Læsetid: 5 min.

’Gud accepterer kun ramadan, hvis det er hele pakken’

»Når jeg tænker på at skulle faste i 19 timer, så frygter jeg det lidt. Og tænker, om jeg måske bliver dårlig. Men allerede anden dag er det blevet en rutine,« siger Mohamed Lachouani, der er en uge inde i ramadanen
»Når jeg tænker på at skulle faste i 19 timer, så frygter jeg det lidt. Og tænker, om jeg måske bliver dårlig. Men allerede anden dag er det blevet en rutine,« siger Mohamed Lachouani, der er en uge inde i ramadanen

Jakob Dall

3. juni 2017

– ­Hvor gammel var du første gang, du holdt ramadan?
»15 år. Man begynder at holde ramadan, når man selv føler, man er klar. Der er også nogle tegn som for eksempel, når man begynder at få hår under armene. Jeg følte mig voksen, da jeg kunne faste og sidde og spise med familien, når solen gik ned. Det var lidt hårdt i starten, for jeg var ikke vant til at faste. Den første dag var en kamp.«

­– Er du nogensinde kommet til at snyde?
»Der var faktisk engang i Marrakech i 2010, hvor jeg drak et glas vand. I Marokko, hvor jeg kommer fra, kan det være omkring 50 grader, og man har bare lyst til et glas vand. Men det kan man ikke få, for det handler om tålmodighed og kontrol. Om identitet. Det er en test, som jeg skal bestå. Så det handler om at kæmpe. Derfor synes jeg ikke, det var okay, at jeg drak det vand. For hvis jeg beslutter at faste, så betyder det, at jeg er ansvarlig for at gøre det, selv om jeg bliver træt og sulten.«

– Hvad er det sidste måltid, du har fået?
»I går aftes klokken halv ti fik jeg dadler og mælk, smoothie og butter chicken. Det tog tyve minutter at spise. Jeg havde spurgt min kone, om hun ville lave butter chicken, for det er hun god til. Man bliver mere kreativ i forhold til maden, når man faster, fordi man går og laver en plan for, hvad man skal spise. Mad bliver en vigtig ting, som man skal tænke godt over, og som man værdsætter.«

Mohamed Lachouani

  • 37 år.
  • Bor i Herlev med sin kone og to børn.
  • Arbejder som integrationspædagog i Dansk Flygtningehjælp.
  • Har holdt ramadan i otte dage ud af 30.
  • Holder ramadan for 23. gang i sit liv.

– Hvorfor er det nødvendigt med alle de regler om bøn og faste for at have et godt forhold til Gud?
»Det er en test. Ligesom hvis man har en kæreste. Der er også altid tests på, om der er kærlighed eller ej. Kommer du med blomster? Respekterer du hende? Hvis man elsker en person, så prøver man at følge de regler. Det er det samme i forhold til Gud. Han tester, om der er kærlighed mellem os eller ej. Derfor har vi reglerne. Det er ikke, fordi han skal gøre livet hårdt for os, men for at teste, om vi elsker ham.«

­– Kan man være en god muslim uden at holde ramadan?'
»Jeg kan ikke vurdere, om en person er en god muslim eller ej. Det er forbudt. For det er en hemmelig ting mellem Gud og den person. Hvis en muslim ikke holder ramadan i et år, kan det være, at han laver andre ting, der er meget bedre.«

­– Er ramadanen noget, du ser frem til, eller noget, du frygter?
»Når jeg tænker på at skulle faste i 19 timer, så frygter jeg det lidt. Og tænker, om jeg måske bliver  dårlig. Men allerede anden dag er det blevet en rutine.«

Læs også

­– Hvad er det sværeste for dig under ramadanen?
»At faste i frokosttiden, fordi maven er vant til at få mad der. Maven tænker på mad, men det tager omkring 10 minutter, så går det over.«

– Føler du dig tættere på Gud under ramadanen?
»Ja, meget. Når man ikke spiser, så tænker man mere på relationen til Gud. Ramadanen er en bro mellem os og Gud, hvor der er nogle trin, man kan følge for at få et godt forhold til Gud. Men det handler ikke kun om mad og vand. Gud accepterer kun ramadan, hvis det er hele pakken. Derfor skal vi også kontrollere vores ego og vores temperament og ikke svare igen, hvis nogen fornærmer os.«

– Hvordan er det at holde ramadan i Danmark sammenlignet med Marokko?
»Der er stor forskel. Der er en meget speciel atmosfære i Marokko under ramadanen. Der faster alle mennesker. Om man er på arbejde eller i skole, så er alle mennesker i den samme situation og støtter hinanden. Man føler, man er en del af samfundet, kulturen og en fælles oplevelse. I Danmark er det lidt anderledes. Her kan man for eksempel sidde til møder, hvor andre spiser. Men jeg føler mig ikke lige så træt under ramadanen i Danmark, selv om fasten varer fire timer længere her. I Marokko bliver jeg rigtig træt klokken fem, fordi der er så varmt.«

