Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Hun havde det, man kan kalde god smag

Man skulle bruge sit liv til noget godt, mente Lisbeth Algreen. Derfor var hun fra en ung alder med i politiske bevægelser, tog initiativ og blev lidt skrap, hvis tingene ikke gik efter hendes hoved
Lisbeth Algreen voksede op i et præstehjem i Gesten i Jylland, hvor bogreolerne var fyldte, og hvor der var et stort socialt overskud og engagement.

Lisbeth Algreen voksede op i et præstehjem i Gesten i Jylland, hvor bogreolerne var fyldte, og hvor der var et stort socialt overskud og engagement.

Privatfoto

17. juni 2017

De sidste uger af sit liv var det nærmest som om, at Lisbeth Algreen holdt hof på den stue på Bispebjerg Hospital, som hun var indlagt på. Alle hendes mange venner og veninder, som hun havde samlet gennem et langt liv på 80 år, blev på skift inviteret for at sige farvel. På hver eneste overflade stod der vaser med februars tulipaner i, og til alle fortalte hun, præcis hvad de havde betydet for hende. Det var en overskudsagtig måde at gå bort på, der var hendes levede liv værdigt.

Lisbeth Algreen voksede op i et præstehjem i Gesten i Jylland, hvor bogreolerne var fyldte, og hvor der var et stort socialt overskud og engagement. Da hun var 10 år gammel, blev hendes far tilbudt et job som præst i Marmorkirken i København, og hele familien flyttede fra landet til storbyen.

I gymnasiet blev hun nødt til at gå 2.g om, og det skyldtes, som hun ofte selv fortalte, at hun godt kunne lide at have det sjovt. Hun var et socialt menneske, der allerede som ung havde travlt med at være aktiv i forskellige foreninger, fordybe sig i kunst og litteratur, diskutere politik og gå på højskole.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu