Læsetid 6 min.

Adam Price: ’Vi røde bryder os ikke om at indrømme, at vi drikker imperialisternes brune sukkervand’

Som barn spiste madmand og forfatter Adam Price resterne fra den jugoslaviske landsfader Titos bord. I dag kan han godt skamme sig over at drikke cola – men af og til redder et iskoldt glas ham fra undergangen
26. august 2017

– Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?

»5-6 stykker. Da jeg læste jura, var jeg medlem af De Røde Jurastuderende, men det var mest, fordi det var dér, de pæneste piger var. Siden min mere grønne ungdom har jeg været relativt solidt placeret i den stadigt forståelige del af venstrefløjen.«

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»Det må være en 10’er i og med, at mad aldrig er ligegyldigt for mig. Det er det væsentligste, jeg har taget med fra min barndom i et madgladt hjem. Det er vigtigt, hvad der er på tallerkenen.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Der er næsten altid vildt i min fryser – jeg er jæger, og jeg synes, det er interessant at tage det fulde ansvar. Noget virkelig mærkeligt, jeg har fået, er et modningsskab, fordi det er super interessant, hvordan kød ændrer smag og konsistens, hvis man giver det opmærksomhed og tid.«

– Hvad er din livret?

»Der er mange, men hvis jeg skal vælge en venstreorienteret livret, så er det borsjtj, der jo kommer fra et at de store, gamle socialistiske moderlande og har den rigtige farve. Hvis man tilføjer friskrevet rødbede, så er det altså lige, så partiet rejser sig og flagene vejer.«

– Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Dyr, der har haft det dårligt, eller varer med ukendt oprindelse. Hvis jeg skal være lidt krukket, og det må man jo godt være her, så mener jeg ikke, at det er et valg at være politisk forbruger, men en forpligtelse. Du vil aldrig finde noget, der ikke er tænkt over i mit køleskab. Derudover spiser jeg aldrig forarbejdet mad og færdigretter.«

– Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Jeg besøgte aldrig østblokken dengang, men jeg var i Prag for en del år siden, og der havde jeg et par sørgelige madoplevelser og smagte konsekvensen af lang tids medlemskab af Warszawa-pagten. Og hele min opvækst boede vi ved siden af den jugoslaviske ambassade, dér så jeg den gamle landsfader Tito komme på officielle besøg. De spiste godt, når han kom til byen, og så kom de ind til os med resterne. Så man kan sige, at vi fik resterne fra de rødes bord.«

– Hvor ofte spiser du kød?

»Jeg er ikke madfornægter, og mit køkken indeholder det hele bortset fra dårlige, uinteressante råvarer. Jeg spiser ofte kød, men jeg øver mig også på det grønne køkken, fordi min datter mere og mere bliver vegetar – ja, muligvis veganer, så nu er jeg nødt til virkelig at kæmpe mig igennem det at sige farvel til mejeriprodukter.«

– Er der noget, du skammer dig over at elske at indtage, fordi det ikke harmonerer med din politiske overbevisning?

»Min gode ven kokken Thomas Rode har én ting, som han hader mere end de indremissionske hader helvede, og det er cola. Men der er altså tidspunkter i et menneskes liv, hvor et iskoldt glas cola forhindrer ens undergang. Vi røde bryder os ikke om at indrømme, at vi drikker imperialisternes brune sukkervand.«

– Hvad gør du med rester?

»Jeg hader at smide ud. Når jeg har tid, koger jeg fond på grønsagsrester, og det er jo både ræverødt og ærkegrønt. Min bror James er irriteret over det, når vi laver tv, og jeg putter rester i små poser og gemmer det. Han kalder mig krigsbarnet, efter generationen der har oplevet krigen, og som var ekstremt sparsommelige.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Jeg er jo vært på et madprogram, og mange ved slet ikke, at min hovedbeskæftigelse er at være forfatter. Vi får de sødeste fanbreve fra folk, der tror, at James og jeg bor sammen i et sommerhus og kun laver mad, og så af og til kommer der et tv-hold forbi.«

– Har du en madpolitisk kæphest?

»Vi er ved at have glemt en del af det håndværk, vores oldemødre kunne. At vide, hvad råvarer kan, og hvornår ting er i sæson, og sylte, bage og henkoge. Flere og flere får et fremmedgjort forhold til mad, så en ting, man bør gøre, er at sætte mad på skoleskemaet obligatorisk, for det handler jo om mere end mad. Det handler om biografi, bæredygtighed, kemi og håndværk.«

– Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»At køre i McDrive. Man kører i sin bil alt for kort hen til en multinational koncern, der ikke betaler skat, hvor man får mast kalorier og sukker ned i halsen, mens man sidder i en automobil, der oser.«

Livretten: Borsjtj

Til fire personer. 

