Læsetid 9 min.

Hvorfor må man skifte køn, men ikke race? Vi har talt med fire debattører

Caitlyn Jenner (på billedet) blev hyldet verden over, da hun sprang ud som kvinde. Men da borgerretsaktivisten Rachel Dolezal, som i flere år havde præsenteret sig som sort, blev afsløret i at være hvid, blev hun beskyldt for svindel og racisme. Hvorfor denne forskel?

Caitlyn Jenner (på billedet) blev hyldet verden over, da hun sprang ud som kvinde. Men da borgerretsaktivisten Rachel Dolezal, som i flere år havde præsenteret sig som sort, blev afsløret i at være hvid, blev hun beskyldt for svindel og racisme. Hvorfor denne forskel?

Taylor Jewell
3. juni 2017

Forskeren Rebecca Tuvel har skabt debat i USA. For et par måneder siden fik hun trykt en videnskabelig artikel, som argumenterer for, at vi bliver nødt til at acceptere folk, som gerne vil skifte race, på samme måde, som vi accepterer kønsskifte. Tuvel bruger den tidligere amerikanske OL-vinder i tikamp for mænd Caitlyn Jenner og borgerretsaktivisten Rachel Dolezal som cases.

Den første er født som mand og blev hyldet verden over, da hun sprang ud som kvinde. Den anden er født som hvid og blev beskyldt for svindel og racisme, fordi hun i flere år havde præsenteret sig som sort og sågar var gået ind i kampen for sortes rettigheder i USA.

Kritikken af artiklen har været voldsom, og flere kolleger har ønsket den trukket tilbage. Men hvad er egentlig forskellen på køn- og raceskifte? Hvad nu, hvis man vitterligt føler, at man er født ind i en forkert race?

Information har talt med fire debattører:

Nazila Kivi

Redaktør på magasinet Friktion og medforfatter til ’Kvinde kend din krop’

 Hvad tænker du om folk, som skifter race?

»Det handler om konteksten. Vi ved ikke, hvad der foregår i Rachel Dolezals hoved, men det lader til, at hun bare synes, det er funky at være sort, og så gør hun det og får fordele ud af det. Mange har gennem tiden villet gå den anden vej, f.eks. bleget deres hud. Men forskellen er, at for hende har det ikke handlet om overlevelse. Der er et ulige magtforhold i det.«

 Men hvis hun føler sig som sort, skal hun så ikke bare have lov?

»Det kan man sagtens argumentere for. Og hvorfor skulle et hvidt barn, som vokser op i et afrikansk land, ikke have lov til at have dreadlocks? Egentlig bruges det, som man kalder transracialitet, ofte om transnationalt adopteredes virkelighed og ikke om en som Dolezal. Hun prøver derimod at skjule det, og det tror jeg er med til at give så skarpe reaktioner. Der er noget bedragerisk over hende. Hun kommer til at lukrere på noget, som normalt er forbundet med undertrykkelse for sorte, og det virker provokerende på folk, som stadig bærer rundt på en sårbarhed. I en dekontekstualiseret situation, hvor der hersker fuld lighed, kan man sige, at man skal have lov til at skifte både køn og race.«

 Mænd har også undertrykt kvinder historisk. Hvorfor er det så ok for en mand at skifte køn til kvinde?

»Teoretisk set lyder det ens. Men virkelighedens praktiske eksempler viser noget andet. Hvis du ville være kvinde, ville du opleve et statustab – det vil være en hård og svær beslutning. Hvis du som hvid lader, som om du er sort og opnår fordele ved det, så er det noget andet. Men jeg kan sagtens se det filosofisk interessante i det. Og jeg er grundlæggende enig i, at race og køn er ko-konstruktioner – ikke forstået på den måde, at der ikke er forskel fysisk – men at de betydninger, vi tillægger race og køn, er kulturelt skabte.«

 Har du prøvet at gøre dig mere hvid, end du er?

»Jeg fik det tip, at det var bedre at skifte navn, da jeg var telefonsælger, så jeg sagde, at jeg hed Hanne Jensen eller noget i den stil. Mine iranske veninder og jeg plukkede også vores øjenbryn tynde, da vi var yngre, så vi så mere europæiske ud – vi ville ikke have de der store mellemøstlige øjenbryn. Vi gjorde det nok for at virke mindre truende eller for at føle os mindre udenfor.«

 Har du overvejet at skifte permanent?

