Læsetid: 5 min.

Franklin D. Roosevelt spillede ikke på frygten. Han var Trumps modsætning

I Washington giver et monument over socialforkæmperen og antifascisten Franklin D. Roosevelt anledning til at tænke over, hvor forskellige præsidenter kan være – selv om de begge er rigmænd og kommer fra New York
Monumentets gengivelse af præsident Franklin Roosevelt i kejserlig pomp – med en kappe, der skjuler hans fysiske handicap. Og som menneskeliggørende element: Roosevelts elskede skotske terrier, Fala, som præsidenten humoristisk inddrog i en valgkamptale i 1944.

Monumentets gengivelse af præsident Franklin Roosevelt i kejserlig pomp – med en kappe, der skjuler hans fysiske handicap. Og som menneskeliggørende element: Roosevelts elskede skotske terrier, Fala, som præsidenten humoristisk inddrog i en valgkamptale i 1944.

Raymond Boyd/Getty Images

22. juli 2017

Overraskende grøn er den amerikanske hovedstad, Washington D.C. Fra Kongressens bygninger i øst til Lincoln-mindesmærket mod vest strækker sig et tre kilometer langt og halv kilometer bredt parkbælte, hvor Det Hvide Hus og dets have kobler sig på i nord.

Området er spækket med monumenter til minde om USA’s historie. Alle er seværdige, afdæmpet udført, uanset hvor bombastiske begivenheder de skal erindre om.

Et af dem har særligt draget, når min vej er gået gennem Washington D.C.: Det er mindesmærket for den 32. præsident, Franklin Delano Roosevelt, en skikkelse, der stadig kan tryllebinde.

Med valget af Donald Trump har Roosevelt fået en ny aktualitet – som kontrasten til det, Trump er og står for. Nok var også Roosevelt særdeles velhavende og fra New York. Men Roosevelt opfattede sine privilegier som en forpligtelse til at kæmpe for lighed og mod dumhed og undertrykkelse.

Roosevelt spillede ikke på frygten. Han opfordrede tværtimod sine landsmænd til at sætte sig ud over den: »Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv,« sagde Roosevelt mindeværdigt ved sin tiltrædelse i 1933.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Torben Lindegaard
  • Jan Damskier
  • Oluf Husted
ingemaje lange, Torben Lindegaard, Jan Damskier og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Franklin D. Roosevelt er en fascinerende historisk figur.
Som jeg husker det, anmeldte du Jean Edward Smith: FDR. Franklin D. Roosevelt i avisen dengang i 2010. I hvert fald købte og læste jeg bogen - og blev så meget klogere på FDR.

Hans bevidste politik mod nazismen aftvinger beundring - og kun Pokker kan svare på, om han havde fået USA med i 2. Verdenskrig, hvis ikke landet var blevet tvunget med af Pearl Harbour og Hitlers krigserklæring mod USA. Man må gyse ved tanken om et USA, der var forblevet isolationistisk.

Og alligevel kan man undre sig over hans ufølsomhed overfor nazisternes rædsler i kz-lejrene.

I "Shoa" optræder en repræsentant for den polske modstandsbevægelse, der var blevet sendt til USA under krigen, og havde opnået foretræde for den amerikanske præsident. Han tryglede om en allieret tilkendegivelse af, at man havde kendskab til Chelmno, Belzec, Sobibor, Auschwitz, Treblinka og Majdanek. Modstandsbevægelsen ønskede en bombning af disse udryddelseslejre - en markering af, at omverdenen vidste besked.

Roosevelt's svar var formalistisk afvisende; bombemål blev afgjort af militær nødvendighed, og eventuelle tyskere skyldige i forbrydelse mod menneskeheden ville blive retsforfulgt og straffet.

Uvidenhed er ikke en undskyldning - Vrba-Wetzler rapporten kom i 1944 - og de allierede bar blevet drypvis underrettet tidligere. Retfærdigvis må man dog indrømme, at det er svært forstå og acceptere sandheden af Holocaust.