Tendensen i europæisk politik er hverken højre- eller venstrepopulisme. Det er ustabilitet

Sidste år lærte hele Europa at sige: ’Højrepopulisterne kommer, og de traditionelle partier bløder’. Men i 2017 har det været svært at se et mønster i europæisk politik. Mange højrepopulister taber pusten. I Storbritannien vandt de gamle partier stort. Og i Frankrig vandt en mand uden et parti. Så hvad foregår der egentlig? Vi har ringet til en række europæiske politologer for at finde mening i forvirringen
Første runde af det franske parlamentsvalg blev en jordskredssejr til Macrons parti, La République en Marche ! Anden runde bliver afviklet i morgen.

Første runde af det franske parlamentsvalg blev en jordskredssejr til Macrons parti, La République en Marche ! Anden runde bliver afviklet i morgen.

Laurent Cipriani
17. juni 2017

Mathieu Gallard tager telefonen og lukker døren til sit kontor i analysebureauet Ipsos’ hovedsæde i Paris, hvor han er chef for public affairs-afdelingen. Han ved alt om meningsmålinger og valgresultater i Europa. Men lige nu er tallene noget rod, synes han.

»Altså jeg synes ikke, der er noget klart mønster,« siger Gallard, mens han scroller ned over computerskærmen og gør regnebrættet op for det seneste år i europæisk politik:

I Storbritannien gik Labour frem ved forrige torsdags valg, men i Frankrig led socialisterne et sviende nederlag. I Østrig og Frankrig er de gamle midterpartier i en historisk krise, men i Storbritannien fik Labour og De Konservative 83 procent af stemmerne – den højeste andel siden 1970.

»Der er ikke ligefrem et entydigt billede,« siger Gallard.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Den mest fremtrædende styreform i verden er korruption.

Espen Bøgh, Steffen Gliese, Stig Bøg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, der søges mod en ganske bestemt form for samfundsmæssig ligevægt, som vi måske bare er blinde for, fordi vi har levet i den længe - derfor er vi også blinde for, at den stjæles væk under fødderne på os af vore egne, ikke forandringsparate politikere. Det bliver mere og mere absurd at høre danske politikere og journalister tegne diskursen, fordi den er så langt fra de opgaver, samfundet kræver løsning på.

Vibeke Hansen, Niels Nielsen, Anders Barfod, Espen Bøgh og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Facebook parliament tager over. Det direkte volatile demokrati på følelsernes kampplads. Valgenes udfald er stærkt afhængige af øjeblikkets vindretning og hastighed. Verden kontrolleres på barberbladets ægg.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Klogskab og dumhed. Flid og dovenskab. Idealisme og egoisme. Fællesskab og egennytte. Retfærdighed og tyranni. Griskhed og sparsommelighed. Misundelse og uegennyttighed. Tolerance og vrede. Krig og fred. Kærlighed og had. Gerrighed og gavmildhed.
Det er modsætningerne, der er i evig bevægelse til alle tider.
Der er ingen grund til forvirring. Alle ved det. Kun magthaverne nægter at se det.
Det der bør være grundlaget for politik generelt og for de økonomiske systemer.
Sagt i disse skatte forvirrede tider.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Et af mine yndlingsbegreber fra studietiden "die frageschema konstruirte wirklichkeit" er under angreb. Skræmmende! Men hvor kommer dette angreb fra? Er der tale om en grundtvigansk inspireret vendetta mod bragesnak?

Torben K L Jensen, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Steffen, du taler om den perfekte afstemning. Min pointe er bare, at selve udfaldet indeholder et kaotisk element, som ofte kan være afgørende. Mange afstemninger har haft en attraktor mod fifty fifty resultat. Vi er alle opdaterede realtime med nyheder, fake or not, og det er nyt historisk set.

Brugerbillede for jan henrik jhwegener@gmail.com
jan henrik jhwegener@gmail.com

Har ikke de forskellige historier om "hvem undertrykker hvem" (eller hvem har magten) været et nærmest stabilt element i dette århundrede i Danmark? Var "danskhed, konservatisme og borgerlighed" egentlig undertrykt af en "politisk korrekthed", eller havde den tvært imod magten?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Peder, der er en glimrende artikel i avisen i dag, der tager udgangspunkt i Gramsci. Det virker på mig tilpas plausibelt og positivt til at forklare, hvad vi ser ske.

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Jeg læser mange artikler, men indrømmer at jeg ikke kender alle de personer der henvises til.
Det virker som om man skal være universitetsuddannet , for at blande sig i debatten.
Vi er ikke alle uddannet eller har et job i den elitære klasse.
Nogle af os har arbejdet under dens herskende klasses agenda.
Hvor er I der også læser aviser,men ikke har en masse citater parat fra både religiøse og historiske store opslagsværker?

