Baggrund
Læsetid: 7 min.

Glansen er gået af Infantino

I ly af showkampe og glitrende facader benyttede FIFA’s øverste ledelse den netop afholdte kongres i Bahrain til at udskifte to af de ledende kræfter i kampen mod korruption i organisationen
Store dele af fodboldverdenen drog et lettelsens suk, da den schweiziske advokat Gianni Infantino blev valgt som FIFA’s nye præsident i februar sidste år. Men siden er der rejst alvorlig tvivl om hans dedikation, når det kommer til bekæmpelsen af korruption i organisationen.

Store dele af fodboldverdenen drog et lettelsens suk, da den schweiziske advokat Gianni Infantino blev valgt som FIFA’s nye præsident i februar sidste år. Men siden er der rejst alvorlig tvivl om hans dedikation, når det kommer til bekæmpelsen af korruption i organisationen.

Ennio Leanza

Moderne Tider
10. juni 2017

Der er ingen smalle steder, når verdensfodboldforbundet FIFA’s præsident, schweizeren Gianni Infantino, indbyder til samling i det, som han så smukt plejer at kalde den internationale »FIFA-familie«.

Det blev illustreret igen for nylig, da FIFA afholdt sin årlige kongres i den stenrige, men diminutive ørkenstat Bahrain, der kæmper for at positionere sig som en central aktør i international sportspolitik.

Op til kongressen blev fodboldbosser fra hele verden fløjet ind til kongedømmet i den persiske bugt på business class og installeret på det luksuriøse Ritz Carlton Hotel. Og på Bahrain National Stadium blev der afviklet en showkamp, hvor afdankede fodboldkoryfæer som Maradona, Ronaldinho, Michel Salgado, Cafu og Carlos Valderrama trak i fodboldklunset og stillede op mod børn og lokale spillere.

Kampen fandt sted under sloganet »Lighed og inklusion«, og betydningen af de 90 minutters opvisningsbold blev i hvert fald ikke underdrevet af den tidligere spanske landsholdsback Salgado, der udtalte: »Mænd, kvinder, legender og alle de kontinentale fodboldforbund på samme bane; det er budskabet: Fodbold forener folk.«

Bag de smukke ord og den glitrende facade gik der imidlertid ting i svang i The Bahrain International Exhibition and Convention Centre, hvor kongressen blev afholdt, der ikke just forenede folk, men som snarere illustrerede, at FIFA stadig er styret af en lille kaste af fodboldmoguler, der ikke bryder sig om, at der bliver kastet lys på den måde, de forvalter magten og fodboldorganisationens enorme pengemidler på.

Ved kongressens begyndelse benyttede de mægtige mænd i forbundets øverste organ, det såkaldte FIFA Council, nemlig lejligheden til at gennemføre et veritabelt fodboldkup, hvor de afsatte lederen af FIFA’s etiske komité, tyskeren Hans-Joachim Eckert, samt hans håndgangne mand, den schweiziske anklager Cornel Borbély, der ledede komitéens mange efterforskninger af korruptionsanklager mod magtfulde aktører internt i verdensfodboldorganisationen.

Chok

Eckert og Borbély nyder international anerkendelse som to af de skikkelser, der har gjort mest for at rydde op i den korruption, der har plaget FIFA i adskillige årtier og ramponeret organisationens omdømme i offentligheden.

Eckert er tidligere offentlig anklager og retspræsident for erhvervsretten i München, og Borbély har en fortid som chef for afdelingen af undersøgelse af økonomisk kriminalitet ved anklagemyndigheden i Zürich. Og begge var med til at iværksætte korruptionsundersøgelserne mod organisationens tidligere præsident, Sepp Blatter, og hans designerede kronprins, Michel Platini. Sager, der som bekendt resulterede i årelange karantæner fra fodboldverdenen for begge aktører.

Men nu er de to rutinerede efterforskere altså fortid. De er blevet erstattet af den tidligere formand for Colombias statsråd, Maria Claudia Rojas, samt grækeren Vassilios Skouris, der har været indenrigsminister og præsident for EU-Domstolen.

Eckert og Borbély blev afsat prompte og uden varsel, forstået på den måde, at de først blev gjort bekendt med beslutningen om, at deres kontrakter ikke blev forlænget, da de landede i lufthavnen i Bahrains hovedstad, Manama, og tjekkede deres mobiltelefoner.

Deres umiddelbare reaktion var chok. Eller som Eckert formulerede det over for medierne:

»Jeg var allerførst lamslået – og derefter skuffet. Og jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv: ’Har jeg gjort noget galt?’«

Da de havde sundet sig oven på nyheden, gik de to anklagere imidlertid til modangreb. De lejede fluks et mødelokale på 13. sal i et højhus lige over for det konferencecenter, hvor FIFA-bosserne holdt kongres, og inviterede pressen til et hastigt arrangeret pressemøde. Her kaldte de beslutningen om at skille sig af med dem for »politisk motiveret«. Og de lagde ikke skjul på, at det efter deres vurdering vil få store konsekvenser for kampen for at rydde op i verdensfodboldorganisationen.

»Dette er et kæmpe tilbageskridt. Hele reformprocessen (internt i FIFA, red.) er blevet sat flere år tilbage,« sagde Borbély.

Han henviste til, at FIFA’s etiske komité lige nu er i gang med at efterforske flere hundrede sager om korruption og andre etiske overtrædelser i FIFA – herunder sager mod nogle af de allerstørste skikkelser i verdensfodbolden.

