Læsetid 3 min.

Brevkassen: Er det småborgerligt at have noget imod utroskab?

12. august 2017

Mange af mine veninder kysser og knalder af og til med mænd, der er i forhold. Nogle gange mænd på deres egen alder, men ofte mænd, der er 10-15 år ældre, som er gift, og som har små børn derhjemme. Nogle gange er der kærlighed indblandet, men ofte er det eftersigende bare sex. Nogle gange er det slipsefyre, men for det meste er det kreative og intellektuelle mænd.

Jeg synes ikke, at jeg dømmer mine veninder (måske lidt de gifte mænd), men hver gang, jeg hører om en ny episode af utroskab, tror jeg en lille smule mindre på kærligheden. Få gange har jeg da selv haft lyst til at være utro, men jeg har aldrig gjort det. Jeg anerkender, at man kan få lyst til at kysse på andre, men jeg synes grundlæggende, at det er amoralsk at gøre det i langt de fleste tilfælde.

Når jeg så tænker sådan, føler jeg mig pludselig lidt gammeldags og småborgerlig, hvilket fører mig til mit spørgsmål: Er det småborgerligt at have noget imod utroskab?

Kvinde, 35

Svar I:

Lad mig allerførst svare meget kort: Ja. Det er småborgerligt. For hvad rager det dig, hvad andre gør med deres liv? Du forklæder det ganske vist som et generelt spørgsmål, men er det det? Du kunne jo indrette dit eget liv, som du vil, uden at dømme andre.

Nu lyder du så lidt bekymret over at være småborgerlig. Hvad er det så, til forskel fra at være borgerlig eller aristokratisk? Så sent som denne uge spurgte en ven, om det stadig er sådan i Frankrig, at folk har elskere, selv om de er gift. Jeg svarede ja, men at det nok var aftagende. Lad os sige, at det først blev problematisk, da kvinder tiltog sig samme ret.

Mange mænd kan sagtens være utro, men det er ubærligt, hvis deres partner er det. Det nikkede han samtykkende til. Her kan man så fremhæve filosoffen Kants kategoriske imperativ, som lyder noget i retning af, at man kun skal handle, så det kan gøres til en universel regel. Det kan man jo ikke, hvis hun ikke må være utro. Ergo kan man ikke selv være utro.

Men man kan også betragte ægteskabet som ramme for familie og børn og være enige om at bevare den, selv om man nogle gange knalder uden om. Sådan var den borgerlige, men også den aristokratiske ramme ofte, og det kunne vel gælde m/k. Det ville på anden vis være noget andet end småborgerlighed.

– Tine Byrckel

Svar II:

At være småborgerlig er at leve og tænke i overensstemmelse med etablerede værdier på en lidt smålig eller snæversynet måde. Så ja, det er småborgerligt. Men jeg forstår godt, at du tror mindre på den store, forkromede kærlighed, hver gang du hører om nye sidespring.

Utroskab kan skabe mistillid, jalousi, vrede, ødelægge parforhold – og det sker hele tiden. I den her uge fortalte Euroman om en undersøgelse, der viste, at Danmark er verdens mest utro land: 46 procent af de adspurgte danskere har haft en affære ved siden af ægteskabet.

Men for at citere min gode brevkassesvarerkollega Anna von Sperlings livsmotto: Pas din egen butik. Parforholdet er en konstruktion, som alle håndterer på hver deres måde. Nogle få tror på det åbne forhold, endnu færre får det til at fungere.

Andre mener, det kan være okay at flirte, kysse eller endda knalde udenom, og nogle har måske en aftale om ikke at sige det til deres partner, når det sker. Den slags kan jo tilføre ny energi til et sløvt, gammelt forhold. Så måske er det ikke kun slemt, når de gamle slipsedrenge og intellektuelle mænd knalder med dine veninder. Men du skal blande dig udenom.

– Rasmus Elmelund

Brevkassen

Et spørgsmål – to svar.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Den etik, som mennesker spontant udviser i mellemmenneskelige forhold. Er grundlaget for al etik overhovedet, og det er denne etik , der er forklaringen på, at der er mange fælles træk mellem de etiske normer i samfund, der i øvrigt kulturelt er helt forskellige. Etik stemmer ikke godt overens med Martin Luthers menneskesyn, hvor det naturlige ikke ses som værende godt i sig selv.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Kant var en tysk protestantisk oplysningsfilosof, der mente at mennesket har ingen erkendelsesmæssig adgang til "tingene i sig selv" , og at al viden derfor må være subjektiv , vi ved aldrig om det vi sanser og tror er sandt. Vi ved intet om guds eksistens, og fornuften gør derfor mennesket til agnostiker. Du vi intet ved om Gud, kan man ikke indrette etikken efter religøs forestilling, men må udlede de etiske empiretiver ud fra forstanden. De kategoriske imperativer er uforanerlige lovsætninger, som mennesket aldrig må overtræde. De vigtigste imperativer er " at man kun må handle som man ønsker at andre skal handle mod en" , eller man må " kun handle således, at det kan danne udgangspunkt for en almen adfærdsregel". Den kristne tro er ikke "sand" men den er alligevel god at opretholde, fordi at troen på sjælens udødelighed, er forudsætningen for at mennesket kan tåle livets ulykker og vælger at handle moralsk. Den moralske handling er den, der gøres af uløst, alene fordi det kategoriske impeativ kræver det. Det bedste opdragelsesmiddel er derfor pligten.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

