Læsetid: 2 min.

Vi kan ikke gå tilbage til Kant, for vi er aldrig kommet videre

Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri
Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri

Mary Evans Picture Library

1. juli 2017

Det er selvfølgelig morsomt, at den store oplysningstænker Immanuel Kant (1724-1804) havde en tjener, som hed Lampe til efternavn. Men det regnes til gengæld for det eneste morsomme i Kants livshistorie, som ifølge digteren Heinrich Heine var så kedelig, at den hverken rummede et liv eller en historie. Han stod op, gik i seng og gik sine ture på samme tid hver dag, han forlod aldrig sin hjemstavn, og det fortælles, at Kant døde som jomfru.

Men Kant gennemførte i årene fra 1780 til 1790 et så radikalt opgør med filosofien, at det i hans nekrolog blev skrevet, at hans revolution af tænkningen var større og væsentligere end Den Franske Revolution.

Kant udgav nemlig fra 1781 til 1790 Kritik af den rene fornuft, Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften, der regnes for hovedværker inden for henholdsvis erkendelsesteorien, moralfilosofien og æstetikken.

Selv sammenlignede Kant sit anliggende med Kopernikus’ revolution: Kopernikus ændrede vores verdensbillede, fordi han viste, at solen ikke bevæger sig rundt om jorden, men derimod at solen er det midtpunkt, som jorden drejer sig omkring.

Kant sagde noget tilsvarende i filosofien: Hvis vi vil have sikker viden om verden, skal vi ikke studere verden i sig selv, men derimod undersøge, hvordan verden viser sig for os. Vi kan ikke bevise, om Gud findes, for Gud kan aldrig optræde som noget, vi kan se. Men vi kan beskrive naturen som den viser sig for os, og vi kan ud fra vores erfaring af verden udlede naturlovene.

Moralsk forbilledlighed

Kants kritik drager grænser for vores erkendelse, men den kvalificerer dermed også den sikre erkendelse. 

Det er svaret på det første af filosofiens spørgsmål ifølge Kant: Hvad kan jeg vide? 

Det næste spørgsmål er, hvad bør jeg gøre? Her er Kants svar også revolutionerende. Vi skal ikke følge vores tilbøjeligheder og interesser. Frihed er for Kant at sætte sig ud over vores lyster og ønsker og handle fornuftigt.

Vi skal ifølge Kant således handle over for alle, som vi ønsker, at alle til enhver tid burde handle over for alle mennesker. Vores moralske handlinger skal være forbilledlige. Den menneskelige fornuft skal til enhver tid overvinde den menneskelige natur. Det er frihed. 

Man kan sige, at det lykkedes i Kants eget liv. Han var nemlig en ældre herre, da han etablerede sine rutiner og brød igennem som filosof, og han havde som ung mand levet et lystigt liv på værtshuse og ved billardborde. Men det lykkedes den gamle Kant at sætte sig ud over den unge Kants lyster og tilbøjeligheder og koncentrere sin fornuft om den historiske revolution af vores tænkning.

Man kan altid anbefale, at vi går tilbage og læser Kant forfra. Men som den tyske filosof Volker Gerhardt har skrevet, kan vi ikke gå tilbage til Kant af den enkle grund, at vi endnu ikke er kommet meget videre.

Anbefaling

Kritik af den praktiske fornuft.

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Jan Weis
  • Slettet Bruger
  • Stig Bøg
  • Mihail Larsen
Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Jan Weis, Slettet Bruger, Stig Bøg og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

"Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst."

Gjorde han nu også det?!? Både når det kom til æstetikken og moralen, måtte Kant kapitulere. Han mente at begge dele måtte findes derude/derinde et sted, men opgav at komme med en reel forklaring på begge dele, og tiden har vist, at begge dele måske mere viser sig at være en form for menneskelig vrangforestilling, på niveau med "fri vilje", "Descartes sjæl og legeme" eller tabuet over dem alle: kærlighed som noget "over-biologisk".

Niels Duus Nielsen

Morten Balling, når du anerkender logikkens regler er det jo ikke fordi de kan bevises logisk - et sådant bevis ville være en cirkelslutning. I stedet anerkender du i dette tilfælde dine logiske intuitioner som grundlag for al bevisførelse - for hvis du ikke gjorde, ville du jo med Aristoteles' ord blot være en grøntsag.

Hvad forhindrer dig i at tillægge dine moralske og æstetiske intuitioner samme vægt?

Jørn Andersen, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Naturen af alt levende er politik, man kan så tage denne politik til rendestenen og leve som et svin eller man kan forsøge at få politiken til at arbejde på en positiv måde for en selv og andre , hvilket kan resultere i at man kan bygge noget stort - uanset at naturen af alt er politik og at byggestenene som følge deraf også består af politik, med hvad alt det indebær, så kan der bygges stort på alle måder og det bedste bevis er vel velfærdssamfundet.

Morten Balling

Hej Niels :)

Long time!

