Læsetid: 12 min.

Trump har fem planer for Nordkorea på sit skrivebord. Ingen af dem er gode

Hvis ikke USA griber ind, vil Kim Jong-un snart være i stand til at ramme Los Angeles med en atombombe. Alene truslen ændrer fundamentalt på magtbalancen i Asien og kan udløse et regionalt atomvåbenkapløb. I værste fald kan Koreahalvøen blive skueplads for indledningen til en ny verdenskrig. Derfor arbejder Pentagons militæranalytikere nu på at finde den mindst dårlige løsning
Den nordkoreanske regering har udsendt dette foto, hvor Kim Jong-Un angiveligt inspicerer et interkontinentalt ballistisk missil, der klargøres til testaffyring.

Den nordkoreanske regering har udsendt dette foto, hvor Kim Jong-Un angiveligt inspicerer et interkontinentalt ballistisk missil, der klargøres til testaffyring.

Associated Press

29. juli 2017

Mens USA gjorde klar til at fejre 4. juli med heksehyl og festfyrværkeri, affyrede Nordkorea et 18 meter højt ballistisk missil i en næsten lodret bane ud over havet.

»Sikken en gave til yankierne på deres uafhængighedsdag,« sagde diktator Kim Jong-un »storsmilende« ifølge Nordkoreas statslige nyhedsbureau KCNA, da raketmotoren tændte med et brag.

Testaffyringen er en massiv teknologisk bedrift. Var raketten blevet affyret i en optimal bane østpå, kunne den flyve op mod 9.700 kilometer og potentielt ramme San Diego i USA med en 500 kilo atomsprængladning. Det vurderer den amerikanske missilekspert John Schilling for 38north.org.

Dermed har Nordkorea som det tredje land i verden formået at udvikle et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM), der kan ramme amerikansk jord med atomvåben. Kina og Rusland er de to andre. Det nordkoreanske gennembrud kom, blot seks måneder efter at præsident Donald Trump svor, at han ikke ville acceptere et ICBM-armeret Nordkorea.

»Det kommer ikke til at ske!« tweetede han.

Men nu er det sket. Hvordan præsidenten reagerer nu, vil få afgørende betydning for ikke bare den regionale sikkerhed i Østasien, men også for USA’s forhold til Kina, Rusland, Japan og Sydkorea. I værste fald kan det føre til atomkrig. Information har talt med tre tidligere udenrigspolitiske rådgivere til USA’s regering om Trumps valgmuligheder over for Nordkorea. Ingen af dem er gode.

Nordkorea

25,1 mio. indbyggere. Hovedstaden er Pyongyang.

120.000 kvm2, på størrelse med England.

Råder over verdens 4. største stående hær med 1,1 mio. aktive soldater og 6,3 mio. i reserve.

Det forventes, at landet ligger inde med 10-20 atomvåben, som kan affyres mod Sydkorea og Japan.

Missilanalytikere forventer, at Nordkorea inden for kort tid vil kunne placere en komprimeret atombombe på et langdistancemissil.

Plan 1: Støt atomdrømmen

Strategi: Donald Trump accepterer formelt, at Nordkorea har ret til at udvikle langtrækkende atomvåben for at forsvare sig. En sådan accept skal leveres i skriftligt dekret.

Fordele:

  • Vil øjeblikkeligt nedtrappe konflikten.
  • Efterlader stort set ingen risiko for, at Nordkorea uprovokeret vil angribe USA.
  • Kan åbne for konstruktive forhandlinger med Kim Jong-un.

Ulemper:

  • Er et fundamentalt brud med 30 års amerikansk diplomati over for Nordkorea.
  • Underminerer amerikansk sikkerhedsgaranti over for Japan og Sydkorea.
  • Kan kickstarte et atomvåbenkapløb i Østasien.

Beskrivelse: Siden Sovjetunionens kollaps har Nordkorea anset atomvåben for at være Kim Jon-un-regimets eneste garanti for overlevelse. Styret i Pyongyang henviser jævnligt til Irak og Libyen, der afmonterede deres atomprogrammer mod at få sikkerhedsgarantier fra USA, som senere blev brudt.

