Læsetid: 2 min.

Habermas holder os fast på vores højeste idealer

Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner

Mary Evans Picture Library

1. juli 2017

Vi er alle idealister i hverdagen. Det er ikke noget, vi nødvendigvis ville kalde os selv, eller noget vi stræber efter. Det sker af sig selv. Vi går nemlig ud fra, når vi taler sammen, at det ikke er den fineste eller rigeste, som bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Det er fornuften, ikke penge og ikke magt, vi appellerer til i vores samtaler, når vi siger: Kan du ikke se? Eller det er, fordi …

Den tyske filosof Jürgen Habermas (født 1929) har kaldt det for »det bedre arguments tvangfri tvang«. Han har lavet sin egen teori om den kommunikative handlen, skabt en diskursetik og udviklet en stærk teori om det liberale demokrati. Hans imponerende, omfattende og originale produktion er grundlagt på den indsigt, at samtalen er frigørelsens sted. Talens magt står ifølge Habermas over magtens tale.

Habermas redegør allerede i sin første bog Borgerlig Offentlighed fra 1962, som er blevet en klassiker, for hvordan den offentlige samtale historisk blev etableret som det sted, hvor privatpersoner træder sammen som borgere og mødes i et offentlige ræsonnement.

Det moderne samfund kan ikke fungere uden en eller anden form for markedsøkonomi, konstaterer Habermas og afviser dermed kommunismen og den socialisme, som vil afskaffe kapitalismen. Og vores samfund kan ikke fungere uden en stat og et bureaukrati, dermed forkaster Habermas alle ideer om minimalstaten og forestillinger om, at mennesker bliver frie, hvis bare autoriteterne forsvinder.

Samtalens magt

Bureaukratiet, markedet og samtalen er tre forskellige måder at styre samfundet på, som er afhængige af hinanden. »Diskurser hersker ikke,« skriver han. Det betyder, at samtalen ikke kan udøve magten, men den kan præge bureaukratiet og markedet.

Habermas’ politiske tænkning handler om at gøre samtalen så stærk som mulig, så borgerne kan handle fornuftigt i fællesskab. Det er en frigørelsestænkning, fordi den afdækker den magt, som undertrykker, forstyrrer eller forvrænger samtalen og afsøger muligheder for blive fri fra dem.

Habermas er anden generation fra den berømte Frankfurterskole, som bygger på tværvidenskabelig, marxistisk inspireret kritik af det kapitalistiske samfund. Han førte kapitalismekritikken videre ved at gøre op med dens autoritære tendenser, og han fornyede frigørelsestænkningen ved at henvise til idealer i samtalen, som skulle appellere til alle.

Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker siden Anden Verdenskrig og har i langt over et halvt århundrede været til stede som intellektuel i offentligheden. Han forsvarer det stærkeste og mest utopiske i demokratiet mod kapitalismens og bureaukratiets allestedsnærværende ødelæggende effekter.

Han holder det moderne demokrati fast på dets principper ved hele tiden at afdække afstanden mellem vores skønne idealer og de brutale realiteter.

Anbefaling

Borgerlig offentlighed. 1962.

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Henny Paudel
  • ulrik mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Toke Andersen
  • Stig Bøg
  • Mihail Larsen
Jan Weis, Henny Paudel, ulrik mortensen, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Stig Bøg og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jessen

Den gode samtale, idealerne i samtalen, det kræver imidlertid et oplyst folk som kan styrke demokratiet. Det er ikke den udvikling vi oplever i øjeblikket, slet ikke i Danmark. Danskerne er mere interesseret i deres pengepung end alt andet; ferierejser og forbrug, nye biler og skattelettelser. Oven i dette, masser af underholdning. Også krigsunderholdning. Hele Folketinget minus Enhedslisten (altså over 90%) går ind for vores aktivistiske krigspolitik med USA. Mainstreammedier og Danmarks Radio i særdeleshed spreder amerikansk propaganda i en lind strøm. Hvis den gode samtale skal føre til bedre demokrati i fremtiden, må I journalister, på blandt andet Information, gøre en større indsats for at udøve kritisk journalistik. Det kunne blandt andet ske ved at dæmpe "konspirationsretorikken" og samtidig stoppe den evindelige snak om det postfaktuelle samfund. Der findes meget sludder på nettet, men den største trussel imod demokratiet, er det sludder, vi danskere skal lægge øre til fra mainstreammedier og Danmarks Radio. Nå, undskyld at denne kommentar endte med at lyde noget mavesur, men det er jo desværre sådan, ikke sandt? ;-)

Christel Gruner-Olesen, Mads Berg, Espen Bøgh, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Niels Duus Nielsen, Lars Jørgensen, Toke Andersen og Bente Lund anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Lad mig citere en populær og stor dansk tænker, der var så fri, at kan kunne sætte fingeren præcis, hvor problemet er. Jeg citere: " Der er noget galt i Danmark, hvis bare tegnedrengen er i orden, så kan man få det som man vil". Jeg ved ikke om John Mogensen forfinede sine tanker eller han bare åbende øjnene og kiggede sig omkring, men han ramte i hvert fald plet, imodsætning Habermas....

