Læsetid: 7 min.

En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens

Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt.

Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt.

Tor Birk Trads

29. juli 2017

At gravide kvinder bør spise sundt og lade være med at ryge og drikke, er velkendt. Men et nyt dansk studie viser, at en god og sund graviditet kan være endnu vigtigere end hidtil antaget.

Ifølge studiet, som er publiceret i tidsskriftet Pediatrics og refereret af videnskab.dk, får børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo i gennemsnit en IQ på 102 som voksne. Det er seks IQ-point mere end børn med en fødselsvægt på under 2,5 kilo. Kommer fødselsvægten over 4,0 kilo begynder IQ’en igen at falde, dog ikke signifikant. Tallene er renset for rygning, forældrenes socialklasse og andre faktorer, som man allerede ved spiller ind på fødselsvægten.

Dermed er fødselsvægten en betydningsfuld faktor for et menneskes intelligens, fortæller en af forskerne bag studiet, Trine Flensborg-Madsen:

»Der er meget få faktorer, der er så relevante som fødselsvægt. Vi ved, at forældrenes intelligens og socialgruppe har stor betydning for barnets intelligens, men ellers er der ikke mange andre ting i forskningen, der kan forklare så store udsving, som fødselsvægten,« siger Trine Flensborg-Madsen, som er lektor på Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet.

I studiet har hun og kollegaen Erik Lykke Mortensen fulgt IQ’en på 4.696 danskere, som er født i årene fra 1959 til 1961 frem til i dag. Andre og mindre studier har tidligere vist en lignende sammenhæng mellem fødselsvægt og IQ, så det er efterhånden slået fast, at der er god grund til at arbejde på at sikre en god fødselsvægt og en generelt sund graviditet.

Forskningskonsulent i Jordemoderforeningen Anne-Mette Scholl mener, at undersøgelsen understøtter den udvikling, der generelt finder sted i forhold til måden, vi anskuer børns udvikling på:

»Jeg synes, det er en interessant undersøgelse. Resultaterne understreger, at de ting, der sker i graviditeten, har større betydning for børn, end vi tidligere har troet. Engang var der lidt en opfattelse af, at et nyfødt barn var som et stykke blankt papir, som først virkelig blev påvirket af sit omgivende miljø efter fødslen. Men vi ved nu, at det, der sker i løbet af graviditetens ni måneder, har stor betydning. Vi ser, at der er livslange effekter af de ting, der sker under graviditeten, og det her er en mulighed for at fremme sundheden for vores børn.«

God samfundsøkonomi

IQ’en er afgørende for, hvordan vores liv arter sig. Mennesker med høj IQ får generelt en bedre uddannelse og en større livsindkomst end mennesker med lav IQ. Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt:

»Først og fremmest handler det om, at vi skal gøre alt for, at det enkelte individ får mulighederne for at udvikle sig maksimalt. Og dernæst er der selvfølgelig også en samfundsmæssig gevinst i at fremme sundheden under graviditeten,« siger Anne-Mette Scholl.

Og hvad kan man så gøre for, at der bliver født flere børn med en fødselsvægt inden for normalområdet? I Danmark, hvor underernæring ikke er et problem, og hvor mange sygdomme og komplikationer i graviditeten overvåges tæt, er der i virkeligheden ikke så mange ting, man kan gøre.

»I den vestlige verden er det primært forældrefaktorer, som man ikke kan gøre meget ved, der er afgørende for IQ’en,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Det kan f.eks. være forældrenes egen IQ og størrelse.

Der er dog ting, man med sikkerhed ved, spiller ind: »Hvis moderen har diabetes, ved vi, at det kan give en meget høj fødselsvægt. Og så er rygning naturligvis en af de væsentligste årsager til lav fødselsvægt,« siger hun.

Anne-Mette Scholl mener, at danske gravide generelt er velinformerede og gør meget for at passe på sig selv under graviditeten:

»Alligevel er der børn, der bliver født for tidligt, og børn, der ikke har nået deres eget vækstpotentiale i fostertilværelsen. Og selv om antallet af gravide rygere er faldet markant, er der stadig brug for en sundhedsfremmende indsats også på det område. Samtidig har vi en voksende ulighed i sundhed, der også kommer til udtryk i graviditeten.«

Tag anbefalinger seriøst

Jordemoder og forfatter Lene Skou Jensen er enig i, at danske gravide generelt er gode til at passe på sig selv. Men der er også problemer, siger hun: »Om end det går fremad, så ved vi, at danske kvinder stadig ryger en del, ligesom vi kan have svært ved at holde os fra alkoholen. Det her kan være med til at få de gravide til at tage forsigtighedsanbefalingerne endnu mere seriøst,« siger hun.