Mia Mottelson

Trump kan imødekomme Kim Jong-uns frygt og acceptere Nordkorea som et ICBM-armeret land. Det vil svække USA’s forhandlingsposition og bryde med USA’s og Sydkoreas fælleserklæring om et genforenet Korea, som Trump støttede 30. juni. Men Trump har tidligere vist sig villig til at bryde internationale aftaler, når det passer ham.

Planen vil være næsten umulig at forsvare indenrigspolitisk, mener Joseph Grieco, professor i internationale relationer på Duke Universitet og en af verdens førende neorealister. Udenrigspolitisk vil det forstyrre magtbalancen i Østasien.

»Sydkorea og Japan har flere gange overvejet at udvikle atomvåben, men efter pres fra USA har de valgt ikke at gøre det mod, at USA garanterer deres sikkerhed. Hvis de mister tilliden til den sikkerhedsgaranti, fordi Nordkorea inden for få år kan true med at tilintetgøre amerikanske storbyer, kan det udløse et atomart våbenkapløb i Østasien,« siger han.

Hvis Japan og Sydkorea mister tilliden til USA, er det sandsynligt, at Taiwan og flere andre lande vil følge trop. Det vil hæmme amerikansk indflydelse og bryde med årtiers globalt samarbejde for at bremse spredningen af atomvåben.

Men heri ligger en mulig forhandlingsposition for USA, mener Joseph Grieco, om end der er tale om meget højt spil:

»Både Obama og Trump har korrekt observeret, at nøglen til at bremse Nordkoreas atomprogram er Kina. Indtil videre har Kina dog ingen grund haft til at løse konflikten – tværtimod fryder det nok den kinesiske regering lidt. Men hvis Japan, Kinas regionale rival, åbner døren for at blive en atommagt, vil Beijing anskue det som et nationalt sikkerhedsproblem,« siger Grieco.

»Truslen om et atomvåbenkapløb i Østasien er et større problem for Kina end for USA. Måske kan Washington bruge det som et argument for at få Beijing til at presse Nordkorea til at bremse deres atomprogram.«

Men hvordan presser man Nordkorea og Kina?

Plan 2: Spænd tommeskruerne

Strategi: USA indfører nye sanktioner mod Nordkorea og straffer de lande, der handler med regimet, særligt Kina.

Fordele:

  • Gør det sværere for Pyongyang at indkøbe komponenter til deres missilprogram.
  • Destabiliserer Nordkorea og kan føre til oprør mod Kim Jong-un.
  • Støttes af Kongressen, EU og flertallet i FN.

Ulemper:

  • Eksisterende sanktioner har ikke formået at bremse missilprogrammet.
  • Virker kun, hvis Kina er med. Kan føre til handelskrig mellem verdens to største økonomier.
  • Styrker Kim Jong-uns narrativ; at USA er den store fjende, og at kun atomvåben sikrer Nordkorea.

Beskrivelse: Siden Nordkoreas første atombombetest i 2006 har FN forbudt eksport af militærudstyr, luksusvarer, metaller, kul og jern til Nordkorea. Men sanktionerne har været virkningsløse over for missilprogrammet. Flere lande overholder ikke sanktionerne, og Nordkorea benytter flittigt de ukontrollerede Hawala-pengesystemer i Mellemøsten og Afrika.

Det forklarer David Maxwell, der i 20 år arbejdede som oberst i USA’s specialstyrker i Sydkorea og Japan:

»Nordkorea er dybt involveret i global hvidvask af penge, i narkohandel og udlicitering af slavearbejdere til andre lande (titusindvis af nordkoreanere har bygget stadioner i Rusland op til fodbold-VM 2018, skriver The Guardian, red.). Dertil misbruger Nordkorea sine ambassader til at sende diplomatpakker med ulovlige varer og pengesummer hjem,« siger Maxwell, der i dag er direktør ved Center for Sikkerhedsstudier på Georgetown University.

Trump bør forsøge at presse andre lande til at slå ned på nordkoreanske aktiviteter, mener Maxwell, om end han anerkender, at det vil have store, diplomatiske omkostninger for USA.

»Og uanset hvad, er problemet, at ingen sanktioner virker uden Kinas samarbejde. Men Beijings strategi i Nordkorea er at undgå krig og regimekollaps, som vil skabe millionstore flygtningestrømme og nok genforene Korea i tæt alliance med USA. At udsulte Nordkorea vil betydeligt øge den risiko,« siger Maxwell.