»Nej, for det er ikke mig, der er problemet, men racismen. Men jeg har engang haft lyst hår og fik straks en anden behandling. Så der er helt klart noget om det.«

Henrik Marstal

Musiker og kønsdebattør

 Hvad tænker du om debatten?

»Det her er en vild debat, som er både hidsig og kompleks: Du kan få lov til at skifte køn; du må gerne være homoseksuel; du kan flytte fra land til by; og du må gerne se ud som en i 20’erne, selv om du er i 40’erne. Den eneste sociale kategori, du ikke uden videre kan ændre, er race. Mange danskere insisterer stadig på at sige n-ordet, og vi har stadig en hottentotkarrussel i Djurs Sommerland. Derfor er det svært at skifte race, for der er en magtrelation involveret. Hvide har undertrykt sorte, og sorte føler sig undertrykte – og så kommer der pludselig en hvid, der identificerer sig selv som sort. Det går ikke.«

 Men grundlæggende mener du godt, at man kan skifte race?

»Det er jo principielt en rigtig pointe, Rebecca Tuvel har. For pointen harmonerer med andre dynamikker, der er opstået de seneste 20-30 år, hvor identitet er blevet et mere flydende begreb. Det er jo blevet en vigtig hovedpointe, at vi alle har ret til selv at definere, hvem vi vil være.«

 Så det er primært fra hvid til sort, der er et problem?

»Ja, på grund af den postkoloniale kondition, som vi stadig lever under. Hvis det havde været den anden vej rundt, ville problemet have været mindre. Op gennem historien har sorte lykkedes med at blive ’hvide’, blandt andet har rapperen Lil' Kim været nævnt som et eksempel på det. Og hvis en person med asiatisk baggrund identificerer sig som hvid, så herregud, tænker mange sikkert – det skal personen da have lov til. Men på grund af det postkoloniale magtsapekt er det for udfordrende at gøre det andet. Som Rebecca Tuvel skriver i sin artikel, kan det opfattes som ren og skær white privilege at gå fra hvid til sort – blandt andet fordi en hvid ikke er vokset op med racismen mod sorte som en grundlæggende erkendelse. Men netop derfor er det også afgørende, at artiklen her er skrevet af en hvid. Havde Tuvel selv taget det forbehold, at hun som hvid kan have blinde vinkler i udpegningen af det transraciale, tror jeg, artiklen ville have stået stærkere. Der går artiklen galt i byen.«

 Tænker du, at det om 30 år vil være mere acceptabelt at skifte race fra hvid til sort?

»Måske, hvis det postkoloniale aspekt kommer på afstand, selv om jeg tror, det i så fald vil tage langt mere end 30 år. Men når jeg siger det, vil jeg gerne tage det forbehold, at jeg ligesom Tuvel er hvid. En sort vil måske se anderledes på det og også have bedre forudsætninger for at svare på det. Nogle sorte vil måske endda sige, at det aldrig kommer til at ske, og at hvide som os slet ikke skal så meget som begynde at gisne om det.«

 Har du selv overvejet at skifte race?

»Det har jeg aldrig tænkt på at gøre, nej. Men jeg kunne godt forestille mig, at det bliver mere udbredt med tiden, fraregnet hvid-til-sort-skiftet.«

Vincent F. Hendricks

Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

 Hvorfor vækker artiklen så stor harme blandt kolleger?

»Når det her forarger, er det, fordi race og identitet er sammenhørende – hvad end vi vil det eller ej. Omverdenen ser også én i lyset af racen. Det er forvirrende, når Michael Jackson pludselig begynder at blive hvid. Hvad er han så? Vi vil gerne se mennesket først, personen og kulturen før racen. Det vil jeg også helst selv. Men vi er også født ind i en race og bliver set i lyset af den.«

 Hvorfor er der ikke samme forargelse over kønsskifte?

»Det er et spørgsmål om, hvem og hvor du spørger. Hvis du tager til Midtvesten i USA, er det ikke nødvendigvis bredt accepteret at skifte køn. Og der er lande, hvor man kan blive stenet eller blive udsat for andre overgreb bare for at være homoseksuel.«

 De mennesker, som kritiserer artiklen, er jo næppe modstandere af kønsskifteoperationer? Er der ikke en selvmodsigelse i det?

»Jeg ved ikke, om det er selvmodsigende, men jeg tror, det hænger sammen med et ønske om at være inkluderende. Hvis du kan skifte race, er det i modstrid med ideen om den inkluderende humanisme. Der skal være plads til alle. Plads til enhver race. Et skift af race kan ses som en assimilering til et andet samfund eller værdisæt, at man underlægger sig noget andet, og det er i modstrid med humanismen.«

 Men gælder det samme ikke for køn?

