Læsetid: 8 min.

IS-leder Baghdadi kan ikke dræbes

Islamisk Stats ubestridte overhoved, Abu Bakr al-Baghdadi, er endnu engang erklæret dræbt. Det er sket før, og også denne gang er der stor usikkerhed om påstanden. Hvis rygtet om kaliffens død er sandt, vil IS lide et voldsomt slag. Men ideen, som Baghdadi står for, dør næppe med ham
Baghdadis eneste offentlige optræden nogensinde foregik i al-Nuri-moskeen i Mosul, få dage efter at han havde udnævnt sig til kalif.

Baghdadis eneste offentlige optræden nogensinde foregik i al-Nuri-moskeen i Mosul, få dage efter at han havde udnævnt sig til kalif.

AP Photo

22. juli 2017

Klædt i gulvlang sort kåbe og turban stiger Abu Bakr al-Baghdadi langsomt op ad trappen til prædikestolen i den store moske al-Nuri i Mosul for at lede fredagsbønnen. Det er den 5. juli 2014, og det er første gang offentligheden stifter bekendtskab med manden, der har gjort Islamisk Stat til verdens stærkeste terrororganisation.

Få dage forinden har han udråbt sig selv kalif af det islamiske kalifat og dermed gjort sig til leder af de IS-kontrollerede dele af Irak og Syrien og dets op mod otte millioner indbyggere.

»Gud gav jeres muslimske brødre en sejr efter flere års jihad og tålmodighed. Så de udråbte kalifatet og gav ansvaret til kaliffen. Dette er en muslimsk pligt, som har været tabt i århundreder,« siger Abu Bakr al-Bahgdadi fra den marmortunge talerstol.

Dræbt. Igen

Godt tre år efter, 16. juni 2017, meddeler den russiske forsvarsministerium, at de mener at have dræbt Abu Bakr al-Baghdadi under et luftangreb ved byen Raqqa den 28. maj. Det er langt fra første gang, der florerer rygter om Baghdadis død, blandt andet var der for et år siden spekulationer om, at amerikanske tropper skulle have fået ram på ham.

Men denne gang så den ud til at være god nok. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder meddelte 11. juli, at de havde oplysninger om, at Baghdadi ikke længere var i live.

Baghdadi er på USA’s top 2 over most wanted-personer sammen med al- Qaedas leder, al-Zawahiri. Dusøren for oplysninger er op til 25.000.000 dollar.

Shakir Waheib
AP Photo

»Vi har bekræftede oplysninger om hans død fra flere ledere – deriblandt en leder af første rang i Islamisk Stat i Deir al-Zor,« udtalte Rami Abdulrahman, som leder observatørgruppen, til Reuters.

Som konsekvens stod der i begyndelsen af den forgangne uge anført den lidt upræcise dødsdato ’2017’ på Baghdadis Wikipedia-side

Men 17. juli gik en højtstående leder fra en kurdisk efterretningstjeneste i Syrien, Lahur Talabany, ud og sagde det stik modsatte.

»Baghdadi er helt afgjort i live. Han er ikke død. Vi har informationer om, at han er i live. Vi mener, at det er 99 procent sikkert, at han er i live,« sagde Lahur Talabany til Reuters.

Nu er han ikke længere anført som død på Wikipedia.

Hvorvidt Baghdadi er i live eller ej, står i skrivende stund hen i det uvisse. Nogle eksperter finder det mistænkeligt, at IS ikke dementerer rygterne om hans død ved at udsende en video, som viser, at han lever i bedste velgående.

Andre påpeger, at det ville ligne Baghdadi dårligt. Hans virke har hele tiden foregået i skyggerne, og siden hans tale i moskeen i Mosul for tre år siden har han ikke vist sig offentligt. Derfor bliver han også kaldt ’den usynlige sheik’.

Men hvem er denne mand, som russerne og amerikanerne konkurrerer om at dræbe først, og kan hans død betyde enden for IS?

Pave og kejser

Der findes ikke mange oplysninger om Abu Bakr al-Baghdadi. Han er født i 1971 i Irak. Han har en bachelorgrad i islamiske studier fra universitetet i Bagdad og sandsynligvis også en kandidatgrad og en ph.d. fra Saddam Universitet for islamiske studier.

Det menes, at han arbejdede i en moske, da USA invaderede Irak i 2003. Hvorvidt han allerede dengang var radikaliseret eller først blev det efter invasionen, vides ikke, men kort efter var han med til at stifte en militant sunni-islamistisk gruppe.

Vrede muslimer demonstrerer i New Delhi over Islamisk Stats terrorangreb i Teheran den 7. juni, der kostede 17 mennesker livet.