Nordkorea importerer omtrent 80 pct. af sine varer fra Kina. For nylig lovede Kina dog at bremse samhandlen med Nordkorea. Men det var spil for galleriet, der alene skulle forhindre en overilet reaktion fra USA, mener Maxwell. Han tvivler på, at USA vover at gå skridtet videre og true Kina med økonomiske sanktioner for at bremse handlen med Nordkorea.

»Vi har forsøgt at indføre sanktioner mod enkelte kinesiske banker, men hvis vi øger presset, ender vi sandsynligvis i en handelskrig med Kina. Det vil være ufatteligt højt spil, som ikke bare vil ødelægge amerikansk økonomi, men lamme den globale handel,« siger han.

»For mig er den eneste langsigtede strategi derfor at forhandle med Nordkorea i et forsøg på at bremse deres missilprogram.«

Men hvad kan USA tilbyde i en handel med Pyongyang?

Plan 3. Gulerodsdiplomati

Strategi: Donald Trump og Kim Jong-un mødes ved forhandlingsbordet. USA tilbyder at fjerne sanktioner og yde massiv økonomisk støtte, mod at Nordkorea stopper sit missilprogram.

Fordele:

  • Underminerer Kim Jong-uns narrativ; at USA er den store fjende, og at kun atomvåben sikrer Nordkorea.
  • Nordkorea har før indvilget i at bremse atomvåbenprogrammet til gengæld for amerikanske indrømmelser.
  • Støttes af Sydkoreas nye præsidents linje for genforening af Korea.

Ulemper:

  • Nordkorea har brudt alle tidligere politiske aftaler, der er indgået med USA siden 1993.
  • Økonomisk støtte risikerer at fremskynde våbenprogrammet frem for at bremse det.
  • Usandsynligt, at Nordkorea vil opgive sine atomvåben på et så fremskredent stadie.

Beskrivelse: 7. juli holdt Sydkoreas nyvalgte præsident, Moon Jae-in, sin længe ventede tale i Berlin om Nordkorea. Han tilbød massive økonomiske investeringer i Nordkorea mod at droppe atomvåbenprogrammet. USA's præsident Trump bør følge Sydkoreas ’solskinspolitik’, mener Leon Sigal, der er direktør for ’Northeast Asia Cooperation Security Project’ under den internationale ngo The Social Science Research Council (SSRC).

»Rådgiverne i Washington er forelskede i idéen om, at Kina skal løse konflikten, men det er en håbløs fejllæsning af Pyongyang. Nordkorea er ligeglade med Kina, men de ønsker brændende at blive taget alvorligt af USA ved forhandlingsbordet,« siger Sigal, der tidligere har arbejdet i USA’s udenrigsministerium.

Risikoen ved økonomiske og politiske indrømmelser er, at tidligere politiske aftaler med Nordkorea er blevet brudt: ikkeaggressionspagten i 1992, aftalen om at stoppe atomvåbenprogrammet i 1994 og sekspartsforhandlingerne i 2007.

USA’s militærbaser i Stillehavet, der er inden for Nordkoreas rækkevidde

USA’s Stillehavsflåde tæller i alt omtrent 250.000 soldater, 2.000 fly, 200 skibe og et ukendt antal ubåde. De er primært udstationeret på militærbaser i Sydkorea, Japan og Guam, som alle er inden for Nordkoreas missilers rækkevidde. I tilfælde af krig vil Nordkorea højst sandsynligt forsøge at destruere baserne med atomvåben, mens USA vil forsøge at komme i forkøbet og neutralisere Nordkoreas missilsystemer. Vigtigheden i at angribe først øger risikoen for livsfarlige fejl.

1: Misawa Luftbase, Japan. 13.500 specialstyrker i USA’s 35. kampflyenhed.

2: Guam Flådebase, Guam. 12.000 soldater inkl. USA’s 15. ubådseskadron.

3: Yokota Luftbase, Japan. 14.000 soldater i USA’s 374. lufttransportenhed. Hærens hovedkvarter i Japan.

4: Iwakumi marinebase, Japan. Eneste base med F-35B Lightning stealthfly.

5: Okinawa, Japan. 51.000 soldater, inkl. 18. kampflyenhed, specialstyrker og marinesoldater.

