Læsetid: 3 min.

Martin Heidegger viste os den verden, som filosofien og vores fordomme skjulte

Martin Heidegger er belastet af antisemitiske passager i sine notesbøger og sin fortid som nazist, men han er stadig det tyvende århundres måske mest indflydelsesrige tænker
Martin Heidegger er belastet af antisemitiske passager i sine notesbøger og sin fortid som nazist, men han er stadig det tyvende århundres måske mest indflydelsesrige tænker

Mary Evans Picture Library

1. juli 2017

Martin Heidegger (1889-1976) var en skandaløs tænker. Han dedikerede sit hovedværk Væren og Tid fra 1926 til sin læremester Edmund Husserl, men fjernede dedikationen i de år Hitler var ved magten – angiveligt fordi Husserl var jøde.

Det har hele tiden været kendt, at han var medlem af Nazistpartiet fra 1933 til 1945, og det blev længe forsvaret som en stor tænkers vilkårlige vildfarelse i det politiske livs triviliateter. Men antisemitiske passager fra Heideggers såkaldte sorte hæfter, der først er blevet udgivet længe efter hans død, har belastet ham fundamentalt.

Han skriver for eksempel, at »verdensjødedommen, der opildnes af emigranter, som er blevet lukket ud af Tyskland, er ubegribelig.«

Formanden for Heideggerselskabet er trådt tilbage, fordi han ikke længere vil repræsentere Heidegger, som er blevet sværere og sværere at forsvare. Men det ændrer ikke ved, at han sandsynligvis er det tyvende århundredes mest indflydelsesrige tænker.

Heideggers ærinde var at rive hele den filosofiske tradition ned, fordi den skjulte den sande forståelse af væren. Han mener, at vores almindelige forståelse af os selv og verden er præget af en filosofi, som har misforstået eksistensen og virkeligheden.

Filosofien har antaget, at vi skal forstå ting i verden, som vi ser dem foran os, når vi betragter dem. Og at verden er en samling af alle de forskellige ting, og at mennesket står uden for og kigger på dem.

Men sådan lever vi slet ikke, hævder Heidegger, og sådan skal vi hverken forstå tingene, verden eller os selv.

Tag en dør som eksempel på en genstand. Døren er ifølge Heidegger først og fremmest noget, vi tager fat i og går igennem for at komme ind i et andet rum. Det vigtigste er ifølge Heidegger, hvordan vi bruger døren, når vi ikke tænker over det.

Vores almindelige omgang med tingene er ikke iagttagelser af genstande, men brug af tingene som værktøj og tegn. Verden er således ikke en samling løsrevne genstande, men en helhed af henvisninger, vi forstår og betjener os af. Og mennesket står almindeligvis ikke fremmed uden for verden, men er fortrolig med tingene og tegnene i den. Vores brug af tingene er anderledes end vores betragtning af dem, pointerer Heidegger.

Når døren går i stykker, træder vi et skridt tilbage og ser på den som en isoleret genstand. Det er sådan filosofien har beskrevet verden, anfører Heidegger. Vi har forvekslet undtagelsestilstanden, hvor vi betragter tingene, og normaltilstanden, hvor vi bare bruger dem. Og derfor må man ifølge Heidegger gøre op med vores sprog og vores tænkning for at nå frem til en mere oprindelig forståelse af mennesket, verden og historien.

Den senere Heidegger siger det på en anden måde: Floden er ikke bare vand, som løber foran vores øjne. Floden kan derimod være energi til et kraftværk eller strømmen i en gammel digters poesi.

Heidegger lytter således til poesien og tankerne hos de ældste græske filosoffer for at nå frem til den forståelse af væren, som han mener, vi har tabt. Han udvikler sit helt eget dunkle sprog til at nå frem til den forståelse af verden.

Hans underlige begreber kan virke komiske, og hans radikale opgør med hele den moderne verden er indimellem latterligt overdrevet.

Men han er umulig at komme udenom som tænker. Han har vist os den verden og det menneske, vi kendte i forvejen uden at vide det, fordi filosofien og vores almindelige antagelser dækkede over det.

Anbefaling

Væren og Tid.

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Sørensen
  • Stig Bøg
Niels Duus Nielsen, Poul Sørensen og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Jeg forstår ikke Heidigger, men jeg tror at Heidigger var et opgør med den teknokratiske videnskab og lineær logik, der er i modsætning til irrationel logik og dialektisk logik - mangel på logik. Det kan være at Heidigger slet ikke var filosof, men digter - ingen ville sige til en digter det er uforståeligt det kan ikke bruges til noget - Heidigger var et opgør med den teknokratiske tid har jeg læst hos nogen der referere ham . Jeg ved god han var nazist i 1930erne, men jeg forholder mig til hans gerninger efter Anden Verdenskrig. Mod den teknologiske logik. Mennesket skal kunne måle sig i forhold til hinanden i henhold til en lineær skala. Du er nød til at have en liniar skala i en konkurrence - de 200 mennesker som bestemmer vil meget gerne have at Danmarks befolkning lever deres liv efter en lige linie - om de følger en retlinnet livsstil. Det er dem der ønsker at kontrollere. Det er ligegyldigt med navne og hvad antallet er, men dem der ønsker at bestemme. Hele verden er opbygget i et hieraki og dem i toppen ønsker at kontrollere og det gør de ved at undgå at dem nede i bunden laver ulykker. Hvis alle levede efter romantikken eller barokkens idealer ville de være fuldstændigt uforudsigeligt hvad folk gjorde også kunne de ikke styres. Den liniære kultur er den moderne kultur , maskuline natur. Kvinder er mere runde. Kulturen bliver en byrde en af freuds bøger er "kulturens byrde" at den moderne kultur er undertryggende og usmuk også ukvindelig. Den fænomenologi ikke Heidiggers for den er jeg for dum til at udtale mig om, men Odin Rasmussens fænomenologi er jeg god til at udtale mig om og alle mennesker har jo en fænomenologi ikke kun Heidigger. Fænomenologi er den måde fænomenerne optræder i vores sansning. Min egen fænomenologi er dyrkelsen af det uforudsette, det der er lidt dyrere end det andet - ikke fordi det er formålet at være dyrt, men fordi det altid er dyrere at skabe noget der ikke går ligeud. Det er også dyrere at lave unika produktion - det er billigere at lave 10.000 ting som er ens fremfor 10.000 ting der er forskellige og det tager meget længere tid. Da vores kultur er en industriel kultur er vi heldigvis nogle som har mulighed for at dyrke det cirkulære, det uforudsete - problemet er at skabe en identitet hvor man udfolder sin egen fænomenologi.

Poul Sørensen

Martin Heidegger har set at verden er grænseløs og at alt derfor er mere flydende og at vi mennesker sidder fast i vores sociale hang ups, fortid, vores begrænsede forestillinger om fremtiden og af omfanget af alt og derfor ser vi ekseptionelt få sammenhænge i verden.... Tharthang Tulku har skrevet en lang række bøger i hans "time, space and knowledge", der virkelig er værd at stifte bekendskab for de fleste af børgernes vedkommende.