Når nogle gravide har en afslappet holdning til anbefalingerne, kan det ses som en slags modreaktion, mener Lene Skou Jensen:

»Det provokerer nogle, at de får en anbefaling. Mange gravide og andre siger: ’Man må jo heller ingenting, når man er gravid’. Mit svar er: ’Jo, du må sådan set det hele, men vi opfordrer dig til at tænke dig godt om og for en periode overveje nøje, hvad du putter ned til dit barn.’ Nogle gravide føler, at andre vil bestemme over dem,« siger hun.

Desuden er der en tendens til, at folk omkring de gravide – særlig deres forældre – kan finde på at tale de mange råd ned, måske fordi de pirker til deres egen dårlige samvittighed:

»Der kan f.eks. være en mor, som siger: ’Da jeg var gravid, røg jeg, men du er da blevet meget sund’. Det er ganske givet rigtigt – og sandt med hensyn til enkeltindivider, men målt på store populationer er der intet positivt at sige om cigaretter og alkohol i forhold til graviditet,« siger Lene Skou Jensen.

Stor betydning for udviklingslande

Mens potentialet for at sikre flere børn med en normal fødselsvægt i Danmark er begrænset, mener Trine Flensborg-Madsen, at man kan bruge resultatet fra hendes undersøgelse til at fokusere på arbejdet i udviklingslande:

»Man kan overføre selve ideen om, at fødselsvægt og intelligens hænger sammen. Det gælder også i udviklingslande,« siger Trine Flensborg-Madsen, som understreger, at man ikke kan overføre forskningen en til en.

Mens kun cirka seks procent har lav fødselsvægt i Vesten, er tallet i de fattigste udviklingslande estimeret til hele 19 procent:

»I stedet for at sætte ind senere, så er det i graviditeten, man virkelig kan gøre en forskel, så de børn ikke bliver født med for lav fødselsvægt,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Kan man få den gennemsnitlige fødselsvægt op, kan det få afgørende betydning for et land. Det vil hæve uddannelsesniveauet og forbedre økonomien:

»Når mange i udviklingslandene har lav fødselsvægt, og fødselsvægten hænger sammen med intelligensen, bliver det sværere for landene at udvikle sig, hvis befolkningen ikke udvikler sig intelligensmæssigt, som de burde. Det kan have stor betydning for et udviklingsland, hvis man kan få den gennemsnitlige intelligens til at stige bare nogle få IQ-point,« siger Trine Flensborg-Madsen, som understreger, at fødselsvægten også har betydning for risikoen for mange sygdomme, særligt hjertekarlidelser, men også på dødeligheden.

»Noget tyder på, at hvis børn kommer ud med en normal til høj vægt, så giver det gode forudsætninger for et langt liv og højere intelligens.«

Mere sygdom

Kit Dynnes Hansen er afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital og en af de jordemødre, som har arbejdet i udviklingslande, blandt andet Liberia og Sierra Leone. Hun er ikke overrasket over forskningsresultatet og er enig i at, det giver god mening at sætte ind med vejledning og hjælp tidligere:

»Hjernen er skabt, når barnet bliver født. Alt, hvad man gør derfra er at forsøge at påvirke den til at virke så godt som muligt. Det, som sker i maven, er afgørende,« siger hun og tilføjer:

»Meget af den hjælp, der eksisterer i dag, handler om at finde et sted, hvor fødslen kan foregå på en forsvarlig måde. Det er også vigtigt, men det handler ikke bare om, hvor barnet bliver født. Det handler også om at sikre, at moderen spiser rigtigt under graviditeten,« siger hun.

I mange udviklingslande har sygdomme også betydning for fødselsvægten:

»Malaria gør børnene mindre, så det er en afgørende faktor. Det samme er HIV og syfilis. Og du finder næsten ikke afrikanske kvinder, der ikke har orm af en art, som går ind og spiser noget af det, børnene skulle have haft. I det hele taget er sygdomsmønsteret større – de gravide i udviklingslande fejler mere end gravide i Danmark,« siger Kit Dynnes Hansen, som også ser god grund til at rette fokus på det tidligere og forebyggende arbejde i udviklingslandene.