Kilder: US Armed Forces, The Daily Mail

»Nordkorea har brudt alle politiske aftaler, de nogensinde har indgået. På baggrund af Clintons og Bushs erfaringer valgte Obama derfor – korrekt, mener jeg – at droppe forhandlinger med Pyongyang,« siger David Maxwell.

Men ifølge Leon Sigal var det USA, der ikke overholdt sit løfte i 1994-aftalen om at genoptage handlen med Nordkorea.

»Aftalen blev indgået i oktober 1994. Måneden efter vandt Republikanerne begge huse i Kongressen og blokerede for Bill Clintons politik. Alligevel holdt Nordkorea deres del af aftalen indtil 2003, hvor Pyongyang igen begyndte at udvinde radioaktivt materiale. Jeg kan ikke vide, om de alligevel var løbet fra aftalen, men vi gav dem reelt aldrig chancen,« siger han.

En TV-skærm i Tokyo, Japan viser billederne af, hvad der angiveligt er testaffyringen af et interkontinentalt missil 4. juli 2017. 
Læs også

Eksperterne er dog enige om, at Nordkorea næppe vil opgive sine atomvåben i dag. Pyongyang stoler ikke på USA’s forsikringer om fred, så længe amerikanske tropper er udstationeret i Sydkorea og Japan. Men det er usandsynligt, at USA vil trække sig militært ud af Østasien, fordi man ønsker at balancere Kinas regionale indflydelse. Det siger Joseph Grieco:

»Men det faretruende alternativ til forhandlinger er, at USA lancerer et præventivt angreb mod Nordkoreas atomvåbenprogram.«

Altså: Kan Trump levere en ’rød linje’ over for Nordkorea, som han i april gjorde det ved at bombe en luftbase i Syrien, efter at præsident Bashar al-Assad havde angrebet civile med kemiske våben?

Plan 4. Præventive angreb

Strategi: USA neutraliserer Nordkoreas atomvåbenprogram med præcisionsbomber, men erklærer i utvetydige vendinger, at man ikke ønsker regimeskifte eller invasion.

Fordele:

  • Etablerer en klar rød linje over for Nordkorea og andre slyngelstater.
  • Ødelægger Pyongyangs evne til at true USA med atomvåben.
  • Koster, hvis missionen er succesfuld, meget få menneskeliv.

Ulemper:

  • Stor risiko for, at det ikke er alle Nordkoreas atomvåben, der bliver neutraliseret.
  • Alvorlig risiko for storkrig, hvis Pyongyang går til modangreb på Sydkorea og Japan.
  • Udløser diplomatisk krise med Kina, muligvis også EU og Rusland.

Beskrivelse: Fra sine luftbaser i Sydkorea og Japan kan USA sende en mindre eskadron stealthfly ind over Nordkorea, før Pyongyangs luftstyrker har tid til at reagere. Tænketanken Stratfor vurderer, at ti B-2 bombefly hver kan levere to massive, 13.600 kilo tunge MOP-præcisionsbomber, der kan penetrere underjordiske bunkere. Flankeret af F-22 jagerfly og den 7. flåde kan USA tæppebombe Nordkorea med over 600 krydsermissiler. Det er ifølge Stratfor nok til at »ødelægge eller i det mindste svært beskadige Nordkoreas kendte faciliteter til atomvåbenproduktion, samt deres lager af atomvåben«.

Men det er meget usikkert, om et angreb vil tilintetgøre alle atomvåben. Ifølge David Maxwell råder Nordkorea over »omtrent 5.000 undergrundsfaciliteter« foruden mobile TEL-køretøjer, der kan affyre missiler overalt i landet, der er på størrelse med England.

Og selv hvis missionen lykkes, kræver et præventivt angreb også, at USA kan berolige Pyongyang. Hvis Kim Jong-un opfatter angrebet som forstadiet til en invasion, vil det øjeblikkeligt udløse storkrig.

»Idéen om, at du kan føre en begrænset krig, som blot rammer nøglemål i Nordkoreas missilprogram, uden at Pyongyang reagerer, er ekstremt risikabel. Både Clinton og Bush forkastede det,« siger Leon Sigal.

Hvis Kim Jong-un-regimet føler sig eksistentielt truet, vil Nordkorea affyre sine 8.000 artillerikanoner rettet mod Sydkoreas hovedstad Seoul, hvor 25 millioner mennesker bor. Samtidig vil Pyongyang indlede et militært angreb mod Sydkorea og Japan. Med omtrent 1.000 fly, 5.000 tanks, 76 ubåde og en stående hær på knap en million soldater vil det blive blodigt.

Et begrænset alternativ er at snigmyrde diktator Kim Jong-un. Muligvis har USA allerede forsøgt så sent som i maj måned, hvor Nordkorea påstod at have anholdt en skovhugger, der var betalt 40.000 dollars for at myrde diktatoren med radioaktivt materiale under en militærparade. Men det er en risikabel strategi:

»Vi aner ikke, hvem der overtager. Vi har i tyve år forsømt at bedrive målrettede propagandakampagner for at skabe en modstandsbevægelse i Nordkorea, der kunne overtage,« siger David Maxwell.

Og hvis Nordkorea går til modangreb, er USA bedst tjent med at angribe med sin fulde styrke fra første færd.

Plan 5. Militærinvasion.

Strategi: USA indleder en fuld invasion af Nordkorea og foretager regimeskifte.

Fordele:

  • Verdens mægtigste militær neutraliserer øjeblikkeligt Nordkoreas atomvåbenprogram.
  • Kickstarter genforeningen af Korea, den eneste definitive sikkerhedsgaranti mod Nordkorea.
  • Befrier millioner af borgere fra verdens mest undertrykkende, menneskerettighedskrænkende regime.

Ulemper:

  • Koster millioner af menneskeliv – muligvis største massakre siden Anden Verdenskrig.
  • Skaber ’et nyt Irak’ – guerillakrigere vil gemme sig i Nordkoreas bjerge og kæmpe i årevis.
  • Kan, afhængig af Kinas reaktion, udløse en ny verdenskrig.

Beskrivelse: Siden 1997 har USA og Sydkorea årligt afholdt en to måneder lang Foal Eagle-militærøvelse, som er en af verdens største. Formelt er det en rent defensiv øvelse, men de senere år har det lignet forstadier – specialt hvis man kigger fra Pyongyang – til en egentlig invasion af Nordkorea. Over 300.000 soldater, hangarskibe og F-35-jagerfly har i år deltaget i øvelsen, som trækker på Pentagons såkaldte OPLAN 5015-strategi.

Strategien er ikke offentligt kendt, men ifølge koreanske medier indeholder den planer om præcisionsangreb mod Nordkoreas atomvåben og øverste ledelse, som skal fjernes med specialstyrker. Håbet er, at man ved at »halshugge« regimet kan føre til et statskollaps, som ødelægger Nordkoreas mulighed for at mobilisere deres reservemilitær på fem millioner soldater, svarende til 20 pct. af landets befolkning.

Men hvis ikke Nordkoreas militær øjeblikkeligt knækker under presset, vil en storkrig dræbe millioner af mennesker, advarer de tre eksperter. De anser en uprovokeret krig indledt af USA som totalt usandsynlig.

»Dødstallene i Japan og Sydkorea vil formentlig på få dage overstige alle dødsfald i Irakkrigen. Vi skal nok tilbage til den første Koreakrig (hvor omtrent 2,5 mio. mennesker blev dræbt, red.) for at finde tabstal, der minder om det, en krig med Nordkorea vil udløse. Ingen seriøs præsident vil gå den vej,« siger Joseph Grieco.

Endelig vil en invasion være en voldsom provokation mod Kina, der deler grænse med Nordkorea. Eksperterne tør ikke gætte på, hvordan Beijing vil reagere på en så voldsom provokation mod deres interessesfære. I værste tilfælde kan det indlede en ny verdenskrig.

Rækkevidden for Nordkoreas missiler

1: KN-11 (ubådsaffyret): 1.200 km
2: KN-15: 1.200 km.
3: No-Dong: 1.500 km.
4: Musudan BM-25: 4.000 km.
5: Hwasong-12: 4.500 km.
6: KN-08/14: 8.000 km.
7: Hwasong-14: 9.700 km.

NB missil 6 og 7 kan ramme alt nord for kurven.

Kilder: CSIS.org, 38North.org

Men hvad gør Trump så?

