Læsetid: 7 min.

Sådan bremser vi den globale opvarming

Dårligt nyt til pessimisterne: Vi kan få bugt med den globale opvarmning, og det er ovenikøbet godt for økonomien og menneskerettighederne. Det viser projektet Drawdown, en liste med de 100 mest afgørende løsninger, der kan sætte den globale opvarmning i bakgear
Mere uddannelse af piger er nr. 6 på projektet Drawdowns liste over løsninger, der kan bremse den globale opvarmning. Uddannede kvinder er nemlig essentielle for udviklingen af bæredygtige samfund i de fattige lande.

 

Mere uddannelse af piger er nr. 6 på projektet Drawdowns liste over løsninger, der kan bremse den globale opvarmning. Uddannede kvinder er nemlig essentielle for udviklingen af bæredygtige samfund i de fattige lande.

 

Jakob Dall

24. juni 2017

Hvad er mest gavnligt for miljøet: Udbredelsen af elbiler eller miljøvenlige kogeplader i den fattige del af verden?

Det er et af de mange spørgsmål, som det ambitiøse projekt Drawdown giver svar på. Drawdown er resultatet af en grundig undersøgelse af de mest bæredygtige løsninger til at sætte en prop i udledningen af drivhusgasser.

Et par hundrede forskere, forretningsfolk, entreprenører og aktivister har nøje gennemgået og analyseret alle løsninger, og resultatet kan nu læses i bogen Drawdown med den himmelstræbende undertitel The most comprehensive plan ever proposed to reverse global warming.

Ordvalget er »en smule ubesindigt«, medgiver den amerikanske forfatter, entreprenør og aktivist Paul Hawken, der står bag projektet – men Hawken er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har en stribe anerkendte bøger om klima, økonomi, miljø og aktivisme bag sig, og Drawdown er en omfattende samling af tekster og analyser, der modsat mange andre dystre fremtidsprofetier giver håb om, at menneskeheden nok skal klare ærterne.

Hawken og hans team har rangordnet løsningerne efter, hvor meget CO2 de kan spare atmosfæren for frem mod 2050, hvad løsningerne koster at implementere, og hvordan driftsomkostningerne ser ud.

Den mest effektive løsning – altså den, der kan spare kloden for den største udledning af CO2 – er måske noget overraskende at få bugt med kølemidlet HFC i alverdens køleanlæg. Teamet har regnet sig frem til, at hvis 87 procent af alle verdens køleskabe, kølediske, airconditionanlæg og radiatorer i perioden mellem 2030 og 2050 bliver udskiftet med anlæg, der ikke slipper HFC ud i atmosfæren, er kloden sparet for en samlet mængde CO2 på 89,74 gigaton.

Det er en meget stor mængde. Et enkelt gigaton CO2 svarer til det, der kan være i 400.000 olympiske swimmingpools, og til sammenligning udledte vi mennesker samlet set 36 gigatons CO2 i atmosfæren i løbet af 2016.

Viser potentialet med skeptiske estimater

Projektets løsninger falder i to kategorier. Dem, der reducerer den mængde CO2, som vi mennesker udleder. Det er for eksempel teknologiske løsninger som vindenergi (nr. 2 på listen) og solcellefarme (nr. 8), men det er også adfærdsmæssige løsninger som at undgå madspild (nr. 3) og spise mere grønt (nr. 4).

Den anden kategori indeholder de løsninger, der binder kulstof til jorden igennem fotosyntesen og dermed nedsætter mængden af CO2 i atmosfæren. Det er for eksempel økologiske løsninger som retableringen af regnskov (nr. 5), regenerativt landbrug (nr. 11) og beskyttelsen og retableringen af tørveområder (nr. 13).

For hver løsning er der foretaget estimater på, hvor omfattende implementeringen vil være over perioden, og her er Hawkens team konsekvent på den lidt forsigtige side. De estimerer eksempelvis blot, at den globale cykelinfrastruktur (nr. 59 på listen) i 2050 vil være forbedret i et omfang, så 7,5 procent af alle ture rundt i byen vil være foretaget på cykel i modsætning til 5,5 procent i 2014.

