Læsetid: 1 min.

Læser du bøger: Pia Kjærsgaard

Vi kan ikke tage vores frihed for givet, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, som blev mindet om dette, da hun læste Kim Malthe-Bruuns breve fra Anden Verdenskrig
17. juni 2017

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Lige nu synes jeg, alle skulle læse om Luther og reformationen. Den protestantiske kirkes opståen for 500 år siden er en afgørende milepæl i fortællingen om Danmark og i forståelsen af vores samfund. Især i disse år, hvor udviklingen går stærkt og ikke altid i en positiv retning, er det vigtigt, at vi forstår vores historiske, kristne og kulturelle DNA.«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Kim Malthe-Bruuns breve fra Anden Verdenskrig og besættelsen har betydet meget for mig. Historien om den unge, danske frihedskæmper, der blev henrettet af tyskerne, har givet mig en stærk følelse af, at vi ikke kan tage vores frihed for givet. Den har også givet mig en dyb taknemmelighed over, at nogen – også i dag – sætter deres liv i fare for, at vi andre kan leve i et frit samfund.«

– Hvad er den værste bog, du har læst?

»Den værste bog har jeg heldigvis ikke læst endnu. Jeg har ikke meget tid til at læse bøger, så jeg er omhyggelig i at vælge de bøger ud, jeg tager med mig på ferie.«

– Hvilken type læser er du og hvornår læser du?

»Jeg er desværre lidt ukoncentreret, når jeg læser. Jeg har ikke ro, hvis der er andet, der trænger sig på. Jeg læser primært, når jeg har ferie. Til daglig har jeg ikke tid, da jeg skal bruge de fleste af mine timer på sager og faglige notater og papirer i forbindelse med mit arbejde.«

Serie

Læser du bøger?

Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner.

Seneste artikler

  • Ursula Andkjær Olsen læser i sofaen, i sengen, i toget, i køkkenet, i ...

    29. juni 2019
    Moderne Tiders ugentlige interview om læsevaner er i denne uge med den nyligt tiltrådte rektor på Forfatterskolen, Ursula Andkjær Olsen. Hun læser meget – og meget intenst. Senest har hun læst sig en hel tak mere nærsynet på bare en måned
  • Læser du bøger: Skrappe sager, men ubeskriveligt smukt

    22. juni 2019
    Nazila Kivi anbefaler vigtig samtidslitteratur fra Irak, fordi vi som danskere burde være mere engagerede i den rolle vi har spillet i Irak. For tiden er hun optaget af, hvordan litteraturen behandler død, smerte og ødelæggelse
  • Læser du bøger: »Jeg læser i takt med levet liv«

    15. juni 2019
    Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner. Ifølge Sophie Hjerl har digteren det samme forhold til sprog, som billedkunstneren har til det visuelle: evnen til at kunne favne det konkrete og abstrakte på én gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu