Feature
Læsetid: 8 min.

Arizonas koncentrationslejr: Efter 24 år lukker berygtet teltfængsel

I 1993 åbnede ’Amerikas mest barske sherif’, Joe Arpaio, et midlertidigt udendørsfængsel i Phoenix, der siden skulle huse tusinder af ’illegale migranter’. Først nu afvikles det, og sheriffen selv risikerer fængsel for embedsforsømmelser – medmindre præsident Trump benåder ham
I Tent City-fængslet har de indsatte fået udleveret lyserødt undertøj og lyserøde sandaler. Sheriffen sagde, at han havde valgt lyserød, fordi fangerne ikke ville stjæle noget i den farve.

I Tent City-fængslet har de indsatte fået udleveret lyserødt undertøj og lyserøde sandaler. Sheriffen sagde, at han havde valgt lyserød, fordi fangerne ikke ville stjæle noget i den farve.

John Moore

Moderne Tider
26. august 2017

PHOENIX – »HITLER, HITLER!« råbte fangerne i kor over for tv-kameraerne i protest.

Datoen var 4. februar 2009. Over 200 latinomænd i sort- og hvidstribede fangedragter blev lænket til hinanden tvunget ud på en march for ’illegale udlændinge’, der sad fanget i Arizonas berygtede fængsel, Tent City. 

Målet for deres tilråb var sheriffen i Maricopa County, Joe Arpaio, som få måneder forinden selv havde kaldt sit udendørsfængsel – hans helt eget tough on crime-påfund ikke langt fra det centrale Phoenix – for en »koncentrationslejr« i en tale til politiske støtter i den lokale italiensk-amerikanske klub.

Da Guardian i juli spørger Arpaio, hvad han mente med sin bemærkning fra dengang, affejer han den som en spøg.

»Men ville det spille nogen rolle, hvis det havde været en koncentrationslejr? Jeg har overlevet politisk hver gang. Jeg bliver genvalgt hver gang,« tilføjer han.

Fængslet overlevede også. I næsten 25 år. Tent City var placeret inden for et større fængselskompleks i et industriområde ti minutters kørsel syd på fra downtown Phoenix. Mest benyttet var det i slutningen af 1990’erne med 82 militærtelte og 1.700 indsatte. Efter 2009 kunne det modtage op til 200 udokumenterede migranter.

Trods sagsanlæg fra tidligere fanger, der mente sig udsat for overgreb, en stigende forargelse i offentligheden og voldsomt skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper såsom Amnesty International, der betegnede interneringsfaciliteten som »inhuman, overfyldt og farlig«, blev udendørsfængslet ved med at være åbent.

’Amerikas mest barske sherif’

I august 1993 var det ellers kun tænkt som en midlertidig løsning for at lette presset på de andre og overfyldte fængsler i Maricopa County. Arpaio har oplyst, at det kun kostede 80.000 dollar at etablere fængslet, da teltene, hvoraf nogle stammer fra Koreakrigens tid, kunne fremskaffes billigt fra militærets overskudslejre.

Her måtte de indsatte, der ofte kun var dømt for småkriminalitet, sove i uger eller måneder ad gangen under det ørkenbrune teltlærred på feltsenge opstillet på store betonplader på et underlag af grus. Selv om der også var en indendørsenhed med aircondition, hvor de indsatte kunne tage brusebad og få et pusterum fra den kvælende hede i årets varmeste måneder, måtte de ikke sove der.

De indsatte fik udleveret lyserødt undertøj, lyserøde sandaler og måtte vikle lyserøde våde håndklæder om halsen for at dulme heden. Sheriffen sagde, at han havde valgt lyserød, fordi fangerne ikke ville stjæle noget i den farve.

Siden de tidlige 1990’ere havde Arpaio ført sig frem i offentligheden som »Amerikas mest barske sherif« med kampen mod narkosmugling og kriminelle bander som de to primære indsatsområder. Men da grænsestaten Arizona i 2007 blev hovedindfaldsvej for over 50 procent af strømmen af illegale migranter til USA, og terrorfrygten samtidig voksede til nye højder, skiftede han fokus til den illegale immigration.

Tent City var fra begyndelsen et projekt, der skilte vandene: Dele af lokalsamfundet hyldede initiativet, mens andre kritiserede det som unødvendigt ydmygende.

Arpaio selv var så stolt af sit fængselseksperiment, at han jævnligt inviterede medier til at dokumentere det, når nye kohorter af indsatte blev sendt til Tent City, som det var tilfældet i 2009. Han hævdede, at dette var en effektiv og prisbillig måde at få sit anti-immigrationsbudskab igennem til offenligheden på.

Arpaio forsvarede også sin brug af telte og pigtråd over for tv-journalisterne med en påstand om, at de kriminelle indsatte – både de amerikanske statsborgere og de udlændinge, som var dømt for småkriminalitet, for det meste narkobrug, butikstyveri og dokumentfalsk – »var de rene flugteksperter«.

’Chain gangs’

Jaime Valdez, 35, måtte sone fire måneders fængselsstraf i 2012 i den separate udendørs enhed for de omkring 200 illegale indvandrere. Som en kalkuleret chokeffekt havde Arpaio udnævnt enheden til at være et sted for »ulovlige udlændinge«, men i virkeligheden var den for indsatte, der ventede på at blive overdraget til andre politimyndigheder.

»De hånede os, fordi vi ikke talte engelsk,« fortæller Valdez om fængselsvagterne.

»Hvis vi henvendte os til dem, ignorerede de os bare.«

Valdez, der var havnet i Tent City efter en dom for spritbilisme, siger, at de indsatte godt vidste, at de sad der, fordi de havde overtrådt loven, men at livet i teltlejren var »fornedrende«.

På kolde dage nåede temperaturen ned på fem grader. Huller i teltlærredet betød, at de ikke var i ly for blæst og regn, og når det regnede, blev flere senge våde. Valdez og de andre fanger forsøgte at lappe hullerne med reb, som de surrede om de sorte affaldssække, de havde fået udleveret i stedet for regnfrakker.

De indsatte blev tvunget til at lænke sig sammen i arbejdshold, de såkaldte chain gangs – en straffepraksis, USA ellers var gået væk fra i 1955. Maricopa County havde også en chain gang kun for kvinder, den eneste i hele landet.

Andre fanger måtte deltage i strafarbejde inde i fængslet, selv om nogle af dem kunne være heldige at komme med på et såkaldt udgangsprogram, hvor de fik lov til at arbejde uden for fængslet, men skulle returnere til Tent City for at overnatte. Valdez arbejdede uden at få løn i vaskeriafdelingen og ekspederede uniformbestillinger til fem andre fængsler i amtsdistriktet.

John Moore

Politisk karriere skabt på lyserødt undertøj

Teltene fik snart et dårligt ry, fortæller Tom Bearup, som var direktør for Arpaios fængselsvæsen frem til 1998.

»Fængselsbetjente ville ikke arbejde på stedet, fordi det var farligt,« siger han.

»Hvis der udbrud fangeoprør, havde man ikke ret meget mandskab til at slå det ned,« siger han.

Under et oprør i 1996 brændte fangerne nogle af teltene i protest.

Alligevel havde Arpaio aldrig svært ved at skaffe politisk støtte til projektet.

»Fra dag et sagde jeg altid til kritikere: ’Vores mænd og kvinder kæmper for vores land, og de bor i telte, så hvad er der at klage over, når straffefanger soner deres domme i telte?« siger Arpaio selv til Guardian.

Bearup siger, at projektet snart blev en hjertesag for sheriffen, da han indså, at han kunne skabe sig en politisk karriere på lyserødt undertøj, arbejdshold i lænke og et næsten tegneserieagtigt tough-on-crime-image.

Michael Manning, en stafferetsadvokat og en af ​​Arpaios mest glødende kritikere, siger, at Tent City til tider var overfyldt, hvilket gjorde udendørsfængslet til »et forfærdeligt farligt miljø«.

»Han slap afsted med det, fordi folk ikke havde svært ved at finde undskyldninger for den implicitte racisme i hans budskab,« tilføjer Manning.

»Fordi hans vinkel altid var: ’Jeg vil beskytte jer imod de folk, der er løs derude og bryder loven og truer jeres liv og ejendom’.«

Flere dødsfald

Manning har på 15 år vundet ovet et dusin retssager om overgreb og dødsvold i Arpaios fængsler i Maricopa County. Han skaffede efterladte en kompensation på to millioner dollar, da han fik myndighederne til at indgå forlig i en sag om en indsats død – Brian Crenshaw, en blind mand, der kom i slagsmål med en fængselsbetjent i Tent City. Crenshaw døde af eftervirkningerne efter sin gennemtævning i 2003, da han var blevet overført til et andet fængsel.

En anden indsat, Phillip Wilson, døde efter at være gennemtævet af andre fanger i Tent City samme år. Familien afviste en tilbudt erstatning på en million dollar i forlig og tog retssagen, men tabte.

»Hele hans fængselsoperation var forfatningsstridigt umenneskelig og forfatningsstridigt farlig,« siger Manning.