"Det kategoriske imperativ" er jo også kompatibelt med Jesu' "gør imod andre, som du vil at andre skal gøre imod dig." Meget af biblens moral er faktisk værd at opretholde. Noget er taget andre steder fra, og andet går igen i andre sammenhænge.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Kant mente, at den viden der ikke kommer fra sanseerfaringen eller forstandsmæssig overvejelse kan kaldes for " a priorisk" , og den , som mennesket lærer at kende gennem erfaring, kaldes " posteriori" . For Kant var de grundlæggende etiske normer - imperitiverne - givet a priori, og behøvede derfor ikke at blive begrundet i guddommelig åbenbaring eller i filosofiske spekulationer.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Sandhed: For Aristoteles og videnskabsfilosofien er sandhed udtryk for identitet mellem et sprogligt udsagn og egenarten af et fysisk fænomen i den ydre verden. Om det sproglige udsagn beskriver fænomenet rigtigt, ses af teoriens evne til at forudsige hændelser i fremtiden. Kan dette lade sig gøre , siges teorien at være "sand".
religiøs trossandhed og videnskabeligt konstateret empirisk sandhed udtaler sig lejlighedsvis om det samme, men ser det fra forskellige synsvinkler. Troen søger altså en mening i menneskets liv, og den spørger derfor hvorfor, medens videnskaben forsøger at forudsige dette liv, og spørger derfor hvornår?. Da mennesket ikke kan leve uden at stille begge spørgsmål vil videnskab og tro altid kunne berige hinanden. Men de vil formentlig også altid strides om hvor grænserne går for deres indbyrdes gyldighed.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det er vist kun på Information at et spørgsmål om yngre kvinders seksual moral eller mangel på samme, at Kant bliver indraget i svaret og starter en eksistentiel debat mellem læserne ;-)

Men det er nu meget godt, at få lidt at grine af ;-)

Majbritt Nielsen, Vibeke Rasmussen, Egon Stich, Carsten Wienholtz, Niels Nielsen, Trond Meiring og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

Narcissisistisk mangel på respekt for andet end ens egne behov, koblet med et neurotisk behov for at fremstå som en "progressiv" verdensborger overfor hattedamerne nede i kaffeklubben. Hvis det skulle forestille at være modsvaret på småborgerlighed, så giv mig en verden af småborgere.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

For os småborgere er det dog en velsignelse med disse udlægninger af vores typiske personlighed:

"At være småborgerlig er at leve og tænke i overensstemmelse med etablerede værdier på en lidt smålig eller snæversynet måde. Så ja, det er småborgerligt."

Men bør der ikke følges op med analyserer af pjalteproletaren, finanskapitalisterne, husmændene, bandemedlemmerne etc? Hvad er deres syn på utroskab?

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Henrik Brøndum, vi pjalteproletarer er en sammensat gruppe, men jeg tror godt, jeg på min klasses vegne kan erklære, at utroskab også er udbredt blandt pjalteproletarer, og at vi kan blive både vrede og jaloux, når det er os, det bliver gjort til hanrej, men at vi er meget, meget mere large, når det vi selv praktiserer utroskaben.

En god ven anbefaler følgende løsning på problemet:

https://www.youtube.com/watch?v=4pmBC_CrQS4

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Der findes et afrikansk folk, hvor alle voksne og gifte stammemedlemmer, til en bestemt tid på året, har lov til at praktisere utroskab, i nogle dage. Det kan faktisk være ret fornuftig, og måske styrke forhold, eller føre til bytte ved umage matcher etc. Man får således, på legalt vis, udlevet sin eventuelle trang til udenomekteskabelig samkvem. Og så tilbage på konen igen.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Så ta'r vi den én gang til for prins Knud:

"Hanrejen eller den bedragne ægtemand. Et tema hvis potentielle tragik mennesker til alle tider har forsøgt at holde sig fra livet ved aldrig at forsømme nogen lejlighed til at gøre sig sig lystig derover." (Kritikeren Kai Friis Møller i anledning af nok en opførelse af Molieres uopslidelige komedie "Fruentimmerskolen")

Majbritt Nielsen, ulrik mortensen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Går man ud fra , at det højeste mål for menneskers handlinger er at gøre så mange tilfredse som muligt - afviser man at en handling kan være umoralsk, selvom den gør mange mennesker tilfredse - og man ser bort fra at de der har mest brug for hjælp, ofte er meget dårlige til at udtrykke deres behov.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Trods prins Henrik er klog (taler mindst 5 sprog) - skriver digte på fransk og oversat til dansk. Er tilhænger af emancipation dvs. lige rettigheder mellem mænd og kvinder. Musikalsk og på mange måder har været et aktiv for det danske monarki så ser det ud som om at han i nogen grad har overtaget arveprins Knuds rolle i medierne.