Manish Swarup
AP Photo

I 2004 blev han taget til fange af amerikanerne og sendt ti måneder i Camp Bucca. Her stiftede han bekendtskab med en række andre kommende IS-ledere. Efter løsladelsen fortsatte han, hvor han slap, nu i den irakiske underafdeling af al-Qaeda, som med tiden blev til IS. Han overtog ledelsen af IS i 2010.

Al-Baghdadi siges at være snu, god til at skjule sig og en brutal strateg. Om hans personlige forhold vides ganske lidt, og det er i det hele taget svært at få et klart billede af mennesket Abu Bakr al-Baghdadi. Og måske er det i virkeligheden heller ikke så vigtigt.

»Hans rolle er vigtigere end selve Baghdadis biografi og personlige baggrund,« siger Thomas Hoffmann, der er professor MSO ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Der er en enorm religiøs aura og autoriet knyttet til at være kalif, fordi en kalif er en efterfølger til Muhammeds profethverv. Han er både pave og kejser i én.«

Ifølge Graeme Wood, der er journalist ved The Atlantic og forfatter til bogen The Way of the Strangers: Encounters with the Islamic State, er der ingen, der med sikkerhed ved, hvilken rolle Baghdadi spiller i forhold til den taktiske og operationelle organisering af Islamisk Stat for tiden.

'Det værste, Hitler beskriver i Mein Kampf, er ikke alle pryglene, han fik af sin far, men at faderen ydmygede ham offentligt. Det kom han sig aldrig over. Og fordi Hitler ikke havde en frelsende engel til at tage sig af det mishandlede barn i ham – en kærlig bedstemor eller noget – så afreagerede han på millioner af mennesker,' siger Jacob Holdt.
Læs også

Derfor er det heller ikke til at sige noget om den konkrete effekt af hans eventuelle død. Men Graeme Wood vurderer da også, ligesom Thomas Hoffmann, at Baghdadis død først og fremmest vil være af stor symbolsk betydning.

»Når vi før i tiden talte om Osama Bin Laden, var det afgørende spørgsmål ikke: ’Er Osama Bin Laden stadig i live?’ Spørgsmålet var: ’Leder Osama Bin Laden stadig al-Qaeda?’. Med Bagdadi er det præcis det modsatte,« siger Graeme Wood og uddyber.

»Det betyder ikke så meget, om Baghdadi personligt leder IS, det handler om den idé, han repræsenterer. Selv hvis han sidder i en hule og nærmest ikke har operationel betydning, så tænker hans følgere stadig på ham som det individ, der personificerer Islams tilbagekomst på jorden.«

Drømmen om kalifatet

Da Baghdadi udråbte sig til kalif for et nyt islamisk kalifat begyndte tilhængere fra hele verden straks af valgfarte til Syrien og Irak for at slå sig ned i kalifatet. Den officielle talsmand for IS, Abu Muhammad al-Adnani, beskrev kalifatet som »drømmen i alle muslimers hjerter og alle jihadisters håb«.

Kalifatet er en islamisk styreform, som havde sin storhedstid i den islamiske guldalder i ca. 750-1250. For mange muslimer er kalifatet, ifølge professor Thomas Hoffmann, forbundet med en vis romantik.

En del af Islamisk Stats propangastrategi har været videoer af henrettelser. Blandt andet af den amerikanske journalist James Foley.

AP Photo

»Den muslimske verden kender til historierne om de store kaliffer og kalifater. Det var en storhedstid, så der er nostalgi forbundet med det. En nostalgi, som sættes i et særligt lys på grund af den enorme krise, som den mellemøstlige muslimske verden har oplevet i den moderne tid. Så man har erindringen om kalifatet, men det er samtidig en fremtidsvision. Et alternativ til den lorteverden, vi lever i.«

Baghdadi har ved at udnævne sig som kalif koblet sig selv sammen med den vision. Han har lagt sit fødenavn, Ibrahim Awad Ibrahim al-Badri, bag sig. Hans nye navn er ifølge Thomas Hoffmann ladet med symbolisme. ’Abu Bakr’ er navnet på den første kalif, som efterfulgte profeten Muhammed, og ’al-Baghdadi’ betyder ’fra Baghdad’. Byen, som var den første store sunnimuslimske hovedstad og et centrum i den islamiske verdens guldalder.

»Pointen med sådan en kombination af navne er selvfølgelig at spejle fortiden og genkalde den som ideal. Det er det, hans figur gør,« siger Thomas Hoffmann.

IS er langt fra de første til at drømme om kalifatets genkomst. Det har mange gjort før dem, blandt andet al-Qaeda og Hizb ut-Tahrir, men IS er nået længst i forhold til at realisere drømmen. Og det er Baghdadi, der ifølge Deniz Serinci, forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, af mange bliver tilskrevet æren for at have ført dem så langt.

