Læsetid: 8 min.

Den stærke leder, der ikke er en del af det traditionelle politiske system, er en klassisk fascistisk idé

Trump indtager rollen som overmenneske, der skal standse nedslagtningen af Amerika og gøre landet stort igen. Han er superhelten, der kommer ind udefra og løser alle de problemer, som de almindelige politikere har skabt
Trump indtager rollen som overmenneske, der skal standse nedslagtningen af Amerika og gøre landet stort igen. Han er superhelten, der kommer ind udefra og løser alle de problemer, som de almindelige politikere har skabt

iBureauet/Rasmus Fly Filbert

17. juni 2017

Amerika skal til at vinde igen. Det vil Donald J. Trump sørge for, det lovede han hele vejen igennem valgkampen, og det er han blevet ved med at love, efter at han er blevet indsat. Valget af Trump som præsident udgør et vendepunkt, det er løftet eller truslen, alt efter hvem man er.

»Dette amerikanske blodbad stopper lige her, og det stopper nu,« sagde Trump i sin tiltrædelsestale, der fandt sted den 20. januar 2017. Dagen var begyndelsen på noget nyt. Eller den 20. januar var genkomsten af den rigtige nation ‘Amerika’, det autentiske folkefællesskabs kommen til sig selv takket være indsættelsen af Trump.

For Trump er løsningen, han præsenterer sig selv som den eneste, der kan løse krisen. Kun han kan sikre Amerika og tage vare på nationen. Nu vil »USA begynde at vinde igen«. Gennem hele valgkampen, i indsættelsestalen og siden har Trump talt om sig selv som redningsmanden. Han kan gøre det muligt at vende tilbage til tidligere amerikansk storhed, på den måde er valget af Trump et løfte om indløsning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Jakobs
  • Palle Yndal-Olsen
Niels Jakobs og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Den store forbryderbande har nu fået ny leder. Det skaber bekymring.
Der er sagt og skrevet ganske meget om Donald Trumps overraskende valgsejr. Lad mig konstatere, at ganske mange amerikanske vælgere har været utilfreds med nogle bestemte ting og ønsket noget andet. Der er så også mange andre - flertallet af dem der stemte - der synes, at det er ganske forfærdeligt. OK. Det er nu engang sådan det amerikanske valgsystem fungerer. Trump er ikke diktator, han har haft næsten alle medier, Hollywood og rock stjerner imod sig, selv meningsmålingerne var med Clinton. Ja og faktisk har det republikanske parti også været imod Trump. Kald det populisme, fint, men hvem definerer det? Danmark er formentlig det mest udprægede Hillary land i verden (Alternativet til Trump er jo demokrati = Clinton og det demokratiske parti) . Derfor kom det nok bag på mange at Trunmp vandt magten. Der er en udbredt og massiv frustration i USA, som Demokraterne ikke italesatte.
Udenrigspolitisk kan man håbe på en dialog mellem USA og verdens andre store lande, den har vi ikke haft i mange år, og ville slet ikke have fået med Clinton. Det er jo ikke under Trump at Irak, Libyen og Afghanistan blev invaderet. Under valgkampen lovede Trump at USA nu måske vil trække sig lidt fra nogle af verdens brændpunkter ser jeg ikke som en katastrofe, snarere tværtimod. OM det er økonomisk klogt at opsige frihandels aftaler er svært at gøre mig klog på, men jeg sympatisere meget med at Trump rent faktisk gjorde dette. Danmark er allerede en krigsforbryder nation og det er ingen undskyldning at man «bare gjorde som man fik besked på». Fra usa naturligvis. Sådan sagde de anklagede i Nuremberg retssagen 1946-52, men de blev dømt og hængt alligevel.
Bliver der en retssag vil danske politikere også blive dømt. Forhåbentlig. De har medvirket til mord på ca 1 ,mio mennesker i Libyen og Syrien. De støtter og financierer terror overalt i verden, hvor Usa udøver deres krigsforbrydelser og kan bedst sammenligbes med en lille forbryderbande, som lever af at arbejde for en stor forbryderbande.

Det bizarre ved dette indlæg er, at skribenten benytter sig af samme strategi som de han i indholdet retter sin anklage imod. At man gentager sin pointe, gør ikke samme mere sand. At det er skribenten forundt, at kunne gøre det under et stort antal synsvinkler, gør heller ikke indlægget mere troværdigt. Når målet for ens kritik fremstår unuanceret, er det kritikerens pligt at nuancere.

Jacob Fenger

Jeg må indrømme, at jeg kun er i stand til at skimme denne tekst, og burde derfor nok afstå ... men med dette in mente bær venligst over med mig -- Det samme galdt med Rune Lykkebergs klumme om Trumps tale i Polen. Jeg får ikke rigtig mening ud af Trump på den måde. Sidste sommer var det eneste jeg vidste om Trump, at han havde orange hentehår og sin egen flyver. Jeg har siden stiftet bekendtskab med hans gestik, hans sætningsbygning, og nogle af hans tweets. Jeg har ikke fæstnet mig ved hans politik. Jeg har aldrig troet han skulle kunne få bygget en mur til Mexico eller få hjulpet Midt-vesten i gang økonomisk. Jeg tror ikke han er en fascistisk leder. Han er ikke en gang partileder. Han har meget lidt magt over sit egen regerings-apparat. Det er meget mere omvendt. Han er så magtesløs som en præsident overhovedet kan være.

Populist? Ikke som andet end det medierne håner og foragter - derfor heller ingen massebevægelse. Det der udmærker Trump, er at han ikke er Hillary, og det er grunden ti,l at han er valgt. At han kan blive valgt trods alle odds, viser for mig at se - undskyld, jeg ved det fornærmer nogen, at der er en rest af demokrati tilbage i USA. Det hele er ikke planlagt. Hillary er lige som Bush, Obama, Anders Fogh - meget mere populister og folkeforførere, der effektivt har manipuleret nationer ud i krig og ødelæggelse. Som bag sig har et totalitært statsapparat i korporatistisk forening med erhvervsliv, finanskapital, fagforeninger, og de forenede massemedier og partiapparater. Den rituelle højre-venstre- liberal-konservativ-social-progressive-udlicitererings-strukturtilpasnings..... Det nye er det samme. Jeg ved efterhånden ikke, hvad det er, og jeg ved ikke hvordan man skal formulere det?

Trump synes jeg, ligner en mellemting mellem Pia Kjærsgaard og Mogens Glistrup.