Læsetid 5 min.

Martin Kongstad: Jeg er desværre ikke så kedelig, at jeg har en madpolitisk kæphest

Han synes, at det er tåbeligt at spise grøntsager fra den anden side af jordkloden, og hans mest venstreorienterede madoplevelse var, da et barn sked på bordet midt under en middag i et fritidskollektiv. Denne uges røde madøre er forfatter og madanmelder Martin Kongstad
10. juni 2017

Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?

»Jeg foretrækker at betegne mig konservativ anarkist, men jeg har stemt på Johanne Schmidt-Nielsen flere gange, så jeg er vel 7.«

Fra 1-10 hvor madglad er du?

»Jeg er madanmelder, laver meget mad selv og er ved at skrive en roman om en Michelinkok, så det er vel 10.«

Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Da jeg var barn, spiste vi hver tirsdag i The-huset, et slags medborgerhus i Kartoffelrækkerne, og det var mikro-makro mad, som blev ved at vokse i munden.«

»En anden venstreorienteret madoplevelse fik jeg på Kibo, et fritidskollektiv oppe i Hald. Vi sad en større flok og spiste aftensmad, da et barn på to år kravlede op på bordet og gav sig til at skide. Jeg var ti år og allerede lidt fin på den. Barnets far tog ikke knægten ned fra bordet, men sagde: ’Hvor er det bare flot, Benjamin!’«

Hvad finder man altid i dit køkken?

»Jeg er begyndt at få grøntsager fra Søren Wiuff, aspargeskongen, så for tiden er der altid asparges og desuden alle mulige planter med navne som tværløben hingsteskrald og hvidbladet bilæggerfløjl, og dem putter jeg i en salat og håber det bedste. En sæk grøntsager fra Wiuff koster 100 kroner om ugen.«

Hvad er din livret?

»Jeg kan anbefale at lave rå kammusling som på Matbaren i Stockholm.«

Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Jeg er i det store hele holdt op med at købe asparges fra Chile eller lignende, fordi det simpelthen er for tåbeligt at lade en kedelig grøntsag fragte verden rundt, og jeg tager tilløb til at holde op med at spise oksekød af hensyn til klimaet, fordi det er en konkret ting at gøre.«

Hvad gør du med rester?

»Jeg er blevet emsig med kyllingeskrog, som jeg oftest smider i en gryde med lidt grøntsager og koger en suppe på. Jeg kan godt lide at bruge rester, men der er intet politisk over det.«

Hvor ofte spiser du kød?

»Vi spiser afsindig meget kylling, og det er desværre svært at få fat i en ordentlig økologisk. Irmas er seje og udmagrede. Brugsen har Sødam, som jeg kan anbefale.«

Har du en madpolitisk kæphest?

»Nej, så kedelig er jeg desværre ikke.«

Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Jeg har skrevet en hel bog – Han danser på sin søns grav – hvor det bimlede og bamlede med mad, og hvor alle var optagede af at styrke deres personlige brand med den rigtige ret. Det er efterhånden 15 år siden, at jeg skrev om mad som middelklassens lovlige virkelighedsflugt, så det er bestemt et emne, jeg har været opmærksom på.« 

»Selv er jeg optaget af at finde nye måder at lave mad på, og for tiden flipper jeg over den meget enkle mad; få komponenter i skarpe kombinationer, og jeg er mest optaget af grøntsager og skaldyr, men det er ikke for at blære mig, vil jeg mene. Jeg kan for øvrigt anbefale alle, der vil smage den slags mad, at spise på nyåbnede Apollo Bar inde på Charlottenborg. Kokken Frederik Bille Brahe er en mester i den stil, og det er ikke dyrt.«

Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»Hummer er virkelig højredrejet. Og overvurderet, hvis man spørger mig. Jeg kan langt bedre lide blæksprutte eller jomfruhummer. Bøf Bearnaise er også en meget reaktionær spise, men den er vel nærmere småborgerlig.«

Hvad er det bedste, venstrefløjen har tilført madkulturen?

»Dengang jeg var lille, var al det biodynamiske virkelig venstreorienteret, og man skulle næsten have lange stride hår på benene for at gå den vej. I dag er det jo en luksus, som smager bedre, og man kan da med rette hylde de landmænd, som så lyset før andre.«

Hvad er det værste, venstrefløjen har tilført madkulturen?

»Som jeg husker det, var der lidt lavt til loftet i de venstreorienterede køkkener. Mad var noget, der skulle overstås.«

Livretten: Rå kammusling

Man tager en frisk kammusling og skærer den i ultratynde, runde skiver (fra toppen og ned).

Bruner noget smør i en gryde.

Skærer stokken af en kejserhat (stor svamp, som kan købes hos Irma fra tid til anden eller hos Torvehallerne, den er ikke dyr) ultratyndt på mandolin (eller rivejern).

Lægger de rå skiver musling nederst i en dyb tallerken, blander dem med lidt brunet smør og dækker det hele med et lag skårne svampestokke.

Drik tysk riesling til.

Joachim Sperling: Ikke en særlig venstreorienteret livret

Søren Frank er nok Danmarks mest kompetente mad- og vinanmelder, men Martin Kongstad er med hestelængder den mest kreative. Hvem laver ellers en madanmeldelse på Hotel Eyde i Herning med den ultra hippe forfatter Christina Hagen som medspiser? Og kritiserer dem for at gøre et nummer ud af, at schnitzlen er hjemmepaneret? For hvad skulle den ellers være? Udepaneret?

Den slags spilopper diverterer han lytterne med hver uge i det fremragende program Bearnaise er Dyrenes Konge på Radio24Syv, så jeg kan sagtens forstå, at den jydevalgte socialdemokrat Benny Engelbrecht hader hans program, og alt hvad det står for.

Jeg har sommerhus i Asserbo, som ligger fem km fra Tisvilde på cykel gennem hegnet. Mentalt er afstanden dog større, for i Tisvilde siger de A-Serbo. Altså som en As-serbokroat. Jeg er fremmedgjort, når jeg skridter Hovedgaden af, i modsætning til Martin, der, selv om han ikke har råd til Tisvilde og må betle sig frem hver sommer, opfatter Hovedgaden som sit private domæne. Men pyt med ikke at have råd til et sommerhus, når man som Martin har været opmærksom på madens betydning som identitetsmarkør de sidste 15 år.

Livretten er dybest set ikke særligt venstreorienteret – vel snarere et lidt småborgerligt alternativ til mere eksklusive skaldyr. Jeg fik en lignende ret forleden dag på restaurant Hummer i Nyhavn, og det var godt. I tynde skiver bliver kammuslingen mere elegant og genopfinder næsten sig selv. Dog fik jeg ikke tysk riesling, men det prøver jeg næste gang.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Hver uge vurderer kan den røde livret.

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer