I Vollsmose Idrætsforening er man optaget af medlemmernes sikkerhed

»Foreningen er grundlagt i 1978. Ideen var, at man ville give tilbud til unge mennesker i forhold til sundhed og motion, så de havde noget at gå til. Det er sådan set det samme i dag. Vi tager kun 250 kroner for en sæson, så folk, der ikke har så mange penge, kan være en del af en klub. Det er vigtigt, for mange af vores medlemmer har måske fem eller seks børn, og så kan det blive mange penge i kontingenter.«

»For tiden er vi meget optaget af sikkerheden for vores medlemmer. Foreningen ligger lige efter Vollsmose Torv. Fire meter fra indkøbscentret. Der kan være meget ballade ude i området, hvor der er nogle unge mennesker, som ikke kan opføre sig ordentligt. Af og til kommer de ind i hallen og står og spytter ned i vandet. Vi har sådan et adgangssystem, hvor alle vores medlemmer skal bruge deres kort for at blive lukket ind, men desværre går nogle af de her unge mennesker med ind sammen med børnene fra foreningen, og børnene tør måske ikke sige fra.«

»Vi har flere gange været nødt til at kontakte politiet. For eksempel kan de finde på at gå ind i svømmehallen og rive brandslanger ned og sprøjte vand ud over det hele, eller også sætter de sig ned i hallen og ryger. Jeg går ned og beder dem om at gå. Har du noget at gøre her, siger jeg, og så siger de et eller andet med deres fætter, og så spørger jeg, om jeg må bede om navnet på fætteren, og det kan de selvfølgelig ikke. Så beder jeg dem om at gå.«

»Jeg har mange gange tænkt, at jeg ikke orker det mere, men det har været en del af mit liv i så mange år. Jeg er kommet her, siden jeg var barn, og jeg har taget over efter min far, som har været medlem af klubben altid og sidder i bestyrelsen i dag. Min mand er også med i bestyrelsen, og min store datter er aktiv i foreningen og underviser i svømning. Vi er næsten som en lille familie. Men jeg bor ikke i Vollsmose. Det er der kun en enkelt i bestyrelsen, som rent faktisk gør.«

»Vi har jo nogle fantastiske oplevelser med de børn her. Men det er meget meget svært at få dem med en anden etnisk baggrund til at være aktive i bestyrelsen, men vi har fået to som trænere, to supersøde piger som altid er glade og mødestabile. Så det har været supergodt.«

»Integration er blevet en del af foreningens arbejde. Vi har børn med mange forskellige baggrunde, somalisk, tyrkisk, iransk, irakisk, og det skal ikke lyde forkert, men man opdrager bare på forskellige måder. Det kan for eksempel være, at vi får nogle børn ind i foreningen, som slet ikke kan dansk, eller nogen, der ikke har lært at opføre sig ordentligt. Vi er meget bevidste om, at man skal opføre sig ordentligt, når man svømmer eller spiller badminton hos os. Hvis man som forældre ikke griber ind, så griber vi i hvert fald ind.«