Den dårlige nyhed er derfor, at hvis de har ret i deres forsigtige tilgang til udbredelsen af de mange CO2-reducerende løsninger, så når vi frem til år 2050 uden at opnå drawdown’ – det tidspunkt, hvor koncentrationen af drivhusgasser har peaket og er begyndt at falde igen. Teamet opstiller også andre udregningsmodeller med mere optimistiske bud, men foretrækker at bruge den forsigtige – eller plausible, som de selv kalder den – for at vise potentialet og for at undgå at ryge i kategorien af jubeloptimister.

Fem bæredygtige løsninger

  • Bioplastik (nr. 47 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Henry Ford producerede allerede i 1941 verdens første bil af bioplastik, et materiale bestående af sojabønner, hvede, hamp og hør. Desværre lykkedes det ikke Ford at overbevise om lyksagelighederne ved bioplastik dengang, men verden ser anderledes ud i dag, og Drawdown spår bioplastik en markedsandel på knap 50 procent i 2050.

  • Vådområder ved kysten (nr. 52 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Udover at være smukke og fulde af dyreliv er de kystnære vådområder også rige på kulstof – eller blåt kulstof, som det kaldes. Men mange af de kystnære økosystemer er og har været hårdt plagede af forurening og myggespray, hvorfor bevarelsen og genoprettelsen af vådområder i dag spiller en vigtig rolle i kampen for at holde den globale opvarmning nede.

  • Kvindelige bønder (nr. 62 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Ligestilling i landbruget og undervisning af kvinder i bæredygtigt jordbrug i den fattige del af verden er nøglen til at få mere ud af jorden på en bæredygtig måde. Tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation viser, at afkastet af afgrøderne vil stige med 20-30%, hvis kvinder får den samme adgang til produktionsressourcerne som mændene, uden at det bliver nødvendigt at udvide landbrugsarealerne. Det vil samtidig mætte 150 millioner mennesker.

  • Reduceret madspild (nr. 3 på listen over CO2-reducerende løsninger)

En tredjedel af al mad bliver smidt ud. Udover at 800 millioner mennesker ikke får nok at spise, så koster det dyrt på CO2-regnskabet. Madspild er – sammenlignet med andre lande – den største udleder af drivhusgasser efter USA og Kina. 70,53 gigaton CO2 i atmosfæren kan undgås, hvis det globale madspild sænkes med 50 procent i 2050. Heraf kommer 44,4 gigaton alene fra undgået skovrydning.

  • Samkørsel (nr. 75 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Digitale teknologier og udbredelsen af smartphones gør den energibesparende samkørsel til en mulighed for mennesker over hele kloden.

Gavner menneskerettigheder

Men Drawdown handler om mere end tal og CO2.

Projektets formål er at vise, at de løsninger, der skal til for at skabe en bæredygtig fremtid, er de samme som dem, der skaber en klode med ligestilling og respekt for mennesker, dyr og natur. I et af de velskrevne essays i bogen siger Paul Hawken det sådan her:

»Vi ønsker at vende det om, så vi ikke opfatter den globale opvarmning, som noget der sker imod os, men i stedet er noget, der sker for os (...) Vi ser global opvarmning (...) som en invitation til at bygge, udvikle og skabe forandring, en vej, der vækker kreativitet, medfølelse og genialiteter. Dette er ikke en liberal agenda, heller ikke en konservativ. Dette er en menneskelig agenda.«

Og menneskeligheden er præcis den, som træder frem i nogle af de løsninger, der batter på flere fronter: for eksempel uddannelse af piger (nr. 6 på listen) og familieplanlægning (nr. 7).