I lyset af de dårlige valgmuligheder forventer alle tre eksperter, at Donald Trump vil forsøge sig med en blanding af sanktioner og gulerodsdiplomati. Samtidig vil USA sandsynligvis øge sin militære tilstedeværelse i Sydkorea og Japan betydeligt, samt installere flere THAAD-missilsystemer, der har mulighed for at nedskyde et atomvåben, før det rammer sit mål.

»Når krig ikke virker, forhandlinger ikke virker, og sanktioner ikke virker, bruger vi klassisk militær afskrækkelse. Det var samme strategi, vi førte over for Sovjetunionen under Den Kolde Krig, og det er sådan set også det, vi har gjort i årevis mod Nordkorea,« siger Leon Sigal.

»Risikoen er bare, at en større militær tilstedeværelse også øger risikoen for at begå fejl, der kan føre til egentlig krig. Og samtidig giver vi Nordkorea mere tid til at videreudvikle sine atomvåben.«

Alligevel er USA’s bedste bud lige nu at stresse Nordkorea ad diplomatiets vej, mener Joseph Grieco:

»USA vil sandsynligvis forsøge at kombinere de forskellige strategier for at købe sig tid. Måske når Nordkoreas regime at falde sammen af sig selv, eller noget nyt ændrer situationen fundamentalt. Det må vi håbe.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Faktisk syntes jeg ikke, at USA er så heldige med sine militære aktioner. Se blot på Koreakrigen, Vietnamkrigen, Iraqkrigen og alle de andre vanvittige krige, hvor man efterlader borgerne i totalt smadrede samfundsstrukturer og kaos.

Og tænk så på, hvad den magtbegærlige og helt utilregnelige Donald John Trump vil kunne finde på. Og tænk så på, hvad han kan finde på, hvis hans ære presses lidt.

Selv om det måske ikke bliver atomkrig, vil det koste masser af civile menneskeliv. Og han har jo tydeligt vist ved "krigen" mod Daesh, at civile uskyldige mennesker ikke betyder noget som helst for ham. Så det er let at forstå, hvorfor styret i Sydkorea ønsker afspænding i stedet for USA´s omklamren.

Hanne Ribens, Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, Flemming Berger, Torben Skov, Poul Sørensen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers, Espen Bøgh, John Andersen, Søren Jacobsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Det var ikke Trump der startede krigen mod Daesh. Og tab af uskyldige menneskeliv kan bare ikke undgås og slet ikke i tilfældet Daesh. Og alternativet? Ville det være bedre at passivt se til Daesh´s helt ubegribelige perverse handlinger, som også har kostet mange liv og ødelagte liv for overlevende.

Vasili Frang, Per Torbensen, Peter Hansen, Jan Kauffmann, Kim Houmøller og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Nu kan vi jo sagtens sidde og tænke at det er amerikanernes problem, men i betragtning af Nordkoreas permanente behov for hård valuta, hvor længe skal vi så gætte på der går før de har lavet et profitabelt design-swap med iranerne (plus lidt cash) ?

Den store gevinst er så når de sælger til Saudierne, selv om saudierne nok foretrækker at købe abombe teknologien fra pakistanerne (som så kan få raketteknologien i bytte), dvs en yderligere destabilisering af Indien-Pakistan og 2 ustabile mellemøstlige stater med atomraketter der kan nå Europa...

May you live in interesting times...

Søren Jacobsen

I alle de mange år jeg har levet, kan jeg faktisk ikke huske der bare har været én dag uden vi borgere er blevet truet med død og helvede på den ene eller anden måde.

Amerika syntes ikke selv at have forstået, der er sket et paradigmeskift internationalt, som de selv bærer en stor andel af skylden for ikke er til amerikansk fordel politisk internationalt.

Grundlaget for troen på at det er Amerika der skal styre verdensordenen, som var det en naturlov, er bortfaldet af flere grunde.

Mennesker vil have mere fred end krig, færre trusler fra de politiske ledere, mere åbenhed end lukkethed og mere personlig frihed, - ikke en frihed styret fra Amerika!