Anne-Mette Scholl mener også, at det gælder herhjemme:

»Undersøgelsen understreger, at vi skal styrke de sundhedsfremmende tiltag, mens kvinderne stadig er gravide. Vi kommer til at se flere studier, der viser, at også andre ting er vigtige under graviditeten. Vi får f.eks. i stigende grad dokumentation for, hvad der sker for fosteret, hvis den gravide kvinde er meget stresset, og fremtiden vil i endnu højere grad understrege betydningen af miljøet i fostertilværelsen for den livslange sundhed. Det bør få betydning for indsatsen og de ressourcer, vi sætter af til svangerskabsomsorgen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elin Johansen
  • ulrik mortensen
Elin Johansen og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annemette Due

Ja hvad skal man sige? I gamle dage målte man kranier, og drog konklusioner om kriminel adfærd og intelligens ud fra målene ...
Selvfølgelig kan fødselsvægt spille en rolle, for børn der fødes alt for tidligt. Det siger sig selv, at risiko for diverse handicaps øges, men her er det "ufærdigheden" mere end det er vægten der er afgørende.
Men ærligt talt, hvis barnet er normalvægtigt og ikke har skader, så tror jeg ikke, at selve vægten er udslagsgivende. Og så skal vi måske også tage IQ testen med et gran salt. Der er mange veje til viden og klogskab.

Allan Stampe Kristiansen, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jette M. Abildgaard, Esben Lykke, Flemming Berger, Grethe Preisler og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Jeg finder det ikke plausibelt at hvis man kun lader føde børn med en bestemt vægt-margen så ordner alle fordelingsproblemer sig mirakuløst i det hårdt prøvede kapitalistiske system.
Intelligens er heller ikke den mest eftertragtede egenskab i alle kulturer. Praktikanter med markant høj IQ er ikke populære hverken i McDonalds Inc. eller Halal GmpH. De stiller de underligste spørgsmål. Spis nu bare og vær glad ik'?

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Tja - en af dagens andre historier handlede om de universitetsstuderende. Drikkes der ikke eller drikkes der meget, fuldføres studiet ikke i samme omfang, som hvis der drikkes moderat!

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg har et levende bevis på det modsatte, jeg har nemlig en søn der blev født for tidligt han vejede kun 2800 g og tabte 500 g over de første par uger. Der gik tre uger inden han kom ud af kuvøsen og han kunne komme hjem for han skulle op over 3000 g før det kunne lade sig gøre og han har et rigtigt godt hoved, at han ikke bruger det til noget fornuftigt er en anden historie ;-)

Steffen Gliese

Den eugeniske arv lever desværre videre i mange forskeres tankegang, selvom den gang på gang er manet i jorden - ligesom alle andre forsøg på at nedskrive komplekse forhold til enkelte årsager, biologisk forskning har været så rig på i sit forsøg på at opnå hegemoni,

Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Nille Torsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele denne undersøgelse går jo simpelthen imod det, som den moderne hjerneforskning har påvist: at hjernen udvikler sig konstant og fleksibelt.

Allan Stampe Kristiansen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Nille Torsen, Karsten Aaen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Genetisk og social arv er selvfølgelig udslagsgivende for intelligens. Og fødselsvægt er ifølge denne forskning en pålidelig proxy for kombinationen af genetisk og social arv.

Denne forskning siger mere om hvorfor lavtuddannede mennesker har kortere levealder end de sidste 28 informationskampagner for mere motion, mindre rygning og bedre kost.

Michael Friis

Forleden var det en artikel med overskriften
’Det farlige er frygten for, at folk er for dumme til at kunne læse et debatindlæg’
Dette er forskning så korrekt!? I modsætning til et debatindlæg
En kynisk eller måske rational fortolkning kan være at undlade at lade nyfødte der vejer under normalvægte dvs 2500 g leve.
Eller 2000 g. Men så er det følelser jvf Peter Skaarup interview 28 juli

Touhami Bennour

Næste forskning ville måske fortælle os "at tidligt ægteskab 15 for kvinden og 17 for manden giver sammen med vægten intelligente børn. For det kommer amningen i det af en meget ung kvinde , og amning i den alder er som god ernæring. Det synes jeg at den hypotese er rigtig. Derfor er der mange angreb i Mellemøsten i øjeblikke fra vesten.

Trond Meiring

Jeg vejede 3,7 kg da jeg blev født, og var selvfølgeligt et meget intelligent barn.
Okay, gabehoveder, hvor meget vejede I så?
;-)

Trond Meiring

Lutter undermålere, eller hvad?

