Læsetid: 10 min.

Manden, der ville redde demokratiet en kompliment ad gangen

Den politiske sæson er forbi, og mandag går Folketinget på sommerferie. Alt synes ved det gamle. Men de seneste år har MF’erne måttet kæmpe med en mand, der vil det anderledes. Christiansborg er giftig, og René Gade vil forandre den politiske proces
’Det er synd, at han forlader politik efter så kort tid. Han repræsenterer modernitet og en ny måde at tænke på,’ siger politisk kommentator Hans Engell om Alternativets René Gade.

’Det er synd, at han forlader politik efter så kort tid. Han repræsenterer modernitet og en ny måde at tænke på,’ siger politisk kommentator Hans Engell om Alternativets René Gade.

3. juni 2017

René Gade har altid daggamle skægstubbe. Det klæder ham. Det giver ansigtet lidt modvægt til den samsonske manke, der cementerer ham som outsider på Christiansborg.

Ud over Lykketofts skæg og Pinds kortvarige sidecut, har dansk politik ikke været domineret af vilde æstetiske udtryk. Men det var, indtil Alternativet flyttede ind. Den politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, har briller, der gør jødiske diamanthandlere misundelige, formanden, Uffe Elbæk, går i statement-sweatshirts, og René Gade klæder sig som en britisk indierocker: lysebrune læderstøvler, stramme sorte jeans og sort læderjakke.

Hvis ikke det var, fordi han var valgt på sin bekymring for den politiske kultur, kunne man forledes til at tro, at han ikke giver en fuck. I Folketinget er det hans forsøg på at ændre Borgens kultur, der har skaffet ham omtale. Omtale, der kun er taget til, siden han i december annoncerede, at han ikke vil genopstille til næste folketingsvalg af frygt for at blive et indgroet element i parlamentet.

Med egne ord vil han luftes, inden han »måske stiller op igen«.

Projektet med at ændre kulturen har mødt modstand blandt politikerne på Christiansborg. En outsider med åbenlyse kritikpunkter er populær i befolkningen, men politiker- og journalistkorpset har svært ved at se meningen med missionen og behovet for forandring.

Om han er et friskt pust eller en irriterende hvirvelvind afhænger af, hvor man spørger. Lige meget hvad har han noget på hjertet. Information og René Gade er taget på Silkeborg Stadion en regnvåd søndag for blandt fadøl og slagsange at nærme os en forståelse af det annoncerede folketingsexit.

På den anden side

Det gode ved at holde med Silkeborg er, at forventningerne er små og glæderne dermed store. Få skænker dem en reel chance mod FC København, men for en kort stund tror vi alligevel på det, da et afrettet langskud bringer dem foran 1-0 i starten af anden halvleg.

Og det er lige før, René Gade vender sig om og følger fodbolden. Men også kun lige før. Fra start til slut taler han om Alternativet og sit forsøg på at ændre Christiansborg indefra. »At Christiansborg ikke spiller sammen som et landshold,« er en favoritanalogi.

Gade er ikke politiker af natur. Han har ikke været igennem ungdomspartimaskineriet. Han ser ideologi som en forhindring for de bedste løsninger. Han tvivler og siger »på den anden side« midt i ellers gode, printbare citater. I det store hele, gør hans citater sig ikke særlig godt på skrift. Jeg tæller otte bisætninger før et punktum, og det er alt for mange nuancer til moderne journalistik. Det ved han også selv.

Pragmatik i politik

René Gade er ikke på Christiansborg for at vinde (heller ikke på Silkeborg Stadion, hvor FCK er kommet på 1-1). Det fik han at føle, da han tabte det politiske spil om den ’Uvildige udredning af dansk militært engagement’.

Da regeringen lukkede Irak-kommissionen, besluttede Alternativet – som det eneste parti på venstrefløjen – at stemme for en ny udredning, der på alle parametre var ringere, end hvad var blevet nedfældet i den oprindelige kommission. Alternativet gik med, fordi de så den oprindelige kommission som et tabt slag, og hvis der skulle sminkes et lig i form af regeringens udredning, kunne de lige så godt sørge for, at det blev det smukkeste af slagsen.

Blå bloks nye historiske krigsundersøgelse skal hverken beskæftige sig med Irak-krigens lovlighed, Danmarks fangeansvar, eller om Folketinget blev godt nok orienteret under krigene i Irak og Afghanistan. ’Et skridt i den rigtige retning,’ siger René Gade fra Alternativet
Læs også

Gade og Alternativet blev lovet vetoret i processen med at udpege forskere til den nye udredelse, hvilket ifølge Gade var mere end sminke, fordi Alternativet dermed var det eneste parti fra venstrefløjen, der havde mulighed for at præge udpegelserne.

Forhandlingerne var foregået i Justitsministeriet, men den endelige aftaletekst var flyttet over i Udenrigsministeriet, og da udredelsen blev fremlagt, var Gades vetoret væk. Regeringen brugte Alternativets stemme som en blåstempling af projektet, og Gade blev »ført bag lyset«.

Nederst i dokumentet om redegørelsen står der nu, at Alternativet har trukket deres stemme. Men det var for sent. Skaden var sket. Den endelige aftale var publiceret, og Alternativet havde leveret en fejlplaceret blåstempling. Gade blev kørt over af Christiansborg og efterfølgende i medierne. I kampen for oprejsning og åbenhed offentliggjorde han en mailudveksling mellem sig selv og daværende Justitsminister Søren Pind (V) og fik Politiken til at samle historien op og dokumentere, dokumenterede at Gade var blevet lovet sin vetoret.

Skeptikerne kaldte det et primaeksempel på, hvordan Alternativet er en flok politiske grønskollinger, der får det svært med deres kulturprojekt på Christiansborg. Ideen om at få nuancerne tilbage i politik er nobel, men når den møder virkeligheden, bliver den kørt over.

Den unuancerede gengivelse af Silkeborg IF mod FC København er, at FCK er et bedre fodboldhold. Mere kyniske i alle spillets facetter. Silkeborg indkasserer tre mål på en halv time efter deres enlige scoring. Ikke imponerende mål: en stikning ind i Silkeborg-feltet, en bold på tværs, og så fod mod bold og mål til FCK. Det er derfor, Københavnerne vinder ligaen, og Silkeborg endnu engang er med i nedrykningskampen.

Vi køber en fadøl mere, kigger på regnen, der gennembløder en gruppe fans, der trods resultatet synger videre: »Silke-silke-silke-Silkeborg.«

Politiker?

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk har i dag rigsrevisorens ord for, at han blev behandlet dårligt i sagen om placeringen af en reception på sin mands skole. Rigsrevisoren frikendte Elbæk i foråret 2013, og i november 2013 stiftede han Alternativet: en spraglet palet af politik, filosofi, gøgleri og skabertrang for folk med ambitioner for klimaet, medmenneskerne og demokratiet. Et socialistisk alternativ til De Radikale – et parti, Alternativet slog med 7.000 stemmer ved valget i 2015.

Enhedslisten er for hæmmet af en marxistisk fortid til at kunne trække på de borgerlige klimaoplyste, og SF var midt i en politisk nedsmeltning, da Elbæk præsenterede sit projekt. Man skal ikke tage fejl af, at der var mange hjem med B&O, Fiat 500 og labrador, der lod sig lokke af Elbæks grønvaskede, nytænkte socialisme (Gade kalder det »ikkeneoliberalisme«).

En af dem var Gade. Tidligere havde han stemt Venstre – af politisk overbevisning – og senere Liberal Alliance, »fordi der skulle rystes op i Christiansborg«. Han meldte sig først ind i Alternativet februar 2015, fire måneder før valget. Han blev listet i Vestjyllands Storkreds, og da spidskandidaten trak sig, blev René Gade folketingsmedlem. Han fik tildelt freds-, skatte-, it- og fredsordførerskabet for liste Å og det uofficielle bannerførerskab for en ny, alternativ kultur på Christiansborg.

I praksis har det betydet, at han har livestreamet lobbyistmøder, rettet en lind strøm ros mod politiske modstandere og insisteret på åbenhed i den politiske proces. Ud fra Alternativets manifisterede idealer – ’Mod, Generøsitet, Gennemsigtighed, Ydmyghed, Humor og Empati’ – har han forsøgt at ændre »det ofte beskidte politiske spil« og »mediernes massivt manglende nysgerrighed og vilje til at gøre folk klogere« for selv »ikke at blive suget ind i politiks fordummende centrifuge af spil og faktaforvrængning«.

Ovenstående citater er fra Gades afskedshilsen med Christianborg.

»Jeg er en forandringsagent,« siger han i dag.

