Læsetid: 2 min.

Nietzsche er filosofiens geniale hadprædikant

Friedrich Nietzsche afdækker, hvordan demokratiske og oplyste mennesker fremtræder som sejrende slaver i verdenshistorien
Friedrich Nietzsche afdækker, hvordan demokratiske og oplyste mennesker fremtræder som sejrende slaver i verdenshistorien

Mary Evans Picture Library

1. juli 2017

Vi er ifølge Nietzsche de sidste mennesker. Vi tror, vi har vundet i verdenshistorien og skabt det bedste samfund nogensinde. Vi lever i tryghed og med material velstand, vi ønsker en verden uden undertrykkelse og hylder lighed som princip.

Og det er ifølge den tyske filosof Friedrich Nietzsche hele problemet: Vi har bygget en moral på at holde de stærke nede og vi hylder svagheden: »Alt, som lider, alt, som hænger på korset, er guddommeligt,« siger Nietzsche som en hån af den kristne arv, som gennemtrænger den oplyste verden selv efter Guds død.

Nietzsche er berømt for at have skrevet, at Gud er død. Men hans pointe er ikke så meget dødsdommen over Gud som chokket over, at de sidste mennesker ikke har forstået konsekvensen af det: Vi lever stadig med den kristne moral, som undertrykker vores begær og holder vores trang til at udrette noget stort set nede.

Det er ikke det frie menneske, som har vundet, hævder Nietzsche. De sidste mennesker er i virkeligheden sejrende slaver, som siger nej til livet og frygter styrken, stoltheden, overmodet og skønheden.

Frygteligt, men ikke forkert

Nietzche mente grundlæggende, at menneskeheden var inddelt i to typer: De stærke karakterer, som han kaldte overmennesker, og de svage naturer. Når flertallet regerer, kommer de svage til at holde de stærke nede. De svage mennesker taler nødigt selv, men gemmer sig i massen og bekender sig til flertallets ret. Det skaber det, som Nietzsche kalder for en slavemoral.

Men en kultur skal ikke bedømmes på, hvordan den behandler de svageste, og hvordan de fleste har det. Den skal bedømmes på sine højdepunkter, på de overmennesker, den skaber:

»Kulturens mål er frembringelsen af geniet,« skriver Nietzsche.

Moralen skal vurderes efter, om den styrker viljen til magt og kraften til livet, eller om den gør mennesket svagere. Det forfærdelige ved vores overbevisninger er således ikke ifølge Nietzsche, at de er usande, men derimod, at de er usunde. De ødelægger vores instinkter og svækker vores drifter.

Nietzsche er antidemokratisk og antirationalistisk, hans dramatiske tænkning er et opgør med det moderne samfunds fundament og kultur. Og hans stil som skribent er et attentat på det civiliserende filosofiske ræsonnement. Han kaldte det at filosofere at slå med hammeren og sammenlignede sig selv med dynamit. Han skriver i sentenser, som smadrer etablerede sandheder og åbner for monumentale opråb.

Det bemærkelsesværdige ved Nietzsche er, at han skriver dramatisk imod alle de principper, vi bekender os til, men alligevel er blevet ved med at blive læst og beundret i over 100 år.

Han er moralsk og politisk uacceptabel, men hans kulturkritik er overbevisende og evindeligt relevant, fordi vi også taber, når vi vil vinde friheden, ligheden og broderskabet. Han er på sin vis filosofiens geniale hadprædikant. Det er frygteligt, hvad han skriver om de sidste mennesker. Men det er ikke forkert. 

Anbefaling

Læs Moralens oprindelse. 

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Ribens
  • Niels Duus Nielsen
  • Slettet Bruger
  • Mihail Larsen
Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Slettet Bruger og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Warning:

Når man kommer til kapitlet om Nietzsche i filosofi bogen, rammes man ofte af en eksistentiel krise. Den kan det godt tage lidt tid at komme over, og ens naivitet bliver aldrig den samme igen. Nietzsche er som at sluge hele Morpheus glas med røde piller på en gang. Måske er det derfor vi længes tilbage til den hyggelige og ufarlige Kant. Derudover er der problemet med alt det ævl Nietzsche pakker hans egentligt relativt simple beskeder ind i, formentlig fordi han bare syntes det lød federe når man skrev:

Unter dem Zauber des Dionysischen schliesst sich nicht nur der Bund zwischen Mensch und Mensch wieder zusammen: auch die entfremdete, feindliche oder unterjochte Natur feiert wieder ihr Versöhnungsfest mit ihrem verlorenen Sohne, dem Menschen. Freiwillig beut die Erde ihre Gaben, und friedfertig nahen die Raubthiere der Felsen und der Wüste. Mit Blumen und Kränzen ist der Wagen des Dionysus überschüttet: unter seinem Joche schreiten Panther und Tiger. Man verwandele das Beethoven’sche Jubellied der „Freude“ in ein Gemälde und bleibe mit seiner Einbildungskraft nicht zurück, wenn die Millionen schauervoll in den Staub sinken: so kann man sich dem Dionysischen nähern. Jetzt ist der Sclave freier Mann, jetzt zerbrechen alle die starren, feindseligen Abgrenzungen, die Noth, Willkür oder „freche Mode“ zwischen den Menschen festgesetzt haben. Jetzt, bei dem Evangelium der Weltenharmonie, fühlt sich Jeder mit seinem Nächsten nicht nur vereinigt, versöhnt, verschmolzen, sondern eins, als ob der Schleier der Maja zerrissen wäre und nur noch in Fetzen vor dem geheimnissvollen Ur-Einen herumflattere. Singend und tanzend äussert sich der Mensch als Mitglied einer höheren Gemeinsamkeit: er hat das Gehen und das Sprechen verlernt und ist auf dem Wege, tanzend in die Lüfte emporzufliegen. Aus seinen Gebärden spricht die Verzauberung. Wie jetzt die Thiere reden, und die Erde Milch und Honig giebt, so tönt auch aus ihm etwas Uebernatürliches: als Gott fühlt er sich, er selbst wandelt jetzt so verzückt und erhoben, wie er die Götter im Traume wandeln sah. Der Mensch ist nicht mehr Künstler, er ist Kunstwerk geworden: die Kunstgewalt der ganzen Natur, zur höchsten Wonnebefriedigung des Ur-Einen, offenbart sich hier unter den Schauern des Rausches. Der edelste Thon, der kostbarste Marmor wird hier geknetet und behauen, der Mensch, und zu den Meisselschlägen des dionysischen Weltenkünstlers tönt der eleusinische Mysterienruf: „Ihr stürzt nieder, Millionen? Ahnest du den Schöpfer, Welt?“ —

Welcome, to the pleasuredrome... :)

Niels Duus Nielsen

Morten Balling, det var Nietzsche, der reddede mig fra en eksistentiel krise, da jeg studerede filosofi.

Netop fordi han konsekvent nedbrød alle systemer, på trods af, at han selv var systematiker. Han lærte mig, at man er nødt til at vælge et system for at kunne kritisere alle systemer. Eller rettere, det var Vincent Hendricks, der udtalte disse ord i en forelæsning om formel logik, men det fik tingene til at falde på plads for mig, så jeg kunne forholde mig til både Kant, Hegel og Nietzsche på een gang uden at blive alt for sindssyg.

Nietzshen har s´krevet mange ting, man ville ønske, han ikke havde skrevet.

Morten Balling, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Når jeg læser Morten Balling '11.14 ville jeg snarere kalde Nietzsche metafysisk digter end filosof;en 'ordmaler',der skal føles snarere end logisk forstås.

Morten Balling

@Flemming
Du er ikke den eneste som har følt noget i den stil. Her er en video en ukendt person har klippet sammen, startende med teksten jeg citerede ovenfor, oversat af Walter Kaufmann, reciteret af Geoffrey Palmer, over musik af Frankie Goes to Hollywood, produceret af Trevor Horn, med billeder af fantasy kunstnerparret Boris Vallejo og Julie Bell. Jeg kan ikke forstille mig noget som er mere "slightly over the top". God fornøjelse! :)

https://www.youtube.com/watch?v=4gVThYD_5Cc

odd bjertnes

Nietzche er en klar advarsel om hvad mennesket er oppe imod, når 'selve livet' banker på i form af nazisme, islam og andre 'biologiske' artsfælleskaber med forbud mod parring ud af avlsområdet og (re-)paganisering af samfundslivet.
Menneskets svar må altid være en afvisning, når sådanne fælleskaber faktisk består af mennesker.
Hvis der fremtures må man så notere sig en ny dyreart, men så gælder også en helt anden juridisk status.
Og selv den mest tribale muslim ville jo nok i sidste øjeblik få den tanke, at han måske alligevel er et menneske, hvis alternativet er afgang til Zoo. Norges mullah vil som bekendt hellere være tvangsanbragt i en bræddehytte i Lofoten end udleveres til noget islamisk land.

Han er ikke en god guru, Nietzche,
- jeg prøvede her at gå ind på hans tankegang,
og det ser slemt ud på skrift og er lige til Uriasposten heh
.... men han er ikke helt ligegyldig heller.