Årsagerne ligger i de mange "tabte horisonter", som følge af alle krigene - der ikke blev vundet, og grundlaget de hvilede på, ikke skabte de resultater som blev lovet politisk om demokrati, stabilitet, lighed, frihed ligeret, uddannelse for alle, men som i stedet er end i kaotiske tilstande, med mio. af dræbte, børn voksne osv., samt alle ødelæggelserne uden et klart formål, og kun for ødelæggelsernes skyld i de lande hvor det er sket.

Dertil kommer ikke mindst også afsløringerne omkring NSA og dermed Amerikas handlinger mod alt og alle værdier, som de hævder er de står for, men i stedet bryder overfor såvel venner og allierede rundt omkring i verden, - der nærmest er at stikke en kniv i ryggen på venner rundt omkring i verden.

Det har skabt den politiske løsrivelse vi i dag ser ske overalt hvor amerikansk dominans økonomisk og politisk, og har været fremherskende, som bestemmende for livet rundt omkring i mange lande.

Vejen væk fra den benhårde hersker, er brolagt med alt for mange menneskelige og politiske overgreb mod de værdier, som Amerika selv har stået som fortaler for overalt i de internationale fora hvor de har kunnet fremture med de høje amerikanske værdier for mennesker.

Der er vel ikke mange steder på kloden og i verdens lande hvor Amerika ikke har "fisket i rørte vande de selv har skabt" med stor menneskelig tragedie til følge for ufattelig mange mennesker og menneskerettigheder, der blev trådt under fode, og udført "by proxy" af én elle anden magtliderlig general, uden Amerika har vendt ryggen til de menneskelige værdier eller normale demokratiske værdier, - når blot det tjente deres interesser.

Denne omklamring af andre lande på kloden fra amerikansk side, om hvad de måtte og ikke måtte, samtidig med de "vendte det blinde øje" til nabolande, som lige havde gjort det samme, og for den sags skyld kan man også tage Israel med i bunken med deres atomvåben.

Da Indien erhvervede sig atomvåben "vendte man det blinde øje til", men da Pakistan ville have den samme mulighed(atomvåben), satte man jagten ind på at finde den videnskabsmand der havde hjulpet Pakistanerne med at opnå atomvåbenstatus, som var han en kriminel, for Pakistanerne havde i amerikansk optik ikke den samme ret som Indien til atomvåben.

Én ting er at være verdensleder, men det kræver renhed i egne værdier overfor alle omkring én, men det kan Amerika ikke just prale med i deres ageren overfor alle - tværtimod.

Vist kræves der også militær magt, men her gælder også de samme regler i den nutid vi befinder os i, - men det har Amerika ikke forstået selv, i stedet tromler de frem som en elefant i et glasbur, sådan som de altid har gjort, og uden at foretage det paradigmeskift som tiden viser der er behov for, og derfor svinder deres lederskab lige så stille og roligt, ligesom amerikanske anseelse ikke længere er hvad de selv fortsat tror på, og ikke kan løsrive sig fra.

Med Trump i sadlen som Amerikansk præsident, behøver man ikke følge med i serien fra HBO - eller hvem det nu er der har serien, "House of Cards", når man i stedet gratis kan følge nyhederne om "House of Chaos"!

Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Torben Skov, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Arash Shahr, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hele tiden glemmer man at USA er lige så slem når det gælder undertrykkelse af mindretal,korruption som man hører om i Kina og når vi taler om "Soft Power" (udviklingshjælp) ser det ud til at Kina har overtaget den rolle (international udviklingsbank placeret i Beijing) med projekter i Afrika og genoplivningen af den gamle silkevej med højhastighedstog fra Kina til London. Kina som den stærkeste økonomiske magt i det 21. århundrede bliver en realitet inden for få år og jeg er ikke sikker på om jeg foretrækker USA eller Kina som den dominerende magt når det drejer sig om klimaudfordringer,sikkerhed for verdensfreden. Personligt satser jeg på Kina når det ikke kan være anderledes mellem de to alfa-magter.

Trond Meiring, Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi lever i en historieløs samfund, derfor kan man opfinde flyvende grise og folk vil bekræfte det helhjertet.

Morten Balling

Eller:

6. Cyberattack

Strategi: USA har før bevist at man kan nedlægge atomvåben programmer midlertidigt, vha. en PC og et modem. Stuxnet virkede selvom de PLC man rettede angrebet imod var airgappede.