»Jeg giver det maksimale over kort tid og håber på at se et resultat.«

Når spurgt til sine største politiske sejr, svarer han, at det må være succesen med at »have været mig selv hele vejen igennem«. Hvis der skal ændres noget, skal man begynde med sig selv, siger Gade. Men kulturkritik er let. Alle kulturer kan blive bedre. Spørgsmålet er, hvor slemt det egentlig står til på Christiansborg.

Kulturforandrer

Som Peter Juel Jensen, forsvarsordfører i Venstre, siger, så har Christiansborgkulturen reddet os gennem mange kriser om alt fra olie- til finans- og geopolitik. I Forsvarsudvalget, hvor Gade til dagligt sidder, er der – måske forståeligt nok – ikke en stor forståelse for det pludselige behov for en ny kultur på Christiansborg.

»Danskerne har en ide om, at vi er dumme og uduelige,« siger Peter Juel Jensen.

»Men jeg har svært ved at se det store behov for at ændre ting. Jeg tror, det er en fiks ide fra Å’s side, så de kan stille sig i et åbent marked.«

Socialdemokratisk forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen tager en dyb indånding, da han får spørgsmålet om, hvorvidt han kan mærke en forandring med Gade i Forsvarsudvalget.

»Han er rigtig god til at være inkluderende, når han taler. Når jeg starter med at trække vejret tungt, så er det, fordi de (Alternativet, red.) alligevel i sidste ende stemmer med Enhedslisten. Men jeg tror, han mener det med forandring.«

Alle, Information taler med, fremhæver Gades personlige meritter: Han er yderst velforberedt og inde i stoffet.

»Der er en kultur på Christiansborg, der støder sammen med, hvad de (Alternativet, red.) ser som den der feel-good-happy-go-lucky-feeling,« forstætter Kristensen.

»Der er en meget åben og anerkendende proces i Folketinget i forhold til mange andre parlamenter. Næsten for god til denne verden. Men der vil altid være mennesker, der er åbne over for den sag, Alternativet fører sig frem på. Men så dårlig er den politiske kultur i Danmark ikke.«

Marie Krarup har siddet i Forsvarsudvalget for Dansk Folkeparti siden 2011. Hun kan genkende Gades praksis om mere forståelse af modparten, når der debatteres:

»Han viser stor forståelse for modparten. Han tror nok, han gør det på en ny måde. Men han argumenterer så imod derefter. Han spilder bare lige 20 dyrebare sekunder på at vise forståelse.«

Krarup kalder Gade sød og sympatisk og god til ikke at begive sig ud i personangreb.

»På den måde er han er ikke destruktiv, hvilket adskiller sig fra mange andre politikeres ageren. Det er meget langhåret og alternativt. Men rent politisk er han jo meget langt fra os,« siger Krarup.

»Egentlig helt på månen.«

Månen virker urealistisk, men det er ikke helt til at vurdere, hvor Gades politiske ideologi skal placeres på en gammel skala. Peter Juel Jensen kalder ham for »skabsliberal«, og nogle gange, siger René Gade selv, at han nok er mere liberal end gennemsnittet i liste Å. Selv siger Gade, at hans ideologi går ud på, »at vi skal forbedre«. Blive lidt bedre, end vi var i går.

»Nu sørger du for at skrive noget pænt om ham,« slutter Peter Juel Jensen, hvilket man kan tolke som, at Gade har fået ændret på kulturen, eller at den måske aldrig har været så skidt endda. Men i forhold til, at Forsvarsudvalget nok ikke er de bedst stillede til at vurdere deres egen kultur, siger et medlem af Alternativet senere til mig, at man jo heller ikke spørger ismanden om hans produkt feder. Man finder én, der ved alt om is.

Bedre end rygtet

Hans Engell har set begge sider af Christiansborg indefra som Konservativ minister og efterfølgende som kommentatorer. Han har set, at politikerne er kommet ud af trit med befolkningen. De store ideologier er døde, blokpolitikken har gået sin sejrsgang for så at dø igen, alt imens samfundet og Christiansborg er blevet mere konkurrenceprægede.

Konkurrencen om stemmer er intensiveret og går ikke kun på tværs af partiskel. Når folk ikke længere er ideologiske og partitro, handler det ikke om at recitere de store politiske tænkere og argumentere derudfra. Du vinder en vælger ved at markere dig på den enkeltsag, hvor vælgeren står: flygtninge, grundskyld, økologi, dyrevelfærd og så videre.

