Læsetid: 2 min.

’Vi har staten som det helt overordnede, og mellem borgerne og staten har vi foreningerne’

I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, for fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig ifølge undersøgelser godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder foreningsdanmark i gang
15. juli 2017

Grundtvigsk Foredragsforening i Varde

Omkring 70 medlemmer
Morten Thaysen, formand

Foreningen blev stiftet som en underafdeling til Grundtvigsk Forum i København. Det har været i 1920’erne eller 1930’erne. Dengang havde man en idé om, at hvis man skulle være en ordentlig samfundsborger, så skulle man vide noget om samfundet, og det gjorde man blandt andet ved at gå til foredrag. Det kunne være politiske foredrag eller litterære foredrag eller eksistentielle foredrag. Det var simpelthen en måde at blive en kvalificeret samfundsborger på.

Formålet er det samme i dag: at oplyse om livet og samfundet. Dengang ville en en ung fyr eller en ung pige fra Vestjylland i grundtvigsk forstand blive almue, en form for ressourcepersoner i konkurrencestaten, og derfor handlede det om at gøre folk myndige og fortælle dem, at deres holdning til samfundet er lige så vigtig som alle andres holdning – også de rige eller dem på Christiansborg. Det er det samme i dag. 

Helt lavpraktisk skal vi holde otte fordrag om året. De begynder klokken halv otte, hvor vi synger en sang, og så holder foredragsholderen sit foredrag, og så er der en pause med kaffe og kage. Der er nogle frivillige eller nogen fra bestyrelsen, som hjælper med at lave kaffe og kage.

Forfatteren Martin A. Hansen har været her og, så vidt jeg husker, også Løgstrup. P.G. Lindhardt, som var en stor debattør i 50’erne, 60’erne og 70’erne, har været her mange gange, og vi har også haft arrangementer om krigen i Afghanistan. Det er noget helt andet er høre en person fortælle om noget end at læse om det i en avis.

Højskoletradition lever stadig. Men den er nok ikke så stærk som tidligere. I dag koster mange foredragsholdere mange penge, og politikere kommer heller ikke bare lige sådan ud. I gamle dage var der rigtig mange mennesker, der boede ude på landet, og det var en selvfølge, at når man var færdig i skolen, så skulle man på højskole.

Foreningerne er det kit, der holder Danmark sammen. Hvis jeg skal op på den store klinge, så tænker jeg, at vi har staten som det helt overordnede, og mellem borgerne og staten har vi foreningerne. Det er simpelthen dem, der holder Danmark sammen. Det er alt fra idrætsforeninger til kunstforeninger. Det er i foreningerne, at folk mødes og taler sammen, og hvis vi ikke havde de mødesteder, hvis vi ikke kunne møde andre mennesker ansigt til ansigt og lære at indgå i sociale sammenhænge, så ville vi jo kun have os selv at snakke med.

Nogle gange synes jeg, at staten gør det svært for civilsamfundet. Den vil meget gerne regulere. I gamle dage havde vi nogle vedtægter, hvor der bare stod, at vi mødes otte gange om året. Det var til at finde ud af. I vores lille forening er det ved at være et problem med alt det bogholderi. Sådan noget som at skulle udbetale honorar eller have en bankkonto kræver lige pludselig mange papirgange.

Serie

En forening i Danmark

I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, for fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig ifølge undersøgelser godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder Foreningsdanmark i gang

Seneste artikler

  • En forening i Danmark: ’I dag sker der ikke så meget herude i vores område’

    29. juli 2017
    Det bliver sværere at holde gang i de små foreninger i Danmark, mener Jens Peder Kristiansen, formand for Frøbjerg Gymnastikforening på Fyn. ’Førhen gik man til gymnastik, hvis det var det, der var i den lokale gymnastiksal. I dag kører forældre deres børn langt, så de kan gå til det, de gerne vil.’
  • En forening i Danmark: ’Racedueforeningen er det halve af mit liv’

    22. juli 2017
    Der er problemer i racedue- og brevdueverdenen, fortæller Poul Erik Helweg, medlem af Danmarks Racedueforening og museumsleder for DRF’s Historiske Arkiv og Duemuseum. ’Ungerne dør som fluer. Det er en virus, der angriber dem,’ siger han
  • En forening i Danmark: Dansk Fodgænger Forbund

    8. juli 2017
    I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder foreningsdanmark i gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

"Foreningerne er det kit, der holder Danmark sammen. Hvis jeg skal op på den store klinge, så tænker jeg, at vi har staten som det helt overordnede, og mellem borgerne og staten har vi foreningerne. Det er simpelthen dem, der holder Danmark sammen."
Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger er nok det sejeste kit.