Således er efterforskerne blandt andet ved at kulegrave anklager om svindel og bestikkelse mod den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer og det tidligere medlem af FIFA’s eksekutiv komité Sheikh Ahmad Al-Fahad Al-Sabah fra Kuwait; ligesom de har åbnet en sag mod den russiske sportsminister, Vitalij Mutko, der er under anklage for at have orkestreret det omfattende dopingmisbrug i russisk elitesport, der sidste år blev afsløret af den internationale antidoping organisation WADA.

Disse sager vil nu – sammen med hundreder af andre – blive sat i stå på ubestemt tid, mens Eckerts og Borbélys afløsere skal sætte sig ind i det omfattende materiale og lære de bureaukratiske og snirklede forretningsgange i FIFA at kende.

Større udrensning

Blandt iagttagere har der været luftet den mistanke, at hele affæren skal betragtes som et ’tak for sidst’ fra FIFA-præsidenten Infantino personligt, fordi den etiske komité har haft den frækhed at undersøge præsidenten selv for brud på organisationens etiske regelsæt.

Nærmere bestemt har Infantino været under anklage for at have udsat sig for potentielle interessekonflikter ved at lade sig fragte kloden rundt i privatfly af Rusland og Qatar, samtidig med at de to lande bød på værtsmesterskaberne af VM.

Derudover har han fået FIFA til at betale for indkøb af madrasser, blomster, en habit og en træningsmaskine til eget brug, ligesom han har krævet, at verdensfodboldorganisationen skulle hyre en ekstern chauffør til at transportere hans familie og rådgivere rundt, mens han var på rejse. Slutteligt har han også sendt regningen for vask og rens af tøj til FIFA.

Kønt har intet af dette set ud, men den etiske komité valgte i sidste ende at frikende Infantino for brud på de formelle regler. Efterforskningen gav dog den relativt nye præsident ridser i lakken, og det kan se ud, som om den schweiziske præsident nu betaler tilbage ved at udskifte komitéens ledere.

Selv har Cornel Borbély imidlertid den teori, at fjernelsen af ham og Eckert er en del af en større udrensning, hvor FIFA-præsidenten systematisk skiller sig af med de aktører internt i organisationen, der har voldt ham besværligheder. Den teori finder Borbély støtte til ved at henvise til det faktum, at han og Eckert blev afsat samme dag, som Infantino også skilte sig af med en anden sten i skoen, nemlig formanden for FIFA’s komité for god embedsførelse, portugiseren Miguel Maduro.

Maduro – der er uddannet jurist og tidligere har beklædt en toppost ved EU-Domstolen – blev ellers hentet ind til FIFA af netop Infantino sidste efterår for at lede den arbejdsgruppe, der skulle indføre reformer i verdensfodboldorganisationen. Dengang sagde fodboldpræsidenten, at ansættelsen af Maduro understregede, at FIFA mente reformarbejdet alvorligt.

Men da Maduro foreslog substantielle ændringer, der ville styrke åbenheden og antikorruptionsarbejdet internt i FIFA – samtidig med, at han i øvrigt også brugte sin indflydelse til at blokere for udnævnelsen af den russiske sportsminister, Vitalij Mutko, til organisationens øverste ledelse – ja, så var det herut efter blot otte måneder på posten.

Maduro kvitterede i øvrigt for sin afskedigelse ved at bemærke, at FIFA’s nuværende embedsførelse er »i uoverensstemmelse med lovteksterne«, og at den »ikke er tilbøjelig til at lade sig reformere, medmindre den bliver udsat for eksternt pres«.

Eckert og Borbély var mere direkte i deres udtalelse til pressen:

»FIFA’s reformer er døde,« fastslog de.

Deres anklager er dog blevet imødegået af Infantino. Ved et pressemøde i forbindelse med FIFA-kongressen kaldte han beskyldningerne for »fake news«.

»Vi er i gang med at genopbygge FIFA’s ry og rygte efter alt det, der er sket (med korruptionssagerne mod adskillige tidligere FIFA-topfolk, red.),« sagde han.

»Vi overtog organisationen på et hidtil uset lavpunkt, men (…) det er blevet en nationalsport i visse lande at skælde ud på FIFA.«

Uheldigt sammentræf?

Hvorom alting er, så ligger det i hvert fald fast, at begivenhederne på kongressen i Bahrain har rejst spørgsmålet om, hvor dedikeret Gianni Infantino egentlig er, når det handler om bekæmpelsen af korruption internt i FIFA.

Store dele af fodboldverdenen drog ellers et lettelsens suk, da det i februar sidste år lykkedes den schweiziske advokat at besejre præsidenten for det asiatiske fodboldforbund, Sheikh Salman Bin Ibrahim Al-Khalifa, i kampen om at blive FIFA’s nye præsident. Hvor Sheikh Salman Al-Kahlifa blev set som den gamle, korrupte gardes kandidat, var der knyttet et forsigtigt håb til Infantino om, at han ville forsøge at rydde op i butikken.

De første alarmer begyndte dog at ringe allerede få måneder efter Infantinos tiltræden, da lederen for FIFA’s interne revisionsenhed, Domenico Scala, forlod sin stilling i protest mod tiltag fra den nyvalgte præsident, der efter hans mening ville gøre det vanskeligere at efterforske korruptionssager internt i verdensfodboldorganisationen.

Og nu er de to ledende drivkræfter i FIFA’s etiske komité altså også fortid.

Det kan naturligvis være et uheldigt sammentræf. FIFA-præsidenten har stadig mulighed for at bevise, at han mener sine fine ord om kampen mod korruption og magtmisbrug alvorligt. Men foreløbig må man konstatere én ting: Glansen er gået af Gianni Infantino.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her