Arpaio blev løbende advaret om de usikre forhold i en række rapporter om fængslet, siger Manning. Rapporterne fremhævede bl.a., at der var problemer med underbemanding af personale, og i et brev fra Maricopa Countys kontor for risikostyring fra 2003 blev Arpaio advaret om, at det ville være nødvendigt at forbedre vilkårene for at afværge risikoen for fremtidige erstatningssager fra mishandlede fanger.

»Alle vidste, at det var umenneskeligt, men mine republikanske kolleger var så bange for sheriffen, at de lod ham slippe af sted med det,« fortæller Mary Rose Wilcox, et tidligere demokratisk medlem gennem 21 år af Maricopa County Board – et lokalt organ, der skal føre tilsyn med sheriffens budget.

Og alligevel fortsatte driften af fængslet år ud og år ind. Præsidentkandidater besøgte det, og det skabte jævnligt internationale medieoverskrifter. Kamerahold fra Japan og England besøgte det. Turister og offentligheden blev også inviteret.

»Der var varmt derinde,« husker Kathryn Kobor, en 74-årig kvinde, der var på rundtur i fængslet i 2015 – men det var »ikke så hyggeligt«, som hun havde fået at vide, det ville være.

»You do the crime, you do the time,« siger hun som et ekko af Arpaios egne udtalelser.

Lukning vil spare skattekroner

Arpaios politiske karriere begyndte at gå op i limningen i 2016. Stadig flere republikanere vendte sig mod ham under kampagnesæsonen efter hans involvering i en række retssager, der havde kostet myndighederne dyrt. Så sent som i juli afgjorde en føderal dommer, at den tidligere sherif var skyld i at have tilsidesat en myndighedsordre fra 2011 om at stoppe for trafikpatruljers tilbageholdelser af indvandrere, som kunne mistænkes for at være kommet ulovligt til landet, selv når de ikke havde begået lovovertrædelser.

Arpaios efterfølger, Sheriff Paul Penzone, overtog i 2016 seks fængsler og et hårdt trængt politimyndighedsorgan, der var blevet sat under administration af et forbundsstatsligt tilsyn efter beskyldninger om krænkelser af latinoers borgerrettigheder.

Penzones første skridt i afviklingen af arven fra ​​Arpaio var at bekendtgøre sin beslutning om at lukke Tent City – og afskaffe det obligatoriske lyserøde undertøj.

»Denne facilitet afskrækker ikke fra kriminalitet, den er ikke omkostningseffektiv, og den er ikke den rette straf for kriminelle,« sagde Penzone, da han meddelte sin beslutning 4. april.

Lukningen vil spare skatteyderne over fire millioner dollar om året, sagde han.

Grant Woods, en tidligere republikansk justitsminister for staten Arizona, der stod i spidsen for et udvalg udpeget af Penzone til at gennemgå forholdene i Tent City, konkluderede, at der ikke var beviser for, at udendørsfængslet havde bidraget til at forhindre tilbagefald, hvilket Arpaio ellers hyppigt havde pralet af.

Trump overvejer benådning

I skrivende stund sidder der stadig 370 mænd og kvinder i Tent City. Lokale borgerrettighedsgrupper er bekymrede for, at deres helbred skal tage skade af Arizonas varme sommer. De vil blive siddende frem til oktober, men vil dog kunne tillades at indgå i det særlige program, der giver dem mulighed for at forlade teltene for at arbejde uden for fængslet i dagtimerne. Sheriffens kontor har lovet, at man til efteråret vil finde passende genhusning.

Arpaio kommer igen for retten 5. oktober og risikerer selv en fængselsdom på seks måneder for ovetrædelse af en føderal domstolsordre.

Men i sidste uge såede præsident Donald Trump tvivl om, hvorvidt sheriffens mulige fængsling overhovedet kan blive til noget, da det kom frem, at han vil overveje at benåde den tidligere sherif.

Til Fox News sagde præsident Trump angiveligt: »Jeg kunne godt finde på at gøre det med det samme, måske først på ugen. Jeg overvejer det seriøst.«

Han tilføjede: »Arpaio er en stor amerikansk patriot, der har gjort meget i kampen mod ulovlig indvandring.«

Men indvandrere som Valdez håber meget på at se sheriffen bag tremmer.

»Han skal få betalt, hvad han har gjort. Lad ham få en smag af sin egen medicin,« siger han.

»Jeg vil gerne se ham i et lille telt under solen, iført lyserøde boxershorts, lyserøde sandaler og et lyserødt håndklæde.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her er masser af inspiration at hente for Pape, Støjberg og Knuth. Forhåbentlig læser de ikke Information.

Trond Meiring

Mal apropos "backwoods" Arizona, -
Get back, The Beatles (live med udmærket lyd!)
https://www.youtube.com/watch?v=MkTglf7lbK8