Espen Bøgh, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Habermas ramte måske ikke plet, men han ramte dog skiven. Ellers har du fat i noget væsentligt, Poul Solrart, Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til.

" Og vores samfund kan ikke fungere uden en stat og et bureaukrati, dermed forkaster Habermas alle ideer om minimalstaten og forestillinger om, at mennesker bliver frie, hvis bare autoriteterne forsvinder."
Det er vel ikke et absolut, men en stillingtagen til , hvor meget stat og bureaukrati - og på hvilke områder
Måske Lykkeberg forenkler Habermas.
Og som eksempel, aktuelt i vores samfund : Ville Habermas gå ind for basisindkomstsamfundet ?

Odin Rasmussen

Kritisk teori - den teori der blev udviklet af Horkheimer, Adorno, Marcuse og de forskellige andre deltagere i det institut som blev startet i socialvidenskab i Frankfurt før Anden Verdenskrig og hvis forskere emigrerede til USA før krigen og for en stor dels vedkommende blev de ansat på amerikanske universiteter og i amerikanske militære tænketanke. Ideen i Frankfurterskolens ideologi var at hele den autoritære personlighed. Det var Adorno og flere andre der havde skrevet den bog, der viste af den autoritære personlighed som tyskerne åbenbart var i besiddelse af den kom af utilfredsstillede seksuelle drifter i barndommen. Argumentationen fører tilbage til Freud og Wilhelm Reich der også var en af de filosoffer omkring Frankfurterskolen.

Skals vi så lige slå koldt vand i blodet, - Habermas er hverken et orakel eller en gud, men et ganske almindeligt menneske, der har skabt mange tanker om samfundet - gode som dårlige.

Senest jeg læste om hans opfattelse af EU havde han fortrinsvis mere integration på programmet, noget a`la Macron, og hvor den sociale dimension for borgerne var udeladt, og hvor der ingen kritik af EU's udvikling af evnen til at behandle småsager for EU ikke stod i et rimeligt forhold til vigtigere store sager af betydning, - så som skatte integration landende imellem, for nu blot at nævne en enkelt ting.

Folkeligheden fra EU's side syntes ligegyldig for Habermas - noget der ellers burde bekymre langt mere end store integrationsplaner, uden folkelig opbakning, og som vi har set i stedet skiller os mere og mere.

Forholdet mellem Øst- og Vest borgeres mentalitet er ikke alene ganske forskellig, men også splittende i øjeblikket, ligesom en real politik fra de gamle EU landes side i forhold til Østlandenes
mange og store kriminelle horder fra Øst tilsyneladende ikke er til at standse, ligesom deres egne landes politi - "virker alt for "bekvemt" passive" overfor denne kriminalitet, der borgere udøver i den vestlige del, og som de vender ryggen til de steder og handelspladser hvor de stjålne varer sælges.

Vist kan vi dømme dem til udvisning fra Danmark, men det fylder så lidt - om noget overhovedet, da de har fri indrejse til Danmark som resten af det "grænseløse" EU, og foretage ny kriminalitet.

En fortsættelse af den nuværende politik fra EU vil ikke være gavnlig fremover uden folket er med politisk.

Ib Jørgensen

Med sin opsplitning af det marxske arbejdsbegreb i arbejde og interaktion har Habermas (imod sin egen hensigt?) isoleret os fra de aktiviteter som er nødvendige, hvis vi skal kapitalismen til livs. Han kritiserer den, men kan ikke få sig selv til at sige, at den skal afskaffes. Vi kan tale og diskutere fra nu af og til dommedag, men hvis ikke vi radikalt ændrer den måde, hvorpå vi arbejde, producerer og fordeler, så er vore bestræbelser forgæves. Habermas håber på en universalisme, som verdens redning, men han har ingen ide om den materielle basis, som en sådan universalisme nødvendigvis må baseres på. Jeg er bange for, at han med sin altdominerende tilstedeværelse har været til mere skade end gavn. Min første kritik af ham, skrev jeg i 1974 http://www.ibjoergensen.dk/Artikler/Tekster/Habermas%20Phil%20Arhusiensi...