i naturen.
To tyske filosoffer udgiver uafhængigt af hinanden i 1928 udgiver hver deres bog om menneskets placering i naturens rangorden, nemlig Max Scheler (1874-1928) og Helmuth Plessner (1892-1985). Løgstrup tager Max Schelers bog: Die Stellung des Menschen in Kosmos op til diskussion.
Schelers bog er oplysende, når det gælder om menneskets placering i naturens rangorden. I den vestlige er vi bestemt af tre sæt ideer om menneskets væsen som ikke hænger sammen. 1. Den jødisk-kristne ide om, at verden er skabt af en evig guddommelig magt, der ikke er identisk med verden.2. Den græske ide om, at mennesket indtager en særstilling i universet, fordi det som det eneste væsen i kosmos er i besiddelse af en fornuft, der er delagtig i den kosmiske fornuft, som ligger til grund for universet. 3. Den videnskabelig evolutionsteoris, at mennesket er et tilfældigt produkt af livets udvikling og kun adskiller sig fra dyrets ved at være mere komplekst. Evolutionsteorien er i dag den dominerende.
Løgstrup er enig med Max Scheler i, at vores problem er, at de tre sæt af ideer om mennesket tilsyneladende ikke hænger sammen. Løgstrup afviser ikke evolutionsteorien. Han anser den for et faktum.
Evolutionsteoriens ide om, at forholdet mellem dyr og menneske bare er gradsforskelle, og at universet er uden fornuft, hænger ikke sammen med den jødisk-kristne og den græske ide om, at der ligger en skabende eller kosmisk fornuft til grund for universet.

Jørgen Garp

Man medtager hele det borgerlige Tysklands tænkere og mestertænkere måske meget passende inklusiv nazisten Heidegger mens man med al respekt for Habermas meget symptomatisk helt forbigår en af de største og mest inflydelsesrige og aktuelle Karl Marx!
Hvad har I gang i Rune Lykkeberg?

Sider