Som de fleste, lever jeg i et morads af det jeg har lært. Det nogen kalder kultur. I modsætning til videnskaben, hvor jeg efterhånden ofte bliver opmærksom på mindre uregelmæssigheder, eller emner vi simpelthen ikke har nogen egentlig viden omkring, er det meget sværere at forholde sig skeptisk til f.eks. kultur. Hvis alle siger at sådan er det, er det normalt nemmest bare at betragte det som værende "sandt".

Moral og æstetik er tæt forbundne med kultur. For mig var æstetikken den første kejser (i bar røv og dolk) jeg stødte på i filosofien, men etikken er ikke meget bedre. Der har du og jeg vist været før.

Nytteetikken giver måske en lille smule mening for nogen, men det er alt for nemt at opstille etiske dilemmaer, som viser at mennesker hurtigt dropper "fornuften" og går tilbage til den gode gamle mavefornemmelse. Det gælder også for æstetikken: "I know it when I see it".

Det kan heller ikke komme som nogen overraskelse for nogen at et af mine gamle mantraer er at mennesker er "aber". Vi har i bedste fald meget svært ved at handle imod vores genetisk bestemte, evolutionært udviklede, medfødte instinkter. Måske er det ovenikøbet kun noget vi bilder os ind, at vi frit vælger at gøre, de gange hvor de lykkes. Hvis man virkelig vil forklare etik, er nogle af de sociale egenskaber vi har, blandet med evolution og en sjat spilteori, måske den bedste forklaring.

Så svaret må være at jeg dypper min sjæl i moradset, og accepterer min manglende skepsis, når jeg selvfølgelig godt kan se at der er en forskel på det gode og det onde. Alternativet ville jo være at jeg kun fokuserede på konsekvenser, og så er man jo hurtigt derude hvor principper fører til Eugenetik og slige ubehageligheder.

Vi bevæger os sikkert blinde mod katastrofen, men vi "hygger os" da undervejs :)

Morten Balling

Hvis man f.eks. ser på en af underrubrikkerne til en af de andre filosofer, "Habermas holder os fast på vores højeste idealer", så giver den sætning jo umiddelbart fin mening for de fleste, men jeg kan ikke lade være med at tænke "hvad gør egentlig et ideal højere end et andet?" eller "hvem bestemmer hvilket ideal som er højest, og hvad er mekanismerne bag det valg?"

Men som den tyske filosof Volker Gerhardt har skrevet, kan vi ikke gå tilbage til Kant af den enkle grund, at vi endnu ikke er kommet meget videre. - sikkert rigtigt …

Men det ville nykantianerne ( sig bare neo - ;-) ), der i slutningen af 1800-tallet, forsøgte videreføre visse centrale temaer i Kants filosofi, sikkert være blevet ked af at høre – eksempelvis i sin tid navne som Hermann Cohen (1842-1918), Paul Natorp (1854-1924) og Ernst Cassirer (1874-1945) nede i Kejsertyskland, men havde ikke den helt store succes dér midt i den militante wilhelminske tid med diktatoriske beføjelser og udsigt til verdenskrig …

Og så er der eksempelvis vores egen digter Otto Gelsted (1888-1968) og multitalentet Poul Henningsen (1894-1967), hvor Gelsted mest orienterede sig imod denne tyske nykantianisme snarere end Marx, men dén gik heller ikke, borgerligheden var ikke til den slags, dengang – som nu …

Michael Kongstad Nielsen

Nå, men må vi jo alle blive hos ham, the one and only, ingen før og ingen efter ham, ingen oldgrækere, ingen moderne filosofer, kun neurotikeren fra Østpreussen /Kaliningrad, der gjorde det samme hver dag. Det er ofte styret af angst, Men kan alligevel godt fostre fremragende tanker.

Min klage går på, at nogle vil løfte tænkere op til ikoner, mestre, de bedste, vinderne, dem der løber med medaljerne, priserne, mest ansete, mest tænkte. mest læste, vi får aldrig noget bedre.

Jens Thaarup Nyberg

"Vi kan ikke gå tilbage til Kant, for vi er aldrig kommet videre"
Har nogen overvejet, om Kant har ledt os i en blindgyde.

Ib Jørgensen

Jeg er langt fra ekspert i Kant, men i alt hvad jeg har læst af og omkring ham, er det mit endelige indtryk, at det aldrig lykkedes for ham, at få integreret følelserne i sit system. Her var Hegel skarpere, men han måtte desværre i sidste ende overlade roret til den gud, som hans samtid (og måske hans overbevisning?) forbød ham at tage afstand fra. Vi har endnu ikke forstået at drage konsekvenserne af, at følelse og fornuft er som yin og yan, uadskillelige aspekter ved al vor handlen.

Michael Kongstad Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Nyberg, det mente Hegel faktisk at Kant havde, så han førte filosofien ind i sin egen blindgyde. Som så blev forkastet af Marx, der måske, måske ikke, skabte endnu en blindgyde - det er ikke endegyldigt afgjort endnu, men noget tyder på, at visse sider af marxismen skal gentænkes for at vi kan komme videre.