Det betyder ifølge Engell, at politik i dag eksisterer i to paralleller: Christiansborg indadtil og Christiansborg udadtil. Indadtil er det »de fagligt dygtige politikere, som kan deres ting og styrer landet fornuftigt«, der træder til. Udadtil er det politik med personangreb, -fnidder og skarpe replikker, der danner offentlighedens billede af politik og cementerer politikernes position på et aktuelt og stemmetungt emne. Det billede, der har skabt Gades platform. Kulturforandringsplatformen. Den, der gør, at man skal ud og »iltes« efter to år.

Engell mener, at Christiansborg har brug for en kulturforandring. Han mener, at Christianborg er kommet ud af trit med befolkningen. Og han mener, at en mand som Gade er svaret på meget af det.

»Det er synd, at han forlader politik efter så kort tid. Han repræsenterer modernitet og en ny måde at tænke på,« siger Engell.

Men – tilføjer han – en kulturforandring er i lige så høj grad påkrævet i befolkningen. Hvis politikerne er ude af trit med det omkringliggende samfund, er det intet i forhold til, hvordan borgerne er ude af trit med den politiske virkelighed. Det har aldrig været nemmere at følge med og sætte sig ind i politik, kommunikere med sin MF’er, finde fakta til at korrekse falsificeringer og destillere det gavnlige fra i en sindssyg nyhedsstrøm. Alligevel er distancen mellem politikere og borgere blevet større.

På sin vis udnytter Alternativet, at borgerne ikke længere magter at følge med og skaffe sig egne oplysninger. I stedet for at se tre timers forhandling i Forsvarsudvalget, eller måske bare Deadline, er det mere ligetil at læse overskrifterne på nettet og så tro på en mand med en sjov sweatshirt, der siger, at det står skidt til med kulturen.

»Man kan ikke forvente, at borgeren bruger mere end fem-ti minutter om dagen på at engagere sig i samfundet,« siger René Gade.

Og hvis de ti minutter bruges på personsager, er det indtrykket, som står tilbage hos borgeren.

Da vi forlader Silkeborg Stadion, regner det fortsat. I ly for regnen ved en tankstation taler Gade videre, lige indtil hans kone ruller rundt om hjørnet. De kører tilbage til huset ved skoven.

Jeg går mod stationen, men stopper under en markise, da himlen åbner sig igen. Jeg kommer til at tænke på en veninde, der bekymrede sig meget om rigets tilstand. Men hun følte ikke, at politik kunne være hendes platform; hun ville vakle og tvivle og give modparten ret.

I spøg planlage hun partiet Vendekåberne. I dag er hun engageret i Alternativet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Lejf Hansen

Stor respekt for René Gade, den politiske kultur på Christiansborg, kunne været forandret hvis han havde røget i kødet, ja koporligt havde banket Anders Samuelsen da han løj over for ham..
Så var der blevet luftet ud i vores parlement.

Henrik Brøndum

Jeg kan ikke se hvad bidraget er.

Mit synspunkt er, at man ingengang kan iagttage samfundet hvis man ikke har nogen ballast i teori og ideologi. Skulle det være en kvalifikation er gøre sig selv blind?

Og parolen er vel vanskelig at gøre mere intetsigende: "Selv siger Gade, at hans ideologi går ud på, »at vi skal forbedre«. Blive lidt bedre, end vi var i går." Negationstesten virker altid godt på slogans, paroler og slagord lad os høre den:

"Vi skal forværre«. Blive lidt værre, end vi var i går."

Lad mig hellere få en hardliner lov og orden, der forlanger strakseksekution af hund og ejer, hvis kræet skider på gaden - eller en betonkommunist der vil nationalisere kakkelbordene. Dem kan man da forholde sig til i det mindste?

Gustav Alexander

René Gade er vist selv ramt af en svær dose ideologi, hvis han helt seriøst tror på noget så pinefuld underbegavet, som at vi blot kan "forbedre" helt normativt. Der er 1.g'ere som lige har haft om "de tre store ideologier", der har en mere multifacetteret forståelse af begrebet end dét der.

Det er ikke mange høje tanker man kan gøre sig om Alternativets intellektuelle ballast men dét her grænser til en decideret pinlig udmelding. Det er spøjst at partiet sælger sig selv på at være et nybrud, når de er så økonomisk centristiske og værdipolitisk venstreorienterede. De bringer absolut intet nyt til bordet udover deres patetiske klovnerier og hyppige floskler.