Kvinder med flere års skolegang får færre børn, og derudover er uddannede kvinder essentielle for udviklingen af bæredygtige samfund i de fattige lande. Kvinders ret til selv at vælge at få børn er desuden en fundamental menneskeret, der i øjeblikket ikke prioriteres særlig højt i udviklingshjælpen. Hensynet til menneskerettighederne alene burde være nok til at hjælpe piger, men er det ikke nok, så tænk bare at en indsats på områderne uddannelse og familieplanlægning kan spare planeten for 59,6 gigaton CO2.

I samme boldgade er de oprindelige folks varetagelse af landområder (nr. 39 på listen). Får naturfolkene frem mod 2050 flere områder at tage vare på – svarende til størrelsen af Grønland – så vil deres urgamle og gennemprøvede metoder til pleje og opsyn af naturen spare kloden for 5,25 gigaton CO2. Det er ikke ny teknologi, der er behov for her, men god, gammeldags afbrændings-økologi, som naturfolk har praktiseret i tusinder af år. Løsningen her ligger simpelthen i at forstå klodens økosystem.

Den grønne omstilling er god økonomi

For at skabe en bæredygtig udvikling er vi nødt til at kende vores plads, både i kulturel og biologisk forstand, skriver Paul Hawken. Viden om naturen kan hjælpe os til at hjælpe naturen med at regenerere sig selv.

For eksempel gennem permakultur i vand, som er en af de 20 nævnte coming attractions, der endnu ikke er fuldt udviklede, men som har potentiale til at blive game changers. Gennem permakultur kan havene beplantes med kæmpestore skove af tang, der gror endnu hurtigere end træer eller bambus, og dermed kan livet bringes tilbage i de hårdtprøvede oceaner. En lignende fremtidsløsning er det mikrobielle landbrug, der kan bruges til at gøre ødelagt jord sund igen.

Atomkraft (nr. 20) nævnes også i bogen, men hvor stort set alle andre løsninger er ikkefortrydelsesløsninger uden ubehagelige bivirkninger eller ricisi, så er atomkraft det modsatte. Og så er det oven i hatten en ekstremt dyr løsning. Det er svært at få øje på atomkraftens berettigelse i selskab med geotermisk energi (nr. 18) og de mange andre bæredygtige løsninger.

Drawdown viser med al tydelighed, at der er en mosaik af løsninger at tage fat på for at løse problemet med den globale opvarmning. Og der er endda rigtig god økonomi i at gøre det:

»De økonomiske data, som vi har samlet, viser tydeligt, at udgifterne ved problemerne i verden i dag langt overstiger udgifterne ved løsningerne. Sagt på en anden måde: Profitten, som kan opnås ved at iværksætte regenererende løsninger, er større end den værdi, der genereres ved at skabe problemet eller ved at fortsætte som hidtil,« skriver Paul Hawken.

Men selvfølgelig er det langt fra kun et spørgsmål om økonomi. Det handler om alle de positive effekter, som løsningerne trækker med sig, for eksempel også om om sundhed – hvilket bringer os tilbage til spørgsmålet, denne tekst begyndte med.

Benzin- og dieseldrevne køretøjer forurener luften, og det samme gør de mange snavsede kogeplader og komfurer i den fattige del af verden. Faktisk dør flere mennesker af forurening i hjemmet end af HIV/aids, malaria og tuberkulose tilsammen. Løsningen er avancerede biomassekomfurer, som dog stadig er dyre. Ligesom elbilerne.