»Køn bliver måske i højere grad knyttet til det personlige. Det er et personligt anlæggende. Race er nok mere alment. Så i forståelsen af, at der skal være plads til alle, kan kønsskifte måske læses, som at man forsøger at indpasse og underlægge sig. Det kan for mange anses som uacceptabelt.«

 Hvis Rachel Dolezal føler sig som en sort, er det så ikke ok, at hun skifter?

»Ud fra det argument er det ret beset et meget personligt spørgsmål. Det er svært for andre at vurdere, hvor hendes identitet ligger. Hvor ligger min egen? Jamen, den ligger nok lidt begge steder (Hendricks har dansk mor og afroamerikansk far, red.). Det er identitetsspørgsmål, som er svært for andre at svare på. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle skifte race, men jeg har da oplevet racisme i ny og næ.«

Lene Bull Christiansen

Lektor i Kultur og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet

 Hvad er forskellen på at skifte køn og race?

»De sociale konstruktioner omkring køn er anderledes end de sociale konstruktioner omkring race. Når man som Rachel Dolezal hopper fra hvid til sort er det en helt anden magtrelation, man træder ind i. Race er svær at ændre. Kønsskifte er i højere grad blevet fysisk muligt.«

 Er der forskel på at gå fra hvid til sort og fra sort til hvid?

»Ja. Rent fysisk er der. Kanye West ville have svært ved at lave om på farve og hår og passere som hvid. Den fysiske forandring er sværere. Men frem for alt handler det om, at man fornægter noget af den arv, man har med sig på en anden måde, end når det handler om køn.«

 Hvorfor?

»Fordi man vælger at fornægte den kultur man er født ind i.«

 Det gør man vel også, når man skifter køn?

»Ikke på samme måde. Caitlyn Jenner er, som hun altid har været, hun har bare skiftet køn. Der er en anden identitetskonstruktion i køn, end der er i race. Hvis vi leger, at Michael Jackson var i stand til at skifte sin fysiske fremtræden og passere som hvid, så ville han jo stadig tilhøre en familie, som ser sig selv som sorte. En transperson tilhører stadig sin familie. Heritage, som amerikanerne siger, forbliver det samme uanset køn. Der er eksempler på, at transkønnede bliver udstødt, men de tilhører samme klase og familie.«

 Men hvorfor ikke acceptere det, hvis nogen har et ønske om at skifte race?

»Artiklen er udtryk for et glimrende liberalt utopisk mål: Vi vurderer alle til at være lige, og derfor kan raciale tilhørsforhold ikke have social konsekvens. Men så længe, vi lever i en verden med magtrelationer, som ser anderledes ud end det her ideal, så er det at fabulere over, at man skal have lov til at skifte race, det samme som at fornægte hele den undertrykkende historie, som sorte har været og er udsat for.«

 Hvordan ville du reagere, hvis en bekendt kom og sagde, at han eller hun havde skiftet race?

»Hvis min lillebror kom og sagde: Nu er jeg sort. Så vil jeg sige: ’Det får du svært ved at udleve, min ven’. Hvad ligger der i det? Sorte har kæmpet for at få en ligeværdig kultur, altså, at der er særlige ting som sorte har, som hvide ikke har. På samme måde som hvide har historie, som sorte ikke har. At træde derhen vil blive opfattet som en form for tyveri. Som endnu et overgreb. Sorte vil ikke bare blive smigrede over det. Måske vil de tænke: Det, vi har tilkæmpet os, snupper du bare.«

 Hvad så, hvis han sagde, at han følte sig som kvinde?

»Så er det anden historie, for han går ikke ind og stjæler kvindekultur. Det er noget andet, der går i gang.«

 Har du selv overvejet at skifte race?

»Det har jeg ikke, nej. Man kunne altid ud fra et akademisk synspunkt ønske sig at have indsigt i andres erfaringsverden, men hele pointen med kritikken af artiklen er, at den stiller sig op på den universelle forskerposition og siger, at sådan burde verden være.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Hvad med at skifte art? Føler mig lidt som en kolibri........
Disse ændringer er udadtil dvs. det vigtige ligger i, hvordan andre opfatter en og er enige i ens offentlige udtryk og dermed rolle. Iscenesættelsen af egoet bliver mere og mere teatralsk.

Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Jens Kofoed og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Er der så meget fantasien-til-magten-queer inde over den redaktionelle linje, at man ikke kan se dette er rene fjollerier og akademiske svindelnumre ?