Fordele: Det er relativt nemt og billigt. Man slipper for at invadere, og man skal ikke til at finde atombomberne frem. I første omgang kunne det se lovende ud for de fleste parter.

Ulemper: Konsekvenserne ved en global cyberkrig kan få en global atomkrig til at blegne. Sådan lidt ala filmen The Road, bare meget værre, specielt fordi det ikke ville være fiktion. En global atomkrig er i det mindste hurtigt overstået...

Johnny Winther Ronnenberg

Det mest skræmmende er ikke de tre scenarioer som hver for sig er slemme nok. Men tanken om at den der sidder med fingeren på atom knappen er så uligevægtig, uberegnelig og så egofikseret at ingen kan forudsige hvad han vil gøre.

Det er nok til at give en mareridt!

Poul Sørensen

Trump skal indse at det er Kina og Putin, der holder Nordkorea kørende. Der er for et par år siden lavet nye aftaler imellem Moskva og Nordkorea om blandet andet energi politik og Kina indføre sanktioner men fortsætter eksporten til Nordkorea. Rusland og Kina vil gerne holde liv i den koreanske konklikt og når to supermagter har den interesse så vil konflikten fortsætte.
- Det vesten skal indse er at man kan ikke lade et fjentligt land som Kina stå for produktionen af de goder som vesten behøver. Vi må flytte produktionen fra Kina til nogen mere venligt sindede lande som Indien eller landene i Sydamerika og en del af produktionen bør nok forsøges flyttet tilbage til Vesten.
Rusland og Kina er ikke vores venner og de vil forsøge at udvikle på den Nordkoreanske krise, så USA taber ansigt.... det kan ikke være mere forudsigeligt.

niels christian sauer

Hvor stor er risikoen for, at Trump falder for fristelsen til at lukke al kritikken af ham selv ned med en rask krig mod Nordkorea? Manden er jo tydeligvis parat til hvad som helst?

René Arestrup

'...der kun taler om USAs syn på Nordkorea. I den optik er Nordkorea bindegal.'
..hvilket selvsagt er helt misforstået. Folkerepublikken Nord Korea - og ikke mindst dens elskede leder - er ofre for en urimelig, imperialistisk smædekampagne, der tjener til at undergrave det norkoreanske folks lykke og frihed i verdens formentlig eneste eksisterende socialistiske paradis.
BØVS!

Mikkel Kristensen

Hvis våbenindustrien / våbenlobbyen ønsker krig får vi nok krig - men ser ikke nordkorea som et land der har noget som helst råstof eller andet vi ønsker.. derimod et væld af uuddannede mennesker som potentielt kunne kører sydkorea konkurs.. så krig tror jeg personligt ikke.. men altid rart med en fjende der buldre lidt... så har vores aviser noget at trykke og oprustning snart en folkesag... verden er desværre fuld af dyglig lobbyisme når det gælder våben og krig

Trond Meiring

En anden, mer eller mindre, gal, asocial og fordrukken politiker, nemlig gamle Winston Churchill (WC), havde vistnok (statistisk), udaf ti idéer han fik, én rigtig god/genial idé, og ni dårlige/idiotiske. Gamle W.C. var manisk-depressiv (bipolar), og det var i sine maniske perioder, at han fik alle de idéer. Der var så ansat en stab, til at analysere disse idéer, og finde ud af, hvilke der evt. vat gode. I dette tilfælde var nok oddsene og udsigten, noget bedre, end i tilfældet Trump.

Mikkel Kristensen

Kære Trond - har aldrig været i Nordkorea og kommer nok aldrig - jeg har engang læst at Nordkorea havde kul og jern - savner vi vesten og i vestens allierede dette? Uddannelsesniveauet kender jeg ikke men en befolkning på 25mio hvor langt den største del beskrives som fattige og stærkt fattige så tænker jeg ikke vi støder på mange kandidater.. måske tekstil industrien vil få glæde af denne befolkning når det bliver for dyrt at produktier i laos og i myanmar

Holger Madsen

Utroligt så mange debattører på Information, som ser USA og Mr. Trump som den store frelser for verdensfreden. :-(

Holger Madsen

Under besættelsestiden blev Danmark kaldt for " Hitlers lille kanariefugl "
I dag må vi jo så hedde Mr. Trumps lille kanariefugl. :-(