»Jeg talte for et par uger siden med en dansk IS-kriger i Syrien og spurgte, hvorfor det lige er IS, man vælger. Han sagde: ’Hvad har konkurrenten al-Qaeda opnået? De sidste 10 år har de jo bare siddet i en jordhule og har i realiteten ikke udrettet særligt meget. Hvis det er handling, jeg vil have, så er det Baghdadi’.«

Slangen skal nok overleve

Journalist Graeme Wood er skeptisk over for påstandene om, at Baghdadi skulle være død. Såfremt det er sandt, er han dog ikke i tvivl om, at Islamisk Stat nok selv skal annoncere kaliffens død. Det har de altid gjort tidligere, om end de nogle gange har ventet op til tre uger efter vedkommendes død.

Men skulle det på et tidspunkt lykkes nogen at hugge hovedet af IS-slangen, er han ikke i tvivl om, at slangen vil overleve.

’De rædsler, som befolkningen i Mosul har været vidne til samt alle parters ringeagt for menneskeliv, må ikke gå ustraffet hen,’ lyder det fra Amnesty International, som mener, at der bør etableres en uafhængig kommission, der kan undersøge drab på civile begået af alle parter i konflikten. På billedet ses civile i Mosul, der flygter under et luftangreb.
Læs også

»Med Bin Laden var det mere som at hugge hovedet af en slange, fordi der foregik vigtig koordination via Bin Laden, og centralstyringen i al-Qaeda derfor blev svækket. Hvis Baghdadi dør, vil det ikke decentralisere IS. Slangen vil ganske simpelt få et nyt hoved.«

Graeme Wood mener ikke, at det vil være svært for toppen af Islamisk Stat at finde en ny kalif, der ligesom Baghdadi lever op til de tekniske krav for at kunne besidde embedet. Kravene er blandt andet, at vedkommende skal nedstamme fra profeten Muhammeds stamme, være fysisk og mentalt intakt, af hankøn og i stand til at regere efter islamisk lov.

Al-Nuri-moskeen ligger i dag i ruiner. Det menes, at Islamisk Stat sprængte den 850-år gamle bygning i luften, inden de forlod Mosul i juni.

Felipe Dana
AP Photo

Men det kan muligvis blive svært at finde en, som nyder ligeså stor anerkendelse.

»Hvad Baghdadi har, som de fleste andre ikke har, er troværdighed. Den består dels i, at han er en lærd religiøs, som er flydende i mange doktriner og kan tale fejlfrit klassisk arabisk. Det er måske under 1 procent, der kan det. Han har også tiden på sin side, fordi han ikke bare lige er dukket op ud af det blå. Så hans evner er ikke nogle, som du finder i hvem om helst, men han er ikke uerstattelig.«

Heller ikke Thomas Hoffmann eller Deniz Serinci vurderer, at slangen risikerer at blive udslettet med Baghdadis død.

»Jeg tror, den bliver hårdt, hårdt såret, men den overlever,« siger Deniz Serinci.

En magtfuld ide

Baghdadis afgørende betydning i Islamisk Stat skyldes ikke, at han er en overlegen militærstrateg eller en unik fortolker af islam. Den skyldes, at han personificerer en drøm. En idé. Og ideer er som bekendt sværere at slå ihjel end mennesker.

»At sige, at han primært er vigtig i form af en idé, degraderer ham ikke. Tværtimod. Paven er også kun vigtig som en idé,« siger Graeme Wood.

En nedlagt togtunnel i Mosul blev brugt til kamptræning af Islamisk Stat. I dag er den under den irakiske regerings kontrol.

Khalid Mohammed
AP Photo

»En af de store fejl, USA lavede i IS’ tidligste dage var netop at opfatte dem som noget andet end en idé. Man vurderede dem ud fra, hvor meget territorie, de besad, og hvor magtfulde de var militært. Men det er mere afgørende, hvad deres idé betyder for folk. Det viste sig, at IS var den slags idé, som kunne få 40.000 mennesker til at rejse til Syrien og Irak for at kæmpe. Det er det samme med Baghdadi. Selv hvis hans status som ikon – som idé – er alt hvad han er, så er det stadig temmelig vigtigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

Nej ideen er jo at islam stadig har en politisk eller moralsk rolle at spille i moderne tider. Positionen vil stå ledig ubesmittelig af den blod, terror og chauvinisme, der hidtil har udgået herfra, nej sporene kan ikke skræmme fanatikerne og hans trang til at myrde, tortere og voldtage i guds navn.

Kurt Nielsen

'Sjovt' nok synes Allah tilsyneladende heller ikke om ideen.

- Eller også er han bare ikke helt så almægtig, som rygterne om ham tilsiger.