Til Ramadanmiddag i Fyrreparken, Vollsmose. Alle finder noget under ramadanen, som er vigtigt for dem. For mig har det de senere år handlet om at blive et bedre menneske, fortæller Inam Abou-Khadra (med rødt tørklæde). At afstå fra noget så basalt som mad   sætter mange reflektioner i gang, fortæller hun.
Læs også

– ­Hvordan reagerer dine omgivelser, når du takker nej til mad og drikke?
»Jeg kom til Danmark i 2011, og jeg har aldrig oplevet en ubehagelig situation i forhold til at fortælle om ramadan, og at jeg faster. Derimod oplever jeg, at folk er meget nysgerrige og spørger interesseret.«

– ­Hvad lærer du af at faste?
»Det er svært for de fleste mennesker i verden at kontrollere deres behov. Ramadanen lærer os at være rolige, selv om vi ikke kan få det, vi gerne vil have. Så det er en rigtig god lære for mig. Det er, som om jeg får magten over mig selv.«

– Hvornår mærkede du første gang, at du blev voksen?
»Da jeg var 15 år og begyndte at producere sæd og fik hår under armene.«

I mange samtaler med mine danske medborgere er jeg først og fremmest ’muslimen Sajad’. Det er mærkværdigt, for de er jo hverken ’kristne Bjarne’ eller ’ateisten Henrik’. Og nej, jeg tvinger ikke min ni måneder gamle datter til at faste. Hun går heller ikke med burka
Læs også

– Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?
»Jeg kan godt lide 2017. Der er mange udfordringer, men der sker også mange gode ting. Vi bor i en globaliseret verden og møder folk, som er forskellige fra os selv. Der er store kampe mellem kulturerne, men hvis man er åben, positiv og optimistisk, kan man se en anden verden.«

­– Hvad har du i din taske?
»Jeg har en computer, en pung og en koran. Jeg læser næsten i den hver dag, men jeg prøver at læse mere i den under ramadanen. Jeg har også en flaske vand. Den har ligget i tasken siden før ramadanen, men jeg har glemt at tage den ud. Og jeg skal jo også bruge den igen efter ramadanen.«

– ­Hvad giver dig håb?
»Jeg får håb, når jeg tænker på, at Gud styrer alt i verden. Hvis der er dårlige ting, der sker i vores samfund eller i verden, så er det okay, for han styrer alt, og jeg fortsætter mit liv. Der er altid håb. Han ved godt, hvorfor ting sker på den måde, som de gør, så jeg er ikke bange for, hvad der sker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da jeg var lille, havde jeg en periode, hvor jeg skulle undgå at træde på linien mellem fortovsfliserne, ellers...

Jeg voksede heldigvis ud af den tvangshandling.

Søren Kristensen

Jeg har osse mødt Gud og han er faktisk ret flink. Fx. sagde han at man ALTID må drikke vand, hvis man er tørstig.

Charlotte Svensgaard

Jeg er også en som frygter Ramadan (især om sommeren). For det er sten sikkert at mine muslimske overboer (2 voksne og 2 børn på 60 kvm) larmer og leger indtil minimum kl 23 og herefter starter rengøringen inkl. støvsugning.... og det er hver evig eneste aften i en måned.
Blæse være med husorden, naboer, den ældstes skolegang og at man skal op og på arbejde.
Nej, det årlige månedslange hykleri er langt vigtigere

Viggo Okholm

jeg synes da at artiklen her er relevant ,da rigtig mange af vores medborgere har valgt den vej. Så bortset fra nattestøj den ene gang om året Charlotte, skader det dig vel ikke, har du prøvet at snakke med dem om problemet? Muslimer må så tåle diverse drukfester i løbet af året.
Jeg kan kun sige: godt jeg ikke er muslim.

Charlotte Svensgaard

@Viggo Okholm - det er jo netop det som er pointen - det er ikke "kun" en gang om året, var det en Eid fest som faldt på en onsdag - ikke et ondt ord fra mig, så kunne jeg om ikke andet finde et andet sted at overnatte med datteren så det ikke går ud over hendes skoledag - nej, det er een lang måned med natte terror i himmelnissens navn. Og det er IKKE ok. At der en sjælden gang i mellem er en som varsler at der bliver holdt en fødselsdag en fredag/lørdag er til at leve med for alle. Men dette her er en måned i streg - ingen ophold, ingen pauser. Og i øvrigt vil jeg langt hellere have en drukfest, for tro det eller ej, de larmer faktisk mindre og sviner mindre end et almindeligt gæstebud i en muslimsk familie - no kidding. Nej, det er ikke noget som der kan drikkes dialog kaffe over for naboer må jo kunne forstå at det er en kulturel ting....*suk*