Det rigtige svar på spørgsmålet om, hvad der gavner miljøet mest – elbiler eller miljøvenlige kogeplader – er kogepladerne. En større udbredelse af miljørigtigt madlavningsudstyr (nr. 21) vil nedbringe CO2-udslippet med 15,81 gigaton, hvorimod en større udbredelse af elbiler (nr. 26) vil reducere udslippet med 10,8 gigaton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Jørn Vilvig
Troels Holm og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det var da dejligt, at vi pessimister ikke har ret. Det har vi ellers haft siden 1972, da 'Grænser for vækst' udkom og indtil i dag.
Overskriften til artiklen får mig til at tænke på BTs sådan-artikler: Sådan får du et billigt lån. Sådan undgår du kræft.
Vi ved da godt, hvordan vi undgår kalamiteterne. Som Herman Wessel skrev: Afholdenhed er en dejlig dyd, men uafholdenhed giver større fryd.
Vi ved det hele.
Drawndown'erne har ikke opdaget, at viljen er problemet. Kogeplader koster jo penge, og hvem skal betale dem?
Selvom vi klædte os i sæk og aske nu ville temperaturen stige de næste mange år, men vi skal selvfølgelig indrette os på, at der kan blive en tid derefter. Hvor vi opholder os til den tid og hvor mange, kan den enkelte tænke sig frem til - på videnskabeligt og realistisk grundlag.

Søren Fosberg, Flemming Berger, Morten Balling og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

"Den mest effektive løsning – altså den, der kan spare kloden for den største udledning af CO2 – er måske noget overraskende at få bugt med kølemidlet HFC i alverdens køleanlæg. Teamet har regnet sig frem til, at hvis 87 procent af alle verdens køleskabe, kølediske, airconditionanlæg og radiatorer i perioden mellem 2030 og 2050 bliver udskiftet med anlæg, der ikke slipper HFC ud i atmosfæren, er kloden sparet for en samlet mængde CO2 på 89,74 gigaton.

Det er en meget stor mængde. Et enkelt gigaton CO2 svarer til det, der kan være i 400.000 olympiske swimmingpools, og til sammenligning udledte vi mennesker samlet set 36 gigatons CO2 i atmosfæren i løbet af 2016."

HFC gas er forbudt, der produceres ikke længere køleskabe, kølediske o.s.v. med HFC gas. Det var egentlig noget vi forbød for at stoppe hullet i ozonlaget, men da HFC gasser også har en indvirkning på drivhuseffekten, der er op til 200 gange større end en tilsvarende mængde CO2, har det også virkning på klimaforandringerne.

Der er en grund til at man angiver mængden af CO2 ved vægten. At udregne hvor meget et gigaton CO2 fylder, kræver at man angiver ved hvilket tryk og temperatur man udregner det og at sammenligne med olympiske swimmingpools er direkte latterligt.

Toke Andersen

Der findes fortsat kun én knap med chance for ændringer der faktisk batter: Vi skal være færre mennesker, og det skal gå hurtigt.
Og der findes fortsat kun én reel måde at blive færre mennesker: Vi skal lave færre børn.

Desværre er kvindernes uddannelsesniveau ikke den betydende faktor i den ligning: Det er derimod familiens købekraft - der stiger gevaldigt med kvindernes uddannelsesniveau, men altså også betyder middelklasse livsstil og forbrug, der nærmest partout betyder et langthøjere forbrug selv med reduceret antal børn - og så er vi lige vidt.
I øvrigt batter den slags langt mest i vores del af verden, hvor hvert eneste ekstra barn betyder et gigantisk livslangt merforbrug.
De danskere der dropper barn nummer 2 kan derfor spise bøf dagligt med fin samvittighed og køre dyre biler, uden at være i nærheden af det svineri som 2 eller flere børn betyder.

Toke Andersen

Det ville selvfølgelig være bedst ikke at få børn overhovedet, men det er ligeså urealistisk og naivt som at forestille sig at vi kan holde op med at køre biler.

Søren Rehhoff

@ Lars Bo Jensen

For det første er HFC-gassser vist ikke helt forbudt i Danmark og så er det her jo et globalt problem. Der blev i 2016 indgået en international aftale om udfasning af HFC-gasser, så noget kunne tyde på, at det stadigvæk er i brug mange steder, ligesom man indenfor EU har en målsætning om at nedbringe brugen af HFC-gasser til 2/3 inden 2030.

https://www.ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/energi-og-klima/2838-glaed...