Jeg bliver lidt trist af at læse mange kommentarer, hvor det, at have en fornem PHD i bagagen.
der skrives så meget om demokrati, men det virker som om det kun i virkeligheden er for eliten.
Lige nu i deadline om Machon tales der om hans fine baggrund, og hvordan i alverden ved han hvad der rører sig hos det såkaldte folk.
Det ved han muligvis via in læsning, men han har som så mange aldrig været der i krop og sjæl.
For mig vil det altid være på distancen, og vi er ikke alle tilhængere af diverse" folkepartier"
Så kære læsere kan ikke bare skrive Jeres mening uden næsten konstant at henvise til økonomer, samfundsforskere, politikere, tænkere nulevende og afdøde.
Det ville være så befriende, at I skrev hvad i selv tænker selvfølgelig fordi I har jeres viden med i baghovedet.
Jeg kan faktisk ikke huske, hvorfor jeg blev så pikeret af dette i forhold til ovenstående artikel.
O g til dig Henrik Brøndum. Jeg forstår ikke tysk, og det har jeg ikke haft evner til, så jeg tilhører det dumme folk.

Vibeke Hansen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Anne Mette Jørgensen

Oversættelsen til dansk lyder "den spørgeskema konstruerede virklighed".

Det kan godt være der er for mange fremmedord, udenlandske vendinger og henvisninger i denne debat. Jeg vil nu altid stå til rådighed med en forklaring på mine udgydelser. Men har du ikke selv en rem af huden? Du staver det personlige stedord I korrekt med stort og bruger pikeret (fra fransk piquer), det er da også en slags skolemanerer?

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Jo, det er muligt, men jeg lærte stort set intet i fokeskolen, jeg er 64, men læste allerede som 13 årig Pontoppidan m.flere. Nysgerrig og kom fra et akademikerhjem, og hold da op- her fyldte overbevisninger en del.
Jeg omgås nogen, der har en højere uddannelse og også mange, der ikke har.
Desværre har jeg mødt en del med blå briller på, der nærmest kun kendte til lige deres område, og ikke fra egen erfaring anede en hulens fis, om det mangfoldige liv der er derude.
Også folk der stemmer på socaildemokrutterne, for det har de altid gjort, og nu har de sommerhus, hus og råd til rejser. De aner dårligt nok hvem der r statsminister.

Jeg har arbejdet med og for folk allernederst på samfundets bund, og der er meget langt fra skrivebord generaler, der udstikker forordninger, som ikke altid er ladesiggørlige.
Tro mig jeg har siddet til lægekonference, hvor ikke en eneste havde mødt patienten, mens jeg der så vedkommende hver eneste dag i det daglige kendte personen betydeligt bedre.

Da jeg er, og altid har været lidt af en rebel lykkedes det mig af og til at ændre en afgørelse.
Jeg har diskuteret med arrogancen ofte, og ofte måtte give op.
De der lever i kaos og med meget lidt overskud bliver kørt over af diverse statistikker, chefer og ikke mindst økonomiske udregninger.
Jeg har oplevet at de mest udadreagerende patienter udskrives nærmest inden de blev kom ind ad svingdøren, og de med en mere rolig adfærd var længe indlagt.
Jeg blev selv syg efter arbejdet i psykiatrien og her mærkede jeg for alvor systemets rigide holdning.
Jeg havde ikke tid til og overskud til at læse lange afhandlinger fra fra diverse rapporter og de kloge Åger.

Jeg oplever en stor afgrundsdyb forskel på mange menneskers hverdag og så den distancerende tilgang til ofrene.
Man må jo ikke sige, offer for så smider man offer kortet, og så holder man sin kæft.
Dette gælder ikke kun psykiatrien ,men det har sneget sig ind overalt i alle områder, der har med vores liv at gøre.
Som en af mine gamle venner sagde, der findes 2 måder at leve på.
Enten snyder du de andre eller også bliver du selv snydt.
Jeg er ikke gl. dags kommununist, men nogen tænker jeg, at en politiker, der tror de ved bedst og en Cepos agitator burde leve 5 år under de vilkår, som samme påbyder andre.
Ikke det fjolleri hvor en politiker kommer ud på en maskinfabrik, og skal lege lidt, og hvor de stadig har deres løn.
Overbevisninger er en større trussel mod sandheden end løgnen.
For
en løgn kan du tilbagebevise, men en overbevisning stikker langt dybere.

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Fandens, glemte dit fulde navn. Der skulle selvfølgelig ikke have stået, arrogancens ofre, men arrogancen.