En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens

At gravide kvinder bør spise sundt og lade være med at ryge og drikke, er velkendt. Men et nyt dansk studie viser, at en god og sund graviditet kan være endnu vigtigere end hidtil antaget.

Ifølge studiet, som er publiceret i tidsskriftet Pediatrics og refereret af videnskab.dk, får børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo i gennemsnit en IQ på 102 som voksne. Det er seks IQ-point mere end børn med en fødselsvægt på under 2,5 kilo. Kommer fødselsvægten over 4,0 kilo begynder IQ’en igen at falde, dog ikke signifikant. Tallene er renset for rygning, forældrenes socialklasse og andre faktorer, som man allerede ved spiller ind på fødselsvægten.

Dermed er fødselsvægten en betydningsfuld faktor for et menneskes intelligens, fortæller en af forskerne bag studiet, Trine Flensborg-Madsen:

»Der er meget få faktorer, der er så relevante som fødselsvægt. Vi ved, at forældrenes intelligens og socialgruppe har stor betydning for barnets intelligens, men ellers er der ikke mange andre ting i forskningen, der kan forklare så store udsving, som fødselsvægten,« siger Trine Flensborg-Madsen, som er lektor på Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet.

I studiet har hun og kollegaen Erik Lykke Mortensen fulgt IQ’en på 4.696 danskere, som er født i årene fra 1959 til 1961 frem til i dag. Andre og mindre studier har tidligere vist en lignende sammenhæng mellem fødselsvægt og IQ, så det er efterhånden slået fast, at der er god grund til at arbejde på at sikre en god fødselsvægt og en generelt sund graviditet.

Forskningskonsulent i Jordemoderforeningen Anne-Mette Scholl mener, at undersøgelsen understøtter den udvikling, der generelt finder sted i forhold til måden, vi anskuer børns udvikling på:

»Jeg synes, det er en interessant undersøgelse. Resultaterne understreger, at de ting, der sker i graviditeten, har større betydning for børn, end vi tidligere har troet. Engang var der lidt en opfattelse af, at et nyfødt barn var som et stykke blankt papir, som først virkelig blev påvirket af sit omgivende miljø efter fødslen. Men vi ved nu, at det, der sker i løbet af graviditetens ni måneder, har stor betydning. Vi ser, at der er livslange effekter af de ting, der sker under graviditeten, og det her er en mulighed for at fremme sundheden for vores børn.«

God samfundsøkonomi

IQ’en er afgørende for, hvordan vores liv arter sig. Mennesker med høj IQ får generelt en bedre uddannelse og en større livsindkomst end mennesker med lav IQ. Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt:

»Først og fremmest handler det om, at vi skal gøre alt for, at det enkelte individ får mulighederne for at udvikle sig maksimalt. Og dernæst er der selvfølgelig også en samfundsmæssig gevinst i at fremme sundheden under graviditeten,« siger Anne-Mette Scholl.

Og hvad kan man så gøre for, at der bliver født flere børn med en fødselsvægt inden for normalområdet? I Danmark, hvor underernæring ikke er et problem, og hvor mange sygdomme og komplikationer i graviditeten overvåges tæt, er der i virkeligheden ikke så mange ting, man kan gøre.

»I den vestlige verden er det primært forældrefaktorer, som man ikke kan gøre meget ved, der er afgørende for IQ’en,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Det kan f.eks. være forældrenes egen IQ og størrelse.

Der er dog ting, man med sikkerhed ved, spiller ind: »Hvis moderen har diabetes, ved vi, at det kan give en meget høj fødselsvægt. Og så er rygning naturligvis en af de væsentligste årsager til lav fødselsvægt,« siger hun.

Anne-Mette Scholl mener, at danske gravide generelt er velinformerede og gør meget for at passe på sig selv under graviditeten:

»Alligevel er der børn, der bliver født for tidligt, og børn, der ikke har nået deres eget vækstpotentiale i fostertilværelsen. Og selv om antallet af gravide rygere er faldet markant, er der stadig brug for en sundhedsfremmende indsats også på det område. Samtidig har vi en voksende ulighed i sundhed, der også kommer til udtryk i graviditeten.«

Tag anbefalinger seriøst

Jordemoder og forfatter Lene Skou Jensen er enig i, at danske gravide generelt er gode til at passe på sig selv. Men der er også problemer, siger hun: »Om end det går fremad, så ved vi, at danske kvinder stadig ryger en del, ligesom vi kan have svært ved at holde os fra alkoholen. Det her kan være med til at få de gravide til at tage forsigtighedsanbefalingerne endnu mere seriøst,« siger hun.