Årsagen til at så mange danskere, måske især (mandlige) jydske storindustri-svineavlere, taxa-chauffører, Venstre-politikere, Mogens Glistrup og Kim Larsen, har (el. havde) så store hoveder, skal være den, at de bærer mange neandethaler-gener. Men de indeholder vist mestendels jord, kål, regnorme og kartofler...? (Søren Ryge havde noget om dette, i en udsendelse i foråret. Han er sønderjyde, kartoffeltysker og -dyrker, og ellers så er han et vaskeægte eksemplar (individ) af arten Homo Sapiens (Sapiens), faktisk (sic!).
(Kilde : Jeg har det fra ham selv, dokumentert på et diktafonoptag og senere tryk af interview, Gammel Hampen Menighedsblad, april 2007.)

Iøvrigt, så er mandehovedet med ditto hjerne endel større end det er hos kvinderne (statistisk og for det aller meste.) Dette gælder formodentlig også for danskere. Men det er jo ingen garanti for kvaliteten af kraniets indhold.

Lars Steffensen

"Jo sundere spædbarn på alle måder jo bedre. Det vist sig selv."

Og aligevel bruger man resourcerne på at fortælle folk, at de skal spise fisk, dyrke motion og lægge deres livsstil om.

Og der kan let gå 20 år før man begynder at koncentere sig om det fysiologiske grundlag for selvkontrol.

Skønne spildte kræfter.

Viggo Okholm

Egentlig et ulækkert indlæg til debat/oplysning. Personligt tror jeg ikke helt på den, men der kan vel som sådan ikke herske tvivl om at graviditetsperioden og det at fosteret når den størrelse som naturen som sådan har "besluttet". Det er vel i grunden logik også hvis vi ser på den øvrige del af naturen og dets kredsløb.
men hele intelligens diskussionen og det med livsindkomst, uddannelse og social værdi? Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen, tænk t det kunne hænde at en person ved han har en uddannelse og var perfekt ved livets start, så kan han bilde sig ind han har ret til større indtægt end den person som måske blev født for tidligt og som havde forældre som stod ved et samlebånd eller endda var på hjælp. I kan komme med statistikker og ideer om de kloge og de dumme, men jeg accepterer dem ikke. Måske jeg benægter fakta!

Michael Friis, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Viggo Okholm, selvfølgelig har du ret. Alle disse 'resultater', der baserer sig på statistisk 'signifikans', tager jo ikke konkrete forhold i betragtning.

Trond Meiring

Jeg kan jo så bare konstatere, som så, at der er ingen her, der tør at opgive sin fødselsvægt, efter os.
(Kongeligt for "mig".)
Har danskernes nosser nu blevet så små, hvad?
Hvordan skal det dog ende?

- Gud bevare Moder Danmark, og alle hendes (?) bitte testikler...

Trond Meiring

Danskerne og nosserne flyder på vandet.
Dumheden, den flyder ikke på vandet.
Ergo, så er danskerne slet ikke så dumme, de synker ikke straks ned i vandet, eller sandet, og måske så har de immervæk
(flydende, og/eller også måske skrumpende - Gud være med dem) nosser.
Gud ske lov. Amen.
Incha' Allah,
Allah Jalla Jalālah.

InShaAllah;
(Arabisk : إن شاء الله‎‎ , ʾin shāʾallāhu; [ʔɪn ʃaːʔ ɑɫˈlɑh]).

-------

Der er håb, så længe at nosserne flyder,
dog ikke for langt fra stammen.

Trond Meiring

Et sølle, bette post scriptum, istedet for postkort,
fra Gammel Hampen, Hampen Kirke- og Stationsby,
(og igår, så var vi udi Hvide Sande et smut og fangede en hummer. Men den var lavet af plastik...)

Gurli har tabt en tand. Tidens tand tygger dog stedse sine tak,- tik og tak. Ja tak og nej tak.,-Mågerne, de knurrer, myrene eder ("eijer") os snart ud af e hus.
Og frityren er fuld af smeltet plastik...
Okay,...
Jeg er taget på landet, og er på rekreation.
D.s.;

https://www.youtube.com/watch?v=z_zw__sjunA

ulrik mortensen

Ingen regel uden undtagelser ;-) Både Einstein, Darwin og Newton var født for tidligt. F.eks. Newton: "Born weighing just 3 pounds in 1642, Isaac Newton not only outlived expectations, he went on to become one of the most influential scientists of all time for discovering gravity and the laws of motion"
http://blog.medelabreastfeedingus.com/2016/11/3074/

Flemming Berger, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Der skal nok være en pæn korrelation mellem børns fødselsvægt og deres intelligens senere i livet. Men det burde være klart for enhver (med normal fødselsvægt;) at det selvfølgelig ikke er vægten, men derimod den sunde og rigelige næring, der har skabt optimale betingelser for hjernens udvikling.