Lars Bo Jensen

Ok. Søren Rehhoff, jeg havde helt glemt at Danmark engang var et foregangsland, der gik forrest i miljøvenlige tiltag.

Morten Balling

@Lars bo
Jeg tror du blander CFC og HFC. CFC var dem som spolerede makronlaget, og de blev erstattet af HFC. HFC er ikke så hård ved ozonen, men er som du skriver en potent drivhusgas.

Morten Balling

@Toke

"Det ville selvfølgelig være bedst ikke at få børn overhovedet..."

Well, de fleste af os er genetisk kodet til at elske børn, bla. pga. deres fysiske proportioner. Sætter du kniven for struben på de fleste filosofer, vil du nok kunne tvinge dem til at være ærlige og indrømme, at meningen med livet næppe er ret meget andet end det jeg kalder "knep og dø", eller sagt på en anden måde, at føre livet videre, blandet med evolution.

Pt er den globale dødsrate ca. 2 mennesker pr sekund. Tik-tak, kunne man sige, med risiko for at lyde lidt kynisk. Samtidig er fødselsraten ca. det dobbelte. Dvs at hvert sekund dør der to, men fire nye bliver født. Samtidig udvikler befolkningstallet sig eksponentielt, dvs. at det stiger med en procentsats pr. år.

Den nu hedengangne fysiker Albert Bartlett pointerede i hans berømte forelæsning, at menneskets "største problem" er at vi fatter meget lidt af konsekvenserne ved eksponentiel udvikling. Når vi hører "det går nok" folkene bable, er det oftest fordi de ikke forstår, hvad de taler om.

Eksponentiel udvikling betyder bla. at udviklingen har en fordoblingstid. Bartlett opstillede en ultrasimpel formel:

70 divideret med den årlige vækstrate i procent, er lig med fordoblingstiden.

Han kom med et rigtigt godt eksempel:

Lad os sige at vi har et glas med en bakterie som kan dele sig i to nye celler, hvert minut. De fleste "virkelige" bakterier har en generationstid på en halv til en hel time, men princippet er det samme.

Kl. 11 er glasset tomt, pånær den ene bakterie, men den deler sig det første minut til to celler, som næste minut bliver til fire, derpå otte, 16, 32, 64, 128, 256, osv. Kl. 12 er glasset helt fuldt af bakterier.

Bartlett stillede derpå et spørgsmål: Hvad tid vil glasset være halvt fuldt? Svaret er 11:59. Fordoblingstiden er et minut, så alle bakterierne deler sig og dermed er glasset fuldt.

Pointen er at vi mennesker "halvvejs" til katastrofen, vil se at glasset kun er halvt fuldt, og det har jo taget lang tid at nå dertil, samtidig med at vi ikke forstår, at den sidste udvikling frem mod katastrofen går meget hurtigere.

Bartlett forestiller sig også, med en hvis form for galgenhumor, at de små bakterier i relativt god tid indser deres problem. De sender en ekspedition ud, som vender tilbage og har fundet hele fire nye glas! Hans spørsmål her er så, hvor længe det løser noget? 12:01 er de to første glas fyldt, og 12:02 er alle glas fyldte.

Toke Andersen, Randi Christiansen, Flemming Berger og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar

Viden og ideer er tilstede. Så mangler vi "bare" beslutningskraften - også kaldet politik.
"Vi" er hele verden. Hele verdens politik og politikere. "Sådan bremser vi den globale opvarmning"

Morten Balling

@Leo
Det kommer af samme grund først til at ske, den dag jeg bliver enevældig kejser for planeten. Det er jeres eneste håb.

Let's make this PLANET great again! (2018)
I am Morten Balling, and I approve this message.

Tak til Morten Steiniche for være så ihærdig med at bidrage til folkeoplysningen. Alle burde vide disse ting. Og det er muligvis nyt for en del pessimister.

Men for de pessimister, der jævnligt har læst Information eller på anden måde holdt sig kvalificeret oplyst om problemerne, er der ingenlunde tale om store nyheder. I store træk har de fleste af disse "nyheder" været kendt siden Brundtlandrapporten "Vor fælles fremtid".

