Kinas nationale hukommelse er renset for ludere, provokatører og migranter

Fattigdom og livets skyggesider er udelukket fra kinesiske statsmuseer, der er underlagt styrets strenge kontrol. Men også i Danmark bliver historien og museerne brugt som et politisk redskab, siger professor Kirk Denton, der forsker i Kinas officielle historiefortælling. Information var med ham på rundtur i Den Gamle By i Aarhus

’Nationens historie er et redskab, der er med til at skabe en form for sammenhørighed, og den spiller en vigtig rolle i nationsdannelsen. Både i Kina, i USA og i Danmark,’ siger professor Kirk Denton.

Tor Birk Trads

17. juni 2017

Kommentarer (0)

En ung mand med uglet morgenhår byder velkommen. Han er lavet af voks, men det opgivende udtryk i hans øjne vidner om, at Den Gamle By i Aarhus ikke forsøger at skjule, at livet ikke var helt let for en ung håndværkeraspirant for 150 år siden.

Det er den slags kig ind i fattigdommen, i hverdagen og livets mørke sider, der adskiller historiefortællingen i et demokrati som det danske fra den, udstillinger på lignende museer i et autoritært styre som det kinesiske præsenterer, fortæller professor Kirk Denton fra The Ohio State University, der i en årrække har forsket i, hvordan Kina former landets historie gennem litteraturen og museumsudstillinger. Han gæstede i sidste uge Aarhus i forbindelse med den Nordiske Forening for Kinastudiers (NACS) konference på Aarhus Universitet.

I Kina er fattigdom, Kulturrevolutionens kaos og fejlslagne landbrugsreformer skrevet ud af landets moderne historie. Slettet fra den officielle hukommelse. Væk. Ligesom luderne, provokatørerne og migrantarbejderne og de andre kontroversielle elementer i det kinesiske samfund.