1,5 kg skært oksekød, 2-3 stk. marvben, 2 stk. løg i skiver, 2 fed hvidløg, 2 stk. gulerødder i skiver, 2 dåser flåede økologiske tomater, 0,5 stk. selleriknold, 3-4 stk. laurbærblade, 3 stk. rødbeder (skrællet og skåret i strimler) 

1 spsk. brun kommen, 1 smule vand, 0,5 stk. citron (saften herfra), 1 smule eddike (gerne sherryvineddike), 2 stk. store kartofler (skrællet og skåret i tern), 1 stk. oksebouillonterning (hvis der ikke er nok smag i suppen), 1 smule salt, 1 smule peber, 1 smule sukker

1 stk. rødbede (rives lige inden servering), 1 smule fintsnittet purløg, 1 smule creme fraiche 38%, 1 stk. lillehvidkålshoved (skåret i strimler)

Brun oksekødet på en stor pande. Det skal have god farve. Kom det i en stor gryde med marvben, løg, selleri, gulerødder, laurbærblade og lidt salt og hele peberkorn. Dæk med vand, og kog op. Der danner sig typisk skum og urenheder på overfladen. De fjernes løbende med en hulske. Kog i en halv time.

Kom rødbeder, flåede tomater, kommen og kål ved og kog videre for stille varme i endnu en time. Nu burde kødet falde fra benene. Tag ben og kød op, og lad suppen simre stille videre. Kassér benene. Er der stadig lidt marv i benene, kan dette kommes i suppen. Skær kødet fra benene, gerne i små tern - 1x1 cm eller 2x2 cm.

Smag suppen til med lidt citronsaft, eddike, sukker, salt og peber. Giv den evt. en bouillonterning – men pas på saltet i samme forbindelse. Det skal være en kraftig suppe med en god bund af kødkraft og grøntsagsfylde. Kom kødet tilbage i suppen.

Inden servering rives en rødbede i suppen, og den koges op. Dette giver den en flot, rød rødbedefarve. Servér rygende varm med creme fraiche og purløg på toppen.

Joachim Sperling: 1,5 kg kød til fire personer er vel rigeligt

»Det er ikke til at sige, om Adam Price har størst succes som forfatter eller som madmenneske, og med alle de restauranter, han ejer, hører det nok til sjældenhederne, at han selv står og kokkererer derhjemme.«

»Adam Price vil ikke have færdigretter eller råvarer, der er forarbejdede. Det hele skal altså laves fra bunden, men hvis man som jeg er en del er en travl børnefamilie, hvor der arbejdes, laves lektier med ungerne og købes ind, må man fra tid til anden snyde med en lasagne fra Løgismose eller en tur hos Juicy Burger i Kødbyen. Jeg måtte også hælde min surdej ud, da vi kom tilbage fra sommerhuset – det var simpelthen for omstændigt at bage, når det er så let at købe godt brød i København.«

»Borsjtj får jeg aldrig lavet. Det kan sikkert laves lækkert, men jeg vil hellere have en klassisk kalvefrikasse. Jeg må også tilstå, at 1,5 kg kød til fire personer er vel rigeligt for mig. Der er ikke noget at sige til, at Adam Prices datter snart er ved at blive veganer, hvis hun har skullet spise så meget kød gennem sin opvækst.«

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den røde livret.

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Nu står der, at retten er til fire personer.
Hvor mange dage er der så afsat til indtagelse af de enorme mængder kød?
:-)

Brugerbillede for Karsten Aaen

Nu er det så bare sådan, at Adam Price, og hans bror, James Price, ejer en del restauranter rundt om i DK, men nu står altså aldeles ikke selv i køkkenet i deres restauranter og laver mad til folket - det har de nemlig folk til!

Mht. Adam Prices udtalelse om at McDonalds ikke betaler skat, så er det ganske enkelt ikke korrekt! Langt de fleste McDonalds i Danmark er franchices, hvor ejeren har betalt en pæn sum penge for at få lov til at bruge Mcdonalds navnet i DK - og de, ejerne af de her franchises, betaler altså skat i DK!

Ang. det der coca cola har jeg aldrig været bange for at indrømme, at jeg drikker coca cola, eller bare cola. Hvorfor skulle vi på centrum-venstre ikke drikke cola?

Og i det hele synes jeg at den her serie er en mærkelig serie - som der noget mad her i 2017 der er højborgerligt, og noget mad der er venstreorienteret....