Den pessimistme, der jævnligt truer med at overmande mig, skyldes nemlig ikke manglende kendsksab til alternativer eller viden om, hvor teknisk enkelt det egentlig er at frembringe store ændringer. Den skyldes voksende viden om de stærke samfundskræfter, der aktivt og effektivt modarbejder alle disse gode bestræbelser.

Det er naturligvis grundlæggende godt at have kendskab til reglerne for klimasund og bæredygtig adfærd. Men lige nu synes jeg, at vi i katastrofal grad mangler forskning, oplysning og debat om, hvordan vi får stoppet de liberalistiske spekulanter, erhvervsdrivende, finansfyrster og politikere, som gennem investeringer, sponsorering, lobbyarbejde og lovgivning konsekvent styrer den samfundsmæssige udvikling i den modsatte retning.

De magler ikke viden og gode ideer til bæredygtig udvikling. De mangler viljen. Og de styrer diskret samfundets udvkling bag en pæn, demokratisk facade. Det er dem, vi mangler viden om - og især om, hvordan vi stopper dem. Indtil det sker, er der al mulig grund til bekymring, måske endda pessimisme.

Lillian Larsen, Toke Andersen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

I naturens verden tilpasser arterne sig til livsbetingelserne.
Kan det virkelig passe, at mennesket er en undtagelse.
Vi er endda helt bevidste, ikke dyriske. Vi ved alt om det, vi skal gøre.
Vi behøver ikke en enevældig kejser, Morten - kun modige politikere.

Steffen Gliese

Leo Nygaard, i naturen er arterne underlagt betingelserne; men mennesket skaber sine egne betingelser. De kan så gå overstige, hvad naturen kan overkomme.

Randi Christiansen

Leo, ubevidsthed er netop problemet. Hvilket er svært at forstå, men hvis blot et flertal af verdens ledere var bevidste, ville de kunne foranledige at en miljø-og socioøkonomisk permakulturel omstilling må foretages. Hvilket naturligvis betyder, at nuværende privilegiefordeling vil blive drastisk forandret, og heri befinder sig vel netop problemet. Vi bevidner en uvidende, primitiv og globalt undergravende kamp om ressourcer - se blot på palæstina, og hvad i al verden foregår der inden i hovedet på den nordkoreanske leder? Er han helt sindssyg eller har han grund til paranoia?

Derfor, som jeg tidligere måtte konkludere : Menneskeheden kan via demokratiet begå kollektivt selvmord. Men rotterne overlever.

Randi Christiansen

Leo, det er for pessimistisk at anse demokrati, altså folkestyre, som en umulig styreform. Som eu fortalerne pointerer, er eu kun, hvad medlemmerne gør det til.

Hvad vi derfor kan gøre er efter bedste evne at bidrage til den indsigt, at alle interessenter må tilgodeses, og at derfor indbyrdes konkurrence om og privatkapitalisering af fællesejet er undergravende for en demokratisk styreform. Vi må arbejde med demokratiudvikling og fordelingspolitik inden for rammerne af en permakulturel forvaltning. Og det er klart, at et fysisk og psykisk underkuet og udsultet folk lettere lader sig forføre af uvederhæftige og mentalt indskrænkede demagoger som fx trump.

Men det er bestemt op ad bakke, og situationen bliver stadig mere miljø-og socioøkonomisk udfordret. Jeg tiltror macron den nødvendige intelligens til både at forstå nødvendigheden af denne agenda og til at se en mulig vej ud af det øjeblikkelige rod.

Randi - Vi er kun os !
Klimaet er globalt. Løsningen er global. Hvem sætter dagsordenen i alle lande. Det gør de, der skal vælges. Hvem vælger i demokratierne. De dumme, forførte vælgere. Den grønne diktator er vist ikke en mulighed.
Jeg synes der grund til pessimisme.