Når nogle gravide har en afslappet holdning til anbefalingerne, kan det ses som en slags modreaktion, mener Lene Skou Jensen:

»Det provokerer nogle, at de får en anbefaling. Mange gravide og andre siger: ’Man må jo heller ingenting, når man er gravid’. Mit svar er: ’Jo, du må sådan set det hele, men vi opfordrer dig til at tænke dig godt om og for en periode overveje nøje, hvad du putter ned til dit barn.’ Nogle gravide føler, at andre vil bestemme over dem,« siger hun.

Desuden er der en tendens til, at folk omkring de gravide – særlig deres forældre – kan finde på at tale de mange råd ned, måske fordi de pirker til deres egen dårlige samvittighed:

»Der kan f.eks. være en mor, som siger: ’Da jeg var gravid, røg jeg, men du er da blevet meget sund’. Det er ganske givet rigtigt – og sandt med hensyn til enkeltindivider, men målt på store populationer er der intet positivt at sige om cigaretter og alkohol i forhold til graviditet,« siger Lene Skou Jensen.

Stor betydning for udviklingslande

Mens potentialet for at sikre flere børn med en normal fødselsvægt i Danmark er begrænset, mener Trine Flensborg-Madsen, at man kan bruge resultatet fra hendes undersøgelse til at fokusere på arbejdet i udviklingslande:

»Man kan overføre selve ideen om, at fødselsvægt og intelligens hænger sammen. Det gælder også i udviklingslande,« siger Trine Flensborg-Madsen, som understreger, at man ikke kan overføre forskningen en til en.

Mens kun cirka seks procent har lav fødselsvægt i Vesten, er tallet i de fattigste udviklingslande estimeret til hele 19 procent:

»I stedet for at sætte ind senere, så er det i graviditeten, man virkelig kan gøre en forskel, så de børn ikke bliver født med for lav fødselsvægt,« siger Trine Flensborg-Madsen.

Kan man få den gennemsnitlige fødselsvægt op, kan det få afgørende betydning for et land. Det vil hæve uddannelsesniveauet og forbedre økonomien:

»Når mange i udviklingslandene har lav fødselsvægt, og fødselsvægten hænger sammen med intelligensen, bliver det sværere for landene at udvikle sig, hvis befolkningen ikke udvikler sig intelligensmæssigt, som de burde. Det kan have stor betydning for et udviklingsland, hvis man kan få den gennemsnitlige intelligens til at stige bare nogle få IQ-point,« siger Trine Flensborg-Madsen, som understreger, at fødselsvægten også har betydning for risikoen for mange sygdomme, særligt hjertekarlidelser, men også på dødeligheden.

»Noget tyder på, at hvis børn kommer ud med en normal til høj vægt, så giver det gode forudsætninger for et langt liv og højere intelligens.«

Mere sygdom

Kit Dynnes Hansen er afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital og en af de jordemødre, som har arbejdet i udviklingslande, blandt andet Liberia og Sierra Leone. Hun er ikke overrasket over forskningsresultatet og er enig i at, det giver god mening at sætte ind med vejledning og hjælp tidligere:

»Hjernen er skabt, når barnet bliver født. Alt, hvad man gør derfra er at forsøge at påvirke den til at virke så godt som muligt. Det, som sker i maven, er afgørende,« siger hun og tilføjer:

»Meget af den hjælp, der eksisterer i dag, handler om at finde et sted, hvor fødslen kan foregå på en forsvarlig måde. Det er også vigtigt, men det handler ikke bare om, hvor barnet bliver født. Det handler også om at sikre, at moderen spiser rigtigt under graviditeten,« siger hun.

I mange udviklingslande har sygdomme også betydning for fødselsvægten:

»Malaria gør børnene mindre, så det er en afgørende faktor. Det samme er HIV og syfilis. Og du finder næsten ikke afrikanske kvinder, der ikke har orm af en art, som går ind og spiser noget af det, børnene skulle have haft. I det hele taget er sygdomsmønsteret større – de gravide i udviklingslande fejler mere end gravide i Danmark,« siger Kit Dynnes Hansen, som også ser god grund til at rette fokus på det tidligere og forebyggende arbejde i udviklingslandene.

Anne-Mette Scholl mener også, at det gælder herhjemme:

»Undersøgelsen understreger, at vi skal styrke de sundhedsfremmende tiltag, mens kvinderne stadig er gravide. Vi kommer til at se flere studier, der viser, at også andre ting er vigtige under graviditeten. Vi får f.eks. i stigende grad dokumentation for, hvad der sker for fosteret, hvis den gravide kvinde er meget stresset, og fremtiden vil i endnu højere grad understrege betydningen af miljøet i fostertilværelsen for den livslange sundhed. Det bør få betydning for indsatsen og de ressourcer, vi sætter af til svangerskabsomsorgen.«